Hvis du vil tilbage i tiden så klik på én af nedenstående:
9/1-12/11 2006.
13/11 2006-9/8 2007.
10/8 2007-4/2 2008.
____________________________________________________________________

Dagbogen del 4 er nu fyldt helt op, så jeg fortsætter DEL 5 på en anden side. Klik blot her!


Torsdag 9/10 2008:
Som tidligere fortalt er jeg ikke den store entusiast, hvad angår rengøring og vedligehold af vores bil. Det bliver kun nødtørftigt gjort. Men det er noget andet med min cykel. Den får med meget jævne den helt store overhaling - det varer nemt et par timer - som  nu i dag. Jeg elsker at nusse om den, så nu står den skinnende blank og venter på næste tur. Jeg kan næsten ikke vente. Hvis jeg var lige så omhyggelig med vores bil, ville jeg have en ulastelig blank bil med perfekt virkende motor. Men det køretøj keder mig!

Onsdag 8/10 2008:
Der findes forretninger, jeg godt kan tåle at komme i - byggemarkeder. På trods af mine mange tommelfingre kigger jeg på værktøjet og køber nu og da en eller anden ting, som jeg lægger ud i eller hænger op i mit værksted på en dertil indrettet plads. Så glemmer jeg typisk, at jeg har den, og den kommer kun i brug ved en tilfældighed måske år senere. Således belastet skulle jeg i dag i et byggemarked købe nogle lidt specielle gummitætningslister og var så uheldig at komme til at tale med en meget livstræt ung ekspeditrice. Hun mente godt nok ikke, at fimaet havde en sådan tætningsliste, og det lyste langt ud af hende, at hun heller ikke havde i sinde at lede efter den eller være behjælpelig i det hele taget. Hun var i hvert fald træt. Jeg fik således ikke min tætningsliste, men kiggede så lidt på værktøjet og købte en fugeglatter. Den behøvede jeg ikke hjælp til at finde.

Tirsdag 7/10 2008:
Siden jeg var barn, er jeg blevet indoktrineret om skovsvin og skovsvineri og mindet om, "at sådan noget gør man bare ikke!". Jeg er enig, og har alligevel gennem årene set en del af det. Men i dag - i vores egen skov ved Studstrup - så jeg noget, som jeg ikke har set før. En barnestol pænt placeret op ad et træ. Den fik mig til at tænke over, hvordan i alverden den dog er havnet der. Man kan ikke komme i nærheden af stedet i bil!
Tænker pågældende, der har stillet den, sig da slet ikke om? Skovsvin!



Mandag 6/10 2008:
På min cykeltur til Ebeltoft i dag så jeg igen de kendte skilte, der siger: "Ta' 10 af farten"! Det er et godt og kristent budskab, som vi alle skal efterleve. Men jeg har to spørgsmål:
1) Gælder det også cyklister?
2) Menes der 10 % eller 10 km./t.?
Hvis svaret på mit første spørgsmål skulle være "JA", og hvis der menes 10 %, kunne jeg måske godt leve med det. Men hvis det er 10 km./t. man skal tage af, så ville jeg ikke være nået hjem endnu, og det er et spørgsmål, om jeg ville være nået hjem på denne side af midnat. For det ville betyde en halvering af min gennemsnitsfart. Så må jeg bede om klarhed i skiltningen!

Søndag 5/10 2008:
Jeg kom i dag af ukendte grunde til at tænke på en episode, fra jeg var barn - vel omkring 5 år gammel. Min far havde på meget besværlig vis fået skaffet sig en pakke cigaretter. Det var under krigen, og rygere måtte ofte vente endog særdeles længe på den næste pakke. Men nu havde han den endelig, og fløjtende gik han ned i gården for at rense en tilstoppet kloak. Han bøjede sig forover for rigtigt at kunne lægge kræfter i, og til sin store skræk så han cigaretpakken forlade sin plads i brystlommen og forsvinde ned i den dybe kloak. Jeg skal undlade at citere, hvad han sagde. Han havde ingen begrænsninger i sit ordforråd, selv om jeg med mine uskyldige børneører stod lige ved siden af.

Lørdag 4/10 2008:
Nogle nyheder chokerer på grund af deres eventuelle grusomheder, andre glædes man over. Men hvordan reagerer man på følgende nyhed? JK Rowling - Harry Potters "mor" er ifølge "BBC.com" og refereret på TV2, verdens bedst betalte forfatter, Hun tjener 50 kr. - i sekundet. Det svarer til 3.000 kr. i minuttet eller 180.000 kr. i timen eller 4.320.000 kr. pr. dag eller 30.240.000 kr. pr. uge eller 129.600.000 kr. pr. måned eller 1.555.200.000 kr. om året. Hva' ba'? Og så er filmrettighederne ikke engang medregnet. For få år siden var hun enlig mor på bistandshjælp. Godt gået. Man stiller sig altid spørgsmålet: Hvad ville du gøre, hvis du tjente så meget? Jeg ved det. Se blot min dagbog fra 30/9 i år. Jeg ville købe et stort glas oliven!

Fredag 3/10 2008:
Efter at have cyklet 72 km. rundt om Årslev Engsø og Brabrandsøen og halvvejs til Silkeborg og hjem igen mødtes jeg af et ultimatum fra bestyrerinden. Enten flyttede jeg alle havemøbler inklusive vores udendørs brændeovn, som vejer 75-100 kg., ind i haveskuret, eller også var det sket med aftensmaden. Hun ved, hvor hun skal ramme mig, så nu er alle havemøbler og brændeovn, hvor hun ønskede dem. Men jeg går tidligt i seng i aften!

Torsdag 2/10 2008:
Jeg var i dag så heldig at få foræret Pædagogisk Forums nyeste tidsskrift i "0-14 serien". Hæftet har titlen "Humor i pædagogikken". Jeg har naturligvis altid gerne læst om pædagogik, men når det kan tage udgangspunkt i humor, bliver jeg ekstra interesseret. Jeg kunne nævne mange gode og spændende artikler fra hæftet, men vil nøjes med at gengive nogle udsagn fra børn.
Magnus på 6 år siger blandt andet: Det bedste, jeg kan lide ved morfar, er, at han er sig selv og ikke lader, som om han er et eller andet normalt menneske".
Lena på 5 år siger: "Et plejehjem er et sted, hvor man opbevarer gamle mennesker og truer dem til at dele værelse med nogen, de ikke kan lide. De får mediciner og frikadeller, og hver lørdag får de formkage med rosiner."

Onsdag 1/10 2008:
Det er meget længe siden, jeg har skrevet på min bog om fattiggården i Silkeborg. I dag genoptog jeg skriverierne. Jeg skrev i 6 timer. Det blev et skønt gensyn med bogen. Jeg tilføjede nogle af de informationer, jeg kom hjem med den 28/8. Så længe siden er det, jeg sidst skrev. Jeg tror, det er en god ide sommetider at lade stoffet ligge i en periode, for jeg følte mig vældigt opsat, og jeg nåede meget. Problemet er blot, at jeg savner at skrive, når der er gået få dage.
NB: Også i dag vandt jeg på min e-mail, 950.875 US-dollars. Sammenlagt med de 950.000 engelske pund, jeg vandt i går, bliver det da til noget.

Tirsdag 30/9 2008:













Det er min heldige dag i dag. Først så jeg på min cykeltur 2 regnbuer, og de endte ikke langt fra, hvor jeg var. Så i morgen vil jeg køre til stederne og finde de to krukker med guld, der står og venter på mig. Jeg kunne ikke i dag, da jeg havde cyklet for langt i strid modvind og regnvejr og var meget træt. Heldet fortsatte. Da jeg kom hjem og åbnede min E-mail, opdagede jeg, at jeg endnu engang havde vundet mange penge. Denne gang den nette sum af 950.000 engelske pund, altså noget, der ligner 10 millioner danske kroner. Så det er altså en heldig dag. Når pengene kommer, giver jeg et par omgange og går hen og køber et stort glas oliven. Jeg elsker oliven!

Mandag 29/9 2008:
Da jeg desværre har en tendens til at spise for meget, skal der noget til at imponere mig, hvad mængden af mad angår. Men i dag måtte jeg bøje mig i støvet. Jeg sad og ventede i cafeteriet i Føtex i Ebeltoft. Ved bordet lige ved siden af sad 2 tyske ægtepar cirka jævnaldrende med mig og ventede på deres mad. Da den blev råbt op, rejste én af de tyske herrer sig og hentede den. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne, da han kom tilbage med to kæmpestore pizzaer - virkelig kæmpestore, "kônigsformat", som de siger syd for grænsen. Jeg ved, at ikke engang jeg kunne spise bare halvdelen af én af dem. Men tro mig. Alt forsvandt lige så stille. Der blev ikke levnet en krumme. Havde jeg haft en hat på, havde jeg lettet på den, da de gik kort efter.

