Hold mus i billedfelt og læs tekst ! Rul nedad og læs det hele ! 

---

Søndag 12/11 2006:
Efter gårsdagens store begivenheder har jeg i dag haft en meget rolig dag. Den eneste udfordring har været at træne min unge hund, Sydney. Da det gik lidt over forventning, må dagen betegnes som succesfuld. Jeg har jo ikke lavet andet - og dog. Jeg har set en film og noget fodbold på TV. Det faldt jeg i søvn til - men det nød jeg også.

Lørdag 11/11 2006:
Ved en højtidelighed i dag blev mit værksted officielt erklæret åbent. Et mindre, pænt selskab af familie, venner og naboer - ca. 20 ialt - var tilstede og overværede ceremonien.
Efter min velkomst, der foregik indendøre, holdt jeg indvielsestalen stående foran værkstedsdøren påsat det røde bånd, der spændt ventede på at blive klippet over. I min tale rettede jeg en dybfølt tak til alle, der har bidraget til, at dette fornemme lokale nu kunne indvies. Det var tydeligt, at talen gjorde et dybt indtryk på de mange tilstedeværende.
Talen afsluttedes med, at det røde bånd blev klippet over til akkompagnement af et smukt signal på jagthornet samt med 3 korte og et langt hurra for værkstedet, hvorpå den undrende skare kunne bese lokaliteterne. Alle var dybt imponeret.
Efter besigtigelsen mødtes selskabet indenfor til pindemadder, rødvin, hvidvin og øl.


























Der er en del billeder indefra selve værkstedet på siden "Mit fotoarkiv". Klik blot her.

Fredag 10/11 2006:
På Djursland ligger den lille, hyggelige by Mørke. I Mørke finder man en vej ved navn Vesterskovgårdsvej. Det lyder altsammen meget sødt og venligt, men det er det OVERHOVEDET IKKE. Vesterskovgårdsvej er den mest lede bakke, jeg har cyklet på. Den er måske ikke så lang - lige omkring 1 km. Men den er stejl - forbandet stejl og regnes for den stejleste vej i amtet.
Jeg passerede den på en "herregårdstur" på 51 km. med besøg på de to store herregårde afbildet herunder, Rosenholm Slot og Skaføgård:













Som følge af besøgene på disse to smukke gårde var jeg noget udmattet, da jeg på min hjemtur nåede til Vesterskovgårdsvej. Jeg startede opstigningen lidt mat i benene, trådte det laveste gear, knoklede som en besat - og måtte give op 100 m. fra toppen. Der var ikke mere tilbage overhovedet - jeg måtte lide den tort at trække de sidste meter og var en meget mærket mand de sidste 15 km. hjem. Selv den mindste bakke gjorde ondt.

Torsdag 9/11 2006:
Jeg har cyklet i dag - første gang i lang tid. Til Århus og hjem igen, omkring 35 km.
Det var køligt, men ikke koldt. Det var tørvejr, men med lidt fugt i luften. Jeg var træt, men ikke ret meget. Der var andre cyklister på vejen, men ikke ret mange.
Først og fremmest var det herligt, og jeg nød hver en kilometer. Jeg har jo ikke haft tid til at cykle p. gr. af "I ved nok hvad". 
Hvis I ikke "ved nok hvad", så kig en smule tilbage i dagbogen. Start den 6/10 og slut den 6/11.

Onsdag 8/11 2006:
I min meget grundige oprydning i mit værktøj, som nu altsammen er flyttet fra vores bryggers til mit nye værksted, fandt jeg blandt min svigerfars gamle og flotte redskaber nedenstående instrument.
Jeg vil være meget glad, hvis nogen kunne fortælle mig, hvad det er til.
Det må være noget, der bruges til at lave en streg - men i hvad og hvordan? Og hvad hedder et sådant instrument?













Ved at trykke over fjederen kan instrumentet åbnes lidt, og man kan f.eks. ridse en streg med sømmet i den anden ende.
Hvis du ved noget om dette her, så skriv i min "Brevkasse" eller send mig en e-mail (post@gunnarrasmussen.dk).

Tirsdag 7/11 2006:
Jeg har været i København i dag. Jeg hjalp til på en konference, som min brors firma, "Dansk Pædagogisk Forum" afholdt. Jeg var optaget af konferencen og hørte godt efter. 
Jeg hørte også godt efter, da jeg i bilen på vej hjem lyttede til P1, der omtalte det amerikanske midtvejsvalg og herunder fortalte om forskellige forsøg på valgsvindel og -snyd i USA gennem tiderne.
Bl.a. fik vi en beretning om en by i Midtvesten med traditionelt stort flertal af demokratiske vælgere.
Amerikanske valg afholdes altid på en tirsdag. Det Republikanske Parti gjorde sig derfor om mandagen den ulejlighed at udsende enorme mængder af officielt udseende løbesedler, hvorpå der stod følgende i fri oversættelse: "Demokrater skal stemme om onsdagen".
Det var der så en hel del, der forsøgte. Hvilken indflydelse det fik på valgresultatet, meldte historien ikke om.

Mandag 6/11 2006:
Denne dag har været helt ekstraordinær for mig. To store projekter er færdiggjort.
Jeg har endeligt afsluttet min bog, "Min livsfortælling" og sendt bog + billeder + billedtekster + angivelser af, hvor det enkelte billede skal være til forlaget. Samtidig fik jeg at vide, at der nu foreligger et større arbejde hos dem.
Jeg har ligeledes endeligt afsluttet arbejdet med at etablere mit værksted. Der er en billedserie af det endelige resultat på siden "Foto/mit fotoarkiv". Klik her. Nu mangler jeg blot at udsende invitationer til indvielsen. Jeg overvejer at invitere bl.a. Prins Henrik.
Han er ofte med til indvielser af sådanne steder.

Søndag 5/11 2006:
Jeg ved, det er store ord. Men jeg har lige afsluttet, hvad jeg tror er det allersidste arbejde på min bog. Nu er billeder og undertekster på plads, og jeg mener mig færdig med at rette det sproglige i historien. Man kan jo blive ved at finde noget, der kunne skrives anderledes. Men nu må det være slut, så i morgen kontakter jeg forlaget og beder dem gå i gang.
Øj, hvor er jeg spændt!

Lørdag 4/11 2006:
Jeg har været på jagt i dag for at apportere fasaner og ænder. Det har været en hård dag. Jeg skal nok lade være med at overdrive, men det er kun særdeles sjældent, at jeg er så træt, som jeg er lige nu - helt færdig. Det skyldes først og fremmest, at jeg har gået rigtig meget i dag, samt at jeg ikke kunne sove sidste nat - fik kun 3-4 timers søvn.
Til dette skal lægges, at jeg i går var på lodsepladsen to gange med to fyldte trailere med affald fra værkstedsbyggeriet, herunder en del lerjord. Desuden tømte jeg vores kompostdynge og kørte den væk også. Så også i går var anstrengende.
Men alle fortæller mig, at jeg kun har godt af at blive træt - så det bli'r jeg.

Fredag 3/11 2006:
Det var for mig noget af en overraskelse, da jeg i radioavisen kl. 9 hørte følgende: "Midt i dette århundrede vil alle verdens have være tomme!"
"Tak, skal du have," tænkte jeg, "hvor mon alt det vand bliver af?"
Jeg var langt henne i mine overvejelser om dette, før jeg hørte, at det drejede sig om fisk - havene ville være tomme for fisk. Det var en anden "kop te". Hvad der var værst af de to, ved jeg ikke. Ingen af delene ville være behagelige.

Torsdag 2/11 2006:
I bilen på vej hjem gennem Skæring Strand sidst på eftermiddagen så Else og jeg en to-personers cykel. Ikke en tandem, men en cykel, hvor de to cyklister - i dette tilfælde et ældre ægtepar - sidder ved siden af hinanden i en slags sofa, og begge er med til at træde pedalerne. Man kan vel med rette kalde den en "sofacykel". Den fylder lidt på vejen, men det må da være hyggeligt at sidde ved siden af hinanden og snakke, mens man cykler.
Det bedste var måske, at Else spontant udbrød: "Sådan én må vi ha', når vi bliver gamle!"

Onsdag 1/11 2006:
Endelig kom den - vinteren. Hele sommeren gik mange mennesker og sukkede efter køligere vejr. Det har de nu fået. Så værs'go' til de "slyngler", der ønskede det.
Det er uden tvivl sket før, men ligefrem en mindre snestorm den 1. november, det er da vist lidt usædvanligt. Velbekomme!













Tirsdag 31/10 2006:
Der er for tiden ikke den store forskel mellem dagenes begivenheder. Jeg laver stadig værksted.
Uden at jeg har været i nærheden af at dø af grin, så er det dog ved at blive lidt morsommere, fordi det nu er finesserne, det handler om - og mine souvenir-hylder.
Jeg har opsat en amagerhylde, og altså - den er så pæn. På den står allerede et flot fyrtårn fra Henne Strand og tre små flasker Underberg. Mere følger efter.
På min lange souvenirhylde for enden af værstedet er anbragt diverse fyrtårne, indkøbt af vores søn og svigerdatter. De er fyrtårne fra hele landet, og de køber til mig overalt. De betragter dem vist som "drillegaver", men de tager helt fejl.
Hvad er smukkere end rød/hvide fyrtårne i plastik og/eller ler ? Og jeg har mange af dem. De vil alle blive udstillet i værkstedet.

Mandag 30/10 2006:
Da vejret nu er skiftet, og det har regnet hele dagen, valgte jeg at arbejde udendørs med at tildække et kabel til mit værksted. Jeg blev forbistret våd og helt udmattet af det hårde arbejde. Vi har hos os nemlig ler - og kun ler, som er evindeligt tungt at flytte rundt med.
Årsagen til, at jeg valgte dette udendørs arbejde i det elendige vejr i stedet for et lunt indendørs job , skal måske søges i en vis masochisme eller i en vis sammenhæng med den lille historie om drengen, der var travlt optaget af at knibe sin lillebror meget hårdt i fingeren med en knibtang. Det gjorde tydeligt meget ondt. Adspurgt om, hvorfor han dog gjorde dette, svarede storebror: "Jo, jeg gør det for at gøre ham glad. Han bliver så glad, når jeg slipper."
Jeg blev også meget glad, da jeg kom ind.

Søndag 29/10 2006:
I dag startede vintertiden, og vi skulle alle huske at stille vore ure - især vækkeure - en time tilbage. Denne regel gjaldt åbenbart ikke for mig. Jeg skulle ret tidligt op i morges for at køre på jagt og blev vækket en time før nødvendigt, mens jeg (for en gangs skyld) sov stenhårdt. Jeg var meget træt efter gårsdagens anstrengelser.
Desværre kunne jeg af ærgrelse over den tidlige vækning ikke falde i søvn igen. Det mest glædelige må være, at det ikke var ved skiftet til sommertid, for så var jeg kommet en time for sent.

Lørdag 28/10 2006:
Jeg er træt - meget træt. Jeg har været på jagt hele dagen fra kl. 9 i morges og til kl. 5 i eftermiddag. Jeg har gået meget mere end vanligt, og dette sammenholdt med, at jeg har erhvervet mig en hælspore, der gør djævelsk ondt, har gjort, at jeg føler mig mere udmattet, end jeg har været det i meget lang tid. End ikke én af mine barske cykelture er så anstrangende, som dagen i dag har været. Men jeg har været sammen med nogle herlige mennesker på vores apportørhold, og vi skal afsted igen i morgen. Jeg glæder mig til det.

Fredag 27/10 2006:
Jeg har i de sidste dage - og specielt i dag - været meget optaget af at finde de billeder frem, som jeg skal bruge i min bog om mig selv, "Min livsfortælling".
Det medfører mange timers kiggen i gamle og nye fotoalbum - og også i billeder af helt ny dato, altså de elektroniske. Især de ældre billeder bringer minder frem og giver anledning til mangen en diskussion mellem Else og jeg om, hvornår det nu lige var, at dette eller hint billede blev taget. Især volder ungdomsbillederne af mine forældre besvær.
Men, hvor er det spændende.
PS: Mit nye værksted er meget tæt på at være færdigt. Jeg mangler næsten kun at få malet nogle bordben, et par hylder og hele gulvet. Heldigvis har vores søn Peter lovet at gøre det for mig.

Torsdag 26/10 2006:
Til min store overraskelse hørte jeg i nyhedsudsendelsen i dag kl. 9.00 på P4, at en nyligt opsendt satellit nu har muligheden for at lave 3-dimensionelle billeder af solen. Og hold nu godt fast, her kommer den store overraskelse. For speakeren meddelte følgende: "Fordelen ved disse nye billeder er, at man meget bedre kan studere de mange snestorme, der er på solen, hvorved man hurtigere og sikrere kan forudse de magnetiske uvejr, der påvirker så meget her på jorden."
Mig bekendt er der kun ganske få snestorme på solen; jeg har i hvert fald ikke hørt om nogen de sidste mange år, så mon ikke den gode speaker mente "solstorme".

Onsdag 25/10 2006:
Det har været en super dag. Jeg har nemlig fået bekræftet, at min bog kan udgives, blot ved jeg ikke, hvornår. Der forestår et lidt større forberedelsesarbejde, og jeg skal selv tage del i noget af det. Meget spændende!
Jeg gætter på, at den kan være klar til udsendelse lige før jul.

Tirsdag 24/10 2006:
Jeg har et svagt nervesystem, hvad angår min computer. Forrige måneds virusproblemer, der medførte, at jeg måtte købe en ny, sidder dybt i sjælen.
Jeg kom derfor lidt ud af balance, da jeg i dag ikke kunne komme på internettet. Jeg forsøgte uden held flere ting og ringede derefter til min udbyder TDC. Med stort besvær og først efter 3 forsøg kom jeg i kontakt med en gut, der foreslog forskelligt og samtidig gjorde mig opmærksom på, at hans assistance ville koste mig 200 kr. Jeg skulle gøre sådan og sådan, hvilket jeg gjorde - helt uden virkning. Pludselig stopper gutten op og siger, at nu er hans system også brudt ned. Jeg må ringe senere. Efter nogen tid igen mange forgæves forsøg på at komme i kontakt med en support-person. Det lykkedes med stort besvær, og den næste person, jeg taler med, beder mig slukke for mit modem og min router. Det gør jeg, hvorpå telefonforbindelsen uforklarligt afbrydes.
Nok en opringning, der med besvær bringer mig i kontakt med en ung mand, for hvem det tager nøjagtigt 20 sekunder at stille diagnosen, rette fejlen, og alt fungerede igen perfekt.
Så forskelligt kan man opleve TDC.

Mandag 23/10 2006:
Af flere grunde har jeg i dag tilbragt en del tid i min bil. Det har den fordel, at jeg får lejlighed til at høre radioens P1. Her hører jeg ofte mange velbegavede menneskers meninger om alskens emner.
I dag handlede det bl.a. om "Boligpolitik 2007". Desværre fik jeg ikke fat i navnet på den af de medvirkende, som lærte mig i hvert fald ét nyt ord. Dansk er og skal være et levende sprog, klar til fornyelser, men jeg var alligevel overrasket over, at høre følgende: "Vore boliger er på vej til forslumring og ghettoisering".
Jeg har måske hørt sidstnævnte ord før, men ikke det første. Måske har du det på samme måde ?

Søndag 22/10 2006:
Jeg har siden i går, hvor jeg beskrev noget om min alder, spekuleret en del på, at jeg faktisk ikke føler mig så gammel, som jeg vel egentlig er. Det var derfor morsomt, at jeg i dag tilfældigt stødte på et citat af Maurice Chapelan (fransk skribent, 1906-1992): "Jeg synes folk i min alder virker ældre end mig."
Så er det sagt.

Lørdag 21/10 2006:
Da jeg var meget yngre og slet ikke kunne tage stilling til det at blive gammel, spekulerede jeg nu og da over udtrykket "en ældre dame/herre". Jeg vidste selvfølgelig, at det ikke var mig, der var tale om, når jeg hørte dette udtryk, og morsomt nok har jeg det stadig sådan. Jeg synes ikke, at jeg er "en ældre herre". Det synes imidlertid andre.
Jeg kunne i dag høre Østjyllands Radio omtale et overfald i en tunnel under Silkeborgvej. Ofret var "en ældre dame på 65 år". Jamen herregud, det er jo nøjagtigt min alder. Så nu er jeg da vist blevet "ældre" - i hvert fald ifølge radioen.
Politiet var iøvrigt fuld af beundring for, at den "ældre dame" sandelig havde gjort modstand, for hun var jo "ældre". Hva' fa'n tænker politiet da på? Selvfølgelig gjorde hun da det. Måske er man "ældre" som 65-åring, men man er da ikke helt afgået ved døden.

Mandag 16/10 - fredag 20/10 2006:
Fordelen ved en campingvogn er, at den bringer os steder hen, hvor vi ellers ikke ville komme. Denne gang var det Henne Strand mellem Ringkøbing Fjord og Esbjerg - et smukt og særpræget sted omend meget "turistet".
En anden fordel ved en campingvogn er, at du har det komfortabelt, selv om vejret er lidt barskt, og det var det i den forløbne uge. Du er altid tør og varm.
Der er bestemt også ulemper. For eksempel må man nøjes med et 17" fjernsyn, hvilket er en halvering af hjemmets. Mikroovn findes heller ikke. Så det hele kan forekomme noget primitivt. Men det tager vi med som en oplevelse af arten "tilbage til naturen".

Søndag 15/10 2006:
Vi har en 11 år gammel tæve ved navn Shiba. Shiba har en kuldsøster ved navn Gipsy. Hun tilhører vores søn. Vi har i det sidste døgn haft fornøjelsen af at have Gipsy på besøg. En 11 år gammel hund, der har slidt og slæbt hele sit liv på mange jagter, har sine små og store skavanker - især i benene. Det gælder da også Gipsy. Hun har svært ved at rejse sig, når hun har ligget blot lidt og sovet. Men bentøjet er øjensynligt ikke svagere, end at hun kunne entre vores seng, som er meget høj, for at få sin middagssøvn i den. Det kalder jeg "dårlige ben". Jeg tog hende "på fersk gerning". Jeg har derfor tilstillet vores søn en formel klage, for vi vil ikke have hunde i sengene. Men det var da flot klaret!

Lørdag 14/10 2006:
Som alle har bemærket, er vejret fortsat blændende smukt. Så smukt, at jeg måtte afsted på cyklen. Nogle har måske også bemærket, at jeg holder meget af at gøre ophold ved de små kirker, jeg møder på min vej. I dag holdt jeg en længere pause ved Todbjerg Kirke, som har en særpræget skønhed og er bygget i en "morsom" vinkel. Kirken er meget gammel - det ældste fra 1100-tallet. Den ligger smukt, og jeg tog nogle billeder af den:


Min cykeltur bragte mig endvidere til Grundfør og videre til Elev - begge landsbyer har smukke kirker, som jeg også gjorde holdt ved.











Fredag 13/10 2006:
Jeg skulle i dag køre et ærinde for vores datter til en adresse, jeg ikke kendte. Hvad er da mere naturligt end at finde sin gode GPS'er frem og bede den finde vej.
Adressen var X-vej nr 67 i Lystrup. Jeg fandt hurtigt X-vej, men GPS'en mente at vide, at nr 67 var det samme som nummer 137, hvor jeg befandt mig, fordi GPS'en fortalte mig, at det var nr. 67! Samtidig ligger nr. 137 i et vej-T, så jeg var meget i tvivl om, hvilken vej der i det hele taget var X-vej. Skiltningen var mangelfuld.
Efter en telefonsamtale med min datter blev jeg ledt til det rette hus, fik udleveret det, som jeg kom efter, og spurgte den venlige ejer, om han var sikker på, at han boede i nr. 67. Det hævdede han, hvorfor jeg måtte meddele ham, at han uden tvivl var flyttet, men blot ikke selv havde opdaget det. Han nægtede denne kendsgerning med et venligt smil, selv om GPS'en tydeligt viste, at jeg havde ret.
Jo, GPS'er giver gode oplevelser og bringer mennesker tættere sammen, når teknikken ikke fungerer.

Torsdag 12/10 2006:
Jeg har i dag kun en enkelt gang forladt vores matrikelnummer. Det skyldes ikke mangel på udlængsel eller eventyrlyst, men udelukkende den kendsgerning, at jeg har haft rigeligt at se til herhjemme. Værkstedet er godt udervejs, og jeg er ved at male det (se billedeserie under "Mit Fotoarkiv" eller klik her), jeg har kæmpet mod min græsplæne og besejret den. Der går forhåbentlig to uger, inden den ønsker en ny kamp. Jeg har trænet mine hunde, hvilket glædede både dem og mig. Og deres glæde ved træningen er så åbenlys og så "uspoleret", at man selv bliver glad ved bare at se på dem, når de løber rundt i det grove terræn.
Det var i denne forbindelse, at jeg forlod vores matrikelnummer, men kun for at gå et par hundrede meter op til marken foran Studstrupværket.
Det har været en god dag.

Onsdag 11/10 2006:
Når man som jeg dagligt færdes i trafikken i både bil og på cykel, ser man nu og da folk bryde loven bevidst eller ubevidst. Og måske er man selv lovbryder i nogle tilfælde. Lad det ikke ske igen!
Det almindeligste er vel at køre stærkere end tilladt. I TV-avisen i dag så og hørte jeg om en søster til en trafikdræbt, som tog rundt på skoler og andre uddannelsesinstitutioner for at fortælle om, hvordan det ikke alene handler om et dræbt familiemedlem, men om en hel familie, der rammes så usigeligt hårdt. Hendes hensigt var selvfølgelig at påvirke unge mennesker til at sænke farten i deres ofte smarte biler.
I dag havde hun besøgt Randers Tekniske Skole, og i et interview med en ung mand, som havde overværet søsterens foredrag og tydeligt var påvirket af det, tillader denne smarte ungersvend sig flot at sige, at han måske vil sænke farten, når andre er med i bilen, men han ville da sandelig ikke love, at det ville være tilfældet, når han kørte alene.
Godaw, do!!! Jeg forelår, at man her og nu inddrager hans kørekort, alene af den grund at han har til hensigt at bryde loven og udsætte andre mennesker for mulig livsfare.

Tirsdag 10/10 2006:
Ifølge Århus Stiftstidende i dag har en tysk lottospiller i lørdags vundet den nette sum af 37.6 millioner euro. Det svarer til 280.3 millioner kr. - ikke så dårligt og rekord i Tyskland.
Vi spørger sikkert alle os selv, hvad vi hver især ville gøre, hvis vi vandt så mange penge, og det kan da være et lidt morsomt tankeeksperiment at gøre sig.
Jeg ved nøjagtigt, hvad jeg ville gøre. Jeg ville øjeblikkelig stoppe mit projekt med mit værksted i det gamle redskabsskur og hyre en håndværker til at gøre arbejdet færdigt. Så skal de penge hurtigt få ben at gå på.

Mandag 9/10 2006:
Jeg har i dag fået en aftale om at mødes med den, som evt. skal trykke min bog, "Min livsfortælling". Det er den 25/10. Jeg er virkelig spændt på udfaldet - dvs. på prisen.
Jeg håber, at den er inden for min økonomiske rækkevidde.
"Hvordan går det med dit nye værksted?" hører jeg dig spørge.
"Det går fint," svarer jeg. "Jeg mangler nu kun at beklæde loftet, før jeg kan begynde at sætte bordplader og andet inventar op."
Jeg har et lille ønske om, at rummet måtte blive gadens "værtshus" - et lille sted på omkring 7 kvm., hvor alle gadens beboere og alle andre interesserede meget gerne må komme og få en kop kaffe eller en cola/øl. Det kunne være hyggeligt.