Søndag 28/9 2008:
Når man har især udenlandske gæster, som vi har lige nu, forsøger man at vise dem så meget som muligt af Danmark, og det skal helst være spændende og særpræget. Derfor kan bruges meget tid på forskellige attraktioner, f.eks. var vi i ugens løb i København og så en del der. Vi har været rundt på forskellige steder i og omkring Århus og set interessante ting. Men det er meget glædeligt også at opdage, at en "upåagtet" udsigt fra vores omegn - noget som vi selv ser så ofte, at vi tenderer til at glemme det - vækker næsten størst glæde af alt. Derfor var det en fornøjelse, at køre op til Vorre, kun 5 km. herfra og nyde udsigten over Århusbugten. Vejret var klart, så vi kunne se langt. Men jeg indrømmer, at Studstrupværket i midten ikke pynter overhovedet - tværtimod. Prøv at abstrahere fra det!

Lørdag 27/9 2008:
Uheldigvis er jeg blevet nægtet enhver adgang til maling og pensler. Jeg må derfor snige mig til at grunde træværket på vore vinduer, der lige har fået nye kantlister. Det er et dilemma for mig således ikke at måtte male. Jeg forstår det ikke. Jeg spilder og klatter ikke nær så meget, som Else og vores søn hævder jeg gør. I dag for eksempel fik jeg kun nogle få pletter på min skjorte og et par enkelte på mine sko. Men ikke noget, det burde ophidse nogen.




Fredag 26/9 2008:
Postbude er ikke, hvad de har været. Ikke mindre end 20.000 breve havde hobet sig op hos et 23-årigt postbud i Frankfurt i Tyskland. Pga. utilfredshed med sine arbejdsvilkår valgte han at droppe omdelingen og gemte i stedet brevene, hvor han boede. "Det er værd at fremhæve, at han ikke engang leverede posten til sig selv," fortæller det lokale politi. Det unge postbud blev opdaget af sin nabo, da han var i gang med at smide en bunke breve i skraldespanden. Det krævede ikke mindre end to lastbiler at fragte de mange tusinder breve væk.

Torsdag 25/9 2008:
Jeg behøver hjælp. Hjælp til et meget væsentligt spørgsmål, der har plaget mig i et stykke tid. Jeg er nemlig blevet sat på den opgave at finde ud af, hvad det var for en bil, man i 70erne i USA kaldte "Negerjaguar". Hvad er det for en bil? Den er amerikansk, ved jeg. Så hvis du kender svaret, vil jeg meget gerne modtage det. Måske i min postkasse her på hjemmesiden (klik her) eller via e-mail (klik her: gr@sport.dk). Hvis jeg får svaret fra dig, kan jeg sætte min gamle soldaterkammerat, 82, helt skakmat, da han ikke kunne svare på mit seneste spørgsmål til ham. Så brug nogle hjælpemidler eller rod i hukommelsen og gør en gammel mand glad ved at sende ham svaret. Der er gået konkurrence i det - hvilket også var tanken. Og jeg hader at tabe!

Onsdag 24/9 2008:
Dagen i dag bragte mig til København - en lille by i det østlige Danmark. Vi var der med vore engelske venner, og den opmærksomme seer, der så DR1 kl. 18.15, vil have observeret mig på skærmen. Jeg valgte det "nørdede" og faldt "tilfældigvis" ind bag kameraet på Rådhuspladsen.
Hvad der også optog mig, var to rullende toiletter. De var ovenikøbet motordrevne og susede rundt på Rådhuspladsen. Sådanne har jeg aldrig tidligere set. I længden må de være lidt upraktiske.





Tirsdag 23/9 2008:
Jeg var i dag sammen med Else og vore engelske venner i Silkeborg. Jeg havde rigtig god tid til at sidde på forskellige bænke på strøget, mens de var inde i diverse butikker. Den disciplin tager jeg helst ikke del i. Og fra disse positioner havde jeg rig lejlighed til at studere de forbipasserende - en beskæftigelse, der med alderen bliver mere og mere interessant. Alle aldersgrupper var naturligvis repræsenteret, dog ikke mange børn, men nogle. Skulle de mon ikke have været i skole? Måske forventede jeg, at alle under 67 ville være på arbejde, men det var slet ikke tilfældet. De var rigeligt repræsenteret. Skulle de mon ikke have været på jobbet? Som forventet var der mange pensionister. Jeg begyndte at aflæse folks humør, når de passerede mig. Hos nogle var det nemt, hvadenten de så glade eller triste ud. Andre var komplet umulige at aflæse. De tydeligste var tre unge piger, som øjensynligt lige var kommet til penge. Deres jubelskrig var hørlige - især da de hævede penge i automaten lige over for mig. Det var, som om de troede, at pengeautomaten var en spillemaskine, og de havde vundet. De forsvandt glade og lidt højrøstede ned ad gaden, men alle smilede til dem.

Mandag 22/9 2008:
Jeg var på tur på strøget i dag. Ikke fordi jeg er vild med det, men vi har besøg af vore engelske venner, og vi starter altid deres ophold hos os med en lille gåtur i midtbyen. Og hvad ser jeg ved Sallings hoveddør? Et sandt bjerg af glasskår fra to knuste ruder i to døre. Jeg spurgte en vagt, som stod der, hvad der var sket, og han fortalte, at han ikke anede det. Jeg spurgte, om han selv havde været ved at lege med dørene, men han forsikrede, at hans far altid havde sagt, at man ikke leger med døre, så det var ikke tilfældet, men han ville da gerne tale med den, der havde gjort det. Jeg bedyrede min uskyld.


Søndag 21/9 2008:
Jeg ser ingen grund til at skjule det. AGF vandt for anden gang i træk. Det er ikke sket siden 2005. Vi er kommet ind i en stime af sejre. Jeg er lige hjemkommet fra kampen og bemærker på ny forskellen mellem at køre hjem med et nederlag og på at køre hjem med en sejr. Sidstnævnte er altså det sjoveste. Og glæden kan nemt vare ved i en dag eller to.

Lørdag 20/9 2008:
Som det kan ses, skrives dette meget, meget langsomt med lange ophold mellem h.v.e.r.t bogstav. Jeg er træt, træt langt ind i kroppen, udkørt. Årsag: jeg har slået græs og cyklet. Jeg er ikke skabt til at udføre disse to handlinger på samme dag. Jeg kørte på alle bakkerne på Mols, hele molevitten, Rønde, Vistofte, Fuglsø, Grønfeld, Basballe - det hele, 70 km. Jeg fik virkelig testet mig selv, og på trods af en enkelt krise lige efter 50 km., klarede jeg testen. Men græsklipning og strabadserende cykelture går ikke godt "i spand". Husk lige det!

Fredag 19/9 2008:
Helt tilfældigt fandt jeg i dag et citat af den amerikanske forfatter og dramatiker Jerome Lawrence: "En neurotiker er et menneske, som bygger luftkasteller. En psykotiker er en, som bor der. En psykiater er en, som opkræver huslejen." Den ku' jeg godt li'! Mere skriver jeg ikke i dag, for jeg kan tydeligt dufte, at min aftensmad er ved at være klar. Vi spiser tidligt i dag, og det vil jeg ikke gå glip af!

Torsdag 18/9 2008:
Parallelparkering. Mange bryder sig ikke om denne "øvelse". Jeg synes, jeg selv har kunnet gøre det - sådan nogenlunde. Men ikke mere. Jeg "mosler" frem og tilbage med bilen mange gange, inden den er på plads. Derfor var det en stor oplevelse for mig i dag, da jeg sad i min bil og ventede på Else, kunne nyde en chauffør parkere en virkelig kæmpestor lastbil ind mellem andre biler i Rosenkrantzgade i midtbyen. Han havde næsten ingen plads, men fik lastbilen placeret præcist ved fortovskanten og mellem to andre biler i bare ét forsøg. Jeg gav ham en opadvendt tommelfinger for det, og han smilede tilbage for rosen.

Onsdag 17/9 2008:
Jeg har været efter medicin i dag. Foran mig stod en ældre dame, som da hun fik sin medicin udleveret og skulle betale, spontant udbrød: "27 kroner og 50 øre. Det var dog pragtfuldt billigt. Sikken en glædelig overraskelse, og det endda for to pakker". Smilende betalte hun og forlod disken. Jeg fik min medicin og hørte ekspeditrcen sige til mig: "Det bliver 27 kroner og 50 øre." Jeg blev lige så glædeligt overrasket som damen før mig, for jeg havde forventet en højere pris. Men nu må jeg have det høreapparat, for min rigtige pris var 127,50 kr., hvilket ekspeditricen (sikkert med rette) også hævdede, at hun havde sagt. Men så meget hørte jeg ikke.

Tirsdag 16/9 2009:
Det har været en rigtig spændende dag. Jeg har været "praktiske gris" på en konference for vuggestuepædagoger i København. Godt nok var jeg tidligt opppe (kl. 4.00), og godt nok er jeg lige kommet hjem (kl. 20.00), men jeg har sandelig også lært noget. Især var jeg optaget af at høre om børn, der vokser op med flere sprog. En sprogforsker påpegede, at helt små børn, der har de rette rollemodeller, uden problemer kan tilegne sig både 2, 3 og 4 sprog, hvis blot de starter tidligt nok. Imponerende! Lige nu vil jeg ikke "tilegne" mig andet end at sætte mig foran TV og se Champions League. Jeg burde vel kunne hold mig vågen i et kvarters tid! I morgen er der atter en dag!

Mandag 15/9 2008:
Jeg var hos min dygtige og rare tandlæge i Århus midtby i dag. Han var heldigvis ekstra rar, for han hævdede med stor bestemhed, og så er det rigtigt, at der ikke var noget i vejen med mine tænder. De så fine ud, blot ville de have godt af en rensning, som de fik. Jeg elsker at få mine tænder renset hos tandlægen. Ikke kun føles de særdeles behagelige bagefter, glatte og "bløde", men den tandpasta, han bruger, er fortræffelig. Jeg kunne spise den som slik, hvilket jeg foreslog, men den rare mand mente, det på sigt kunne være en dårlig ide. Jeg føler mig lidt tryg, når nogen siger noget til mig, der er "på sigt", for så er der vel håb om lidt flere leveår. Efter besøget kastede jeg mig med fryd på min medbragte cykel og kørte rundt på bakkerne ved Rønde. Det var herligt anstrengende 55 km., og jeg vil sove godt i nat, stå op klokken 4 og drage til København.

Søndag 14/9 2008:
Jeg blev vækket ubehageligt tidligt i dag - 9.15 viste det digitale. Uden for stod vores søn som "den skyldige". Der skal mod til at forstyrre min søvn så tidligt, men det havde han af god grund til at have. Han havde nemlig været på fisketur siden klokken 6 og havde fanget to flotte havørreder, begge på 55 cm. med en vægt på hhv. 1,7 og 1,8 kg. Fra min fjerne fortid som lystfisker husker jeg tydeligt min egen stolthed, når jeg kom hjem med stor fisk, så jeg skyndte mig at tilgive ham hans utidige vækning. Nu har jeg så det forfængelige håb, at jeg må være med, når de to ørreder skal spises!



Lørdag 13/9 2008:
Jeg er irritabel i dag - måske endda lidt mere end det. Jeg tror, jeg er sur. Sur, fordi jeg skulle skifte én af tre pærer i badeværelses-baldakinen over håndvasken. Jeg skiftede den - den virkede ikke. Jeg "mokkede" med den, men uden held. Jeg byttede rundt på ledninger, og intet hjalp. Jeg kørte til supermarkedet for at købe helt nye lamper. De havde ingen, som passede. Jeg kørte til det firma, hvor vi oprindelig havde købt hele møblet. De havde dem ikke længere. Men de havde da transformeren. I min desperation købte jeg den i håbet om, at det var den, der var defekt. Det var det ikke, det viste sig at være én af lamperne. Jeg fik den med stort besvær lavet, hvorpå det hele faldt på gulvet og sprang rundt i badeværelset. Jeg fik det samlet og sat op. Det virkede ikke. Jeg skilte det hele ad igen, og pludselig efter 3 timers besvær og køren rundt duede det. Det, som burde have taget 3 minutter, tog 3 timer. Jo, jeg er sur! Men det varer ikke længe, for nu skal jeg have te.

Fredag 12/9 2008:
Jeg glemte helt at fortælle, hvordan det det gik med min egen madlavning i går, som jeg nævnte det i dagbogen fra onsdag 10/9. "Ja, hvordan gik det dog?" hører jeg dig sige. Jeg vil gerne svare dig, at det gik rigtig fint. Jeg lavede tomatsuppe. Én af mine venner spurgte mig, om jeg lavede den "helt fra bunden". Det kunne jeg ikke svare på, for jeg laver ikke ret meget "fra bunden". Ikke engang svømning. Men hvis han "fra bunden" mente, om jeg selv havde købt kartonnen med suppen i hos vores supermarked, så kan jeg sige, at min tomatsuppe var "lavet fra bunden". Og den smagte iøvrigt fortræffeligt. Der er nu ikke noget som selvlavet mad!

Torsdag 11/9 2008:
Jeg så noget unikt i dag. Jeg cyklede hjem fra Tilst og observerede i Risskov en mandlig stavgænger på omkring 35 år. Ifølge min undersøgelse fra sidste år er det usædvanligt, at 1) det var en mand, og 2) at han var under 40 år. Min undersøgelse viser nemlig, at stavgængere er kvinder, og de er over 40 år. Men det, som gjorde synet af den unge mand endnu mere unikt, var, at han mens han raskt gik afsted svingende stavene i et kvikt tempo, havde en cigaret hængende i mundvigen. Og med mellemrum stod en røgsky op fra ham. "Ja, ja", tænkte jeg. "Alt skal jo ikke gå op i sundhed!"

Onsdag 10/9 2008:
Jeg værdsætter altid en indbydelse til frokost - især når den er afsendt af rare mennesker, som ikke kun kan servere dejlig mad, men som det også er hyggeligt at tale med. Den gode oplevelse havde vi i dag i et af de skønneste sommerhuse, man kan tænke sig. God mad i godt selskab og i skønne omgivelser er uovertruffent! Hvordan mon det skal gå i morgen? Da skal jeg selv lave min mad.

Tirsdag 9/9 2008:
En telefonopringning i dag sidst på eftermiddagen fra en tidligere beboer på den gamle fattiggård i Silkeborg - en fyr, der boede der samtidig med jeg selv, bragte mig på sporet af yderligere et par mennesker, som også boede der på det tidspunkt. Det er så godt at få sådan en opringning. Det er godt for min bog. Nu er der flere, jeg kan tale med om fattiggården, som dog den gang var husvildebolig, og ikke fattiggård. Det blev den blot kaldt til stor gene for vi, der boede der.

Mandag 8/9 2008:
I lørdags bad jeg om hjælp til at svare på det uhyre væsentlige spørgsmål om, hvordan Alexander d. Store tæmmede sin vilde og menneskeædende hest. Min rare søn gav mig svaret: Alexander fandt ud af, at hesten var ræd for sin egen skygge, hvorfor han altid drejede dens hovede op mod solen, og således kunne han tæmme den. Det må have været lidt af et pjok af en hest, bange for sin egen skygge. Jeg har gennem et langt "hundeliv" trænet mange menneskers kropumulige hunde, men aldrig tænkt på at holde deres hoveder op mod solen. Men da vidste jeg heller ikke noget om Alexanders hest, som iøvrigt hed Bukephalos. Tak for hjælpen, søn!

Søndag 7/9 2008:
Det har været en rigtig aktiv dag, startende tidligt i morges med at fejre mellemste barnebarns 11-års førdselsdag. Det egentlige fødselsdags-bud er på næste søndag, da det stakkels barns far ikke var hjemme i dag. Den heldige kartoffel kører et cykelløb i Hamborg, 100 km. rundt i Hamborgs gader med 26.000 deltagere. Hvor ville jeg dog gerne have været med. Jeg var sikkert blevet nr. 25.999, for der er altid mindst én, der udgår, men det ville være fint, for tænk at køre rundt i Hamburgs gader i 5 timer uden anden trafik end cykler. Men det skulle ikke være. I stedet stod den på havearbejde, hækklipning, græsslåning, lugning, rivning, fejning, rygsmertning, stivbening og en masse andre -inger. Men nu er det heldigvis overstået for denne gang! Jeg sluttede dagen med at cykle små 30 km. Jeg kørte over alle de nye motorvejsbroer mellem Skødstrup og Lisbjerg og tænk, nu kører der rigtige biler på motorvejen, og det er slut med mine cykelture på den - eller hva'?

Lørdag 6/9 2008:
Under mit besøg hos min gamle soldaterkammerat i Løgstør var jeg så optimistisk at tilmelde mig en "Jeopardy-ring" - en lille gruppe mennesker, som sender hinanden vanskelige faktuelle spørgsmål. I dag modtog jeg de første tre, og ét af dem volder lidt problemer: Alexander den Store havde en hest. Jeg skulle finde dens navn. Det har jeg gjort, den hed Bukephalos. Men jeg skulle også svare på, hvordan den blev tæmmet, for den var vist lidt speciel, bl.a. var den menneskeædende. Så hvis én af mine rare læsere ved, hvordan Alexander tæmmede sin hest, vil jeg meget gerne vide det. Send en e-mail på gr@sport.dk eller skriv på min hjemmesides brevkasse (klik her), så jeg kan dupere folkene fra Limfjorden. Der var nemlig ingen begrænsninger på, hvordan man finder svaret.

Fredag 5/9 2008:













Lige hjemkommet fra en tur til Løgstør, "fordøjer" jeg lige indtrykkene. Den gravede, 4 km. lange kanal er interessant. Den blev indviet i 1867 af Frederik VII og er opkaldt efter ham. Den var vigtig, fordi det var farligt at sejle ude i fjorden p.gr. af en sandbanke, der hav anledning til mange grundstødninger. Jeg cyklede hele turen langs kanalen fra havnen, hvor også museet er (billede t.v.), og ud til modsatte ende med de to boliger for datidens "kanal-betjente" (billede t.h.).
Den væsentligste årsag til besøget i Løgstør var dog at besøge "82 Kruse", min gamle soldaterkammerat fra Langelandsgades Kaserne i 1964. Hvor var det godt at møde ham og hans søde kone. Det nød både Else og jeg. Vi fik opfrisket en del historier fra vores soldatertid og - tror jeg - ikke til den helt store gene for vore ægtefæller! Jeg har dog ikke turdet spørge!
PS: Kl. 13.42 i dag var det nøjagtigt 3 år siden, jeg holdt med at ryge. Det er jeg da lidt stolt af.