Søndag 8/10 2006:
Det ville være lidt for kedeligt, hvis jeg også i dag skulle remse op de "bommerter", jeg har lavet i udførelsen af min pligt med at etablere et værksted. Men de var lige så talrige som i går og en enkelt af dem næsten "for dum". Så jeg bruger fortsat meget tid på at rette fejl og lede efter bortkommet værktøj. Jeg bruger mere tid på at lede efter det end på at bruge det.
Men nu er stædigheden kommet op i mig, og jeg skal knag'me nok få det lavet.
Min nabo 2 huse borte kom lige på det rette tidspunkt i dag, da jeg var ved at give op over for en drilsk plade. Tak for hjælpen, nabo!

Lørdag 7/10 2006:
Savet forkert: 3 gange. Målt forkert: Mindst 7 gange. Flækket lægte: 2 gange. Faldet ned af stigen: 1 gang. Tabt boremaskine på gulvet: 2 gange. Ramt mig selv over fingrene: 2 gange. Ledt længe efter værktøj: Mindst 10 gange. Været ved at give op: 5 gange.
Sådan er min dag i store træk gået, idet jeg som fortalt i går er ved at lave værksted i det gamle redskabsskur. Min hjælpsomme nabo 2 huse borte har endda fortalt mig, hvor morsomt/hyggeligt det kan være at lave sådan noget, og at man med passende mellemrum skal sætte sig ned og nyde det, man nu har nået. For mig er det en krig, der skal overstås så hurtigt som muligt.

Fredag 6/10 2007:
Jeg har set det komme i lang tid. Jeg har udsat det gang på gang. Men nu gik den ikke længere. Jeg har lovet Else at lave et værksted i mit tidligere redskabsskur for enden af carporten. Hun ønsker sig det så meget, fordi al mit værkstøj så kan komme ud af bryggerset. Jeg forstår hende og startede derfor i dag - omend lidt modstræbende.
Problemet er, at dette værksted skal laves med træbeklædning på lægter, som jeg selv skal sætte op med isolering og dampspær og det hele. Og jer er ganske håbløs til at arbejde med træ. Min sløjdlærer i folkeskolen ville kunne bekræfte dette, hvis han blot levede. Jeg tror ikke, at han døde p. gr. af mit håbløse arbejde med træ - men han kunne nemt have gjort det. Han lod ikke en chance gå fra sig for at minde mig om mit elendige sløjd-arbejde .

Torsdag 5/10 2006:
Jeg var hos tandlægen i dag. Der var lidt ventetid, og jeg var kommet ca. 15 minutter for tidligt. Derfor havde jeg god tid til at læse én af dagens gratis-aviser, "metroXpress".
Jeg fandt pudsigt nok en artikel om tænder (side 16). Overskriften lød: "Tænder er gode for hukommelsen", og nedenunder kunne jeg læse, at man ud over at skulle af med en del penge hos tandlægen også har en rimelig stor risiko for at miste en del af hukommelsen - hvis man altså får trukket tænder ud. Et norsk-svensk forskningsprojekt, der undersøgte 2.000 mennesker, har nemlig vist, at jo flere tænder man har i munden, jo bedre er hukommelsen. Desuden havde forsøg med mus, der havde lært en bestemt rute i en labyrint hen til deres mad, vist, at de glemte denne vej, efter at deres tænder var trukket ud. En japansk undersøgelse på aber viste samme resultat.
Så jeg bad venligst min tandlæge om ikke end ikke at overveje evt. tandudtrækning. Det undlod han. Han var sikkert bange for, at jeg skulle glemme at betale regningen.
Jeg har ikke fået trukket tænder ud, siden man fjernede mine visdomstænder, så min dårlige hukommelse må skyldes andre omstændigheder.
Det vil interessere dig at vide, at jeg ikke "fik boret", men fik en tandrensning og stor ros for mit fine tandkød. Den ros kostede mig så lige 350 kr.

Onsdag 4/10 2006:
Min cykeltur i dag bragte mig gennem en lille by ved navn Skader. Den ligger gemt godt bort mellem Hornslet og Voldum.
Citat fra sognets hjemmeside: "Skader, hedder en landsby på Djursland, et pænt stykke vej fra de store hovedfærdsels-årer. Oppe på bakken ligger den lille middel-alderkirke som nabo til frodigt landbrugsland og gumlende køer. Alt ånder fred og ro."
Jeg har uden held forsøgt at finde ud af, hvorfra det lidt usædvanlige navn "Skader" stammer.
Byen er særpræget derved, at man kommer til den nedad en stejl bakke og forlader den opad en lige så stejl ditto. Den er en "sød" lille landsby.
På min cykeltur besøgte jeg også Søby Kirke.

Tirsdag 3/10 2006:
I dag er bestemt en stor dag. Jeg har nemlig afsluttet mit projekt med at skrive min selvbiografi "Min livsfortælling". Det har taget mig nøjagtigt et år.
Næste skridt bliver et besøg hos bogtrykkeren for at høre, hvad det vil koste at få den trykt. Jeg håber at have råd til det.
Det har været en god oplevelse at skrive bogen. Ikke alene har det for mig været spændende at se tilbage på mit liv til nu, det har også været en god oplevelse at få det på tryk og dermed bragt orden i mine egne tanker om min fortid og den fremtid, der er tilbage. Den er forhåbentlig lang.

Mandag 2/10 2006:
Jeg havde i dag den for mig store glæde at kunne holde en lille tale for en særdeles dygtig og god tidligere kollega på Jellebakkeskolen.
Han var tydeligt rørt - ikke alene under min tale, men også under alle de andres.
Jeg mindedes min egen afskedsreception og huskede, hvordan den ene tale og sang efter den anden fik klumpen i halsen til at blive større og større, og tårerne stod lige inde bag øjenlågene. Men de er jo "gode" tårer, for de fortæller, at du er ked af at stoppe, at du har haft det godt, og at dine kolleger har været glade for dig og vil savne dig.
Jeg er sikker på, at min rare kollega, som i dag forlod skolen, kunne mærke, at han ikke blot var et "nummer", der passerede forbi, men at han har været et væsentligt plus for skolen og for sine kolleger.
Derfor var jeg glad for at kunne holde talen til ham.

Søndag 1/10 2006:
Jeg har lige erfaret, at AGF i dag tabte 1-2 til Sønderjyske - på vores egen hjemmebane. Lad mig sige det, som jeg mener det: "PFØJJJ for katten."
Jeg er ved at være dødtræt af klubbens meget middelmådige resultater. Spillerne er nogle forkælede tøsedrenge, der ikke forstår at fighte, og som skulle fyres på stedet. Træneren skulle sendes samme vej.
Onkel Kurt skal spytte nogle flere millioner i AGF, så vi kan købe 20 nye spillere og en ny træner. Så kan de andre måske lære det, selvom det ikke bliver i AGF.
Kan det mærkes, at jeg blev lidt vred ?

Lørdag 30/9 2006:
Det glæder mig selv, at jeg endnu ikke - på trods af min fremskredne alder - helt har mistet min evne til at undres. Jeg undres bl.a. over emner som livets tilblivelse, livets afslutning og stjernehimlen. Og der kan være meget mere.
Men det undrer mig også, at jeg i dag ved min månedlige aflæsning af min varmemåler måtte konstatere, at fremløbstemperaturen var 24,07 grader, medens returløbstemperaturen var 30,05 grader. Vandet kom altså næsten 6 grader varmere ud af mit hus, end det kom ind. Hvis det ikke er underligt, ved jeg ikke, hvad der er det.

Fredag 29/9 2006:
De mange strejker i daginstitutioner og skoler har bragt os bedsteforældre på banen. I mange familer er man afhængig af bedsteforældrenes ever og tid til at passe de små. Det kun forståeligt og ofte til glæde for vi "gamle".
Men at også de næringsdrivende - især "Fætter BR", "ToysRus" og andre lignende butikker virkelig nyder strejken var lidt overraskende for mig. Men ved eftertanke måtte jeg erkende, at jeg også selv - når jeg er på tur med børnenebørnene - kan slå et slag ind om én af disse butikker. Sjovt nok har andre bedsteforældre samme ide, og jeg skulle hilse og sige, at legetøjsforhandlerne intet har imod strejken. Jo længere, jo bedre.
Jeg læste dette i Århus Stiftstidende i dag. Her gøres også opmærksom på, at bageren i Park Alle elsker strejken. De mange pædagoger, der med jævne mellemrum mødes på Rådhuspladsen, har en tendens til at blive sultne, og så er det nærliggende at købe en sandwich hos denne udmærkede næringsdrivende.
Så bageren og legetøjsforhandlerne kan i enighed udbryde: "Længe leve strejken!"

Torsdag 28/9 2006:
Siddende på en bænk udenfor en butik i det centrale Århus, ventende på vore engelske venner og min kone faldt jeg i snak med en ældre herre cirka på min egen alder. Vi talte om den meget lave arbejdsløshed og om de mange muligheder, de unge har i dag. Han kunne berette om sine tre sønner, der væltede sig i jobtilbud både inden- og udenlands.
Vi enedes om, at det måske ikke er så nemt at være ung i 2006, men at det er noget sjovere, end da vi selv var unge i 50'erne og 60'erne. Ville vi bytte? Nok ikke.

Onsdag 27/9 2006:
Den opmærksomme læser vil have bemærket, at vi i disse dage har besøg af vore rigtig gamle venner fra England. Vi nyder det meget og er rundt for at se på steder, som de har besøgt gennem årene.
Dagens tur bragte os til Ebeltoft, og efter en travetur rundt i byen skulle vi lige have bare en lillebitte smule at spise og en kop te/kaffe. Af alle steder valgte vi cafeteriet i Føtex. Det var et dårligt valg, hvad angår det spiselige, men et godt valg, hvad angår oplevelser.
Jeg fik lov til ikke at deltage i turen rundt i butikken, men kunne roligt blive siddende på min stol, hvor vi havde spist og kigge på de mange mennesker omkring mig.
I kundeinformationen lige overfor var to ansatte blevet uenige om et eller andet, og de havde en ordveksling, som jeg ikke kunne høre, men deres gestikulation fortalte alt om deres indbyrdes forhold. Den ene slog vældigt ud med armene, og den anden forlod hovedrystende stedet.
En mor og hendes datter (hhv. ca 70 og 40 år) sad et par borde ved siden af. De var ikke uenige om noget som helst. De var tværtimod meget enige om at ryge så meget som muligt på kortest mulig tid. De røg meget koncentreret - uden at tale sammen, og hvis jeg ikke talte helt fejl, nåede de tre cigaretter i de 20-25 min., jeg sad der.
En kunde - en ældre mand - kom ind igennem den roterende dør, men nåede af én eller anden grund ikke rettidigt ud og måtte med rundt en ekstra omgang.
Jo, det er spændende at gå i Føtex. Man oplever en del.

Tirsdag 26/9 2006:
Heldigvis har to venlige mennesker hjulpet mig med at få svar på mit spørgsmål fra i går om, hvor længe "År og dag" var.
Min søn og en særdeles venlig tidligere kollega fra Jellebakkeskolen har begge fundet frem til flg.:
"År og dag" betyder i retssprog en periode på et år og seks uger. I ældre tid betegnede det en periode på et år og en dag. Ifølge Christian 5.s Danske Lov havde et tidsrum af et år og seks uger retlig betydning, fordi det ofte benyttedes som en frist, inden hvilken visse skridt skulle foretages, for at en given ret kunne bevares. Fristen havde f.eks. betydning som forældelsesfrist for ejers krav på hitte- og strandingsgods, dommes eksekutionskraft og kreditorers krav.
Tak til begge for hjælpen.
Således belært drog Else og jeg i dag til Silkeborg med vore engelske venner og havde en herlig dag i og omkring byen.

Mandag 25/9 2006:
Jeg har i dag sendt en E-mail til Aarhus Stiftstidende - til den del, der hedder "Døgnvagten". Her kan man stille spørgsmål om sproglige emner, der måtte optage én.
Jeg har spurgt til udtrykket "År og dag". Hvor længe er det egentlig? Man kan f.eks. høre udtrykket: "Vi var år og dag om at male huset", altså et udsagn om, at det tog djævelsk lang tid at male det forbistrede hus.
For mange år siden hørte jeg, at "År og dag" er 1 år og 16 dage, men jeg fik ikke nogen forklaring på, hvorfor det lige netop skulle være således.
Nu håber jeg, at "Døgnvagten" kan hjælpe mig, men hvis du mener at kende svaret, så hører jeg gerne fra dig.

Søndag 24/9 2006:
Min sidste dag som græsenkemand. Én af fordelene ved at være alene i huset er, at man selv kan bestemme, hvornår man vil lave mad, vaske op, rydde op, støvsuge hele huset, tørre støv af, fodre hunde,  gå tur med dem, samle resterne af deres måltid op fra græsplænen, slå græs (inkl. klipning af kanter), reparere defekt stikkontakt, feje alle fliserne, luge samme, ordne campingvogn, købe ind og sluttelig følge med i scoringerne i AGF's kamp på tekst-TV.
Alt dette har jeg lavet i dage i helt min egen rækkefølge, og det er gået fantastisk fint - lige undtaget det sidste. Klovnerne fra Fredensvang tabte til Fredericia. Hvor dybt kan de synke ?
Nå, skidt med det ! Else kommer hjem fra London i aften.

Lørdag 23/9 2006:
"Hvorfor gør du det?" måtte jeg endnu engang spørge mig selv, da jeg på cykel kæmpede mig opad Grønfeld-bakken i strid modvind på vej til Ebeltoft. Det var meget hårdt. Det gjorde ondt over det hele. "Hvorfor f..... gør du det?" spurgte jeg mig selv mange gange. Ankommet til toppen og på de første få meter af nedkørslen kom svaret på mine spørgsmål helt af sig selv. Jeg havde endnu engang "vundet over" bakken og "overvundet" mig selv og mine smerter. Og så er det dybt tilfredsstillende at køre nedad en sådan bakke. Derfor gør jeg det.
Jeg er nødt til ikke at gå for højt op i mine gennemsnitsfart, men alligevel skeler jeg til den. Den er langt fra høj. Over hele sæsonnen er den på omkring 20 km./t. Sammenlignet med de professionelle er det lavt. Men de har også en fri vej foran sig og skal ikke stoppe for rødt eller for andre trafikanter, som jeg skal. De har desuden masser af motorcykel-betjente foran sig. Hvis jeg havde 4-5 hærdebrede betjente på motorcykel foran mig, så kunne jeg øge min fart gevaldigt. Især hvis jeg kunne få lov til at holde fast i skulderen på én af dem.

Fredag 22/9 2006:
Se lige de første linier fra for 3 dage siden, den 19/9. Her måtte jeg beklage mig over, at der var temmelig meget besvær ved at få en ny computer. Det fortsætter. Igen i dag måtte jeg afsted med den fine, nye computer, for jeg havde fundet ud af, at der ikke var nogen lyd på den. Og så er der ligesom ikke meget sjov ved at se AGF's mål mod Brabrand på TV2 her på computeren. Men nu skulle lyden være OK, og så glæder jeg mig til at se/høre alle AGF's mål i søndagens kamp ude mod Fredericia.
Kom så de hviiiiiiieeeee !

Torsdag 21/9 2006:
Tidligt i formiddags kyssede jeg Else farvel i Tirstrup Lufthavn. Hun er rejst til London med vores datter og nogle af hendes venner. Der skal power-shoppes og aflægges besøg på enkelte af de kendte steder.
Så jeg er græsenkemand og kan bruge min tid, som det passer mig. Jeg har derfor i dag lavet de tre ting, jeg holder mest af at beskæftige mig med i min fritid:
1) Jeg har arbejdet med min bog og nåede ganske meget - fortsætter i aften, 2) jeg har trænet mine hunde - kunne ikke nænne at lade den gamle blive hjemme, og 3) jeg har cyklet en lang tur. Endnu en gang gik den til Hinnerup og omegn. Jeg kan godt lide omgivelserne derude, og der er nogle gode bakker at besejre - og nogle gode at køre nedad.
Jeg oplevede det besynderlige, at uanset hvilken retning jeg kørte i på denne tur, så var der modvind. "Det er umuligt," hører jeg dig sige. I så fald har jeg i dag bevist, at denne umulighed er mulig. Turen blev på ialt 56 km. - og det er langt, når der udelukkende er modvind.

Onsdag 20/9 2006:
En af vore gamle venner kunne fortælle, at han i dag havde fået foretaget en ballonudvidelse ved/i hjertet. Han blev indlagt i går. Operationen havde kun taget meget kort tid og var sket under lokalbedøvelse. Der er ikke engang et ar at se efter operationen. Han var allerede udskrevet og på vej hjem, da han ringede.
Man må endnu en gang lige stoppe op og beundre den operattionsteknik, der sammen med dygtige læger gør, at et hjerteindgreb kan foretages så hurtigt og så effektivt.
Vores ven var meget lykkelig for resultatet - og det er vi andre sandelig også.

Tirsdag 19/9 2006:
Er der dog ingen grænser for, hvad man må opleve, når man får en ny computer ? Tilsyneladende ikke. Jeg har oplevet en del p. gr. af forskellige fejl fra forretningens side. Det startede med, at diskettedrevet ikke virkede, da det var forkert monteret. Nyt besøg i butikken. Så var der problemer med overførslen fra den gamle computer, som jeg måtte afsted med to gange for at få rettet den samme fejl. Udover dette har jeg oplevet fejl på en vigtig diskette, men det er næppe butikkens skyld.
Nu viser det sig desuden, at lyden ikke virker på min nye PC, og en e-mail til butikken om problemet er fortsat ubesvaret. Så hvis nogen ved, hvordan jeg får lyden til at virke, vil jeg være glad for en kontakt - telefon eller mail.
Når ses bort fra dette, må jeg fortælle, at det er pragtfuldt at have en så hurtig computer, som jeg har nu. Den er som Lucky Luke hurtigere end sin egen skygge.

Mandag 18/9 2006:
I bilen på vej hjem fra Vejle, hvor jeg havde været "praktiske gris" i forbindelse med en konference for fritidspædagoger (afholdt af min brors firma "Dansk Pædagogisk Forum"), fik jeg via radioens P1 revideret mine opfattelser af, hvad kunst er.
Det er sket før. Jeg må henvise til min dagbog fra 5/5 i år, hvor en vis Uwe Max gør det klart, at det, at han tisser på forskellige bygninger, også er kunst. Jeg er ikke enig.
Dagens "kunstner", som blev interviewet i P1, hedder Bjørn Pierri Enevoldsen, og han fortalte begejstret, at han havde besteget Europas højeste bjerg Mount Blanc med en lille stige på ryggen. Ankommet til toppen var han klatret yderligere en meter op på den medbragte stige, hvorved han af alle har været højst oppe på bjerget. Denne nye rekord har han lanceret som kunst, så man kan med rette sige, at nu stiger kunsten.
Jeg er dog en smule mere imponeret af Bjørn end af "tissegrisen" Uwe.
Billedet er hentet fra "kunstnerens" hjemmeside.

Søndag 17/9 2006:
Det var et dilemma, at jeg i dag skulle vælge mellem at apportere på en jagt eller tage til NRGI-Parken for at se AGF spille mod lokalkonkurrenterne Brabrand.
Jeg valgte at tage med på jagten, og selv om AGF med sin 3. sejr i træk bragte sig nærmere toppen, så fortryder jeg ikke. Jeg er meget glad for at være sammen med min hund på en jagtdag - blot det at se hans glæde er nok. Han lavede et par fejl igen i dag, men han er ung, og jeg håber at få dem rettet.
AGF lavede vist ikke mange fejl, men det burde de heller ikke mod et bundhold som Brabrand.

Lørdag 16/9 2006:
I dag har været en god dag. Else og jeg har været til 40-års jubilæum med den første klasse, jeg dimiterede i 1966 efter 9. klasse.
Vi har tidligere også fejret 10- års- og 25-års dagen.
Vi mødtes på vores tidligere skole, Risskov Skole, sad og sludrede i en times tid i vores gamle klasseværelse, var rundt og se skolen og tog ind til byen for at spise sammen på en god græsk restaurant, Cucos på Åboulevarden.











Det har været en helt fantastisk dag. Hvor er det morsomt at møde "børnene" fra dengang. Hvor er det herligt at slentre ned ad nostalgiens brede veje - og hvor har vi grint i dagens løb.
Vi enedes om at mødes igen om 5 år.








Fredag 15/9 2006:
Lige nu er det lidt svært at få armene ned. Else og jeg var i dag til samtale på hospitalet for at høre om resultatet af den hjertescanning, hun fik foretaget for godt to uger siden. Den var - som lægen sagde - forbavsende god. Nu skal antallet af tabletter skæres ned. Det var rigtig glædeligt nyt og en stor lettelse. "Nedskæringen" starter, når Else kommer hjem fra sin tur til London i næste uge.

Torsdag 14/9 2006:
Jeg/vi har i dag tilbragt alt for meget tid i vores bil. I formiddag i Hornslet for at hente diverse hos børn/svigerbørn. Dernæst på vejen hjem et besøg i vores lokale supermarked.
Da vi kom hjem, opdagede jeg, at jeg manglede et el-stik til min computer og måtte køre op til det lokale byggemarked i Skødstrup. Om eftermiddagen var vi i Skejbycentret for at bestille briller til Else. Dernæst til midtbyen for at købe et diskette-drev.Efter hjemkomsten herfra kørte jeg til tennis i Hornslet.
Det giver ialt omkring 2 timer i bilen og et urimeligt benzinforbrug.
Havde jeg så endda vundet den forbistrede tenniskamp, så var det til at bære. Jeg gider ikke køre så meget i bil. Jeg vil hellere cykle.

Onsdag 13/9 2006:
Nogle mennesker går højt op i altid at have ret i en diskussion. Det er naturligvis behageligst at have ret, men man har det jo ikke altid. Og det er godt at have støtter i diskussionen.
Selv ser jeg sådan på det, at det ingen rolle spiller, hvem der støtter mig, når jeg har ret. Jeg har mere brug for nogen, som holder med mig, når jeg tager fejl.

Tirsdag 12/9 2006:
"Jeg har været på andejagt i dag," kan jeg fortælle til hvem, jeg måtte tale med.
"Nå, hvor mange skød du?" er det uundgåelige spørgsmål.
"Ingen," svarer jeg.
"Rammer du da dårligt?" er næste spørgsmål.
"Ja, det gør jeg." svarer jeg. "Men det er ikke grunden til, at jeg intet skød. Jeg havde slet ikke bøssen med. Og det har jeg faktisk aldrig, selv om jeg er på jagt omkring 15 gange om året."
Jeg fornemmer nu en svag mistro til min sanddrulighed, og jeg må forklare, at jeg kun medbringer min hund, når jeg går på jagt og udelukkende koncentrerer mig om at samle det op, som andre skyder, og at jeg i virkeligheden ikke bryder mig om at skyde. Det siger mig intet. Jeg morer mig meget meget bedre ved at se resultaterne af de mange træningstimer, min hund og jeg tilbringer sammen. Og jeg nyder meget at være sammen med de øvrige apportører, som er nogle herlige mennesker, ligesom jeg nyder det skiftende vejr og motionen, man får.
Og jeg har faktisk været på andejagt i dag og havde en pragtfuld dag i godt selskab og i ditto vejr.