Søndag 31/8 2008:
Jeg var i dag til en dobbelt 65-års fødselsdag med fortræffelig mad og hyggelige mennesker. Jeg var så heldig at komme til at sidde ved siden af en ekspert i mange blomster - ikke mindst i clematis. Dem aner jeg intet om, og de interesserer mig slet ikke. Men hvad, der interesserede, var, at han også var rutineret svampejæger. Og det interesserer mig, for de kan spises og smager vidunderligt. Denne svampe-mand kunne med få ord fortælle mig om forskellen på rørsvampe og lamelsvampe, om giftige og ugiftige svampe, en viden, som en mand på særdeles dårlig vis forsøgte at formidle på TV forleden aften. Jeg var mere uvidende efter hans forklaring end før. Men nu trængte det ind. Min bordfælle gjorde sig ovenikøbet den ulejlighed at gå ud i den meget nærliggende skov og skære eksempler på svampe. Hvor er det skønt at møde engagerede og vidende mennesker, der nyder deres hobby og gerne fortæller vi ignoranter om den.

Lørdag 30/8 2008:
Jeg tager lige min mest nonchalante attitude på og fortæller, at jeg i dag har cyklet 112 km. - lige nøjagtigt og sammen med min bror. Det var fint nok, men det, som var endnu bedre, var, at turen gik rundt om Mossø ved Skanderborg. Smukkere rute skal man lede meget længe efter. De mange bakker føltes ikke besværlige overhovedet, når man bare tog sig tid til at nyde udsigten. Og der er mange og lange bakker. Jeg kunne nemt finde på at køre den samme tur en gang mere. Alene for at gense den hyggelige by Boes med dens mange krogede sving og stråtækte bindingsværkshuse. Det var turen værd. Men naturligvis også de mange muligheder for at kigge ud over den solbeskinnede Mossø.

Fredag 29/8 2008:
Da jeg i morges lå i min seng og overvejede at stå op inden for en overskuelig fremtid, kom jeg til at tænke på, hvor svær en overvejelse det egentlig er. Pludselig kom jeg i tanker om en "flue" af Storm P. To vagabonder ligge på græsset en tidlig morgen. Den ene siger: "Nu står solen op". Og den anden svarer: "At den gider!" Storm P fortalte også om en mand, at han havde det ligesom solen. Han stod langsomt op, og ved middagstid var han helt oppe.

Torsdag 28/8 2008:
Der findes gode dage - og der findes rigtig gode dage. I dag har været én af sidstnævnte. Jeg tilbragte den iblandt gamle arkivalier på Silkeborg Bibliotek, og jeg sad der i 5 timer helt uden afbrydelse venligt hjulpet af Lis, min aldrig svigtende hjælper på Lokalhistorisk Arkiv. Naturligvis søgte jeg efter nye kilder til min bog om fattiggården. Det var så spændende, at tiden fløj afsted, og pludselig skulle jeg hjem. Jeg opdagede det kun, fordi jeg med et blev meget sulten. Ellers havde jeg siddet der endnu.

Onsdag 27/8 2008:
Dette skrives i stor fysisk smerte, en smerte der fremkom som følge af vejret. Hør blot: Jeg ville egentlig have cyklet en lang tur, men valgte at blive hjemme p.gr. af regnen. Det skulle jeg aldrig have gjort. For straks mindede Else mig om det dèr sofabord, der skal afslibes. Og det blev det så. Og det gør ondt nu - det var hårdt og smertefuldt for min gamle ryg og gamle arme. Nu kunne det tænkes, at nogen kunne fine på at bruge ordet "tudefjæs" om mig. Til det er der kun at sige, at det er mennesker helt uden empati. Og så skulle de iøvrigt selv ta' og prøve at afslibe et bord ned gennem to lag maling og langt ned i træet. Så vi' de lære det, vi' de!

Tirsdag 26/8 2008:
Sommetider overraskes man af en morsom kommentar eller et ditto spørgsmål og griner først lidt efter. Det oplevede jeg, da jeg på cykel var på vej til Moesgaard. Jeg mødte én af mine bekendte, stoppede, og vi talte lidt sammen. Da jeg ville fortsætte spurgte han: "Hvor skal du hen?" "Til Moesgaard", svarede jeg. "Nå, er du blevet ferieafløser for Grauballemanden?" Der gik lige et sekund eller to, inden jeg helt forstod. Men ser jeg da så gammel ud?

M;andag 25/8 2008:
Jeg har poleret vores bil i dag. Jeg har udskudt det i mange uger (måske endda måneder), men nu tog jeg mig sammen. Grunden til min tøven med at iværksætte operationen, var, at jeg ikke har poleret en bil i mange, mange år, og jeg erindrede det som noget fantastisk anstrengende med en voks, der ikke var til at gnide på eller gøre blank bagefter - forbistret besværligt. Jeg tog helt fejl. De moderne polermidler, som Else havde købt, er meget nemme at arbejde med. En hurtig påsmøring - en hurtig efterpudsning. Det hele tog under en time. I min erindring burde det vare en hel eftermiddag. Men sådan er det ikke længere. Veltilfreds bar jeg klude og polermiddel ind og opdagede, at midlet, jeg havde brugt, er beregnet til skibe. Men selv om det var godt og hurtigt at arbejde med, gik jeg kun nødigst i gang med Queen Mary.

Søndag 24/8 2008:
I min skoletid fik jeg af min dansklærer nøje indprentet betydningen af, at "som" og "der" viser tilbage til det umiddelbart foranstående navneord - og ikke andre. I min tid som dansklærer forsøgte jeg at give mine egne elever samme indsigt. Jeg håber derfor ikke, at det er én af mine tidligere disciple, der indrykkede følgende annonce: "Søges: En person, som kan passe heste, som ikke ryger eller drikker."

Lørdag 23/8 2008:
Jeg håber, at mine læsere har det på samme måde som jeg med synkronsvømning. Jeg finder det er totalt latterligt. Så hvis du ikke har det sådan, så stop læsningen her.
Til morgen endnu mens jeg kraftigt overvejede at stige ud af min seng og for en særdeles sjælden gangs skyld havde tændt fjernsynet i soveværelset for at høre om den spanske protest i sejlsport, kom jeg til at høre to kommentatorer, der skulle viderebringe medaljeoverrækkelsen i synkronsvømning. Den ene var Anders Lund Madsen, og så kan man sikkert regne ud, at det endte i en lang, ironisk kommentar. Det var faktisk hylemorsomt, men ikke, hvis man holder af synkronsvømning. Der var mange bidende og vanvittige udtalelser om det, der passerede.
De fortalte også, at da Spanien havde fået sølv i synkronsvømning, måtte man forvente en protest, men da afstanden til vinderne var alt for stor, opgav spaniolerne at protestere mod dem, men valgte i stedet at protestere mod nummer 4 og 5.
Synkronsvømmeforbundet har næppe smilt meget ad de morsomme kommentarer.

Fredag 22/8 2008:
Jeg har haft en god dag af den ene grund, at mit ældste barnebarn Katrine (14 år, 8. klasse) kom og besøgte mig for at jeg skulle hjælpe hende med nogle lektier. Jeg var så heldig, at det drejede sig om England under den industrielle revolution og om Dronning Victoria. I netop disse emner føler jeg mig velbevandret, hvorfor jeg kunne fortælle af karsken bælg. Men vigtigst: Hun kunne da vist lide at lytte til "den gamle mand" og hans udlægninger. Det var rart igen at føle sig en lille smule som "lærer". Ud over det har hun i dag som 1 ud af 4 fået syv i diktat. Det skal siges, at ingen fik over syv. (Hvilket gør hende til en af de bedste stavere i klassen). Lidt pral skulle der med!

Torsdag 21/8 2008:
I dag er en rigtig spændende dag for mig. Jeg skal i aften deltage i en historisk byvandring i Silkeborg i netop den bydel, hvor jeg boede for 55 år siden på den gamle fattiggård - den, som jeg er ved at skrive en bog om. Det bliver spændende at høre, hvad museets folk kan fortælle om området og især om fattiggården. Jeg glæder mig meget.

Onsdag 20/8 2008:
Min brors firma udgiver blandt mange andre ting tidsskriftet "0-14" for pædagoger omhandlende børn i nævnte alder. Det udkommer 4 gange om året, og efterårets hæfte får titlen "Børns humor" og skal handle om, hvordan man kan anvende humoren i det pædagogiske arbejde. Blandt andet omtales en del morsomme historier, som børn fortæller hinanden. Jeg kan ikke lade være med at gengive én af dem: Bananen, æblet og pæren er på diskotek. Pludselig siger æblet til bananen: "Hvorfor bliver det dog så mørkt?" "Det er fordi pæren er gået ud", svarer bananen!

Tirsdag 19/8 2008:
Jeg er modstander af høje benzinpriser. Derfor har det glædet mig, at de er faldet på det sidste. Men hvem skal vi takke for denne kendsgerning? En amerikansk bønnegruppe har ifølge TV2 taget æren, idet gruppen siden april har mødtes ved Shell stationer og opsendt mange bønner om lavere priser. Og det lykkedes. En gallon (3,8 l.) er faldet fra 4$ til 3,80$. Må jeg venligst foreslå, at vi betaler rejsen for denne gruppe hertil, så den kan mødes ved vores skattekontor og bede for lavere skat. Det ville være en god og kristen sag.

Mandag 18/8 2008:
Jeg var hos lægen i dag - mit halvårlige check af blodtryk. Det var fint. Det var det næppe i aftes, da jeg var på stadion og så AGF sende Brøndby hjem med et nederlag. Hvor var det godt at se, og hvor var det spændende. Jeg tror, vi har fået os et fodboldhold. Men det er frustrerende at se en mindre flok Brøndby-fans gå amok efter kampen. Hvor er det dog primitivt. Ganske vist har jeg selv svært ved at leve op til min fars yndlingsmotto "Tab og vind med samme sind", for det er unægtelig sjovere at vinde end at tabe. Men at degradere sig selv til slagsmål falder langt uden for rammerne.

Søndag 17/8 2008:
Storm P skrev engang flg. sætning: "Kys mig sagte, Alvilda, thi jeg bærer sorg".
Jeg siger lige nu: "Tal sagte til mig, thi om 1½ time starter fodboldkampen mellem AGF og Brøndby!" Og jeg vil sidde på lægterne meget nervøs. Mon ikke det går. Vi har to debutanter, som skulle være rigtig gode. Jeg er spændt!

Lørdag 16/8 2008:
På den strækning, jeg cyklede i dag, havde nogen moret sig med at opsætte nogle skilte, som ses til venstre. Hvorfor fatter jeg ikke - jeg var end ikke i nærheden af den fart. Men asfalten var god, og der var næsten ingen trafik. Mødte kun 5 cyklister, 2 kondiløbere, 2 på rulleskøjter og 1 med barnevogn. Heller ikke nogen af dem var i nærheden af fartgrænsen. Fjern dog de skilte!
PS: Så gik den ikke længere. Jeg måtte i gang med at slibe maling af vinduer. Jeg har trukket det, så længe jeg kunne, men jeg fik et vink med en vognstang, da "bestyrerinden" lige så stille og uden at nævne noget gik i gang med at male de tre vinduer, jeg sleb for en månedstid siden. Nu har jeg slebet 3 mere, som hun kan "muntre" sig med. Flere følger!

Fredag 15/8 2008:
Vi er lige kommet hjem efter en særdeles dejlig tur til Svendborg med vores campingvogn. Især var jeg glad for at besøge Fattiggårdsmuseet, hvor jeg var et par gange. Men jeg cyklede også, og som næsten sædvanlig mødte jeg nogle spændende mennesker og faldt i snak med dem. Denne gang var det et ældre ægtepar, som jeg traf ved Vejlerne på Tåsinge nøjagtigt på det sted, hvor jeg for 20 år siden var på jagt nogle gange. De kunne fortælle om området, hvor de havde boet hele deres liv. Jeg spurgte ikke, men vil skønne, at de begge var omkring 85 år. Oven i løbet havde vi fælles bekendte. Hver dag går de hen og sætter sig på en bænk tæt ved deres gård og lige ud til vandet. De kommer der så tit, at nogle flinke beboere har skrevet de tos navne på bænken. Da jeg kom, bød de mig straks at sidde ned, for - som de sagde - det var en offentlig bænk. Og så gik snakken! Hvor dejligt at møde sådanne mennesker.














Fredag 8/8 2008:
På trods af svære muskelsmerter i min venstre hofte blev jeg i dag pålagt opgaven at støvsuge vores bil. Det var ganske vist tiltrængt med et par centimeter jord over en stor del af bunden, men jeg synes, at der godt kunne være taget hensyn til mine ømfindtlige hoftemuskler. Men nej. Nogen hævdede, at når jeg kunne cykle 50-60 km. i går, så kan jeg også støvsuge bilen i dag. Dette synspunkt er uforståeligt og lidt urimeligt, for der er meget stor forskel på de to opgaver.
Desuden har jeg aldrig hørt om en cykelrytter, der skulle støvsuge ledsagebilen.

Torsdag 7/8 2008:
Jeg cyklede til Tranbjerg i dag. Hele vejen derud spekulerede jeg på, hvorfor jeg lige valgte det mål, for Tranbjerg er unægtelig ikke noget specielt. Det eneste svar, jeg kunne finde, var, at jeg aldrig har cyklet til Tranbjerg før. Det er nemlig ved at være lidt vanskeligt at finde passende mål for mine cykelture. Det bliver let gentagelser. Jeg tror, jeg har været overalt inden for en radius på omkring 50 km. fra Studstrup. Jeg savner nye ideer! Men jeg havde en god tur.

Onsdag 6/8 2008:
Vores bank havde indkaldt os til et møde i dag. Ikke nogen bestemt dagsorden, man ville åbenbart blot se os og snakke generelt. Sådanne invitationer fra en bank gør mig mistænksom. Jeg har et sundt og naturligt had-forhold til banker. Enten vil den forsøge at prakke mig et lån på, eller også vil den bebrejdende fortælle, at jeg misvedligeholder mine konti og laver overtræk - især bekymrer sidstnævnte mig, så der var lidt nerver på, da jeg mødte frem. En cowboy ville i min situation have tyllet indtil flere stive whiskier i sig inden for at stive modet af. Det undlod jeg - og heldigvis, for det hele var ikke noget, blot en generel snak om vore konti. Jeg gik fløjtende derfra! Men det var værre end at gå til tandlæge.

Tirsdag 5/8 2008:
Vi har vel alle sukket lidt efter regn i nogle uger, og nu fik vi den - nogle steder altså. Her i Studstrup kun meget lidt, men desværre nok til, at græsplænen skal slås igen. På Anholt skal den sikkert slås med en mejetærsker, for hør blot her: Ifølge DMI, faldt der fra søndag kl. 8 til tirsdag kl. 8 mest regn på Anholt. To nedbørstationer på øen har målt over 100 mm. Mest ved en nedbørstation midt på øen. Her blev det til hele 110,1 mm. Ved havnen var det 101 mm. Regnmængden de to dage svarer til to måneders normale nedbør. Bare øen dog ikke skyller helt væk, for de sælger nogle gode pølser i cafeteriet på havnen!

Mandag 4/8 2007:
Sikken en pragtfuld dag. Vejret har ikke tilladt mig andet end at skrive på min bog og bruge min nye scanner til at indsætte nogle billeder, som jeg nu pludselig kan benytte. Jeg har i den grad nydt at sidde helt alene og skrive og redigere billeder. Nu må jeg vist hellere være lidt mere social og snakke med Else. Jeg er jo så indbildsk at tro, at det vil hun gerne.

Søndag 3/8 2008:
Meget kunne tyde på, at Else har glemt, at jeg skulle slibe maling af vore vinduer. Hun har i hvert fald ikke sagt noget. Det har givet mig tid til at lege lidt med mín nye scanner. Jeg er stadig en smule benovet over, at man blot tager et gammelt foto, putter det i maskinen og vupti har man det i sin computer. Det er da næsten "fagre nye verden".
Blot som et eksempel vil jeg gerne vise et billede med min far fra 1921, da han var 10 år. Billedet er taget ved foden af Kildebakken i Silkeborg, lige ved havnen.
Nogle hævder, at han ligner mig. Måske, men min cykel er lidt smartere!















Lørdag 2/8 2008:
Jeg er blevet skældt ud - meget. Måske var det fortjent, men jeg var for sen til at "fange" situationen. Jeg var på vej ind på en stopfyldt parkeringsplads ved Føtex og stoppede for at sætte Else af, mens jeg ventede på, at en anden bil skulle bakke ud fra sin plads. Derpå kørte jeg ind på den tomme plads, steg ud og modtog en enorm "skideballe" fra en ældre dame i bilen bag mig. Hun rullede vinduet ned og råbte meget højt ad mig. Jeg havde øjensynligt "snydt" hende for hendes parkeringsplads. Et par andre damer, der stod ved siden af, tog del i råberiet, så jeg fik læst og påskrevet. Så meget er jeg ikke blevet skældt ud, siden jeg gik i skole for mere end 50 år siden. Og sikke nogle ord, de kendte. Dem kendte mine lærere i hvert fald ikke!

Fredag 1/8 2008:
Vi har i dag haft besøg af en nevø og hans kæreste. Det var hyggeligt, og snakken gik. Den traditionelle travetur var også god, selvom temperaturen havde svært ved at holde sig under de 30 grader. Til ikke mindst hundenes glæde gik vi til stranden, så de kunne bade. Det var populært. Det er altid en fornøjelse at se en labrador i vand. Man kan ligefrem se, hvor den nyder det - men det gør den såmænd også i januar!