Mandag 11/9 2006:
For første gang i lang tid kan jeg i dag sidde hjemme og arbejde på min hjemmeside. Min nye computer er næsten klar.
Det er jeg også - altså næsten klar. Jeg har lige tilbragt 4 dage i Prag. Det var en god oplevelse med mange spændende indtryk
Knapt så spændende var det imidlertid, at jeg var udsat for tyveri ved højlys dag i en sporvogn. Alle steder advares mod lommetyve, og jeg troede mig sikker, da jeg havde min tegebog i en lille taske spændt omkring maven og inde under min T-shirt. Ikke desto mindre blev jeg frarøvet den ved, at jeg i sporvognen fik et kraftigt skub, da jeg i misforstået venlighed ville hjælpe en mand med at få sin billet stemplet. De to ting på samme tid gjorde, at en lommetyv kunne åbne min lille taske, fjerne tegnebogen og lukke tasken igen.
Jeg var rasende - splittertosset rasende. Men der var selvfølgelig ikke noget at gøre. Senere er det ikke så meget tabet af tegnebogen med indhold af diverse kort og en kontant sum på 5-600 kr., der nager. Det er mere følelsen af at være blevet ydmyget - og "befamlet", en meget ubehagelig, ja næsten traumatisk oplevelse, der præger mine tanker.
Men nu må jeg igang med at fremskaffe nye plastikkort og kørekort - en forøvrigt meget kostbar affære.
Så skulle du komme til Prag, så pas på dine ting. Lad tegnebogen blive hjemme på hotellet og medbring kun de nødvendige kontanter i en stram lomme foran i dine bukser.

Mandag 4/9 2006:
Jeg har i dag fået min nye computer, og den er sør'me pæn.
Jeg har samtidig erfaret, at det at navigere i den store computerverden er besværligt. Jeg troede i min enfoldighed, at man bare køber en ny computer, tager hjem og sætter den til - og så fungerer det hele. Sådan er det slet ikke. Der er mange bekymringer at gøre sig - og jeg gør mig dem alle. Der skal installeres en del, og jeg aner kun meget lidt om, hvordan man gør det, så jeg er afhængig af gode venners hjælp.
Så desværre vil der gå endnu en tid, inden jeg er på nettet igen og regelmæssigt kan opdatere min hjemmeside. Men jeg vil gøre det, så ofte jeg kan.
Af mere glædelige nyheder bør jeg berette, at jeg i lørdags var på årets første jagt - en andejagt, og jeg skal med stor glæde fortælle, at det gik rigtig fint for både Peters og min hund. Det er faktisk lidt svært at få armene ned. Det sker sikkert først på søndag, når AGF møder Lyngby.

Fredag 1/9 2006:
Min nye computer stadig ikke i syne. Kan gå 8-10 dage endnu.
Et liv uden computer er som en cykel uden hjul. Man er blevet så vant til, at den bare er der, og at man med nogle klik har adgang til alle former for informationer. Else og jeg har i de sidste uger planlagt en tur til Prag, og var sammen med vore "medrejsende" i aftes for at lave aftaler.
"Jeg går lige ind og finder informationer på computeren", sagde jeg. Men den var der blot ikke, og vi måtte "nøjes" med en iøvrigt god rejsebog om byen samt opringninger dels til en nuværende lærer på Jellebakkeskolen, som har været der 30 gange, og dels til en turistguide, jeg kender i Prag. Han er tidligere lærer på Jellebakkeskolen. Meget nyttige samtaler.
Jeg ville også - hvis jeg altså havde haft computeren - i dag have bragt billeder fra min rekordcykeltur i går. 110,25 km. tilbagelagde jeg og var næsten i Silkeborg. Så langt har jeg ikke tidligere kørt. Strid modvind ud og herlig rygvind hjem. Men alt ialt en rigtig god oplevelse.

Onsdag 30/8 2006:
Det trækker desværre ud med min nye computer, hvorfor en vis irregularitet i min opdatering vil være tilfældet. Allertidligst først i næste uge - og måske endda senere vil jeg få den. Forklaringen fra butikken er, at det firma, der skal levere bundkortet, har haft problemer.
Det er uheldigt - og især når man end ikke aner, hvad et bundkort er for noget. Men det siges at være en væsentlig komponent i en computer.
Lige nu er jeg ved at forberede apporteringen på årets første jagt. Det bliver spændende at se, hvordan min "næsten nye" hund, Sydney vil klare sig. Endnu mere spændende er det for Peter, hvis nye hund Buffy, der ses til venstre, får sin jagtdebut.











Mandag 28/8 2006:
Desværre vil der gå endnu nogle dage, inden jeg igen er stabil med opdateringer. Min nye computer er endnu ikke opstillet. Jeg har lige et lille øjeblik lånt en computer, sidder i Ebeltoft og ønsker dybt at beklage, at jeg ikke er stabil, men endnu mere, at AGF heller ikke er det. Det bliver mere og mere pinligt. Nederlag til Køge. Hvor dybt kan man synke ?????

Lørdag 26/8 2006:
Man behøver ikke at være meget opmærksom for at have opdaget, at min hjemmeside ikke er opdateret siden onsdag.
Jeg beklager meget, men jeg har haft et totalt break-down på min computer, som nu er skrottet, og en ny er bestilt. Den ankommer imidlertid først engang i næste uge.
Derfor vil siden indtil da kun blive opdateret, når jeg er i nærheden af familien, der venligst  lader mig låne en computer - som nu i dag, hvor jeg er til fødselsdag ved yngste og næstyngste barnebarn, men har fået lov til lige at skrive lidt på hjemmesiden.

Onsdag 23/8 2006:
Da jeg vågnede i morges, kunne jeg ikke undgå at bemærke en ganske gennemborende smerte under min venstre hæl. Ikke, at det er første gang, jeg mærker denne smerte. Den kommer faktisk ret tit - især dagen efter fysiske udfoldelser, som f.eks. den tenniskamp, jeg spillede i forgårs sammenholdt med den forholdsvis lange cykeltur, jeg tog i går. Nu er det ikke min mening at belemre nogen med mine små morgen-skavanker, men blot gøre opmærksom på, at med alderen skal man vænne sig til, at smerter i muskler og led bliver en integreret del af ens hverdag. Sådan er det vist bare - også for mig, selvom jeg synes, at jeg holder mig i ganske god form.
Men det har uden tvivl set uhyre morsomt ud, da jeg haltede/vaklede hen over gulvet.
Blot skal man ikke le ad alderdommen, men bede til, at man selv når den.

Tirsdag 22/8 2006:
"Alle forfattere, uden undtagelse, er masochister, sadister, vindueskiggere, exhibitionister, narcissister, retshaveriske og deprimerende personer, som bestandig er forfulgt af frygten for uproduktivitet."
Ovennævnte svada er fremsagt af Edmund Bergler, en østrigsk/amerikansk, freudiansk psykoanalytiker (1899-1962).
Gad vide, om jeg, i kraft af at jeg skriver på "Min livsfortælling", betragtes som forfatter. I givet fald må jeg sige "Tak for sangen, Edmund".

Mandag 21/8 2006:
Jeg burde sikkert skrive nogle meget "spidse" bemærkninger om AGF's dårlige resultat i går i Thisted - uafgjort 2-2. Men jeg gider ikke. Elendigheden fortsætter tilsyneladende.
Nej, jeg vil meget hellere kommentere to overskrifter i dagens Århus Stiftstidende. De findes begge øverst på side 3 over to små artikler lige under hindanden.
Øverste overskrift:   "Advarsel om blotter i Viby".
Underste overskrift:  "Sprang nøgen i åen for 500 kroner".
Der kunne være en sammenhæng mellem de to artikler, men det er der vist ikke.

Søndag 20/8 2006:
Mand, hvor det har regnet i dag. Alligevel vovede jeg mig afsted på cykel mellem to byger. Min timing var så perfekt, at jeg lige nøjagtigt nåede hjem, inden det påny styrtede ned. Turen var ikke lang - kun 35 km., som jeg inklusive nogle stop for til fods  at passere 5-6 enorme vandpytter (burde have været til "båds" - se billede t.v) tilbagelagde på lidt under 1½ time. Til de "uvidende" skal jeg forklare, at det typisk er i vandpytterne, man punkterer, da de små, spidse sten vil lægge sig med spidsen opad i vandet. Derfor er det sikrere at trække, selv om det giver våde fødder.




Lørdag 19/8 2006:
Det er rart efter 10 dage uden mulighed for at se min dagbog at kunne åbne den og påny fremkomme med mine "udgydelser".
Det er selvfølgelig også godt i "Brevkassen" at kunne læse, at nogen har savnet opdateringer. Så jeg glæder mig til igen at bringe saftige afsløringer her i "dagbogen".
Den første kommer her: Forleden købte Else en enormt stor vandmelon. Den var så saftig, at jeg måtte bruge 2 viskestykker og 1 køkkenrulle til at tørre mig i.
Jeg ved, det var en dårlig begyndelse. Så fra nu kan det kun blive bedre.

Onsdag 9/8 2006:
De af mine læsere, der har den bedste hukommelse, vil erindre, at jeg siden september/oktober 2005 har været i gang med at skrive en bog, som jeg kalder "Min livsfortælling".
Jeg har ikke arbejdet på den i sommermånederne, men er nu begyndt igen. Det er spændende at gense den. Jeg mangler kun en sidste og meget grundig gennemgang af alle de mange sider, så kan jeg levere den til bogtrykkeren. Lyder det ikke fint ? "Til bogtrykkeren".
Den udgives dog blot i meget få eksemplarer til den nærmeste familie, så oplaget bliver knapt så stort som "Da Vinci mysteriet".

Tirsdag 8/8 2006:
Det var lidt skamfuldt for mig, da jeg i dag på min cykeltur tilbage fra Ebeltoft måtte af og trække cyklen de sidste 150 meter ad den stejle vej op til Agri. Jeg ved godt, at jeg bare kunne have kørt den lige vej hjem over Femmøller-bakken, men jeg ville lige teste mig selv. Jeg havde "dårlige ben", viste det sig, og kun med besvær klarede jeg senere bakken op til Rønde fra Kaløvig.
De "dårlige ben" skyldes, at jeg sover for lidt og for dårligt i de varme nætter, vi har for tiden. Det bliver kun til 2-3 timers søvn.
Det hjalp iøvrigt på benene, efter jeg havde indtaget en "Snickers". Den virker meget bedre end "Mars", som har været min doping til nu. Jeg skal huske at skrive til Floyd Landis om det, så han kan blive fri for alt det testosteron. Jeg er sikker på, at han vil værdætte mit råd.

Mandag 7/8 2006:
Ved et besøg i dag hos min mekaniker, som skulle checke bilens kølesystem, mødtes jeg af den samme værkfører, som jeg den 11/1 dette år (se dagbog) forbød at gå i sandaler, da han i så fald også ville stjæle med tæerne i form af en dyr regning for reparationen. Han var faktisk iført sandaler, og jeg bad ham øjeblikkelig om at tage noget andet på føderne. Der gik lidt tid, inden han forstod, hvad jeg mente.
Det viste sig, at der slet ikke var noget i vejen med kølesystemet, så besøget var gratis. Det hjalp altså, at han fik skiftet fodtøj.

Søndag 6/8 2006:
I nogle fodboldkampe er resultatet meget forudsigeligt, f.eks. hvis Færøerne møder Brasilien. Kun tåber vil sætte deres penge på Færøerne.
En sådan kamp svarer helt til den, jeg overværede i dag på Århus Stadion, hvor AGF mødte Næstved, som ingen - og da slet ikke jeg - regnede det mindste med. Jow, godaw do. AGF lavede det ringste resultat, klubben har lavet måske nogensinde. Man taber bare ikke til et hold, der lige er rykket op fra 2. division. Jo, AGF gør: 2-3. Det svarer til, at Færøerne slår Brasilien.
Den eneste fordel var, at vi nu kunne genkende holdet. Sidste gang var det uigenkendeligt, da det vandt 4-1.

Lørdag 5/8 2006:
Dagen i dag er og har været en såkaldt "nul-dag". Det er en term fra min fortid i en skoleledelse. En "nul-dag" var/er en dag, hvor en lærer ikke er sat til at lave noget, men godt kan risikere, at der med behørig varsel alligevel blivet et eller andet.
Jeg vidste, at i dag ville blive en "nul-dag", fordi jeg indtil omkring klokken 3 i nat var med til at indvi et hus, som nogle venner har købt for nylig. Dårlige kammerater lokkede for meget rødvin og cognac i mig, og det betaler jeg så for med en "nul-dag". Der kom så alligevel et arbejde til mig, nemlig at udsende alle datoerne til vores fantastiske apportørhold - en planlægning af hele jagtsæsonen, som starter den 2/9. Jeg glæder mig allerede.

Fredag 4/8 2006:
Jeg træner min hund temmelig meget i disse dage. Jagtsæsonen starter om mindre end 4 uger. Og han elsker det. Han er særdeles villig, men mangler helt tydeligt erfaring. Den skal jeg give ham.
Jeg har trænet ham de sidste 3 dage i træk, og han følger mig overalt, hvor jeg går. Lige nu ligger han og sover halvvejs inde under min computer, og kunne han få lov, sad han på mit skød. Men man kan ikke skrive med en 35 kg. tung hund foran sig. Det forstår han ikke.

Torsdag 3/8 2006:












I dag - som akut udnævnt "barnevogter" for vort mellemste barnebarn - fik jeg den ide at tage ham med på Elmuseet i Tange. Det viste sig at være en bragende succes - lige noget for en 8-årig knægt. Masser af kontakter at trykke på. Så vi så det hele og noget af det 2 gange. Han kunne bare ikke få nok. Det kan anbefales, og det er billigt. Som "senior" gav jeg 45 kr. i entre, og børn kommer gratis ind. Men sæt mindst 2 timer af til det - måske mere. Vi var der i 3. Der er meget at se i mange bygninger.
www.elmuseet.dk.

Onsdag 2/8 2006:
Jeg har ofte været sarkastisk overfor vore meteorologer p. gr. af deres manglende evner. Nogle vil måske endda sige, at jeg har været unødig hård ved dem.
Men jeg har vist ikke taget helt fejl, hvilket kan bekræftes af dagens vejrudsigt i "Århus Stiftstidende". Hør blot udsigten for lørdag til onsdag:
Lørdag: Skyet med sne af og til. -3 til 0 grader.
Søndag: Tørt med lidt eller nogen sol. -5 til -1 grad.
Mandag: Skyet med sne, der slår over i slud og regn. -3 til +2 grader.
Tirsdag og onsdag: Først skyet med byger, men senere sol og tørt vejr. -3 til +2 grader.
Endvidere informeres vi om, at gns.temperaturen i går var 1,5 grader, og i Østrig kan man glæde sig over, at der i St. Anton er masser af sne, 85 cm. i dalen og 200 cm. på toppen.
Jeg må have ret i, at vi bør udskifte vore meteorologer.

Tirsdag 1/8 2006:
På en cykeltur i dag gennem Århus midtby kom jeg endnu engang til at tænke på oprindelsen af vores bys navn. De fleste af os har jo hørt om "Aros".
Straks efter min hjemkomst slog jeg som så mange gange tidligere op i "Etymologisk Ordbog" (Politikens).
Her lærte jeg, ordet å (et vandløb) indgår i bynavnet "Århus". Dette navn indeholder ikke oprindelig ordet "hus". Bogstavet h er en senere tilføjelse, idet man har troet, at navnet måtte betyde "huset med årerne", fordi byens våben tidligere indeholdt tre årer og et hus. Sådan er det imidlertid ikke. Byens ældre navn var "Arus", som kommer af olddansk "Aros", som egentlig betyder "åens munding".
Således underrettet vil jeg undre mig over noget andet, næste gang jeg kører gennem byen.

Mandag 31/7 2006:
Sæt dig lige ind i Elses og mit aktivitetsprogram for i dag:
1) Fælles cykeltur (15½ km.) til "Pejseland" i Egå for at høre på priser m.m. på evt. ny brændeovn. 2) I bil: Hæve penge i banken i Skødstrup. 3) Indkøb i "Aldi" i Risskov. 4) Købe hundefoder i Risskov. 5) Påfylde benzin i Risskov. 6) Besøg i "Shoppit" i Risskov for at afhente ikke-solgt campingudstyr. 7) På Harald Jensens Plads for at købe fodboldbilletter til næste søndag. 8) Besøg i "Pejseenergi" i Hasle for at se på flere brændeovne. 9) I "Bauhaus" i Tilst for at hente depositum og for at se på materialer til indretning af mit værksted. 10) I "SuperBest" i Løgten for at foretage de daglige og helt nødvendige indkøb, som nemt fylder bagagerummet i bilen helt op. 11) I Hornslet for at hjælpe med at finde bortløben hund (blev dog aflyst, inden vi nåede helt dertil). 12) Afhentning af 2 cykelmotionister ved Vosnæs på grund af et par punkteringer og et skrækkeligt regnvej med blæst (blev dog aflyst, inden jeg nåede helt dertil). 13) Læse for tiende gang om AGF's sejr i går i indtil flere aviser.
Det kræver en god konstitution at være pensioneret. Vi var stort set ikke hjemme hele dagen.

Søndag 30/7 2006:
Tilværelsen som AGF-tilhænger blev i dag lidt lettere. I en bagende (og ikke "badende", som Århus Stiftstidende skrev i sidste uge) sol var vi 7.000 mennesker, der overværede 4-1 sejren over uformående Kolding. Det er unægtelig sjovere at vinde end at tabe.
Vi er der igen næste søndag.

Lørdag 29/7 2006:
Man kan "gå linen ud", siger et gammelt mundheld betydende, at man gik hele vejen - gjorde alt for at komme til et bestemt resultat.
I dag "cyklede jeg Linen ud", dvs. at jeg fra Hinnerup kørte ad den snorlige skovvej, som hedder Linen, til én af indgangsportene til Frijsenborg Slot. Se billede t.v.
Ved at læse min dagbog for 25/4 2006 kan du få flere oplysninger om den interessante skovvej.
Det var en smuk cykeltur gennem Frijsenborgskoven - omkring 15 km.
Jeg cyklede ialt 71 km.
På hjemturen besøgte jeg Socialmuseet i Norring. Se mere om dette besøg på siden "Mine forundringer, rygter m.m. Klik her.



Fredag 28/7 2006:
Endelig. Endelig kom regnen. Jeg blev i morges vækket af lyden af silende regn - en længe savnet lyd. Jeg for ud af sengen og direkte ud i regnvejret kun iført mine pyjamas-bukser. Det var pragtfuldt at mærke den kølende regn på den bare hud efter en næsten søvnløs tropenat med temperaturer på en del over 20 grader. Så jeg tilbragte en del tid i haven.
Nu er det desværre således, at min kone er skabs-paparazzi. Så hun løb efter med kameraet klar.






Torsdag 27/7 2006:
20 års rigtig godt naboskab sluttede desværre i dag. Vores særdeles venlige og hjælpsomme nabo flyttede. Både Else og jeg syntes, at det var svært at sige farvel til ham - og det syntes han også. Men jeg har altid ment, at en afsked hellere må være med tårer end med grin. Tårerne fortæller mere.

Onsdag 26/7 2006:
Jeg gennemførte i dag den nok hårdeste og samtidig varmeste cykeltur, jeg har prøvet. Distancen var lige over 96 km., hvilket ikke er rekordlangt, men da målet var min brors nyindkøbte Sletterhage Fyr, vil mange kende de lange og stejle bakker, der findes på vejen dertil.
Anstrengelserne blev rigeligt opvejet af et lille, hyggeligt samvær med familien og de ekstremt smukke omgivelser i et absolut perfekt solskinsvejr.
Planen er iøvrigt, at jeg i det lille, grå hus skal have en bod, hvor jeg sælger is og pølser samt små dyr og andre figurer, som jeg i vinterens løb skærer i fedtsten.
For 3 kr. for voksne og 1,50 kr. for børn kan jeg også sælge biletter til fyrtårnet. Mange vil uden tvivl gerne nyde udsigten fra toppen.

Tirsdag 25/7 2006:
I Århus Stiftstidende kan i dag læses, at "Banedanmark er ude i noget snavs". Det er sjældent godt. Firmaet har åbenbart tænkt sig, at nu skal der spares på rengøring/oprydning på arealer udenfor stationerne. Som om der ikke var snavset nok i forvejen.
Der er kun lidt så nedstemmende som det snavs og affald, der ligger langs en jernbane. Det ser brunt og trist ud, og jeg må konstatere, at det er et dårligt sted at spare - især når vi her i landet ønsker at fremstå som et "velorganiseret" land.

Mandag 24/7 2006:
Dette billede blev IKKE taget i dag:                Det blev dette:                      











Søndag 23/7 2006:
Et rygte vil vide, at det i dag har regnet lidt i Skødstrup - kun 3 km. fra hvor vi bor. De er heldige deroppe. Hvorfor kunne det ikke regne her ?
Tænk, at det skulle komme dertil, at man ønsker regn, når man betænker det meget dårlige vejr, der var i foråret, og hvor alle ønskede masser af sol. Det har vi fået. Lad os nu få noget regn.

Lørdag 22/7 2006:
Jeg er meget træt af de tonsvis af reklamer, der med alt for korte mellemrum dumper ned i vores postkasse. Det er dog helt utroligt, som de bliver ved med at komme. Jeg læser dem aldrig, men i dag lå en reklameavis fra "Elgiganten" øverst, og jeg kunne ikke undgå at se overskriften: "Billigere end udsalg". Af det kan man så lære, at det er meget dyrere, når der er udsalg, så dem skal man holde sig langt fra. Det koster kassen at gå på udsalg i "Elgiganten".
Det minder mig om de gamle reklamer for pakker med vaskepulver. De findes ofte i 3 størrelser: Stor, kæmpestor og gigantisk. Af det kan man så lære, at den mindste pakke betegnes "stor". Logisk, ikke sandt ?

Fredag 21/7 2006:
Hvis du skulle møde mig, vil du måske observere en lille nervøs sitren omkring mine mundvige og små chicks omkring mine øjne. Det skyldes, at jeg i dag cyklede ud for at købe de første billetter til fodboldturneringen 2006/2007.
AGF skal møde Kolding søndag 30/7, og jeg er allerede noget nervøs.
Ganske vist har jeg spået, at holdet ikke rykker op efter denne sæson (et helt nyt hold skal bruge mere end et år til at blive sammenspillet), alligevel vil det være sjovt at vinde. Det har vi ikke prøvet så tit sidste forår.

Torsdag 20/7 2006:
Dagens varmerekord på omkring 35 grader afholdte mig ikke fra at besøge det lokale byggemarked for at høre på priser på materialer til at ændre vores meget gamle redskabsskur til et værksted. Men den afholdte mig fra at begynde på arbejdet. Det må vente, til mere danske temperaturer indfinder sig.

Onsdag 19/7 2006:
Gode og dårlige dage blander sig på naturlig måde mellem hinanden.
I dag har været én af de bedre: I formiddags tennis, hvor jeg vandt én af mine lidt sjældne sejre. I eftermiddag Tour de France med dansk sejr til Michael Rasmussen og dermed hans overtagelse af bjergtrøjen og også en flot præstation af Sastre for CSC..
I aften besøg og deraf følgende god grillmad hos min bror, som har købt Sletterhage Fyr som sommerhus. Vi så der den smukkeste, dybrøde solnedgang.
Jo, en perfekt dag, som måske kunne have været endnu bedre, hvis jeg havde haft tid til at cykle derover. Sikke bakker, der er på vejen dertil. De er værd at besejre. Det gør jeg næste gang.

Tirsdag 18/7 2006:
Jeg tilstår. Jeg har i dag på trods af flot vejr og et indtil nu kedeligt cykelløb tilbragt 4½ time foran fjernsynet for at se "Le Tour", den klassiske etape til Alp d'Huez. Jeg måtte se den og blev som sædvanlig (doping eller ej) meget imponeret af rytternes evner til at klare de godt 13 km. med 21 hårnålesving.
Det var en bonus, at CSC's Frank Schleck vandt.
Jeg har i mange år haft en drøm om selv at cykle op ad det berømte bjerg. Men hvis drømmen skulle gå i opfyldelse, skal det nok være indenfor det næste par år. I givet fald må jeg måske nøjes med at cykle ned ad bjerget.

Mandag 17/7 2006:
En aflyst tenniskamp var i dag skyld i, at jeg måtte trække en seddel i "Elses syltetøjsglas". På den stod, at jeg skulle rengøre og spartle soklen på vores hus, så den er klar til maling.
"She who must be obeyed" var skånselsløs. Vi taler om ca. 30 graders varme !!!
Jeg hader aflyste tenniskampe.

Søndag 16/7 2006:
På trods af de høje temperaturer har jeg i dag tilbragt nogen tid foran computeren for at færdiggøre brevet til apportørerne på Møllerup. Jeg besøgte godset i går for at aftale jagtdatoer med skytten (se 13/7). Planlægningen er godt igang, selvom der er 1½ måned til sæsonens start.
Der er meget smukt på Møllerup.













Det vil interessere alle, at jeg cyklede derover og havde en pragtfuld tur.

Lørdag 15/7 2006:
Hver fredag udkommer en lille avis ved navn "Søndagsavisen". Jeg læste lidt i den i dag lørdag.
Udover den manglende logik i forholdet mellem udkommelsesdag og navn brillerer bladet ved en tekst til et billede på side 18.
Artiklen, hvortil billedet hører,  hedder "Ferieramte pligter" og handler om husejeres pligt til at holde fortove og gangarealer i god stand.
I teksten til billedet står: "Danskerne er blevet skrappe til at rydde for sne og is om vinteren. Det kniber mere i sommerhalvåret."
Årsagen kunne være, at kun få af os skovler sne og is lige nu.
Det var vist "en ommer" til Søndagsavisen.

Fredag 14/7 2006:
I dag er som bekendt "Bastille-Dagen", den franske nationaldag til minde om den 14/7 1789, hvor det berygtede statsfængsel Bastillen blev stormet som indledning til den franske revolution. Dagen fejres stadig godt og grundigt i Frankrig. Jeg har selv været med til en sådan fejring den 14/7 1987, idet vi med campingvogn på krogen kørte igennem en by i Normandiet og ved et lille uheld overså nogle skilte og kørte i modsat retning af et større optog med hundreder af mennesker i diverse udklædninger i en smal hovedgade. Vi var ikke populære, da vi langsomt banede os vej gennem dette lange og farverige optog, der også indeholdt flere køretøjer af forskellig art.
I år fejrede jeg dagen ved at køre på lossepladsen 3 gange med en stor og tung trailer fyldt med masser af gamle fliser, store og tykke cement-kloakdæksler og en del jord. Det var et tungt slid, men det var nu det, der stod på den seddel, jeg i morges trak i "Elses syltetøjskrukke".

Torsdag 13/7 2006:
Som tiden dog iler afsted. Knapt synes man, at forrige jagtsæson er ovre, før man skal forberede den næste. Jeg skal til mine omgivelsers store glæde til at tænke på at øve mig på jagthornet, og jeg skal til at planlægge apporteringen på Møllerup.
Førstnævnte aktivitet er ikke særlig spændende. Jeg finder det meget kedeligt at blæse på jagthorn alene og indendørs.
Sidstnævnte aktivitet er derimod meget mere interessant, og jeg glæder mig til at møde de dygtige og rare hundefolk igen.

Onsdag 12/7 2006:
På min cykeltur i dag til Ebeltoft for at besøge venner kunne jeg ikke undgå at bemærke, at gårsdagens indkøb af diverse beskyttelsesmidler til "et vist sted" gjorde turen behageligere. Når dertil føjes, at jeg ved en lille ændring af styrets indstilling kunne køre noget hurtigere op ad de lidt barske bakker på vejen dertil, vil man forstå, at jeg kørte derover på for mig ny rekordtid, nemlig 1 time og 45 minutter.
Efter min hjemkomst så jeg tour-feltet passere lidt højere bakker i lidt højere fart. Ikke underligt, at de er nødt til at indtage lidt "slik" for at kunne klare sig. Jeg spiser Mars, men de får vist noget andet.

Tirsdag 11/7 2006:
Som inkarneret motionscyklist skal man jo have udstyret i orden. Jeg har indtil i dag manglet et par cykelshorts - I ved dem med en "indbygget" pude til at sidde på for at forebygge ømhed "et vist sted". Jeg købte dem til en horibel pris i Århus.
Nu har jeg ikke lige skikkelsen til at bære cykelshorts, så derfor vil jeg ved brugen smøge dem godt og grundigt op og tage et par almindelige shorts udenpå. For at være helt sikker købte jeg endvidere et overtrækssæde med "blødt indlæg". Så kan det vel ikke gå helt galt.

Mandag 10/7 2006:
Idet jeg tænker tilbage på den 28/6, hvor temaet var inskriptioner på gravstene fra hele verden, kom jeg i dag i mit stille sind til at le meget ad den gravskrift, som W.C.Fields foreslog til sin egen gravsten: "Alt i alt ville jeg hellere være i Philadelphia."
Jeg forstår ham.
PS: Jeg fik stablet de fra i går resterende 3 kubikmeter træ i løbet af dagen !

Søndag 9/7 2006:
5 kubikmeter træ lå i formiddags i vores carport og ventede spændt på at blive stablet. Nu er der 3 tilbage, for jeg har i dagens løb stablet de 2 af dem. Der var derfor heller ikke i dag nogen grund til, at jeg skulle trække en seddel i Elses syltetøjskrukke. Det var alt for oplagt, hvad jeg skulle få min dag til at gå med.
Der var af samme grund ingen tid til at se Wimbledon-finale, kun lidt tid til at se Tour de France (jeg sov lidt imens), og nu er jeg spændt på, om jeg får tid til at se VM-finale i fodbold i aften. Jeg håber meget, at Frankrig vinder. Jeg kan ikke udstå at se de italienske spillere forsøge at filme sig til frispark/straffespark. Det ser ynkeligt ud, når de ligger og vrider sig af smerte, selv om de ikke har været berørt af en modstander.

Lørdag 8/7 2006:
Som lovet i går vil jeg i dag fortælle om "Elses syltetøjskrukke". Dette bebreb har eksisteret i vores familie i rigtig mange år og var oprindelig primært i brug i ferierne, men nu er det året rundt. 
Ideen er, at Else med jævne mellemrum putter små sedler i krukken. På disse sedler står de opgaver, jeg forventes at løse, når jeg hver dag har trukket én. Det kan handle om både store og små opgave i eller omkring huset.  Der kan være blanke sedler imellem. De er sjældne, men betyder, at jeg den dag må holde fri.
Efter de store anstrengelser de sidste to dage med "Bondestenene" behøvede jeg i dag slet ikke at trække en seddel. Pragtfuldt. Jeg skulle blot - efter at have deltaget i en lidt hård indkøbstur - sætte mig hjem i sofaen, slappe af og se Wimbledon og Tour de France. Men der må i Elses underbevidsthed alligevel have rumsteret nogle opgaver, for jeg blev beordret til at flytte rundt på nogle djævelsk tunge udendørs potter. Det var varmt og anstrengende.
Det var så den "fridag". Nu er jeg spændt på, hvad der står på den seddel, jeg trækker i morgen.

Fredag 7/7 2006:
Nå, ja. Jeg tog lige alle "Bondestenene" fra i går op og lagde dem ned igen. Jeg har nemlig lært, at der er noget, der hedder "forbandt". Det vil sige den måde, som fliserne lægges i forhold til hinanden. Jeg havde overset nogle detaljer vedrørende dette "forbandede forbandt", og så måtte som sagt alt op og derefter ned igen. Surt show. Men nu skulle fliserne ligge rigtigt.
Jeg er spændt på, hvad der er i Elses syltetøjskrukke i morgen. Mere om dette begreb til den tid.

Torsdag 6/7 2006:
Dagen har budt på knokkelhårdt arbejde i form af "Bondesten", jeg har lagt for enden af vores hus. På trods af de afrikanske temperaturer blev jeg alligevel færdig .
Jeg tænkte undervejs meget på det russiske ordsprog: "Man bliver aldrig træt af at arbejde for sig selv."

Onsdag 5/7 2006:
Vores "nummer 2 nabo" nede ad vejen fylder i dag 65 år, og vi har haft flaget oppe. Således må jeg konstatere, at endnu en i vores omgangskreds er blevet folkepensionist, ligesom vi selv er det. Jeg ved godt, at der ikke er noget forkert eller skamfuldt i at blive "udnævnt" til en sådan -man kan jo ikke gøre alverden ved det - blot lyder betegnelsen noget patetisk i mine ører.

Tirsdag 4/7 2006:
En meget anstengende, men herlig dag. Dels kørte jeg 105 km. på min cykel og dels slog jeg derved min gamle rekord for længden af en enkelt tur. Det var meget tilfredsstillende. Den gamle var på 102 km.
Det var ganske vist varmt, men på cykel bliver man hele tiden kølet ned af kørevinden. Først når man stopper, springer sveden frem - og jeg har sjældent svedt så meget som i dag.
Turen tog lige nøjagtigt 5½ time, og jeg fik set hele Århus' omegn i sydlig og vestlig retning.

Mandag 3/7 2006:
Jeg skal da love for, at det er blevet varmt. Mere end 30 grader hos os.
Jeg brugte derfor lidt af dagen til at se Tour de France, hvor det var endnu varmere samt på en "bestillingsopgave" fra én af vore genboere. "Find lige ud af, hvornår det er højvande nede ved vores strand, så vores hunde kan blive dyppet bedre end ved lavvande".
Jeg kastede mig over "Google", idet jeg tænkte, at det da ikke kunne være så svært. Men jeg synes, at det var svært. Hvor finder man en simpel tabel med nogle klokkeslet, der ikke kun gælder de allernærmeste dage ? Jeg fandt den ikkke - kun én der gik7 dage frem, og som var svær at aflæse. Hjælp mig lige !
Skriv gerne til mig i min "Brevkasse".

Søndag 2/7 2006:
Forestil dig, kære læser, Gudenåen iklædt det mest pragtfulde solskin fra en skyfri himmel. Grøn og smuk. Forestil dig samtidig et selskab på omkring 60 mennesker, der på Hjejleselskabets største båd, Hejren fejrer min bror Kjelds fødselsdag på en næsten 10 timers sejltur op og ned ad åen mellem Silkeborg og Ry og med udsøgt mad og vin. Det var fantastisk smukt, og det var en stor oplevelse at være med. Tillykke til fødselaren og tak for en god oplevelse.
(Bemørk, at han fik sin egen hjemmeside i fødselsdagsgave. Du kan finde et link på siden "Gunnars Link".)

Lørdag 1/7 2006:
Oscar Wilde sagde engang: "Erfaringer er det navn, alle giver deres fejltagelser."
Det måtte jeg sande i dage, hvor jeg på trods af masser af erfaringer om helvedet "Storcenter Nord" alligevel lod mig overtale til at tage med dertil - endda på en lørdag formiddag. Det var en kæmpe fejltagelse, selvom jeg drog derfra med nye solbriller, bukser og T-shirts.

Fredag 30/6 2006:
En skrækkelig dag for alle, der holder af at se Tour de France. Min favorit Basso udelukket - Ulrich samme vej. Det ødelægger fornøjelsen ved at se touren.
Jeg har været naiv nok til at tro, at den næsten barnligt udseende Basso i hvert ikke var på "dopingvognen". Men det var han måske. Han må nu bevise sin uskyld - omvendt bevisførelse, som vist kun kendes fra dopingsager.
Men ih, hvor det ærgrer mig.

Torsdag 29/6 2006:
En begivenhedsløs dag, som vil blive husket af selv samme grund.

Onsdag 28/6 2006:
Jeg har nået den alder, hvor noget af det første, jeg læser i avisen, er dødsannoncerne. Og desværre møder jeg oftere og oftere navne, som jeg kender. Sådan er det nu, og det kan der ikke ændres på. Det fik mig i dag til også at tænke på de inskriptioner, som de efterladte sætter på gravstenene. De kan være både morsomme og rammende. På en kirkegård i Skotland møder man følgende lille gravvers, som viser, at afdøde var en ægte skotte:
På medicin ville han ikke ofre penge
og så døde han inden alt for længe.
Jeg er sikker på, at han fortrød så såre
han vidste hvad bedemandens regning udgjorde.

Tirsdag 27/6 2006:
Vi beboere i Studstrup er ikke vant til den store mediebevågenhed. Den mærker vi kun, når Studstrupværket ønsker én af sine mange skøre udvidelser gennemført.
Men i dag giver Århus Stiftstidende sandelig vores lille samfund en hel side. Udover omtalen af Studstrup kunne der på denne side lige blive plads til en væsentlig meddelelse om en børnefest i Beder-Malling. Så nu er Studstrup på landkortet. Især holdt jeg af én af overskrifterne: Mere til båd end til bil."
Det er faktisk ikke så dårligt at bo i Studstrup, selv om/fordi vi ikke har en eneste butik.

Mandag 26/6 2006:
Jeg befinder mig i en travl periode, som fra på lørdag bliver endnu travlere. Forklaring: Udover at skulle reorganisere nogle kantfliser i forhaven skal jeg bruge en del tid på VM i fodbold. I dag kom også tennis fra Wimbledon til. Fra lørdag må jeg gøre mig selv beredt til den helt store opgave, når Tour de France starter og først afsluttes 3 uger derefter.
Sig så ikke, at det er nemt at være pensioneret. Der er mange forpligtelser at tage vare på. Det vil ikke være godt at svigte nogle af opgaverne. Jeg har slet ikke tid til at få min ferie afviklet.

Søndag 25/6 2006:
At deltage i Tour de France må være næsten lige så stort som at deltage i vores eget ligeledes årlige Tour de Mols på hele 36 km.
Vi er 5 lidt bedagede gentlemen, som hvert år med samt vore cykler lader os sejle tværs over Århusbugten til Skødshoved, hvorefter vi frygtløst begiver os ud på den strabadserende cykeltur tilbage til Studstrup. Gennemsnitsfarten når op på den vanvitttige højde af 16 km. i timen, men så er pauserne heller ikke medregnet. I så fald ville den have været på 10 km. i timen, hvilket jo lyder meget mere humant.
Det er bemærkelsesværdigt, at "Fotomanden" gennemførte hele turen med et søm i sit fordæk uden at miste pusten.

Ud over at nyde hinandens selskab - der snakkes meget undervejs - nyder vi det smukke landskab. Det er uden tvivl én af de smukkeste cykelture i Danmark, og vi var i dag særdeles heldige med vejret.
Det er en skam, at der nu er et helt år, til vi skal afsted igen.
Klik her for at se flere billeder fra turen (Siden "Mit fotoarkiv").

Lørdag 24/6 2006:
Jeg er nu atter på banen og oplagt til påny at skrive min dagbog. Jeg er på trods af benhårdt fysisk arbejde i går og i dag frisk og næsten udhvilet.
Else og jeg er lige kommet hjem efter 12 dage i Lemvig - et aldeles herligt sted, som vi har besøgt flere gange. Til de af jer, der endnu ikke har været der, og som holder af små intime bysamfund med imødekommende mennesker og af storslået natur lige uden for bygrænsen - bl.a, Vesterhavet og Limfjorden, vil jeg sige: "Se så at komme afsted. Det kan ikke gå hurtigt nok med at besøge den lille by - også kaldet "Lidenlund" efter tegneserien af samme navn. Den er bestemt et besøg værd."
Begynd her: www.lemvig.dk/home med et klik. 




Søndag 11/6 2006:
I dag er "Fandens fødselsdag", den dag, hvor man i "gamle dage" betalte terminerne på sit hus. Deraf navnet. Det var en "Fandens dag". Jeg husker endnu fra den første tid som husejer den lille nervøsitet for, om vi nu havde penge nok til at få afdraget klaret. Det kneb af og til, men det gik jo. Nu om dage har den 11/6 ingen betydning, hvad terminslån angår. Men uden sammenligning så fylder Prins Henrik år i dag.

Lørdag 10/6 2006:
Et billede og en lille artikel i "Århus Stiftstidendes" tillæg "Rundt om Århus" bragte i dag nogle minder frem.
Artiklens overskrift var "Fra lig til ny knallert på 10 søndage". På billedet var afbildet en "Diesella" fra 1951, som Odder Museum er ved at restaurere. Lige nøjagtigt denne model har jeg som 12-årig meget ulovligt kørt rundt på i Silkeborgs østlige kvarterer. Jeg havde hverken alderen eller kørekortet. Men sjovt var det.
Jeg lånte dette udmærkede transportmiddel af en ældre kammerat. Jeg spurgte aldrig hverken mor eller far, om det var iorden. Det var ikke nødvendigt at ulejlige dem med sådanne bagateller.

Fredag 9/6 2006:
Det er sikkert ikke undgået nogens opmærksomhed, at fodbold-VM er startet i dag. Heller ikke min. Jeg har set det meste af åbningskampen. Men alligevel er interessen ikke så stor, som hvis Danmark havde været med. Nu må jeg knytte mig til England og håbe, at de får en god turnering. Jeg tør næsten ikke tænke på den ballade og uro, der bliver i derovre, hvis holdet klarer sig dårligt.

Torsdag 8/6 2006:
Vi skal have nye klinker i vores indkørsel, ved fordøren, langs gavlen mod gaden og nogle få langs gavlen i baghaven. Jeg skal ikke selv løfte en finger - troede jeg.
For selvom jeg ikke skal involveres i at lægge klinkerne, så er der alligevel en mængde forberedelser, såsom at få hækken rettet til og få flyttet alverdens ting, der står, hvor de nye klinker skal ligge. Alt dette ordnede jeg i dag. Det var hårdt arbejde.
Forhenværende præsident Ronald Reagan sagde engang: "Det påstås, at hårdt arbejde aldrig har skadet nogen - men hvorfor tage chancen ?"
Vi glæder os meget til, at de nye klinker er på plads. Vi får forøvrigt også nyt tag på carporten. Og renten er lige steget igen !!!

Onsdag 7/6 2006:
Jeg forsøgte i dag - alt imens jeg gik rundt bagved plæneklipperen - at "fordøje" de mange indtryk fra turen til England. Der er mange. Samtidig var det også vigtigt at fordøje alt det, jeg spiste derovre, for jeg havde sat slankekuren på "stand by" i de 6 dage. Jeg har nemlig ladet mig fortælle, at burgere og øl, steak og øl, pasta og øl, lammekoteletter og øl og et glas øl bagefter ikke er gavnligt for mine bestræbelser for at tabe mig.
Jeg er nu tilbage på "slankeren". Det er ikke nær så sjovt som det andet.

Torsdag 1/6 - tirsdag 6/6 2006:

Fik i disse 5-6 dage mit livs cricketoplevelse. Var med min bror Kjeld i Nottingham for at se England mod Sri Lanka, en kamp, der burde være en nem sejr for England. Men overraskelsen var der, og England tabte. Men hvor var det en oplevelse at være der. Det var ét af højdepunkterne i mine mange idrætsoplevelser - og så i perfekt solskin. Det kan ikke beskrives, selv ikke med vedhæftede billede, hvor fantastisk det var at se verdenscricket.
.




Onsdag 31/5 2006:
Jeg har brugt dagen til at gøre klar til min rejse til Nottingham i morgen. Denne klargøring omfattede indkøb af nyt spisestuebord og lampe til samme. Besøg på losseplads for at komme af med det gamle. Så nu er alt klar til min afrejse.
Det er længe siden, jeg har glædet mig så meget til en tur - jeg skal se verdens-cricket i 5 dage, og vejrudsigten er perfekt.
Desværre kan jeg sikkert ikke føre min dagbog den næste uges tid, medmindre jeg finder en computer på hotellet. Det vil jeg tilstræbe for ikke at give mine læsere abstinenser.

Tirsdag 30/5 2006:
I dag har været en særdeles aktiv dag. Kraftig tilbageskæring af hæk. Fældning af meget gammelt æbletræ med opgravning af stor rod og med efterfølgende tildækning af stort hul og græstørv lagt ovenpå. Lejet stor trailer og kørt alt det afklippede på lossepladsen med en ekstra tur for at slippe af med nogle gamle brædder og en hel del ditto mursten. Langt det meste i kategorien for havearbejde, og det kan jeg ikke li'. I aften hundetræning på det nordligste Djursland. Det kan jeg godt li'. Lige kommet hjem, og klokken er 21.30.
En hektisk dag, som gør mig forpustet blot ved at tænke på den. Nu vil jeg ind og se fodbold, England - Ungarn.

Mandag 29/5 2006:
Af alle steder har jeg i dag været på loppemarked - et sted, jeg normalt ikke bryder mig om og kun nødtvunget besøger. Men nogen har fået den ide, at man blot kan komme og aflevere sine uønskede ejendele, sætte en pris på dem og så håbe, at nogen kommer og køber dem. Smart nok. Vi medbragte 6 gamle og helt fejlfrie spisestuestole - afsyret eg. Men dem ville de s'gu ikke ha'.
- De kan ikke sælges, blev det hævdet. Fatter man det ? Det er kun ganske få år, siden de var højeste mode - vel omkring 35 år. Og nu du'r de ikke mere. De endte deres mange dage på genbrugspladsen i containeren, hvor man må afhente dem for en meget lille pris. Så kunne det være, at nogen fortsat kan have glæde af dem.

Søndag 28/5 2006:
Da jeg for mange år siden underviste i dansk i de ældste klasser, morede det både eleverne og mig at lede efter bogstavrim - de såkaldte alliterationer. Især var det spændende at gå på eftersøgning i digte, salmer og sange. Hvem husker ikke "Se, det summer af sol over enge," eller fra "Jeg elsker de grønne lunde", vers 7: "Om alle de drømme bristed, du har fra din ungdom drømt". Det er kendte og smukke linier fra klassiske, danske sange med typiske bogstavrim på henholdsvis "s" og "d".
Men "Århus Stiftstidende" kan også. Se blot forsiden fra i dag: "Trøstesløse toiletter tirrer".
Jo, alliterationer anvendes fortsat.

Lørdag 27/5 2006:
Min hidtil længste cykeltur i år: 86,05 km. Det føltes langt på grund af en kold blæst. Turen gik via Hornslet til Hinnerrup og Vitten. Herefter via Tangkrogen i Århus og hjem.
Varighed 4 timer og 25 min. Gns.fart: 19,32 km/t.
Efter hjemkomsten så jeg "Giro Italia" på TV. Ivan Basso vandt dagens meget hårde bjergetape i Dolomitterne på 211 km. Det tog han 6 timer og 50 min. om. Gns.fart 30,98 km/t.
Så Basso er lidt bedre end jeg, selv om forskellen i gns. fart kun er 11,66 km./t, og jeg havde også hårde stigninger ved Hinnerup.
Når vejret bliver lunere, vil jeg slå min rekord fra sidste år på godt 102 km, og så må vi til den tid se, om han kan følge med.

Fredag 26/5 2006:
Det er hyggeligt at spise frokost i centrum af Århus med sit ældste barnebarn. Det gjorde jeg i dag -på Pizza Hut. Sådan én har jeg aldrig tidligere besøgt.
Der var travlt, masser af mennesker, der gerne ville spise. Både børn, unge, voksne og ældre var tilstede.
Hvis man søger et roligt sted at spise, skal det  måske ikke være Pizza Hut. Hør lige, hvad jeg oplevede:
Et barn på omkring 1 år skreg hjerteskærende. Han var faldet ud af sin høje babystol og lige ned i gulvet med hovedet forrest. Han skreg, så det kunne høres i den anden ende af gaden, og mor forsøgte uden held at trøste.
Et andet barn - omkring 5 år og med samme mor - hylede højlydt, fordi han fik at vide, at han ikke måtte spise de citronskiver, der lå på gulvet, og som var blevet trådt på. Det var han meget sur over - ligesom citronerne. Forstod I den ?
Køen af mennesker, der ventede på at få anvist et bord voksede og voksede og strakte sig i en slange to gange frem og tilbage i lokalet. Der var  også støj på den !
Men uanset alle disse støjkilder, så var det hyggeligt at være sammen med barnebarnet, der nød maden og stedet.