Torsdag 31/7 2008:
Jeg ved godt, det er barnligt. Men jeg kan ikke altid lade være med at indlade mig på en smule væddeløb, når jeg cykler - heller ikke i dag. Især er det fristende på strækningen langs med vandet ved Risskov. Men det er kun sjældent, at jeg trækker mig sejrrigt ud af det. Mine konkurrenter er for unge. Jeg må sige som Sokrates, at jeg er den bedste til at køre langsomt. Jeg er sikker på at vinde, hvis det gælder om at komme sidst.

Onsdag 30/7 2008:
Ved du, hvad der sker, når strømmen i din bil har været afbrudt, som den har været det i min bil i en hel dag? Nej, hvor skulle du dog vide det fra? Men nu skal jeg fortælle dig det. Så virker din radio ikke, og den forlanger en hemmelig kode, for at gå i gang. Og hvor har du lige den kode? Jeg vidste det ikke og ringede derfor til værkstedet, som sagde, at det var forfærdelig besværligt, og iøvrigt var halvdelen af mekanikerne på ferie. Det forventedes, at de ville komme tilbage i næste uge, og så kunne jeg blot komme, og så kunne jeg hente bilen til aften. Men der var dog den lille chance, at nummeret var klistret på undersiden af askebægret, for det var der nogle, der gjorde. Jeg for ud i bilen - og ganske rigtigt. Der sad nummeret, så nu virker radioen igen. En god dag er en heldig dag!

Tirsdag 29/7 2008:
Min bil blev som ventet udskrevet i dag. Men overlægen var ikke helt klar til at slippe den før allersidst på eftermiddagen. En fremmed kirurg, der skulle bistå med at afdreje en skive, svigtede sin tidsaftale, hvorfor indlæggelsen trak ud. Men både bilen og jeg var glade for at slippe derfra, omend det gjorde mere ondt i pengepungen, end jeg havde troet. Men hvad betaler man ikke, for at ens gode ven har overstået en stor operation på bedste vis?

Mandag 28/7 2008:
Jeg har desværre måttet lade vores bil indlægge i dag, og den udskrives først i morgen. Den havde lidt ondt i koblingen og har længe klaget over nogle smerter, der gjorde, at den ikke kunne køre helt så stærkt, som den egentlig gerne ville. Der var ingen smertestillende midler at få. Men dem får jeg også selv brug for, når jeg skal betale. Det løber nemt op over 100 kroner. Og så gør det ondt!

Søndag 27/7 2008:
Det er søndag, det er sidst på eftermiddagen, det er varmt, jeg har cyklet et par timer, jeg har snakket med ét af mine børnebørn, jeg har for første gang med succes "besteget" Vesterskovgårdsvej i Mørke (en ondskabsfuld bakke), jeg er kommet hjem, jeg har fået en kold Pepsi Max, jeg har været i bad. Jeg har det fantastisk. Livet er ikke det værste, man har!

Lørdag 26/7 2008:
Når jeg kører med bus eller tog på fremmede steder, kan jeg sommetider være bekymret for, om jeg nu også er kommet med den rette forbindelse. Men jeg har aldrig skænket det en tanke, når jeg skulle flyve. Det har en walisisk familie, der skulle til Lanzarote på ferie og gik ombord i et fly i Cardiff. Alt virkede tilforladeligt, indtil lige før de landede og stewardessen sagde: "Velkommen til Tyrkiet!" Familien havde ikke tænkt over, at der på deres boarding-kort stod "Bodrum Airport", et navn de troede var Lanzarote Lufthavn. De havde fået udleveret et forkert kort. De rejste tilbage, forhandlede med rejsebureauet og endte på Ibiza i stedet. Forhåbentlig fik de en god ferie!

Fredag 25/7 2008:
I mit arbejde med min bog om fattiggården i Silkeborg læser jeg mangt og meget, der slår mig med forbløffelse og sommetider med  skræk og væmmelse. I dag læste jeg i bogen "Fattiggården" omhandlende Svendborgs gamle fattiggård, hvor der iøvrigt nu er et museum, som jeg skal besøge i august, om landevejriddernes ankomst til fattiggården efter at have valgt stodderkonge på Egeskov Marked hvert år den 3. torsdag i september: "Opsynsmanden kunne berette, at undertiden var de helt lodne af de store grå kropslus, og når man i mange måneder havde fået en ret så ensidig kost: 1/3 norske brystdråber, 1/3 kogesprit og 1/3 hvidtøl - så kunne tøjet undertiden have svært ved at slippe kroppen." Men af kom det! Lignende beskrivelser har jeg fundet for Silkeborg Fattiggård.

Torsdag 24/7 2008:
Lossepladsen måtte i dag modtage adskilligt fra vores matrikelnummer. Det var ikke noget problem for den, men derimod for mig. Jeg har i nogle uger døjet med en muskelskade i hoften, og gårsdagens overdrivelser fik skaden til at blomstre op for alvor. Så det var slemt at læsse bilen og læsse af. Det paradoksale er, at det gør mest ondt, når jeg sidder, eller når jeg ligger, og hvad gør man så i en Tour de France tid siddende foran TV'et, og man også har behov for sin nattesøvn.

Onsdag 23/7 2008:
Egentlig havde jeg sat dagen i dag af til at sidde foran TV'et fra klokken 10 og til kl. 18 for at se Tour de France fra den berømte Alp d'Huez etape. Men jeg tænkte, at når de arme stakler kan køre rundt i 35 graders varme over 3 bjerge i Frankrig, så kan jeg også - blot i Danmark. Jeg valgte derfor en sand "dræber-rute" på 73 km., der gik over Basballe (se billede til venstre med de truende bjerge i baggrunden), Fuglsø, Vrinners og hjem via Rønde. Navnene klinger måske mindre end Col du Galabier og Col de la Croix de Fer og Alp d'Huez, men de kræver lige så meget af mig, som sidstnævnte 3 kræver af de professionelle. Især er bakken op til Fuglsø ond. Jeg har ikke cyklet den før og troede, at jeg var ovre det værste, da jeg ankom til byen. Men jeg blev klogere. Det værste var tilbage i form af en lille og ondskabsfuldt stejl bakke. Den tur vil jeg kun køre igen, hvis jeg ønsker at straffe mig selv. Men en herlig, herlig dag, og jeg nåede hjem og så den sidste time af Touren.

Tirsdag 22/7 2008:
Dette er, hvad der blev tilbage af et træ i Studstrup. Sig så ikke, at vi ikke er med på noderne. Vi ligger for langt ude på landet til at modtage TDC-TV og kabel-TV, men hvad angår det skulpturelle er vi helt på toppen.










Mandag 21/7 2008:
At have børnebørn på ferie er en god opfindelse. Lige nu bor den yngste hos os. I dag cyklede vi en tur alle tre, og som altid til lystbådehavnen, hvor vi købte en is og satte os og kiggede lidt på bådene, hvorpå vi kørte hjem. Ved indkøbet af isen i dag havde barnebarnet lidt svært ved at beslutte, hvilken is hun ville have. Jeg spurgte, om hun måske hellere ville have pengene, men det kunne der ikke blive tale om: "Vores cykeltur er ikke den samme, hvis vi ikke får en is!" lød det fra den håbefulde. Jeg gav hende ret og straks besluttede hun sig.

Søndag 20/7 2008:
Til mit store held har Else i dag ikke én eneste gang nævnt, at jeg skulle slibe vinduer af. Hun har dog næppe glemt det, men har nok syntes, at jeg fortjente en hviledag. Jeg har ikke turdet spørge. Jeg vil sove uroligt i nat i spændingen, om hun kommer i tanker om det i morgen. Måske kan min ryg redde mig. Jeg synes, den gør lidt ondt, og det kan nemt blive værre i nattens løb - har jeg hørt!
PS: Desværre slog min optimisme ikke til. Vi tabte 3-1 til Randers. Jeg har en god bekendt, som er inkarneret Randers-fan. Det bliver ikke sjovt.

Lørdag 19/7 2008:
Min kone og min søn har nægtet mig enhver adgang til maling og pensler. De har erklæret mig uegnet til at omgås sådanne med den begrundelse, at jeg maler ved siden af og klatter på fliserne nedenunder. Jeg synes ellers, jeg gør mig umage, men de har nok ret - og det er jeg da vældig ked af. Til gengæld er jeg fundet egnet til at administrere afslibningen af den gamle maling. Den opgave ligger hos mig, og jeg forstår så inderligt, hvorfor de lige netop giver mig den, for det er da et træls stykke arbejde. Jeg nåede i dag 4 ud af 15 vinduer, så jeg er færdig lige før jul!

Fredag 18/7 2008:
I dag købte jeg den nye fodboldsæsons første billetter til første hjemmekamp lørdag den 26/7. Det bliver spændende at komme i gang igen, selv om optimismen faldt i går, da den nyindkøbte angrebsspiller Nando Rafael blev skadet og er tvivlsom til morgendagens udekamp mod Randers. Men lad os nu ikke tage sorgerne på forskud, jeg har jo lovet mig selv at bryde mit gamle mønster og blive optimist (se dagbog for 5/2 2008 på denne side allernederst). Så vi vinder garanteret de første 3 kampe - og flere til!