Torsdag 25/5 2006:
Jeg kom i dag til at tænke på debatten om hjælp til det udpinte Afrika. Jeg har som mange andre ofte undret mig over årsagen til den enorme fattigdom.
Desmund Tuto har måske én af forklaringerne: "Da missionærene kom til Afrika, havde de Biblen med. Vi havde jorden. De sagde: Lad os bede, og vi slog øjnene ned. Da vi kiggede op, var det os, der havde Biblen, og dem, som havde jorden."

Onsdag 24/5 2006:
Det har været en spændende dag for mig. Jeg har fået den 2. papirudgave af "Min livsfortælling" og er begyndt at gennemlæse den med henblik på de sidste bearbejdninger. Det er noget andet at læse den på papir fremfor på computerskærmen. Jeg glæder mig meget til at komme videre med den.
Jeg vil ikke begynde at kommentere vejret, for det bringer mig i dårligt humør. Men det er da trist, at man den 24. maj skal have en varm sweater og lange bukser på. Det er heller ikke opløftende, at det kan blive nødvendigt at tænde op i pejsen. Se selv, nu er jeg i dårligt humør. Jeg vidste det. Jeg skulle ikke have skrevet noget om vejret.
Jeg bebrejder fortsat meteorologerne, men sandelig også den siddende regering. Kunne den mon ikke rejse sig og for en gangs skyld løfte på skatteloftet og købe et bedre vejr. For min skyld må den gerne bruge bestikkelse.

Tirsdag 23/5 2006:
- Hvad gør du det for ? spurgte jeg mig selv, da jeg helt frivilligt havde valgt at cykle til Århus i morges. Regnen stod ned i stænger, og det blæste kraftigt. Mit regnslag blæste i stykker, og jeg var ved at blive slynget omkuld. Men jeg ved, at hvis jeg skal vente på godt vejr for at cykle, så kommer jeg aldrig af sted. Derfor cyklede jeg i den stride modvind, som var en god vind på vejen hjem.

Mandag 22/5 2006:
Min kone og jeg så i dag midt på dagen en genudsendelse om forholdene på et københavnsk plejehjem. Det var frygteligt forstemmende. Hvordan kan nogen få sig selv til at behandle ældre mennekser så ligegyldigt og nedladende ?
Én af vore konklusioner var, at hvis vi som gamle skulle blive tvunget til at leve under sådanne forhold, da vil vi helst være fri for det - at leve altså.
Vi kunne da sige som Jean de la Bruyére: "Døden har én god side: Den sætter en grænse for alderdommen."

Søndag 21/5 2006:
Vores nytilflyttede naboer på den østlige side af vores hus var i dag så venlige at invitere min kone og jeg på morgenkaffe. Sådanne invitationer holder jeg meget af. Det er godt at komme til at kende naboerne, og vi gør meget gerne gengæld. Invitationen blev ikke dårligere af, at de nye naboer samtidig kunne præsentere deres kun 4 dage gamle baby.
Om 2 måneder får vi også nye naboer på den vestlige side af huset. De har også et lille barn - omend en smule ældre end de østliges.
Det fik mig til at tænke på, at vi nu kan begynde at tale om et generationsskifte på vores vej. Der har i mange år ikke været børn her. Sidste gang, der var en nyfødt, var i 1971 - vores yngste. Så man kan roligt sige, at vi trænger til den blodfornyelse, som vi nu øjensynligt får.
Velkommen til de nye - både store og små.

Lørdag 20/5 2006:
Den meget opmærksomme læser vil have bemærket, at jeg for et par dage siden via min "Brevkasse" og  siden "Mine forundringer" her på min hjemmeside opfordrede jer alle til elektronisk at skrive under på protesten mod oprettelsen af et ethanol-værk ved Studstrupværket. Jeg har med glæde da også bemærket, at nogle af jer har skrevet under. Det kunne have været flere, men det kan nås. Der er et link her på åbningssiden.
I dag læser jeg så til min store glæde, at vore anstrengelser måske har båret frugt, idet Århus Stiftstidende fortæller, at nu er Grenaa kandidat til bioethanol-anlægget. Artiklen fortæller, at man oven i købet er meget glade for dette i Grenå. Hvis det er tilfældet, kan jeg ikke se, hvorfor planerne ikke kan ændres.
Tak for underskrifterne til jer, der har skrevet under. Til alle andre: Se så at komme igang og klik ind fra åbningssiden. Man ved aldrig, hvad myndighederne finder på. Så skriv lige under blot for en sikkerheds skyld - og især for Kalø Vigs skyld.

Fredag 19/5 2006:
Jeg har i dag brugt en del timer på at arbejde med min selvbiografi, som jeg jo indtil videre kalder "Min livsfortælling". Det går pænt fremad. Jeg er færdig med den 8. større gennembearbejdning. og inden for en uge forventer jeg at stå med den 2. "papirudgave" af den.
Jeg håber, at jeg vil være tilfreds, når jeg læser den - især håber jeg, at der er en god sammenhæng i fortællingen og et godt sprog. Jeg har i hvert fald gjort mig umage. Det bliver for mig rigtig spændende.
Har jeg forøvrigt husket at fortælle, at om 12 dage rejser jeg til England for at se top-cricket ?

Torsdag 18/5 2006:
Når jeg husker det, tager jeg dagligt tre fiskeolie-tabletter, fordi de skulle virke så gavnligt på hukommelsen. Jeg har husket det i dag. De virker nu ikke altid. Jeg glemte f. eks. i går at fortælle om en skrækkelig hændelse, der overgik mig. Jeg var glad draget hjemmefra for at gennemføre mine vanlige 40-50 km. på cykel. Else "fjantede rundt" med nogle veninder i Ebeltoft.
Nu kommer jeg til det skrækkelige: Jeg punkterede 5 km. fra hjemmets trygge arne. Man kan ikke lappe en cykel som min stående på landevejen. Det kræver som tidligere nævnt et dækjern på størrelse med en gadekost (se dagbog for 8/2). Og sådan én kan jeg ikke have i min cykeltaske.
Else plejer at hente mig ved punkteringer, men denne gang måtte jeg klare mig selv og pumpe for hver 500 meter. Det blev til omkring 10 "pumpninger". God tur hjem !!!
Min cykel er nu lappet. Jeg har lige hentet den hos min rare AGF-ven, cykelsmeden i Hornslet. Han kan forøvrigt ses sammen med sine kone i interviewet, hvor jeg også medvirker ved starten på fodboldsæsonen. Se siden "Gunnars Link".

Onsdag 17/5 2006:
Jeg har i dag været til et "møde" blandt skoleledere. Nej, jeg har ikke genoptaget mit gamle job. Jeg har med 8 tidligere og nu pensionerede kolleger fra den nordlige del af Århus mødtes til en hyggelig frokost med øl og snaps. Der er tradition for denne sammenkomst. "Mødet" fandt sted på restauranten på Studstrup Lystbådehavn. Jeg var også med (for første gang) sidste år, og ligesom da var det i dag meget hyggeligt.
Vi aftalte at mødes igen næste år den 23/5.
Efter hjemkomsten var jeg meget optaget af at få jer, der læser min hjemmeside, til at skrive under på den elektroniske protest mod oprettelsen af et ethanol-værk på Studstrupværket. Se venligst nederst på åbningssiden !!!

Tirsdag 16/5 2006:
Jeg læste i dag en artikel om computere i fremtiden. Det var både skræmmende og imponerende, hvad man venter, at de kan bringes til udføre. "Den tænkende computer" var ét af emnerne. Jeg fattede ikke den dybere mening med, hvad en sådan skulle bruges til. Men det fik mig til at tænke på, at det kan måske være OK, at computere begynder at tænke som mennesker. Jeg vil imidlertid være meget betænkelig, hvis mennesker begynder at tænke som computere.

Mandag 15/5 2006:
Jeg er fuld af beundring over de mange AGF-fans, der på trods af det ene nederlag efter det andet så trofast har holdt ud og holdt humøret højt. De syntes også i går vældig glade og tilfredse på trods af det klare nederlag. En fornuftig fyr, jeg talte med i dag, sagde, at det næsten har set ud som om, at jo flere kampe AGF tabte, des gladere blev fan-klubben. Men mon dog det er således. Støtten til holdet har i hvert fald været upåklagelig.

Søndag 14/5 2006:
Da mit helbred desværre ikke tillader ophold udendørs, har jeg i dag måttet trøste mig ved at se en del TV. Det har været sport det meste, og derfor har Viasat været tændt. Jeg kan ikke udstå Viasat. Deres reklameflader gør mig vanvittig. Hvert kvarter stoppes, og man bydes på 5-7 minutters reklamer. Det er frygteligt. Af samme grund ser jeg heller aldrig en film på TV3 eller TV3+. De har samme Viasat-reklame-vanvid. Vi mangler blot, at de efterligner en ulidelig tysk sportskanal, der hedder DSF, som bryder ind midt i live-kampe med reklamer. Så vidt er Viasat dog ikke kommet, men det sker inden længe.
Her fik jeg heldigvis noget at brokke mig over i dag. Det passer fint til min helbredstilstand. Jeg har stadig ondt i halsen. Men jeg lider i stilhed.

Lørdag 13/5 2006:
Det har været en svær dag - en rigtig svær dag for mig. Jeg har lidt. Jeg har haft ondt i halsen. lige siden jeg vågnede - ja osse i nat. Og det har gjort rigtig meget ondt og gør det stadig. Naturligvis har jeg lidt i stilhed og kun hvisket om mine lidelser til andre. Mere kunne min stemme ikke klare. Sådan er vi mænd. Vi bryder os ikke om, at andre skal se og høre, hvor vanskeligt og hvor ondt vi har det.
På grund af disse næsten ubærlige smerter har jeg kun været uden for døren i 2½ minut. Og jeg skal da love for, at jeg hurtigt kom ind igen. Hvilke pinsler måtte jeg dog ikke gennemgå under det korte ophold derude! Jeg tror, at en alvorlig forkølelse venter på mig.
Meget få mennesker går til lægen med en forkølelse. De går i teatret eller i biografen i stedet.
Det gør jeg også. Else og jeg skal snart ind og se "Da Vinci mysteriet".

Fredag 12/5 2006 (St. Bededag):
Jeg er i dag blevet belært om, at Store Bededag slet ikke er en helligdag, der indførtes af Struensee i 1770, samtidig med at han afskaffede en hel række af mindre bededage, såsom 3. pinsedag, 3. påskedag, sankthansdag osv. Nej-nej, nej-nej. Store Bededag blev faktisk indført allerede i 1686 af Christian V - altså længe før nogen tænkte på Struensee, og den dag "slettede" han altså ikke.
Således belært - og det er du hermed også - cyklede jeg 46 km. og så på min vej det, der er tilbage af Krogsbæk Gamle Kirke ved Karlby. Ganske spændende. Jeg har aldrig set eller hørt om den før, men jeg tog nogle billeder og brugte nogen tid på at kigge mig omkring på den gamle kirkegård. Kirken er der ikke længere - har ikke været der siden 1902, hvor den blev revet ned og en ny kirke indviet i Karlby. Dog er det gamle klokketårn (klokkestablen) bevaret og restaureret. Se lige nedenunder !










Torsdag 11/5 2006:
Vi kom lidt sent hjem i aftes, da vi var inviteret på Café Hack. Vi spiste godt og blev dernæst underholdt af et meget morsomt orkester "Jan Svarrer og Ugleorkestret". Sangene handlede meget om dyr - både på land, til vands og i luften. Én af sangene handlede om en guldfisk, som havde aftalt med en ven, at de skulle mødes henne om hjørnet til en øl. Problemet var nu blot, at der i en guldfiskebowl ikke er noget hjørne. Den arme fisk måtte derfor svømme og svømme uden at få sin øl med sin ven. Det var temmelig deprimerende for den.
Jeg vil gerne anbefale jer at holde øje med Jan Svarrer og gå ind og høre ham, hvis lejlighed bydes. Han er også god i sit samspil med publikum.

Onsdag 10/5 2006:
Hvad er det, der sker med græsset ? Det vokser fuldstændig uhæmmet. Skulle aldrig have spredt det forbistrede gødning ud. Jeg slog græs i søndags og måtte meget nødtvunget i gang igen i dag. Jeg valgte at gøre det midt på formiddagen, hvorpå jeg kastede mig på min cykel og kørte 55 km. Turen bragte mig bl.a. til Mørke, hvor jeg hilste på vores datter. Dernæst via Thorsager og Rønde og hjem via stranden. Smuk tur med to smukke oplevelser - se billeder nedenfor.














Tirsdag 9/5 2006:
Var i formiddags med Else på hospitalet til lille check af skjoldbruskkirtel og stofskifte. Alt gik vel. To måneder til næste besøg.
Hvad kan man ellers sige om en dag som i dag ? Der findes sikkert mange rammende udtryk. Det bedste, jeg kan finde, er "Hold da kæft, hvor er det godt vejr". Jeg nød det, selv om dagen også bød på tvangsarbejde i haven. Cykling forbudt !

Mandag 8/5 2006:
Jeg taler ofte med vores nabo - en særdeles flink, hjælpsom og imødekommende mand, som har boet ved siden af os i omkring 20 år. Han er nøjagtig, som en nabo bør være. Desværre har han besluttet sig til at flytte i løbet af sommeren. Det er en skam. Gode naboer er mere end guld værd.
G. K. Chesterton skriver et sted følgende: "Vi skaffer os venner, vi skaffer os fjender, men naboen får vi af Gud."
Gud havde i vores tilfælde en heldig hånd.
PS: Naboen har lige købt sig en helt ny bil - 4-hjuls-trækker. Er jeg misundelig ? Tjah, hvem ved ? Jeg prøver at skjule det !
 
Søndag 7/5 2006:
I dag ingen lyriske beskrivelser af smukke, danske naturscener set på diverse cykelture. Nej, det er ligepå og hårdt: AGF vandt s'gu - og det endda på udebane. 3-1 over Esbjerg. Hva'ba' ? Endelig nåede sejrens sødme til Århus. Vi er rykket ned og fred med det. Men en sejr er altid god og måske et lille rygstød til den kommende og vanskelige sæson i 1. division.
Glæd jer med mig over dagens resultat. "Livet har lissom fået en ny mening".

Lørdag 6/5 2006:
Man skal altid være klar til at rose mennesker, der måske tidligere ikke helt har levet op til de
elementære krav, man helt berettiget har stillet til dem, men som pludselig forbedrer sig over 100%.
Jeg tænker naturligvis på vore meteorologer. De bør roses, for det lader til at min tidligere, ofte fremsatte trussel om et stort antal fyringer og indsættelse af italienske meteorologer i deres sted har hjulpet. Se blot på det helt skønne vejr, vi har nu. Truslen er derfor midlertidigt tilbagetrukket.
Jeg benyttede mig af meteorologernes forbedrede evner til at cykle mig en tur til Skødshoved for at mødes med 4 gode, gamle hundevenner. Det var hyggeligt. Cykelturen var pragtfuld i det herlige vejr rundt langs Kaløvig. Det var ikke nogen lang tur - blot lige under 35 km, og jeg gav mig god tid med flere pauser end vanligt, især til fotografering af smukke motiver.




















Fredag 5/5 2006:
Jeg kan ikke lade være med en kommentar. Forsiden af dagens avis (Århus Stiftstidende) er præget af to "hovedoverskrifter": "Uwe Max skal tisse til Lars von Triers fødselsdagsfest" og "Kartoflerne kommer sent i år". Jow, der sker spændende og epokegørende ting i vores verden. Uwe Max, der har rødder i Egå, skal optræde for Lars von Trier m.fl. med sin "vandkunst", der er helt unik derved, at Egå-manden skal tisse op ad et spejl. Kan det være bedre ? Jeg kan næsten ikke vente med at læse anmeldelserne og er syg af ærgrelse over ikke at være inviteret med.
Kartoffeloverskriften henviser til den kendsgerning, at den kolde og våde vinter og ditto forår har gjort det svært for planterne at komme op. Det har jeg også altid haft svært ved, uden at der er skrevet på forsiderne af aviserne om det.
PS: Der var også en lille overskrift, der handlede om AGF's nederlag i aftes. Jeg var der - og det var ikke godt. Det kan kun bllive bedre. Det bliver det osse !

Torsdag 4/5 2006:
Jeg holder normalt, hvad jeg lover mig selv. Således blev løftet fra i går om at cykle ud til Lena og Benni for at købe fodboldbilletter også holdt. Jeg ved ikke, hvorfor jeg ønsker at se fodboldkampen i aften, for der er ikke store håb om, at det vil gå godt. Men da det sikkert er sidste gang i nogle år, jeg kan se en superligakamp i Århus, valgte jeg at se den.
Det er altid en glæde at komme i "De Meza Kiosken" på Harald Jensens Plads. Jeg køber alle mine fodboldbilletter dér udelukkende på grund af de to meget søde og imødekommende ejere, Lena og Benni. Jeg kunne købe billetterne meget tættere på, hvor vi bor - Harald Jensens Plads ligger faktisk noget ubekvemt for mig, men det bliver altid til, at jeg ringer og bestiller hos L & B. Det er godt at kende søde mennesker.
Det må være unødvendigt at sige, at de begge af hjertet er AGF-fans. Se blot billedet.


PS: Min cykeltur blev på lige godt 42 km.
PPS: Afhængig af bl.a. resultatet kan det være, at jeg kommenterer kampen i min dagbog i morgen.
PPPS: I dag er den 4. maj - årsdagen for Danmarks befrielse i 1945. Ifølge traditionen er det i aften, man sætter tændte stearinlys i vindueskarmen - en skik, der er ved at dø ud. Lena fortalte mig dog, at hun i avisen havde læst, at den er på vej tilbage. Det ville glæde mig.

Onsdag 3/5 2006:
Godt, man ikke et er "tudefjæs". Hvis det havde været tilfældet, ville jeg lige nu i alle detaljer fortælle om mine meget ømme muskler og led over hele kroppen. Det er kun ét sted, hvor det ikke gør ondt. Det er næstyderste led på min højre lillefinger.
Årsagen til disse meget store og næsten ubærlige smerter er, at jeg også i dag har spillet tennis - næsten 2 timer. Om det er manglende træning eller for høj en alder til 2 timers uafbrudt tennis, kan jeg ikke sige. Men det gør ondt. Bare at rejse sig op er en kamp, som jeg er lige ved at tabe.
Jeg har dog fortsat planer om i morgen at cykle ud til Lena og Benni på Harald Jensens Plads  for at købe fodboldbilletter til aftenens kamp mod Horsens. Bare der nu ikke er udsolgt !!!

Tirsdag 2/5 2006:
Jeg har tilbragt meget af dagen i dag med at skrive på "Min livsfortælling". Jeg retter og ændrer på det sproglige. I dag stødte jeg på et lille afsnit om min farfar. Jeg synes, det er lidt morsomt og vil derfor gerne gengive det her - også som en lille forsmag til familien:
"Efter sigende skulle farfar have været en bestemt herre, som man ikke drev gæk med. Far fortalte, at farfar engang skulle varme aftensmaden til børnene, fordi farmor var i byen. Han kom til at forveksle øllebrøden fra om morgenen med den sovs, der skulle bruges til kartoflerne om aftenen. Så de fik alle kartofler med varm øllebrød. Men ned skulle det. ”Det skal altsammen samme vej”, sagde den gamle. Og det kom det så. Der var ingen pardon."

Mandag 1/5 2006:
Dagen har budt på 1 "tvivlsom" og 2 gode begivenheder. Den "tvivlsomme" var, at jeg var nødt til at slå græs - første gang i 2006. Normalt er det mig såmænd ikke så meget imod, uden at det dog begejstrer mig, men den usselt udseende græsplæne, vi har efter vinterens hærgen, var ikke god at køre på - og langt fra pæn. Det var en god begivenhed, at vejret var rimelig pænt uden at være fantastisk. Jeg kom næsten til at holde en lille smule af vore meteorologer, som nu har noget at leve op til.
Den bedste begivenhed var, at et par gamle hundevenner kontaktede mig via E-mail. Men jeg håber, at det kan blive til lidt mere. De var blevet opmærksomme på min hjemmeside.
Så alt ialt en rigtig dejlig dag !
PS: Fortæl mig lige, hvordan jeg uden besvær får en jævn og tæt, grøn græsplæne. Men jeg gider ikke noget, der kræver haveredskaber. Dem har jeg et sundt og naturligt had-forhold til.
Brug blot min "Brevkasse" til dine kreative forslag.

Søndag 30/4 2006:
Hvis det er rigtigt, at "arbejde adler", så er jeg i dag blevet forfremmet til både greve og baron - oven i købet med udnævnelsen som Kongelig Hofjægermester" oveni.
Jeg hjalp vores yngste med at rejse et plankeværk i forbindelse med deres nyanlagte gårdhave. Det var lidt hårdt, men værst var kulden - ikke en "dyt" over 8 grader.
Hvornår bli'r det sommer - eller bare forår?

Lørdag 29/4 2006:
Jeg indledte tennissæsonen i dag på trods af det kolde vejr. Min modstander var som så ofte min bror. Også på tennisbanen møder jeg ham meget gerne.
Om reultatet vil jeg blot sige, at jeg altid forholder mig til det olympiske slogan: "Det vigtigste er ikke at vinde, men at være med". Og jeg var med - 17 kg. tungere end sidste år !.
Dagen er lidt speciel, fordi vores ældste barnebarn har fødselsdag - 12 år. Stort tillykke !!!

Fredag 28/4 2006:
På en meget nødtvungen tur op og ned ad strøget i Århus følte jeg klart, hvor koldt det var - rigtig ubehageligt koldt. Vores klima i dette land er stort set kun ideelt for læger. Hvor jeg dog glæder mig til sommer.
Dagen blev dog god alligevel, idet jeg senere på dagen og et helt andet sted mødte og talte med en god, gammel hundeven fra mine "retrieverdage". Vi aftaltes at ses igen.

Torsdag 27/4 2006:
Hovedoverskrift på forsiden af Århus Stiftstidende i dag: "Aktier giver lønmodtagere skattebøvl". Og hva' så ? Det gør s'gu da alle indtægter - selv min usle pension. Jeg ville da meget gerne ønske mig, at jeg havde nogle aktier - også selv om de gav mig lidt skattebøvl.
Hvor svært kan det være ? Jeg har ikke så stor medlidenhed lige i dette tilfælde.

Onsdag 26/4 2006:
Når man er farfar, far og svigerfar og oven i købet pensioneret bliver man nu og da spurgt, om man lige kan hjælpe med dette eller hint. Jeg var derfor i dag afsted for at hjælpe med at brække 45 kvadratmeter haveklinker op og køre dem bort. Det blev til godt 4 tons. Det var hårdt, og musklerne vil protestere højlydt i morgen.
Men man vokser nok aldrig fra glæden ved at hjælpe og endnu mindre fra glæden over at have helbredet til at gøre det.
Friedrich von Schiller sagde: Når jeg ikke arbejder længere, er det ude med mig".

Tirsdag 25/4 2006:
Med stor fare for at trætte min læser vover jeg endnu en gang at skrive om en cykeltur. Jeg lover til gengæld ikke at berøre emnet "cykel" de næste dage.
Grunden til mit vovemod er, at jeg i dag cyklede en lidt speciel tur til Hinnerup og derfra ad den skovvej, der hedder "Linen". Denne skovvej blev lavet i 1863 af Konseilspræsident Christian Emil Krag-Juel-Vind-Frijs (lidt af et navn) og fører fra Frijsenborg Slot og direkte til Hinnerup. Årsagen til at vejen blev kaldt "Linen" er, at den er fuldstændig lige. Faktisk er den den længste lige skovvej i Danmark. Jeg har ladet mig fortælle, at den gode konseilspræsident fik vejen lavet for at han nemmere kunne komme fra Frijsenborg Slot og til toget i Hinnerup. Han kørte ofte med tog, da han jævnligt skulle til landstingsmøder og andet i København.
Hele "Linen" er 15 km. lang. Jeg kørte ikke hele vejen, da den nogle steder var meget mudret. Jeg tager resten en anden gang.
Hele min tur blev på 55 km.







Mandag 24/4 2006:
Vi har så småt planlagt vores sommerferie for i år. Vi vil gerne et par uger til den fjerne destination Lemvig. For de, der ikke har prøvet det, vil jeg sige, at det skulle I tage og gøre. Få steder er der så smukt som i Lemvig, og det er perfekt at feriere dér, for det er knapt så "overrendt" som mange andre steder. Og det er tæt på hav, fjord og strand.
For en passioneret cyklist som mig er det også perfekt.
Det fik mig til at mindes sidste års ferie i det sydøstligste England nær Folkestone. Også her medbragte jeg min trofaste cykel og kørte mange ture på den. Ét bestemt sted kom jeg mange gange. Det var til en meget lille landsby ved navn Swingfield Street. Især holdt jeg af at kigge på den smukke landsbykirke. Den var ikke særligt godt vedligeholdt - men smuk alligevel. Desværre var den aflåst, så jeg måtte nøjes med at kigge på den udefra. Nyd billedet til venstre.
For mig gøres billedet perfekt ved, at også min cykel kan ses.






Søndag 23/4 2006:
















Så skete det igen. Endnu engang havde meteorologerne lovet solskin fra en skyfri himmel og lidt lune temperaturer og det endda så sent som kl. 8.30 og 9.00 i formiddag. Måske kunne der sidst på eftermiddagen ganske vist komme nogle skyer, sagde man - men ikke noget særligt. Og hvad sker ? Kl. 11.30 er der overskyet, og der blæser en kølig vind. Hvad får de mennesker deres løn for ? Måske er deres arbejdsmiljø så dårligt, at de tager fejl altid. Jeg foreslår, at når der udsendes en forkert vejrudsigt, skal meterorologerne næste dag i radio og TV undskylde fejltagelsen. Vi vil årligt få flere undskyldninger, end der er vejrudsigter. Eller måske skulle de bare ha' no'en bank !
Jeg ved godt, at der anes lidt solskin på et par af billederne. Det var kun kortvarigt.
Men hvad har alt dette med ovenstående 6 billeder at gøre, spørger den opmærksomme læser ? Det vil jeg gerne fortælle: Jeg havde i forventningen om smukt vejr besluttet at cykle rundt om Brabrand Sø og Årslev Engsø. Selvom vejret var lidt køligt, gennemførte jeg turen - godt 61 km.

Lørdag 22/4 2006:



Ældste barnebarn til den gymnastikopvisning, der markerer, at sæsonen er forbi. Og hvis ikke en mormor og morfar skulle kigge på - hvem skulle så ?









Samme dag var der standerhejsning i tennisklubben, men da gymnastikopvisningen foregik lige ved siden af, kunne jeg på skift være de to steder.








Fredag 21/4 2006:
En ganske vist dansk meteorolog har lovet, at vejret fra i morgen vil blive bedre, og det blev os stillet i udsigt, at en temperatur på omkring 20 grader vil være at forvente i og efter weekenden. Det gør mig glad, men også mistroisk. Jeg har desværre en tendens til at værer skeptisk overfor meteorologernes forudsigelser. De er for sjældent rigtige.
Hvad skulle man dog gøre, hvis man ikke havde vejret og meteorologerne at brokke sig over ?
Nååh - man skulle jo nok finde et eller andet !
Jeg har for eksempel meget lyst til at brokke mig over alt det regn og blæst, vi får.

Men se til venstre, hvordan jeg meget gerne ønsker, vejret skal være.





Torsdag 20/4 2006:
Else og jeg var i dag til en afskedsreception på Møllerup Gods. Christian, den hidtidige skytte, har fået et andet ønskejob og flytter derfor. Selvom vi alle er kede af, at han rejser, så er der naturligvis fuld forståelse for hans beslutning. 
Det særlige ved sådanne receptioner er, at de er en blanding af sorg og glæde. Sorg, fordi en god ven og dygtig fyr flytter og glæde, fordi han og familien glæder sig utroligt til at vende tilbage til deres fødeø Fyn.
Da Christian tillige er en stor OB-fan, får han jo nemmere til at se superliga-fodbold. Det er jo slut i Århus - desværre.

Onsdag 19/4 2006:
Jeg har i de sidste dage været meget optaget af de informationer, vi i pressen har fået om østeuropæiske hundehandlere, der leverer syge og lidende hunde til Danmark. Nogle fjolser er dumme og begærlige nok til at opkøbe disse hunde og sælge dem videre til godtroende danske familier, der efterfølgende får store problemer. Men først og fremmest er det uhyggeligt, at hundene skal lide, som de åbenbart gør.
En underskriftsindsamling mod dette er lavet på internettet, og du kan finde den her: http://www.dogsdating.net/.
Jeg vil gerne opfordre dig til at klikke dig  ind på hjemmesiden herfra og skrive under. Mange har allerede gjort det - heriblandt jeg og min familie.

Tirsdag 18/4 2006:
Else var i dag på hospitalet og fik godt nyt. Hun undgår radiojodbehandlingen og klarer sine skjoldbruskirtel-problemer med en mildere tabletkur.
Se billedet her t.v., hvor tilfreds hun så ud umiddelbart efter beskeden fra den søde læge.

Et lille ord i forbifarten:
"Den eneste måde at blive frisk på, er at betragte sig selv som helbredt".
- Gustave Flaubert.



Mandag 17/4 2006 (2. påskedag):
Det er længe siden, jeg har skrevet ordet "AGF". Det skyldes, at det gør meget ondt indeni at høre om klubben og dens sørgelige skæbne med nedrykning. Mens jeg skriver dette, spiller AGF ude mod Viborg, og i det fjerne kan jeg fra fjernsynet høre tilskuerne og kommentatoren. AGF har lige udlignet til 1-1. Det er uden tvivl for meget at bede om, at denne stilling holder for slet ikke at nævne muligheden af, at AGF vinder. Begge dele er utænkelige. Jeg har imidlertid affundet mig med skæbnen. Det er 1. division næste år.
På trods af et ikke for godt vejr cyklede jeg i dag til Ebeltoft for at besøge nogle venner, der lige har købt et herligt hus derovre. (Se billeder i mit "Fotoarkiv"). Jeg lagde cykelturen over de lange og seje bakker gennem Agri. Jeg tror, at bakken op til Agri, som starter et godt stykke før Vrinners, er den længste i Danmark. Det føltes i hvert fald sådan. Men det er en smuk tur.(se billede t.v.).
Jeg var meget træt, da jeg ankom efter at have cyklet 42 km. og foretrak at lægge cyklen i bilen, som Else havde kørt i derover, og blive transporteret hjem på mageligste vis.



Søndag 16/4 2006:
Jeg har i dag helt på eget initiativ slæbt alle vore havemøbler, parasoller, havelamper og havepejs frem, så de nu er klar til at byde foråret velkomment.
Vejret var perfekt til det, og hvis det ikke var, fordi jeg i går cyklede ret langt, ville jeg også i dag have trillet nogle kilometer. Men det må vente til i morgen eller en anden passende dag, hvor vejret også er med mig. Jeg glæder mig allerede. Jeg fatter ikke, at landevejene ikke er propfyldte med cyklister. Det var de, hvis alle vidste, hvor pragtfuldt det er. At cykle er at leve ! Kom ud og vær med i livet.

Lørdag 15/4 2006:
Endelig kom en dag, der kunne minde om en forårsdag. Vi har ventet alt for længe på den. I min store begejstring begyndte jeg på eget initiativ at gøre vores fine og næsten nye flisegård klar. Derpå måtte jeg ud at cykle. Jeg har virkelig glædet mig til den første dag med solskin, der faktisk kunne varme. Det kunne den.
Jeg cyklede til Moesgaård Strand og tilbage - en tur på 51 km. Det eneste, jeg ikke brød mig om, var, at der var modvind både ud og hjem. Men smukt var det - se blot billedet.
Nu har vejret bare at holde sig på den pæne side, for jeg vil frygtelig gerne ud at cykle snart igen.







Fredag 14/4 2006 (Langfredag):
En smule solskin i formiddagstimerne lokkede mig ud i haven (læs: Else sagde, at jeg skulle) for at rive lidt op i græsplænen. Findes der noget sjovere ? (læs: kedeligere ?) Jeg tror det ikke. Desværre (læs: heldigvis) var det bidende koldt, så jeg var nødt til at indstille aktiviteterne. Jeg må prøve en anden dag. (læs: forsøge at undgå).
Kun en tåbe frygter ikke haven !

Torsdag 13/4 2006 (Skærtorsdag):
For første gang i mange uger har jeg i dag arbejdet med "Min livsfortælling". Det var som at gense en gammel ven efter flere år, og jeg nød at læse og forbedre det sproglige. Jeg er langsomt ved at være tilfreds med resultatet, men der er lang vej endnu.
Jeg må også lige omtale et par hjemmesider, som du bør klikke ind på. På vores fodboldtur til England mødte vi en spændende fyr, Chris Day. Han redigerer de to sider. Den ene, www.shrapnel.org.uk er kendetegnet ved mange gode og spændende billeder, bl.a. en serie fra Tour de France i 2004.
Den anden, www.shrapnel.org.uk/india er en smuk billedserie fra Indien, som Chris har besøgt så sent som i år. Klik ind på begge sider herfra.
Der er et billede af Chris og hans kone på siden "In English" under datoen 28/3.

Søndag 9/4 - Onsdag 12/4 2006:
Efter 4 dages ophold i Ebeltoft, hvor vi sammen med børn, svigerbørn og børnebørn boede på en udmærket campingplads, er vi nu tilbage i de hjemlige omgivelser. Det har været 4 kolde og våde dage, men alligevel med rart samvær med familien. Jeg fik også cyklet en smule - dog kun en enkelt tur på omkring 25 km.
I søndags erindrede jeg i mit stille sind, at det var 66 år siden, at Danmark blev besat af tyskerne. Den 9. april går mere og mere i glemmebogen, og det er, som det skal være. Jeg kom blot til at tænke på, at for 66 år siden - lige omkring denne dato - fik min mor at vide, at hun ventede sig med mig. Og så rykkede krigen ind i Danmark. Det må have givet anledning til nogen nervøsitet hos mine forældre. Min far tilbragte forøvrigt en del af dagen med at dirigere tyske biler, der skulle til Viborg, mod Århus. På den tid var skiltningen i Silkeborg noget mangelfuld. Men heldigvis var far en hjælpsom mand.

Lørdag 8/4 2006:
Jeg erklærer hermed, at fra i dag er foråret indtrådt. Det skal det være, for om få timer starter vi bilen med campingvognen påhængt. Jeg har for mange år siden svoret, at jeg kun tager på campingture i påsken, hvis vejret er godt. Det er det ikke, men jeg er overbevist om, at det bliver bedre. Det må jeg tro, for Else VIL afsted.

Fredag 7/4 2006:
I dag er det Elses fødselsdag - og oven i købet hendes 65 års-dag. Nu er vi to folkepensionister her på matrikel-nummeret. Vi fejrer dagen med de nærmeste familiemedlemmer, og så vil vi spare sammen til en større ting senere på året, når vejret bliver lidt bedre.
Om alder:
"Alderen har også helbredsmæssige fordele: For eksempel spilder man ret meget af den alkohol, man ellers ville have drukket". (André Gide).
"Hvis man ønsker at blive gammel, må man finde sig i at leve længe". (Ove Sprogøe).

Torsdag 6/4 2006:
Nu skal det ikke kun være "brok", når jeg omtaler vores forårsvejr. Jeg havde i dag en besynderlig oplevelse. Den megen regn og slud havde dannet store vandpytter på Studstrupvej lige før Aastrup. Én af pytterne bredte sig et pænt stykke ind over asfalten, og minsandten om der ikke svømmede et andepar - en han og en hun - rundt midt i den. Jeg sagtnede farten, og de to nyforelskede fløj bort. Det er ikke ofte, man ser ænder svømme på vejen. Det er heldigvis heller ikke ofte, vi har et forårsvejr så ringe som i år.

Onsdag 5/4 2006:
Nu kan det være nok ! Igen en opvågen til et snedækket landskab. Hvis jeg havde været 10 år gammel, ville jeg have været begejstret. Men det er jeg ikke. Så jeg er sur. Hvad ligner det ? Her slår man glad og frisk øjnene op den 5. april, og et chok venter. Der er sne overalt. Kig blot på billedet, som jeg tog i dag omkring kl. 9.30. Få så ansat de italienske meteorologer, jeg har ønsket mig i så mange år ! Det her er bare ikke godt nok ! Og så skal man på påskeferie på Mols på lørdag. Kan nogen låne mig et par ski ?





Tirsdag 4/4 2006:
I går måtte jeg lidt nødtvungent deltage i en tur gennem det centrale Århus med nogle engelske gæster, vi har for tiden. Jeg er ikke meget for at gå strøgtur. Der er alt for mange butikker, som ikke siger mig noget. Jeg gik derfor i forvejen og satte mig med en cola i Sallings cafeteria allerøverst.
Det var bestemt ikke kedeligt at sidde og betragte de mange mennesker, der kom og gik. Der findes mange interessante typer, og de spiser alle på forskellig måde og i forskelligt tempo. En nydelig lille dame sad et par borde fra mig. Hun fik biksemad, og i næsten 45 minutter spiste hun uafbrudt uden at blive færdig. Hun tog kun ganske små bidder ad gangen.
Ved vinduet sad et ældre ægtepar. De hyggede sig tydeligt og havde bestilt et meget stort måltid. De spiste meget hurtigt, men sad til gengæld længe efter og sludrede.
Lige ved siden af mig sad 3 midaldrende damer og talte om kvaliteteten af badevægte. De var ikke tilfredse med dem. Én af dem havde én, som man skulle stå op på tre gange, før den viste den korrekte vægt. Efter alt det, de satte til livs, havde de god brug for gode og solide badevægte.
Det er sommetider godt at give sig tid til at betragte andre. Måske blev jeg også selv betragtet af én eller anden, som undrede sig over, at en så frisk, unge mand havde tid til at sidde så længe med en cola i et cafeteria.

Søndag 2/4 2006:
Den 2. april 1801 stod slaget på Reden i København - altså i dag for 205 år siden. Jeg har taget del i fejringen ved at kæmpe et slag mod min computer. Den vil ikke helt, som jeg vil - især ikke mit anti-virus-program, Norton. Og der er andre problemer.
Det er træls, men det var fodbolden i går også. Jeg er deprimeret. Jeg har tudefjæs.

Fredag 31/3 2006:
"Hvad verden behøver er flere ydmyge genier. Vi er så få tilbage".
Jeg ville gerne, at det var mig selv, der har udformmet den sidste sætning, men det er det ikke. Den tilskrives Oscar Levant.
Derimod regnes jeg som én af flere, der står bag sætningen: "Mit største problem er, at jeg hele tiden skal bekæmpe min beskedenhed".
Tænk lige lidt over den !

Torsdag 30/3 2006:
Alle onde butikkers moder hedder IKEA. Jeg har tidligere givet ydtryk for min modvilje mod store butikker. Men IKEA er den værste !
I vores søgen efter en standerlampe måtte jeg i dag lade mig trække gennem dette skrækkelige sted.
Det er indrettet, således at uanset hvor meget eller hvor lidt du ønsker at købe, så skal du igennem hele butikken og besøge samtlige afdelinger. Der er overhovedet ingen genvej at skyde. Pile på gulvet viser dig gennem labyrinten. Det er ondt tænkt af IKEA, at stakkels jeg (ovenikøbet med mit for tiden elendige helbred) absolut skal igennem møbler, sengetøj, køkkenredskaber, gulvtæpper, børneafdeling og meget mere, selvom jeg blot skulle købe en standerlampe. Hvad har I gang i derude ? Det er tåbeligt.
Alle andre steder kan man gå direkte til det, man ønsker og direkte tilbage til kassen. IKEA har meget at forbedre.
Jeg foreslår en boycot af IKEA, så kan vi altid undskylde bagefter.

Onsdag 29/3 2006:
Else har beordret mig til at rydde op her på mit lille "kontor". Her er lidt rodet, og jeg har ikke set skrivebordspladen i mange måneder. Den er temmelig uordentlig med papirer og andet af en vis ælde.
Det fik mig til at tænke på en af Piet Heins uforlignelige "Grukker":

GEOLOGISK ORDEN
  Lille iagttagelse

Når der er orden på éns bord,
så er der ikke spor af spor,
og hvem véd hvad der findes hvor ?

Men lejrer ting sig dag for dag,
så har hver enkelt henlagt sag
et velkendt geologisk lag.

Tirsdag 28/3:
Hermed dagbog for 3 dage, hvor jeg sammen med bror Kjeld og hans to sønner tog til England for at se de to tidligere nævnte fodboldkampe. Oplevelsen kan kun beskrives således: "Det var STORT"!
Sammen med hhv. 42.000 og 69.500 andre tilskuere overværede vi de to kampe, der begge gav hjemmesejre. Jeg siger jer: Det er en fodboldoplevelse, man næppe får andre steder i verden. Selv om jeg var syg som en allike det meste af tiden, så nød jeg - omend i tavshed, da min stemme forsvandt som følge af influenzaen - det hele i fulde drag. Det var så godt.
Mine tre rejsekammerater er fantastiske at rejse med, fordi de er så hensyntagende. Lørdag aften var sat af til en nøje gennemtænkt "pub-crawl", hvor det hurtigt stod klart, at min influenza ikke kunne klare opgaven. De tre var derfor så søde, at de hjalp mig hele vejen gennem London og tilbage til hotellet, hvorefter de fortsatte pub-turen efter en ny plan.

Fredag 24/3 2006:
Det er heldigvis meget sjældent, jeg går til læge, og jeg har aldrig tidligere gjort det blot på grund af en influenza. Det gjorde jeg i dag. Jeg håbede, at jeg kunne få en mirakel-pille, der kunne bringe mig helt til tops inde afrejsen til London i morgen tidlig.
Efter at have studeret resultatet af en blodprøve, som en "Dracula" havde suget ud af mig, erklærede den udmærkede mediciner, at chancerne for overlevelse var større end det modsatte. Det beroligede mig en del. Så nu drager jeg afsted båret oppe af Panodiler og andet godt.
Lørdag skal vi se Chelsea mod Manchester City på Stamford Bridge, og søndag er det Manchester United mod Birmingham på Old Trafford. Det bliver "stort".

Torsdag 23/3 2006:
Jeg læste i avisen i dag, at 3 forskellige influenzatyper hærger Danmark lige nu. Det er brand-uheldigt, at jeg har fået alle 3. Jeg er temmelig "mat i sokkerne" og har måttet tage nogle lette hovedpinepiller. Det sker sjældent.
Men jeg må være frisk til på lørdag, hvor jeg skal til fodbold i London og søndag i Manchester. Jeg må endelig heller ikke glemme, at jeg i morgen skal på Jellebakkeskolen.

Onsdag 22/3 2006:
Det er hårdt arbejde at være pensioneret. Der er faktisk meget at lave. Jeg forstår ikke, hvordan jeg for godt et år siden havde tid til at gå på arbejde.
Det er rart, at bortset fra "tvangsarbejdet" med at friske vores køkken op, så kan jeg selv bestemme, hvad jeg vil lave og hvornår. Men jeg har meget, jeg skal nå, og der er somme tider for få timer i døgnet. "Vi har 12 ure i huset. Alligevel slår tiden ikke til". (Benny Andersen).
Heldigvis er køkkenet snart færdigt.

Tirsdag 21/3 2006:
På dagens cykeltur, som kun var beskedne 25 km., så jeg for første gang i år en hare løbe foran mig på vejen. Det skete for mig gang på gang sidste sommer. Jeg var lige ved at blive lidt overtroisk af det, så ofte havde jeg en hare på vejen foran mig. Jeg glædede mig over det hver gang alligevel. Nu skete det så igen i dag, og jeg tager det som et glædeligt forårstegn. Vejret kan jo kun blive lunere.
Jeg forsøgte at fotografere den, men mine ellers rolige bevægelser for at finde kameraet frem var alligevel nok til at skræmme den væk fra det sted, hvor den havde sat sig.

Mandag 20/3 2006:
I ét af mange debatprogrammer på P1 debatteredes i dag, om vi mænd bliver kønsdiskrimineret. Det mener jeg, at vi bliver. Det er vi faktisk blevet længe. Hør blot, hvad Karen Blixen sagde for mange år siden: "Gud skabte manden før kvinden. Det er ligesom, når jeg skriver. Først laver jeg en kladde".
Så blev den vist sat på plads !

Søndag 19/3 2006:
De af mine rare og venlige læsere, der ikke bryder sig det mindste om fodbold, må have mig undskyldt, at jeg er nødt til at dele min fortvivlelse med nogen.
Dagens kamp i Herning indbragte nemlig endnu et nederlag, således at den nedrykning, jeg forudsagde allerede i oktober sidste år, nu er tæt på at være en kendsgerning. Det er en stor skam, men så må vi jo tage den derfra.
Else pålagde mig i dag at være flittig i vores køkken, der bliver malet og får opsat stålplader bag vask og komfur. Så det var jeg - flittig altså.

Lørdag 18/3 2006:
Har i dag været i Randers Regnskov med tre børnebørn. Det var en god tur, men kunne ifølge dem have været bedre, hvis vi var sluttet på McDonalds.
For en gangs skyld lod jeg mig ikke overtale, som jeg plejer.







Fredag 17/3 2006:
Elses besøg i går hos den efternavnsløse frisør på strøget i århus fik mig til at tænke på, at jeg da ganske nemt kan finde et passende efternavn til ham.
Han bør hedde "Per Møgdyr" - ikke fordi han på nogen måde minder mig om et dyr, men hans priser kan bedst betegnes på den måde.
Forstod du den ?
I dag får vi alle tre børnebørn til overnatning i 2 nætter. Der bliver "liv i kludene" !


Denne er en gave fra Cecilie.









Torsdag 16/3 2006:
Jeg fik i dag lejlighed til at afprøve min nye GPS. Den bragte os uden problemer ind på strøget til Elses frisør, som hedder Per og ikke andet - har åbenbart ikke noget efternavn.
Den bragte os lige så sikkert hjem igen. Vi kørte ikke forkert overhovedet, selv om det var ved at gå galt på de sidste 75 meter. Den er simpelthen genial. Den kender alle vejene, og en sød dame fortæller mig, hvad jeg skal gøre.

Onsdag 15/3 2006:
Det er sikkert ikke mange, der ved, at dagen i dag er en historisk dag - det er nemlig Cæsars dødsdag. Netop i dag for 1962 år siden blev han myrdet af nogle sammensvorne ledet af Brutus og Cassius. Sikke en uorden. Men sådan gjorde man jo i Rom. De kunne vist ikke lide ham. Det var noget med, at de var bange for, at kongedømmet ville blive genindført. Der skulle ikke så meget til dengang.
Dagen i dag er også dagen, hvor jeg lavede en bule i min bil. Havde jeg bare haft min GPS monteret, var det ikke sket. Men det får jeg først i morgen. Jeg bakkede ind i nogle jernrør ved et større byggeri i midtbyen. Det ville GPS'en have opdaget og advaret mig imod.
Det er iøvrigt heldigt, at der allerede er bestilt tid hos automaleren næste tirsdag for at få repareret ridsen, som Else uheldigvis kom til at lave for nogle uger siden.

Tirsdag 14/3 2006:
I dag var dagen for "periodisk syn" af vores bil - godt navn til, hvad der er en opkrævning af en ekstra skat. 
Jeg kunne have sparet mig bekymringerne, for den gik igennem med flyvende faner.
Jeg blev så glad, at jeg straks kørte til Skæring og købte en GPS. Jeg valgte Garmin Nüvo 350. Jeg er stadig lidt spændt på, hvad jeg skal bruge den til. Men det er skægt at have den - jeg kan næppe undvære den.