Torsdag 17/7 2008:
En af mine gode apportør-venner har i en E-mail i dag antydet, at fotografiet af min kilometertæller (25/6) var et fup-foto. Jeg skulle ifølge beskyldningerne have manipuleret tallet på 118,56 km. frem uden at have kørt dem. Det er en helt grundløs beskyldning. Hvordan får nogen dog sådanne tanker? Derimod vedgår jeg at have taget doping på turen. Men jeg blev ikke testet. Helt så godt gik det ikke i dagens Tour de France med en rytter. Han blev testet, og pludselig var både han og hele hans hold ude. De er blot ikke snu som jeg. Jeg cyklede godt 50 km. i dag, godt pumpet op med både det ene og det andet, men heldigvis var der igen ikke nogen efterfølgende test.

Onsdag 16/7 2008:
Det har været en skuffelsens dag. I lang tid har jeg glædet mig til, at TDC skulle komme og indlægge såkaldt "TDC-TV", en smart lille boks, der giver digitalt billede, lige nøjagtigt de kanaler, jeg gerne vil have, med indbygget optagemuligheder - og ikke mindst til en pris meget lavere, end det jeg for tiden betaler for "Viasat" og "Canal Digital". Ca. 700 kroner om måneden betaler jeg, i virkeligheden helt vanvittigt. Desuden kunne jeg have sluppet af med TV-antenne og to paraboler på gavlen. Min opgave i dag var blot den at vente på, at teknikeren skulle ringe og melde sin ankomst. Han ringede også, men blot for at fortælle, at han alligevel ikke kom. Det kunne ikke lade sig gøre at give mig "TDC-TV", havde man fundet ud af, da "jeg bor for langt væk fra centralen". Kunne de dog ikke have fundet ud af det noget før? Jeg havde forlængst modtaget regning og TV-boks. Det er dyrt at bo på landet!

Tirsdag 15/7 2008:
Det er en interessant betragtning, at jo ældre man bliver, des mere fylder minderne i ens tankegang. Eller måske er det blot sådan, at jo ældre man er, jo flere minder har man. Under alle omstændigheder havde vi i dag besøg af min svoger og svigerinde fra Silkeborg. Det var mægtig hyggeligt, og selvfølgelig faldt talen på gamle dage i vores fødeby. Jeg finder det spændende, at når et navn på en person, som man ellers havde glemt alt om, bliver nævnt, da kan man huske en masse. I dag var det en tidligere skolekammerat, som jeg ikke har set siden 1956, der "dukkede op". Min svoger nævnte i samtalen hans navn, og straks stod han klart i min hukommelse. Heldigvis slettes ikke alle spor.

Mandag 14/7 2008:
Min svoger spurgte mig i går, hvorfor jeg ikke var med i "Tour de France" i år. Forklaringen er enkel: Jeg havde jo ferie de første 4-5 dage. Men spørgsmålet inspirerede mig til en god cykeltur i dag. Jeg ved da godt, at de dernede i dag kørte op ad et par småbjerge, heriblandt Hautacam. Og hvad så? Jeg kørte rundt om Brabrandsøen og Årslev Engsø. Og det er langt og anstrengende - ca 65 km. På billedet kan man se bjergene i det fjerne. "Gå hjem og vug, Sastre, Schleck og alle I andre!"





Søndag 13/7 2008:
Der er mange små og store ting, jeg gerne ville fortælle om vores nys overståede ferietur. Der er ikke plads til dem alle, men én lille én skal dog med. På en cykeltur så jeg nedenstående vejskilt:













Når man ser vejen med navnet "Langthjemvej" til højre, forstår man måske bedre. Det var "langt ude på landet" mellem Elling og Ø. Holmen ved Frederikshavn. Der var langt hjem!

Lørdag 12/7 2008:
Jeg har i dag gjort, alt hvad jeg kunne for at undgå fysiske anstrengelser, og de lykkedes. Men jeg måtte tage metoder i brug, som jeg ikke har benyttet mig af i år til nu: Jeg så Tour de France. Det er en god metode, for øjnene faldt lige så stille i, og jeg sov som et barn. Det var herligt, så jeg vil prøve igen i morgen!

Fredag 11/7 2008:
Vi er lige vendt hjem fra ferie i Frederikshavn - og sikken én det var. Den var helt perfekt, også vejrmæssigt. Vi har nydt den af mange grunde: Tempoet var vores, vi så det, vi gerne ville se, vi havde besøg af gode venner, vi cyklede, vi spiste, når det passede os. vi spiste god mad med god vin, jeg cyklede ekstra lange ture, vejret var perfekt, alt var perfekt. Det var én af de ferier, men drømmer om. Den eneste fejl var, at tiden gik alt for hurtigt. Jeg ville ikke med hjem og forsøgte at gemme mig hele formiddagen, men blev fundet af "guiden" i form af min søde hustru. Hvor jeg dog glæder mig, til vi skal afsted igen!

Mandag 30/6 2008:
Jeg har længe og med god grund brokket mig over de tårnhøje benzinpriser, men om jeg ville gå lige så langt som nedenstående beretning fra TV2 er dog tvivlsomt:
"De stigende benzinpriser er til stor frustration for bilejere. Men for en tysk mand kammede frustrationen over, da han i stedet for at hælde benzin i sin BMW hældte det ud over bilen og satte ild til den. Da brandvæsnet nåede frem, var bilen helt udbrændt. Den 30-årige arbejdsløse tysker forklarede politiet, at benzinpriserne var så høje, at han ikke havde råd til at køre i bilen, og så syntes han lige så godt, han kunne brænde den af i protest."
Det er en dyr måde at skille sig af med bilen på - med de benzinpriser!

Søndag 29/6 2008:
Vores datter og jeg havde god lejlighed til at sludre i bilen på vej til og fra Fredericia i dag. Vi skulle afhente havemøbler. Talen faldt på vejr-varsler, og hun kunne fortælle, at det siges, at hvis skaderne bygger deres rede lavt i træerne, så bliver sommeren våd, og den bliver varm, hvis de bygger højt. Jeg har ikke selv tjekket det, men de må bygge højt i år med den start, vi har haft på sommeren. Denne varsel kendte jeg ikke. Af skade bliver man klog!
Vil nogen venligst undersøge skaderedernes højde!

Lørdag 28/6 2008:
Jeg elsker at blive inviteret på frokost - ikke mindst fordi man har en hel eftermiddag foran sig, og maden er god og selskabet hyggeligt - som det var det i Æbeltoft i dag. Blot har jeg den svaghed, at den ene mundfuld tager den næste med sig. Kort og godt: Jeg spiser lidt for meget. Godt, at jeg kan tåle det! Og ih, hvor jeg nyder det!

Fredag 27/6 2008:
Siddende stille og rolig foran computeren travlt beskæftiget med min bog bliver jeg i eftermiddag pludselig "akut" kaldt ud til en transport af en motorbåd til det allernordligste Djursland. Vores søn var taget på fisketur og havde helt glemt, at ovennævnte motorbåd, som han havde lånt, skulle leveres tilbage til ejermanden i dag. Hvad gør "farfar" da? Han rejser sig fra computeren, afhenter båden og transporterer den med hjælp af en GPS til et sommerhus langt uden for lands lov og ret. Nå, skidt! Ejermanden er en hyggelig fyr, som jeg har trænet hund og gået på jagt med, og jeg nød både turen og sludren med motobådsejeren - glad for, at jeg kunne hjælpe.

Torsdag 26/6 2008:
Hvad børn dog finder på. En kinesisk mor er blevet anholdt, efter at hendes seksårige søn og otteårige datter klatrede ud af deres hjem på 34. etage og forsøgte at glide ned ad nedløbsrøret. Deres mor havde låst dem inde på værelset, mens hun sov.Forfærdede beboere så børnene uden på højhuset. Naboerne trak pigen ind i sikkerhed, da hun nåede 28. etage, mens drengen nåede ned på 25. etage. Moren, der indrømmede, at hun sov, da børnene tog på klatretur, blev anholdt og mistænkes for vanrøgt. (iflg. TV2).

Onsdag 25/6 2008:













YES, jeg gjorde det - slog min distance-rekord på cykel, 118,58 km. Den gamle var på 115,73 km. Det skete på en helt vidundelig cykeltur med udgangspunkt i Silkeborg, hvortil vi nåede med toget. Dernæst på cykel ad den gamle Randers-bane til Langaa og derfra hjem via Houlbjerg, Hammel, Frijsenborgskoven og Hinnerup.
En særdeles perfekt dag. Vejret var velegnet med høj sol og meget lidt vind.Jeg kunne have kørt meget længere, hvis det ikke var fordi jeg fik så forbistret ondt lige der hvor kroppen møder sadlen.
Jeg skal ikke cykle i morgen!









Tirsdag 24/6 2008:
Nu skal alle belæres: Højtiden "sankthans" eller "Sankt Hans" er det fordanskede helgennavn for Johannes Døberen, der skulle være blevet født den 24. juni. Den 24. juni kaldes derfor sankthansdag (Skt. Hans' dag), og eftersom man i nordisk tradition afholder højtider aftenen før, fejres sankthansaften den 23. juni, ligesom juleaften holdes dagen før Juledag.
Dagen i dag er også særlig derved, at det er 85 år siden Radioavisen første gang sendtes over Lyngby Radio, og Valdemar Atterdag blev konge af Danmark for nøjagtigt 668 år siden.
Man lærer meget på min hjemmeside.