Dagen sluttede fantastisk med, at jeg fik en invitation til at se 2 fodboldkampe i England: Chelsea-Man. City og Man. United- Birmingham i week-enden 25-26/3. Ikke dårligt eller ???

Mandag 13/3 2006:
Jeg har altid været begejstret for små sætninger, der med få, velvalgte ord sætter noget på plads for mig og helst overrasker mig.
Jeg blev derfor glad, da jeg i dag stødte på en bog, jeg ikke tidligere har set. Den hedder "Aschehougs store citatbog". Jeg læste flittigt i den i bussen på vej hjem - jo, jeg kørte i bus igen i dag. Det er tredie gang i dette årti.
I omtalte bog fandt jeg utrolig mange og morsomme citater fra kendte og ukendte. De følgende tre, som er meget forskellige, er mine foreløbige favoritter:
"Den, som ikke forstår spøg, forstår ikke dansk" - (Georg Brandes)
"Nogle ting er bedre i Sverige end i Danmark. De har bedre naboer". - (Victor Borge)
"Jeg stod under den kolde bruser i 10 minutter. I morgen tænder jeg for vandet" (Henny Youngman)

Søndag 12/3 2006:
Ikke et ord mere om fodbold i denne omgang. Men jeg ærgrer mig fortsat.
For at bekæmpe denne ærgrelse kastede jeg mig på min tro cykel og kørte en tur i det smukke landskab. Det var koldt, men herligt. Jeg kørte ialt 40,4 km. på dårlig vej, og nogle steder var der end ikke ryddet sne - især ikke på cykelstier. Det er for dårligt af dem, der står for det. Hvad har de lige gang i ?
Se blot billedet her til venstre - taget ved Egå Efterskole.
Bare rolig - jeg skal nok finde noget andet at brokke mig over i morgen !






Lørdag 11/3 2006:
Klokken er lige nu 11.05, og jeg kan ikke frikende mig selv for at tænke meget på dagens fodboldkamp mod Sønderjyske. Jeg er hamrende nervøs og tør ikke tænke den tanke til ende, at vi taber.
Men så må jeg ta' det som en mand og kun tude herhjemme og i enrum.

Klokken er nu 19:53, og jeg er lige netop kommet hjem efter en skuffende fodboldkamp. Vi førte med 1-0 indtil 2 minutter ind i overtiden, hvor Sønderjyske udlignede. Kæmpeskuffelse og et resultat, der ikke bringer os videre overhovedet. Jeg frygter nu mere end nogensinde nedrykning.
Så du forresten lokalnyhederne på TV2 Østjylland. kl. 19.30 ? Jeg blev interviewet op til kampen og blev af intervieweren præsenteret som den på forhånd skeptiske tilhænger. Det var jeg jo også - og desværre med rette. Øv, for en skidt dag.
Hvis du ikke så interviewet på TV2, så klik her: http://www.tv2regionerne.dk/reg2005/?r=7. Klik dernæst på datoen 11. marts foroven og tilsidst på "SAS-ligaen startet igen". Efter ca. 1 minut dukker oraklet fra Studstrup op.

Fredag 10/3 2006:
For at dæmpe nervøsiteten før morgendagens fodboldkamp mellem AGF og Sønderjyske gav jeg mig til at læse digte af Piet Hein. Det er beroligende og opmuntrende at kigge hans mange underfundigheder igennem nu og da. Jeg stødte på følgende lille digt, som jeg ikke kunne stå for:
En evne
(Sommerferie for travle folk)
Der findes folk, som ikke mere
har evne til at feriere.
De bør ta fri og gå omkring
og øve sig i ingenting.
Hvad nytter al Ens kløgt og viden,
hvis man har glemt at spilde tiden!

Torsdag 9/3 2006:
Sidste gang jeg var på lossepladsen var den 11/2. Jeg var der igen i dag. Det er dog rent utroligt, at Else og jeg på 26 dage kan "skrabe" så meget affald sammen, at jeg var nødt til at køre igen med en hel bilfuld sorte plastikposer. Der var 12 af dem samt nogle papkasser - på 26 dage. Derforuden har vi naturligvis vores almindelige skraldespand - en stor fyr, der bliver tømt hver anden uge.
Hvilken enorm forskel fra dengang jeg var barn. Da havde vi ikke mere affald, end det, vi lagde i de små, kommunale skraldespande. Vi havde aldrig ekstra affald, som vi selv fragtede afsted i bil. Vi havde forøvrigt slet ikke nogen bil.
Jeg har bemærket, at emballage af forskellig art er det, der fylder mest i vores affaldsposer. Der må gå enorme ressourcer til spilde på det nu om dage. Det må kunne gøres bedre!

Onsdag 8/3 2006:
Der er gået GPS i min dag. Jeg har fulgt op på 3 venlige menneskers informationer om en god GPS. Jeg har besluttet mig til at give mig god tid og finde den rette.
Jeg var også hos automaleren for at få en ide om, hvad det vil koste at få repareret de ridser, der blev lavet i bilen (se siden "Rygter" under afsnittet "Et lille uheld). Jeg overvejede at benytte truslen om, at han ikke må bruge sandaler overfor den ellers venlige mand, da jeg hørte prisen. Se mere om sandaler her i dagbogen 10/1, 11/1 og 18/1.

Tirsdag 7/3 2006:
Endnu et besøg på hospitalet med Else. Vi talte med en læge om stofskiftet. Går fortsat fint, og vi skal først derind igen om en måned.
På vejen hjem besøgte vi 3 forskellige butikker for at kigge på GPS'er. Jeg vil derfor bede dig kigge på "Rygtesiden", for jeg behøver lidt hjælp.

Mandag 6/3 2006:
I gamle dage sagde man, at en bustur - selv med akademikere - altid ender med "Sejle op ad åen" på bagsædet. I dag siger jeg, at en køretur med Else altid ender i et indkøbscenter.
Jeg skulle bringe nogle kursusmaterialer til Viborg og Ålborg for min bror. Else var med, og sjovt nok endte vi i Ålborg Storcenter.
Retfærdigvis skal tilføjes, at jeg selv med stor interesse besøgte butikker, der solgte GPS'er. For sådan én vil jeg ha'. Jeg havde lånt min søns til turen i dag, og tænk - man kører lige til stedet uden fejl. Hvis ikke jeg havde medbragt den, skulle jeg have stoppet 5-10 gange for at spørge om vej.
Teknik er vidunderligt - men også dyrt.
Men jeg VIL ha' én! Ellers bliver der "tudefjæs". Jeg har vist ikke synderligt brug for den. Men den er god at have, og sommetider behøver man ikke at have brug for det, man ønsker sig.

Søndag 5/3 2006:
En søndag med rigtig flot vejr. Else og jeg benyttede lejligheden til at gå en tur rundt om Studstrup.
Som det ses af billedet, var det en meget smuk dag. Men ærlig talt. ER det ikke snart nok med den vinter ? Jeg ville i hvert fald ønske, at temperaturerne kunne begynde at stige.
Jeg må gentage min anmodning til DMI om at få ansat nogle italienske meteorologer. De kan skaffe godt vejr. Se bare på Italiens gennemsnitstemperatur.

PS: Jeg må konstatere, at vi igen har en søndag uden lave benzinpriser !
Hvad går galt ?





Lørdag 4/3 2006:
Jeg har i dag brugt en del tid på at oversætte en artikel fra engelsk til dansk. Den var interessant, fordi den hævdede, at de nordiske landes konkurrenceevne er så høj, at de alle 5 er placeret mellem nummer 1 og 9. Danmark ligger nummer 4 - og det på trods af vores høje beskatning og højt udviklede velfærdssamfund. Artiklen konkluderer, at disse to begreber altså ikke hindrer vækst fornyelse og konkurrenceevne. Det er da beroligende.
Og jeg, der dagligt bander over min trækprocent !

Fredag 3/3 2006:
En stor dag. Efter at have beset Birgitte og Peters nye campingvogn i Ormslev satte jeg kurs mod Harald Jensens Plads. "Hvad er det store dog ved det sted" ? hører jeg dig spørge. Det skal hurtigt besvares. Jeg var inde hos Benni for at købe årets første fodboldbilletter.
På lørdag starter forårsturneringen med en yderst vigtig kamp mod Sønderjyske, som også er nedrykningstruet.
Vi skal vinde. Et nederlag vil ikke være til at bære. Jeg er allerede nervøs !

Torsdag 2/3 2006:
Det går nu stærkt med at friske køkkenet op. Gammelt tapet er nede, og der er spartlet første gang.
Og så var den der igen: Skulle vi ikke helt fjerne væggen og få åbnet ind til stuen i stedet for at tapetsere den ? Jeg har gået og ventet på denne sætnings ankomst, siden projektet med nyt tapet blev planlagt. Og jeg bryder mig ikke om den. Det gør Else.

Onsdag 1/3 2006:
Den opmærksomme læser vil huske, at jeg søndag den 19/2 vaskede vores køkkenloft ned som en forberedelse til, at det skal friskes op, og væggene tapetseres.
I dag fulgte fortsættelsen. Det går jo stærkt.  Vi begyndte at rive løstsiddende tapet ned og fjerne skyggelister. Så nu kan det ikke vare længe, før vi er helt færdige.
Desuden har Peter og jeg trænet vore hunde, og de var begge gode. Vi har lidt svært ved at få armene ned.

Tirsdag 28/2 2006:
Jeg kørte i morges to børnebørn i skole på Hornslet Skole. De havde sovet hos os. Det var morsomt for mig at genopleve morgentravlheden foran en skole - en oplevelse, jeg har haft hver morgen i 41 år.
Jeg var dog ikke så ked af, at jeg kunne vende bilen og køre hjem igen.

Mandag 27/2 2006:
Det er ved at blive en vane for mig at køre med bybussen. Jeg tog en natbus hjem fra en julefrokost i december og så nu igen i dag til Århus og tilbage. Det er allerede 2 gange i dette årti, jeg kører med Århus Sporveje. Så vanen er ved at være der.
Om oplevelsen i dag vil jeg sige, at den var god nok. Man ser en mængde, som man ikke ser, når man selv kører. Man kan endda kigge ind ad folks vinduer. Ikke, at jeg gjorde det, uh, nej da. Jeg konstaterer blot, at man kan gøre det - især, når man står op, hvad jeg gjorde næsten hele vejen hjem.
Vi har i disse dage besøg af de to ældste børnebørn, som sover hos os. Det er dejligt. Mor er på kursus, og far arbejder fra tidlig morgen til sen aften.

Søndag 26/2 2006:
Det var så den søndag - ikke nogen speciel søndag, men blot en rolig dag, hvor alt, jeg foretog mig, var at træne min unge hund en timestid, skrive lidt på min livsfortælling og begynde planlægningen af en eventuel tur til Prag i september.
Det er ganske utroligt, hvad man kan finde på internettet. Jeg fandt bl.a. ud af, at med fly fra Billund og med 6 overnatninger koster det ca. 6.600 kr. pr person. Fra København koster nøjagtig samme tur og på samme hotel 2.160 kr. pr person !
Køwenhawnere er forkælede !

Lørdag 25/2 2006:
Jeg er alene hjemme i dag. Else er i Herning på en camping-udstilling. Det vil hun gerne, og hun accepterer, at jeg ikke bryder mig om det. Peter, Birgitte og Cecilie er med også.
Jeg har i stedet koncentreret mig om en ophidsende årsopgørelse fra NRGI, vores el-selskab. Jeg blev helt hidsig. Hvad ligner det at sende en opgørelse, der er så indviklet, at kun den, der har lavet den, kan forstå den? Den er rent "volapyk". Jeg skyndte mig at sende en E-mail til firmaet for i det mindste at få at vide, hvad mine Aconto-ydelser skal være. For også dem var jeg i tvivl om. Så ka' de lære det, ka' de !
Jeg har også spekuleret over, hvorfor jeg i den grad kom i nød på min cykeltur i går. Det må være manglende træning og for høj vægt (har taget 18 kg. på efter rygestoppet), der er årsagen. Jeg har jo før cyklet længere ture.
Nu vil jeg ind og se cricket på DVD. God weekend til alle.

Fredag 24/2 2006:
Jeg har i dag haft en oplevelse lidt ud over det almindelige.
Jeg var i Ebeltoft på cykel og besøgte indtil flere hold venner. Hyggeligt. Jeg kørte ialt 72 km.
De håbløse meteorologer havde lovet sol og skyfri himmel og næsten ingen vind. Det var overskyet og køligt og jeg havde en lidt hård modvind på vej mod Ebeltoft.
Min "ualmindelige" oplevelse kom på vejen hjem. Efter bare 8 km. på vej op ad den lange bakke ved Femmøller begyndte jeg at mærke trætheden. Det blev en hård kamp at komme op, og endnu sværere blev det at klare bakken fra Kalø Slot og op til Rønde. Men det lykkedes med besvær. Turen langs stranden ved Følle var slem. Trætheden voksede, mine lårmuskler smertede. De gjorde faktisk forbandet ondt. Udmattelsen var alvorlig. Jeg var tæt på at give op. Helt slemt blev det på vejen op til Løgten. Jeg måtte af og trække 4 gange og kom hjem i en tilstand, jeg ikke har oplevet før - fuldstændig udmattet og helt, helt færdig. Der var ikke mere tilbage overhovedet. Det har jeg aldrig før oplevet. Det var en underlig tilstand at være i, og jeg sammenlignede mig selv lidt med den kvindelige schweitziske marathonløber, der vaklende passerede stregen ved OL i Los Angeles i 1988, tror jeg, det var. Hun var halvt bevidstløs.
Jeg følte selv en kraftig snært af bevidstløsheden. En "ud-af-kroppen-oplevelse".
Men det var interessant at prøve at være helt derude, hvor der ikke er noget som helst tilbage. Nedenfor kan noget af resultatet ses. Ikke kønt, men interessant for mig.
Mange siger, at jeg ligner Poul Nyrup, når jeg har cykelhjelm på. Jeg er uenig. Jeg synes selv, at jeg ligner noget, der er endnu værre.











Torsdag 23/2 2006:
Om dagen i dag vil jeg blot fortælle, at den hedder "Papias dag".
"Hvem var da Papia"? hører jeg dig sige. Det vil jeg gerne fortælle dig.
Han var biskop i Hierapolis, hvor han blev martyr i 2. århundrede. Stakkels mand. Men han fik da i det mindste opkaldt en dag efter sig.
Det lykkes sikkert ikke for mig. Og hvor i alverden ligger Hierapolis ?
Som du sikkert kan se, er der ikke sket det helt store i dag udover lidt hundetræning og arbejde med min livsfortælling.

Onsdag 22/2 2006:
Jeg har i dag måttet meddele alle de gode apportører, jeg hvert efterår er sammen med på Møllerup, at skytten, Christian har fået et nyt job og forlader stedet den 1. maj.
Han har fået et ønskejob på Fænø og glæder sig sammen med sin familie meget til at flytte til Middelfart. "En fynbo vender tilbage". Det er særdeles glædeligt for ham at få dette job, og vi er meget glade på hans vegne.
Samtidig er vi kede af at skulle tage afsked med ham. Han er ikke alene meget dygtig, men også meget behagelig, og vi har haft et formidabelt samarbejde med ham. Vi ønsker ham "god vind", og vi ved, at vi vil savne ham.
Han flytter den 1. maj. Samme dag starter hans afløser, som vi glæder os til at hilse på.

Efter at have skrevet denne lidt triste nyhed fik jeg en ubændig lyst til at cykle. Jeg kørte lige over 45 km., og nedenfor ses, hvor jeg var - et lidt helligt sted.

Tirsdag 21/2 2006:
Var med Else på hospitalet til en lille samtale. Gik fint. Skal komme igen om 2 uger.
Hele eftermiddagen er gået med et interessant arbejde med at renskrive et interview med en skoleleder, der med rette hævder, at forældrene har et ansvar for deres børns opførsel i skolen. Selv om jeg ikke længere er direkte involveret, så er jeg alligevel glad for at følge lidt med i, hvad der sker i folkeskolen. Jeg var for øvrigt meget enig med skolelederen. Interviewet vil blive bragt i "Liv i Skolen" inden længe.

Mandag 20/2 2006:
I radioavisen i dag hørte jeg, at flere og flere unge vil være håndværkere. "Hellere hammer og murske end tykke bøger", lød det. Jeg kan godt lide tendensen. 
Om årsagen til "boomet" blev fortalt, at de mange "Gør-det-selv-udsendelser" på TV har givet unge lysten til at blive håndværker - altså er det Flemming Leth og hans ligemænd, der skal have æren. Jeg forstår de unge. Jeg er grøn af misundelse, når disse skærm-håndværkere får det hele til at se enormt nemt ud. Selv har jeg ikke gode erfaringer med det at lave noget som helst efter deres anvisninger. Jeg prøver og prøver, men må sluttelig erkende, at det, som så nemt ud på TV, ikke kan lade sig lave. I hvert fald ikke af mig. Så det er godt, at de unge har lysten til at prøve.
Jeg har dog imponeret mig selv ved at bygge et haveskur i august. Men jeg måtte have hjælp.
Jeg dokumenterer min hjælpeløshed med nedenstående billede.

 




Se det endelige resultat i "Fotoarkivet".








Søndag 19/2 2006:
Det slog mig i dag, hvor meget man belaster sin hukommelse med helt unødvendige ting. Hvorfor bruger jeg hjernekapacitet på at gå rundt og huske mine forældres telefonnummer tilbage i 40'erne (1311)? Jeg husker også min mormors (1493), Silkeborgs 2 taxafirmaer (888 og 1411) og begge biografers numre 144 og 302). Jeg husker kilometerafstanden fra Silkeborg og til adskillige destinationer i Jylland. Hvorfor i alverden dog? Det er helt unødvendig viden at have - især når man tager i betragtning, hvor lidt af de daglige, nutidige hændelser jeg husker.
Jeg må vende tilbage til én af Jørgen Rygs monologer, hvori han siger: "Jeg kan huske alle generalerne i Boerkrigen, men jeg kan ikke huske, hvad jeg fik at spise i morges".
Storm P har selvfølgelig også en "flue" om emnet: "Når jeg mindes min barndom, kommer jeg helt tilbage til Tordenskjold - og det må selvfølgelig være en lapsus i erindringen".
Jeg håber, at jeg ikke har glemt noget, når jeg fortæller, hvad jeg har lavet i dag. Jeg har vasket loftet af i vores køkken, gået tur med hundene og skrevet.

Lørdag 18/2 2006:
På trods af tågen har jeg været ganske aktiv i dag. I formiddag hundetræning med Peter. Vejret trist - hundene glade, og især Peters dygtig.
I eftermiddag fik jeg endelig tid til at cykle. Jeg har det med cykling på den måde, at selv om det var hamrende usundt, så ville jeg gøre det alligevel. Jeg er blevet "cykloman". Men heldigvis er det meget sundt, så jeg håber, at jeg bevarer denne min last i mange år endnu.
Og det er ekstra skønt, når man møder nogen, man ikke har set længe. I dag var det en skoleleder fra en af Jellebakkeskolens naboskoler. Han spurgte, om jeg har det godt. Jeg sagde JA!
Jeg kørte 37 km. i dag. Se nedenunder, hvad vejrguderne bød mig.
Jeg nød den dejlige cykeltur meget.











Fredag 17/2 2006:
Hvad er det dog for et vejr, meteorologerne skaffer os. Gråt, tåget, trist, tåget, fugtigt og tåget. Jeg har gennem mange år foreslået, at DMI ansætter italienske meteorologer. For de skaffer godt vejr næsten hver dag.
Jeg skulle i dag have trænet hund med Peter. Men vi måtte blive hjemme på grund af sne og tåge.
Jeg brugte i stedet en del af dagen til at lave en engelsk side her på min hjemmeside. Du kan finde den på åbningssiden ved enten at klikke direkte eller via "In English".
Jeg er stolt over, at jeg kunne finde ud af at lave denne nye side.

Torsdag 16/2 2006:
På en meget diset og meget trist dag udendørs er det godt at lave noget indendørs. Jeg bortførte derfor 2 børnebørn, mellemste og mindste Bukke Bruse til Kattegatcentret i Grenå. 
Jeg mødte frem ved indgangen med min fiskestang, madding og et fangstnet og spurgte, om jeg kunne købe et dagkort. Det kunne jeg ikke. Der er endda rigtig mange fisk i de akvarier.
Det er mange år siden, jeg sidst var der - vel omkring 10. Men de to Bukke Bruser kendte stedet ud og ind, så jeg så hele stedet med to gode guider.
Efter at have set på fisk i 2 timer kunne de to få stillet sulten og lege i McDonald.
Se nedenfor, hvem vi mødte. Det blev dagens højdepunkt.











Onsdag 15/2 2006:
I dag har været en rigtig god dag. Dels har alle tre børnebørn været her og er her stadig, og dels har jeg alligevel haft lejlighed til at bearbejde min livsfortælling. Jeg retter og bytter rundt på afsnit, og det er vanvittig spændende. Hvis den bliver blot halvt så spændende at læse, så bliver jeg glad, og det gør min familie også. For det er til dem, den er tænkt.
Børn, svigerbørn og børnebørn kommer alle i aften og spiser andesteg med det hele. Det bliver ligesom juleaften, bare uden gaverne.

Tirsdag 14/2 2006:
Også i dag var det min plan at cykle 30-40 km. Men det blev ikke til noget, da der var andre ting, der optog min tid.
Jeg trænede hund med Peter, og jeg håber, at vi snart skal afsted igen.
Jeg så for første gang min livsfortælling på papir. Hidtil har det udelukkende været på computer-skærmen. Det var en god oplevelse at se sine egne skriverier på tryk. Det er trods alt 138 A4-sider. Nu skal de gennembearbejdes, og jeg glæder mig allerede til at se næste print.
Jeg aflagde et lille besøg på Jellebakkeskolen. Det er længe siden, jeg sidst var der. Det var mægtig hyggeligt igen at sludre lidt med "serviceafdelingen" i form af Robert, Morten og Mohamed. Børn og lærere er alle på vinterferie. Sådan én vil jeg også gerne ha'.

Mandag 13/2 2006:
Har trænet min hund Sydney. Han er lidt "tungnem", men i dag viste han alligevel små fremskridt.
Det var hele dagen min plan at cykle 30-40 km. i eftermiddag. Men jeg blev meget optaget af mine skriverier, og pludselig var klokken 5, og det var næsten mørkt. Så jeg blev hjemme.
For et lille øjeblik siden kom vores nye naboer, nogle venlige unge mennesker, som er ved at flytte ind. De ville gerne have lidt starthjælp til deres bil - I ved sådan "batteri til batteri". Det  lykkedes efter nogle forgæves forsøg og nogle vældige gnister.
Det vil interessere jer at vide, at på japanske biler et plus-polen rød. Vi troede den var sort. Derfor gnisterne.
Jeg lærer noget hver dag.

Søndag 12/2 2006:
Jeg havde i formiddags den gode oplevelse at være til gudstjeneste med vores ældste barnebarn, Katrine. Det var hyggeligt.
Hele eftermiddagen har jeg skrevet og rettet på min livsfortælling. Det er stadig meget spændende at arbejde med den. Jeg er i store træk færdig med at fortælle og koncentrerer mig nu om det sproglige.
Jeg tør slet ikke sige, hvornår jeg er færdig.
Jeg ved, at der lige for tiden er vinterolympiade på TV. For 4-5 år siden ville jeg have set det meste. Men nu keder det mig gevaldigt. Det gør meget fjernsyn i det hele taget. Det overrasker mange, som kender mig, men sådan er det. Faktisk overrasker det også mig selv.
Det eneste, jeg rigtig nyder at se, er historiske udsendelser. Jeg ser end ikke ret meget fodbold på TV - og næsten aldrig en hel kamp. Og slet ikke håndbold, som er kedeligere end det meste. Jeg ser kun de aller-, allervigtigste kampe og langtfra dem alle.
Til gengæld glæder jeg mig meget til at se AGF "live" på Atletion den 12. marts.
Jeg håber, at også du kommer og er med. Kan jeg regne med det ?

Lørdag 11/2 2006:
I dag har været en meget aktiv dag med følgende gode oplevelser:
Lossepladsen har længe ventet på mig, og jeg tog mig endelig sammen og drog afsted med en helt fyldt bil. Det kolde og snefulde vejr har i for lang tid hindret mig i at køre med affald. På pladsen holder jeg altid øje med de tilsynshavende, for jeg har på fornemmelsen, at de konstant holder øje med mig. Ikke fordi jeg bevidst gør noget forkert. Men de er meget nidkære, hvilket jeg trods alt ikke bebrejder dem.
Hjemkommet fra dette samfundets overflødighedshorn lod jeg mig overtale af min unge hund Sydney til at gå ud i det herlige vejr og træne ham. Også hans træning har været forsømt i for lang tid på grund af vejret. Det var en god oplevelse.
Klokken var nu omkring 14, og min energi var langt fra opbrugt. Jeg kastede mig derfor på min cykel og kørte en tur i det særdeles pragtfulde vejr. Jeg kørte lige under 36 km., og min rute bragte mig til Rådhuspladsen i Århus og tilbage igen.
Jeg ved, at bevisbyrden for denne påstand påhviler mig, hvorfor den findes lige herunder.
(Jeg bemærkede indtil flere hovedrystende århusianere, som undrede sig over en fjollet turist, der tog en masse billeder af en cykel på Rådhuspladsen. Jeg lod blot som ingenting)


Fredag 10/2 2006:
Et besøg med Else på hospitalet for at få taget en blodprøve var hurtigt overstået. Hun bestod prøven.
Et besøg hos vores ældste barnebarn, som var syg og gået hjem fra skole, tog noget længere tid. Vi fik blandt andet bekræftet vores aftale om at følges ad i kirke på søndag. Hun har interessen for det, bl.a. fordi hun indtil for nylig sang i kirkekoret.
Disse to oplvevelser var til at overskue. Men nu kommer det svære herhjemme: Vores trådløse telefon var blevet væk. Man kan jo finde den ved at ringe til vores eget nummer fra en af vore to mobiltelefoner, hvilket vi gjorde. Men udover den bortkomne telefon har vi uheldigvis to andre i huset, og deres ringen forhindrede os i meget lang tid i at finde den savnede, selv om vi svagt kunne høre den. Fandt den dog endelig i Elses jakkelomme.
Jo, vi oplever meget !

Torsdag 9/2 2006:
Den 9. februar har i mange år været en særlig dag for mig. For på netop den dag er der helt lyst klokken 8. Det har jeg altid bemærket, når jeg ankom til skolen.
Jeg kan berette, at i dag stod solen op klokken 7.58 og gik ned klokken 17.08 i Studstrup.
Dagen er tiltaget med 2 timer og 16 minutter og er 9 timer og 10 minutter lang. Så vi er på rette vej.

Onsdag 8/2 2006:
Selv om jeg cyklede en tur på omkring 30 km. den 14. januar, så er for mig cykelsæsonen først gået igang i dag. Nu bedres vejret, håber jeg. Jeg drog afsted i det forholdsvis milde vejr og skulle i hvert fald køre mere end 30 km.
Jeg nåede imidlertid kun 15, da jeg punkterede. Nu er det jo sådan, at jeg er en sikker TV-tilskuer til Tour de France hvert år, så jeg kiggede mig over skulderen for at få servicevognen op til mig med et nyt hjul. Men den var der af uforklarlige grunde ikke.
Jeg måtte ringe efter Else, som afhentede mig i Lystrup, hvortil jeg var nået ved at pumpe dækket for hver kilometer de sidste 3.
Hvorfor jeg ikke lappede selv og fortsatte? 
Fordi mine dæk kun kan tages af med et dækjern på størrelse med en gadekost. Og af samme  grund medbringer jeg det ikke.
Cyklen befinder sig nu hos cykelmekanikeren i Hornslet, som for øvrigt er en endnu større AGF-fan end jeg.

Tirsdag 7/2 2006:
Siddende i den vanligt lange bilkø på Grenåvej i morges observerede jeg en bil, der med stor hastighed strøg forbi alle andre ude til højre i bussporet. Det må man jo slet ikke. Jeg blev et kort øjeblik forarget. For det er jo også at snyde sig foran i køen.
Men så kom jeg til at tænke på, at den pægældende billist jo kunne have ganske mange gode grunde til sin handling. Han skulle måske på hospitalet med en højgravid kone eller med et barn med en flænge i panden. Det kunne jo også være, at han var ved at komme for sent til en ansættelsessamtale. Måske var han bare ved at komme for sent på jobbet, og chefen havde lige netop i går påtalt det, fordi han også da var lidt sent på den.
Så jeg ønskede ham held og lykke med, hvad det end var, han havde så travlt med at nå.
Det er skønt at blive ældre. Så får man et mildere sind og hidser sig ikke op over så meget.

Mandag 6/2 2006:
Ud over at skovle sne en halv times tid i morges har jeg i dag ikke lavet andet end at skrive på min livsfortælling. Det har rykket meget, og jeg nyder at sidde og pusle med det sproglige.
Noget kunstværk bliver det ikke, men så trøster jeg mig med en "flue" af Storm P.: "Forskellen på kunst og håndværk er, at man må være sagkyndig for at bedømme håndværket".
Else har lovet mig en rigtig god aspargessuppe og en god pizza her til aften. Hun har lige kaldt på mig, så jeg smutter nu. Ses vi i morgen?

Søndag 5/2 2006:
Endnu en dejlig og begivenhedsløs dag. Jeg kan godt lide disse "dovne" vinter-søndage, hvor man ikke laver meget andet end at læse sin avis (det har jeg i øvrigt slet ikke gjort endnu) og se TV. Jeg har set en ganske lille smule af Danmarks sejr over de utålelige kroater, så, at vi vandt en flot bronzemedalje ved EM i håndbold. I aften skal jeg se "Krøniken".
Jeg har skrevet 5-6 timer på min livsfortælling. Den skrider fremad i pænt tempo. Men det er svært. Og efterhånden som sidetallet øges, bliver det sværere. Jeg arbejder lige nu meget med det sproglige og er i det store hele færdig med at fortælle.
Jeg har også været hos bageren i dag. Jamen, hvad kommer det da andre ved? kan jeg høre dig spørge. Det gør det heller ikke, hvis ikke det var fordi jeg har lidt dårlig samvittighed over det.
Om du kiggede lidt på dagbogen for den 26/1, vil du vide hvorfor. Jeg forsøger nemlig at lette mig selv for 18-20 kilo. Og så er det nok ikke lige den bedste ide at køre de 4 kilometer til bageren i bil kun med det ene formål at købe en kokosmakron og en napoleonshat.
Men det gjorde jeg. Og det var slemt. Jeg burde jo også have tænkt på de mange kalorier, jeg indtog i går ved julefrokosten. Det var ikke fiberkost det hele!
Det er godt, at cykelsæsonen snart kan begynde. Jeg trænger til at bevæge mig, og jeg glæder mig meget til at cykle mine lange ture igen. Vejret skal ikke blive meget bedre, før jeg starter.

Lørdag 4/2 2006:
Årets første julefrokost nu afsluttet. Det var som sædvanlig muntert og hyggeligt.
Med det pres, der er på julefrokoster i tiden op til jul, er man jo nødt til at starte med dem tidligt på året. Og det gjorde vi. Og vi manglede intet af det, der hører til på et godt julefrokostbord.
Se bare:                                       
                                              









Fredag 3/2 2006:
I dag er EF-dag, som jeg skrev i går. "EF" står for "Endelig Fredag".
Det er morsomt, at selv om jeg ikke arbejder mere, så er fredage alligevel noget, sådan lidt særligt. Og det burde det jo egentlig ikke være. Men jeg nyder at tænke frem mod weekenden alligevel. Det er så indlevet, at på de to dage har man fri.
Og i morgen skal jeg til julefrokost! Ja, du læste rigtigt. J-U-L-E-F-R-O-K-O-S-T.

Torsdag 2/2 2006:
Hvert år på denne dato tænker jeg på, at den i gamle dage var en helligdag. Og dem kan man jo godt bruge flere af i den mørke vinter.
Og nu skal I belæres:
Dagen kaldes "Kyndelmisse", som kommer af "kyndel", som betyder lys (engelsk: candle) og "misse", der betyder messe. Så sammensat bliver det "lysgudstjeneste", som er beregnet til indvielse af de lys, der skulle bruges i kirken det kommende år.
Tidligere var det også en dag, hvor man tog varsler.
"Sner det på Kyndelmissedag, bliver det tidligt forår" og "Hvis det blæser så kraftigt, at 18 kællinger ikke kan holde den 19. ved jorden, da vil kulden ikke vare ved længe".
Kyndelmisse kaldtes også "Kjørmes Knud" og er den midterste vinterdag, fordi man i gamle dage regnede med, at vinteren varede fra 1/11 til 1/5. Derfor skulle bonden helst have halvdelen af sit brænde og vinterfoder tilbage på denne dag.
Således belærte kan vi glæde os til i morgen, hvor det EF-dag. Det vil jeg fortælle om til den tid.

Onsdag 1/2 2006:
Har i dag haft besøg af alle vores børnebørn. Og det er ikke dårligt.
Mellemste Bukke-Bruse (8 år gammel) er i dag startet på sin "Astma-skole" på hospitalet, hvor han skal gå 2 x 3 timer i alt på grund af sin astma, og han hævder, at det er den bedste skole, han nogensinde har været i. Og han har allerede fået 5 nye venner - for livet - siger han.
Han har endvidere på det kraftigste og i fuld alvor anbefalet sin storesøster, at hun holder op med at støve af, støvsuge og gøre rent på sit værelse. For så kunne hun måske også få astma og komme til at gå på denne helt vidunderlige skole.
Så her må folkeskolen desværre komme til kort. Han har sidste skoledag om 2 uger i sin nye skole.

Tirsdag 31/1 2006:
På vej til Randers i lånt bil svinger jeg ind på en tankstation. Pludselig hører jeg et kraftigt bilhorn lige bag mig. Hvad har jeg gjort forkert? Jeg vidste det ikke. Kiggede blot lidt vredt på bilen bag mig. Ankommet til Randers midtby i et skarpt sving er den gal igen. Et kraftigt dyt tæt på. Nøjagtigt samme horn som sidst. Hvad nu? Jeg må konstatere, at jeg er helt alene - ikke en bil i nærheden. Det' fa'me da uhyg'ligt, mand!
Da går det op for mig, at jeg ved at dreje på rattet nemt kommer til at berøre hornet på min "egen" bil. Det var den dag!

Mandag 30/1 2006:
En rimelig begivenhedsløs dag. Sådanne dage har man lidt flere af som pensionist. Men det er fint. Jeg har meget glæde af roen, så jeg kan skrive, hvilket jeg har gjort meget flittigt i dag, eller sætte mig foran "den firkantede" og se en god cricketkamp på DVD eller video. Det har jeg planer om at gøre lige nu. Så hej med jer og tak for i dag. Vi ses måske i morgen.

Søndag 29/1 2006:
Det vil interessere mange at vide, at solen i dag stod op klokken 8.20 og vil gå ned klokken 16.43 i Studstrup. Lige på minuttet! Det har jeg selv fundet ud af. Dagen er nu tiltaget med 1 time og 29 minutter i Studstrup. Også det har jeg selv fundet ud af. Faktisk kender jeg de nøjagtige klokkeslet for sol op og ned hver dag hele året i Studstrup.
Ved du det om præcis det sted, hvor du bor?
Hvis du spørger mig om det i min brevkasse, så fortæller jeg dig det gerne!
Min store viden om dette er erhvervet gennem en anden rar og vidende tidligere kollega, som jeg også håber, jeg må kalde min ven. Også hans navn røbes med hans tilladelse (se 27/1).

Lørdag 28/1 2006:
I dag er det nøjagtig 1 år, siden jeg stoppede på Jellebakkeskolen. Det er ikke, fordi den dag skal fejres på nogen måde. Blot får den mig lige til at stoppe op og - udover endnu engang at konstatere, at tiden går så hastigt - tænke en enkelt vemodig tanke. Jeg var jo så forbandet glad ved at være der. Paradokset er, at jeg ikke savner arbejdet, men jeg savner skolen.

                                          
Storm P: "Trækker jeg mig tilbage, vil det vække umådelig opsigt, men bliver jeg - er der ikke en kat,der lægger mærke til det".

Fredag 27/1 2006:
Jeg har en tidligere kollega, som jeg har kendt i lidt over 30 år, og jeg håber, at han ikke har noget imod, at jeg også betegner ham som en god ven.
Under alle omstændigheder har denne meget vidende og rare person i dag fortalt mig, at forfatteren til det digt, jeg citerede en smule fra den 24/1, ikke er Halfdan Rasmussen, som jeg antydede den 25/1, men derimod Benny Andersen. Tak for oplysningen!
Når og hvis omtalte særdeles dygtige og rare menneske tillader det, vil jeg røbe hans navn.
Det er godt at kende dygtige, rare og hjælpsomme mennesker af en karat som ham (eller hedder det "han" i denne sætning?)
Når ses bort fra en lille travetur med kone og hunde (ikke koner og hund), har jeg tilbragt dagen foran computeren. Ikke for at skrive "Min livsfortælling", men for at renskrive et interview om stress, denne plagsomme kendsgerning i mange menneskers liv. Jeg har da også selv kendt den en gang - men meget sjældent nu. Jo, det kan stresse mig en smule, hvis jeg skal have min morgente før klokken 8.30. Men det går hurtigt over.
Jeg kommer derimod til at tænke på en præst, jeg kender, og som om stress sagde følgende: "Hvis jeg føler mig stresset, så sætter jeg bare tempoet op"!
Hvis du har noget at fortælle om stress, så skriv i min brevkasse her på hjemmesiden!

Torsdag 26/1 2006:
Nødvendiggjort af et par noget slidte bukser måtte jeg i dag gå den tunge gang til Storcenter Nord for at indkøbe et nyt par. Udover at have en stor aversion mod banker har jeg samme mod indkøbscentre og supermarkeder. Jeg undgår dem helst, men da det nu var mig, der behøvede bukserne, var der ingen vej udenom.
Ankommet til bukseafdelingen får jeg slynget spørgsmålet i hovedet om min livvidde. Jeg mumler noget om 80-85 cm. Min kone kigger blidt undskyldende på mig og foreslår, at jeg lægger 20 cm. til.
Den var træls. Især fordi hun havde ret. Det var 104 cm.
Det koster på vægten at stoppe med at ryge, hvilket jeg gjorde den 5/9 2005 klokken 13:42.
Plus 18 kg. Vær'sgo!

Onsdag 25/1 2006:
Jeg er kommet i tanker om, at den forfatter, jeg ikke kunne huske for citatet fra i går, vist er Halfdan Rasmussen. Men jeg vil gerne korrigeres, hvis jeg husker forkert.
Jeg har i dag stiftet bekendtskab med et interview, der snart kommer i tidsskriftet "Liv i Skolen" fra Dansk Pædagogisk Forum. Interviewet handlede om, hvem der har ansvaret for børneopdragelsen. Det glædede mig meget, at de interviewede eksperter understregede vigtigheden af, at forældrene skal tilbagegives ansvaret, som for længe har ligget hos daginstitutioner og skoler. Det kommer også til at gælde for de forældre, som helst så, at det blev liggende.

Tirsdag 24/1 2006:
I dag har vores søn fødselsdag. Han fylder 35 år. Hvor er tiden dog blevet af ?
Jeg fornemmer, at det kun var i går, han kom og meddelte os, at han ønskede sig en cykel i konfirmationsgave.
En dansk forfatter - jeg husker lige nu ikke hvem - fortalte om sin datter, at hun var ude at løbe på rulleskøjter om formiddagen og over middag meddelte, at hun var blevet forlovet.
Tiden går så hastigt.

Mandag 23/1 2006:
Mit ældste barnebarn fik til sin store glæde i går en undulat. Hun har døbt den "Futte".
Hun har lige ringet mig op for 10 min. siden og givet udtryk for, at hun gerne vil dele sin glæde med hele verden, hvorfor jeg blev pålagt at bringe et billede af den på min hjemmeside.
Og man siger ikke nej til et barnebarns bønner:



Uafhængigt af undulaten kunne jeg i morges konstatere, at benzinpriserne nu var faldet til normale "søndagspriser". Det benyttede jeg mig af.

Søndag 22/1 2006:
Udover besøg hos hjemvendte familiemedlemmer har jeg brugt tiden på at undre mig over, at benzinpriserne ikke er faldet i dag. Det gør de da ellers hver søndag.
Hvis tingene ikke vender tilbage til normale forhold med sænkede priser på søndage, må jeg jo ændre i den vane, det har været at tanke op lige netop på denne helligdag.
Jeg bryder mig ikke om forandringer og har den indstilling, at enhver ændring - selv til det bedre - er meget irriterende.
Benzinselskaberne burde tænke sig om og overveje, hvad det er, de har gang i.
Resten af dagen har jeg brugt til at skrive på min livsfortælling.

Lørdag 21/1 2006:
Dagen i dag var som i går en rolig dag. Også i deres indhold lignede de hinanden. 
Jeg fik nemlig den oplevelse, det er, at kaste sne endnu engang. Denne gang hos datter og svigersøn, der lige nu er på vej hjem fra en fin skiferie i Østrig.
De er helt sikkert trætte og sultne, når de kommer hjem.
Så efter at have fyldt køleskabet op med natmaden til deres ret sene hjemkomst, kunne jeg få lov at fjerne 5-6 dages sne fra deres fortov, som er alt for langt.
Sådanne privilegier gives til morfædre. De skal blot huske at skønne på dem.

Fredag 20/1 2006:
En rolig dag. Eneste oplevelse fremgår af nedenstående:                                           













Torsdag 19/1 2006:
Har i dag fået regning fra tandlægen ! Uha-da-da ! Den var slem. Han bør have begge fødder i gips resten af livet. (se 10/1, 11/1 og 18/1)

Onsdag 18/1 2006:
Havde en oplevelse, der ved lidt eftertanke gav anledning til lidt forundring. Vores datter er med familie på skiferie  i Østrig. På aftalt tidspunkt stillede de sig alle 4 foran et webcam i skiterrænnet. Jeg åbnede den relevante hjemmeside, og der stod de alle 4 og vinkede til mormor og morfar hjemme i Studstrup. At vi samtidig havde forbindelse via mobiltelefon er en selvfølge. Så nu har vi SET og HØRT vores børn og børnebørn på ferie i udlandet, mens de er der og ikke "kun" fået et postkort. Det er da lidt "spooky" !
Sådan noget oplevede mine forældre aldrig, når jeg som barn var på ferie i Durup på Salling.
Jeg har i dag lige som i de foregående rigtig mange dage skrevet på et "skrift", jeg foreløbig kalder "Min livsfortælling". Jeg er meget optaget af det. Har skrevet mange sider. Bringer mange minder frem.
Nummer 2 besøg i denne omgang hos min tandlæge, det rare menneske. Han borede. Hævder, at nogle af mine fyldninger er slidte. Hvad mener han med det ? Ingen af dem er mere end 40 år. Men det var ikke godt nok for ham.
Han måtte af med sandalerne og tage et par almindelige sko på (se 10/1).

Tirsdag 17/1 2006:
Else og jeg fulgtes i dag på hospitalet til endnu en undersøgelse p. gr. af Elses problemer med skjoldbruskkirtlen. Det var to glade pensionister, der forlod hospitalet. Alt var vel. Vi prøver igen om en måned.

Mandag 16/1 2006:
Jeg har i dag besøgt min bank for at få nogle oplysninger om min pension. Jeg fik en god betjening.
Men hvorfor er det, at jeg altid er rystende nervøs i en bank? Jeg fornemmer, at det eneste, de rare mennesker sidder og venter på, er at falde over mig og minde mig om noget, jeg ikke har betalt, en fejl på en af mine konti, eller at jeg skylder dem alt for mange penge.
Jeg drager derfor altid et lettelsens suk, når jeg går ud af døren.
Er jeg mon den eneste i verden, der har det sådan med banker?

Lørdag 15/1 2006:
Mere fodbold:
Jeg erfarede for nogle minutter siden (klokken er lige nu 01.45 fredag nat), at Morten "Duncan" Rasmussen skifter fra AGF til Brøndby her og nu. Det er godt nok meget mørkt ude. Men han fandt da vej, som det ses på billedet nedenunder.
Selv om jeg ofte har bandet over hans præstationer, må jeg erkende, at han har gjort det pænt i år. Så jeg ønsker ham held og lykke.
Jeg kiggede med ved hans første besøg  på Vestegnen:
                    

Årets første cykeltur på lige over 30 km. gennemført i dag. Det var lidt koldt og blæsende med regn og sne. Men dejligt alligevel. Det er altid godt at cykle.

---

Fredag 13/1 2006:
Jeg blev i dag gjort opmærksom på, at livet er andet end fodbold. Jeg går nu og  tænker over, hvad dette "andet" er. Jeg kan ikke komme i tanker om det. Men det gør jeg nok en dag.
Jeg tog ved middagstid på besøg på min gamle skole, gik ind og hilste på inde på kontoret, og det allerførste emne, der tages op i samtalen, er fodbold.
Så det var ikke lige her, jeg kunne finde det "andet". Men jeg leder videre og skal straks meddele, når jeg har det.
Fodbold er da afgjort ikke alt - jeg skønner kun ca. 98%.
Det var iøvrigt rart at se kontoret (med indhold) igen.

---

Torsdag 12/1 2006:
Klokken er lige nu 10 formiddag:
I dag bliver en spændende dag. Jeg skal til pressemøde på Atletion kl. 13. Rygtet vil vide, at en vis Peter Graulund skal præsenteres. Det kunne blive en god dag.

Før mus over billede og læs tekst!

Klokken er nu 14.00:
Yes, han kom!
Var til pressemøde i Atletion, hvor Peter Graulund fik flot modtagelse.


Den 12/1 blev en god dag.

---

Onsdag 11/1 2006:
Bilværksteder er s'gu dyrere end tandlæger. Servicebesøg i dag. Måtte også forbyde en værkfører ved Ford (Nellemann) i Randers at gå i sandaler (se 10/1 om andre der ikke må gå i sandaler).

---

Tirsdag 10/1 2006:
Hos tandlægen i dag. Sædvanlige tandrensning. Tandlægen en flinker fyr, men alt ialt et dyrt bekendtskab.
Jeg forbød ham for nogen tid siden at gå i sandaler. Adspurgt hvorfor svarede jeg, at så ville han garanteret også stjæle med tæerne.
Han påskønnede måske ikke min humor.

---

Mandag 9/1 2006:
I dag har Søren lært mig meget om min hjemmeside. Det var heller ikke for tidligt, så jeg selv kan ændre i den til glæde for de tusinder af læsere, der klikker ind på den.
Første træningsdag i Fredensvang i dag den 9. jan. med nye træner Ove Pedersen.
Det bliver en kamp op ad bakke for at undgå nedrykningen. Vi håber, at de klarer den derude.
Med Peter Graulund, Tommy Bechman, Ronaldinho, Beckham, van Nistleroy og Ronaldo kan det ikke gå galt.
SIDSTE NYT:
Jeg er lige blevet underrettet om, at Ronaldo alligevel ikke kommer til AGF. Han er skadet og vil være det endnu et stykke tid.
Derfor ville Kurt Andersen ikke risikere sine penge.

---