Mandag 23/6 2008:
"Sankt Hans heksen optræder først i mellemklasse-miljøer, blandt skolefolk og på seminarier."  Sådan læste jeg til min store overraskelse i dag på hjemmesiden "Sankt Hans". Det var omkring 1900. Det er dog forfærdende, hvad lærerstanden roder sig ind i. Godt, jeg ikke vidste det, da jeg var aktiv i jobbet. Måske derfor oprettedes "Lærerstandens Brandforsikring". Jeg vil tænke lidt over det, når jeg ser bålet i aften.

Søndag 22/6 2008:
Jeg har ofte ønsket, at alkymi var én af mine muligheder for at "score kassen". Men jeg aner intet om det. Så har jeg overvejet falskmøntneri. Det er nemmere med de fantastiske scannere og kopimaskiner, vi har. Jeg læste i dag i "Søndagsavisen" med interesse om en falskmøntner, der afslørede, at man kan slippe godt afsted med det. Hun fik vekslet en 20-pund seddel til mindre  sedler uden problemer - og det selv om hendes hjemmelavede seddel var forsynet med et billede af julemanden og hans rensdyr. Det blev ikke engang betragtet som falskmøntneri. Bøden lød på 100 pund. Det bør næsten prøves - med et billede af min hund og mig selv!

Lørdag 21/6 2008:
Dagen i dag hedder "Albanus", opkaldt efter en præst, som blev sendt rundt i Europa for at kristne. Som "tak" for dette blev han halshugget omkring år 400 i Mainz, da nogle vandaler plyndrede kirken.
Men dagen i dag er også årets længste dag - og korteste nat. Hvis man ville have hele dagen med, skulle man stå op klokken 4.30 og ikke gå i seng tidligere end 22.11. Jeg valgte at stå op lidt senere og vil uden tvivl også gå i seng lidt senere.
Men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis det var blevet mørkt lidt tidligere, kunne Albanus måske have undsluppet! Men så var han ikke blevet kendt for nogetsomhelst.

Fredag 20/6 2008:
Jeg blev i dag gjort opmærksom på en hjemmeside, der hedder "Avisbøffer". Sådan nogle elsker jeg og giver lige et par eksempler:
"Dagens menu: Kalkun 70-, Kylling 65-, Børn 30-".
"Ældre dame eller herrecykel købes billigt".
"Damerester fra 15 kroner".  (Skilt i Bilka)
"Udtalelser fra et øjenvidne tyder på, at en person menes at være gerningsmanden".  (J-P)
Læs flere på: http://www.ambassen.dk/ord/avis.php. Klik på den - og den springer ud.

Torsdag 19/6 2008:
En god, gammel ven har jubilæum i dag. 30 år. Hans navn er kendt over den ganske verden, mest for en særdeles veludbygget dovenskab og foragt for mindrevidende - ikke mindst hunde og mennesker, og han elsker lassagne.
Når jeg ydermere fortæller, at han om sig selv hævder, at han ikke er overvægtig men understor, og et af hans valgsprog lyder: "Lykke er at hvile sig på et varmt TV-apparat" (han er ikke begejstret for fladskærme), er vist kun de allerfærreste i tvivl om, at der er tale om katten Garfield. 30 år fylder han i dag. Tillykke! Og gid, at det må gå ham vel.
"Der må være mere i tilværelsen end at æde, drikke og sove. Men jeg håber det ikke!"
"Hvis Deres hund fælder, så dyp den i fernis!"
"Et veldækket bord er som et maleri af Rubens. Det smaget blot en del bedre!"

Onsdag 18/6 2008:
En cykeltur uden én eller flere oplevelser findes ikke. I dag var jeg så heldig først at møde en jævnaldrende dame, der har et pensionist-job som gartner/graver ved Elev Kirke. Hun var hyggelig at tale med, og jeg hørte lidt om hendes familie - en meget sød dame - og aktiv i en rimelig høj alder. Senere på ruten ved Grundfør så jeg en lille flok kreaturer af en race, jeg ikke kan fortælle. Er det jersey? Men de hyggede sig i varmen, og såvidt jeg kunne se, var der både mor, far og børn. Især var far en stor f(t)yr!




Tirsdag 17/6 2008:
Jeg læste i dag følgende lille hændelse på TV2:
I USA kunne en 33-årig mand, som var anklaget for spirituskørsel, ikke få et lift til retten, så han begyndte at gå. Stephen Shoemaker skulle møde klokken 9:30 for at modtage sin dom. Men da han hverken har kørekort eller bil, begyndte han at gå i over 30 graders varme fra Shippensburg til retten godt 40 kilometer væk. Han nåede frem omkring klokken 15:30 efter at have været forbi et hospital og blive behandlet for dehydrering. Dommeren nåede at udstede en arrestordre, da Shoemaker ikke dukkede op til tiden. Shoemaker har fået ny tid i juli og fik desuden et lift hjem af en venlig politimand.

Mandag 16/6 2008:
Jeg var hos min tandlæge i dag - ham, som jeg har forbudt at gå i sandaler. Men han er en højt kvalificeret tandlæge, som for et par år siden introducerede begrebet "erosion" for mig, altså om tænderne. Han hævder, at med alderen "eroderer" vore tænder, og det er sikkert rigtig nok, men ikke ærlig rart. I dag blev jeg informeret om noget andet af ham. Tænk sig, nerverne i tænderne "trækker sig langsomt tilbage". Det vidste jeg ikke, så modig som jeg jo er, fik jeg boret UDEN bedøvelse. Det er mange år siden, det er sket. Men da havde nerverne jo heller ikke indledt deres retræte, som de har nu. For god ordens skyld skal jeg sige, at  det ikke gjorde det mindste ondt. Jo, jeg har en god tandlæge, der kan fjerne smerter med lidt information.

Søndag 15/6 2008:
Jeg læste i dag følgende: "Det betaler sig altid at smile om morgenen, for senere på dagen har man måske ikke lyst"! Påstanden er forkert - i hvert fald for mig. Jeg har meget mere lyst til at smile om eftermiddagen og om aftenen, end jeg har det om morgenen. Jeg har det da udmærket om morgenen, men jeg synes, at sommetider har smilene en tendens til at stivne - i hvert fald hvis man endnu ikke har fået sin morgenmad.

Lørdag 14/6 2008:
Jeg har modtaget en trussel i dag - fra min kone. Efter at jeg med meget stort møje havde afsluttet klipningen af min hæk og stod og betragtede resultatet, erklærede den søde, at hvis det ikke kunne gøres bedre, da ville hun til næste klipning i efteråret indforskrive en rigtig havemand, så han kunne vise, hvordan en hæk ser ud, når den er klippet lige.
Det er da én af de bedste trusler, jeg nogensinde har modtaget.

Fredag 13/6 2008:
Jeg kan hermed erklære vores stue for færdigrenoveret. Det skete i dag, da den sidste lampe og de sidste el-stik blev monteret. Det hele startede den 14. marts, så på én dag nær tog det 3 måneder, og det er da ikke så galt, når man betænker, hvor meget der er blevet lavet, og det er lavet i min sparsomme fritid. Men godt man har hjælpsomme naboer og familiemedlemmer. Jeg havde håbet på en royal tilstedeværelse her ved færdiggørelsen, men de var vist "anderswo engagiert". Det gør nu ikke så meget, for jeg vil hellere fejre det med Else.

Torsdag 12/6 2008:
Jeg skulle i dag "i embeds medfør" tale med en hel del kommunale pædagogiske konsulenter om et pædagogisk emne, der optager mig, nemlig "Humor i pædagogikken". Det er meningen, at min brors firma skal udsende et temahæfte om emnet. Det bliver spændende. Et udgangspunkt kan være Povl Bjerregaards bog "Børns vitser". Hvis du støder på den, skulle du læse den. Den er meget morsom. Men det var slet ikke det, jeg ville fortælle. Jeg ville gøre en bemærkning om, hvor afsindig vanskeligt det er at komme i forbindelse med de nye kommuners receptioner og dernæst, når det langt om længe er lykkedes, da at blive stillet videre. Jeg har en meget kraftig fornemmelse af, at kommunerne hader at blive kontaktet på telefonen. Du skal i hvert fald væbne dig med en enorm tålmodighed og lytte på alskens "muzak", mens du venter. Det må kunne gøres bedre!

Onsdag 11/6 2008:
Jeg blev i dag efterladt meget spændt ventende på min kone uden for et nærliggende supermarked. Spændingen skyldtes udelukkende, at jeg havde overladt hende mit Dankort, og jeg ved lidt om, hvordan hun kan banke nogle tal igennem. For at fordrive tiden havde jeg tændt for Radioavisen klokken 14, der som sædvalig afrundedes med en vejrudsigt. Hvad der ikke var sædvanligt, var, at speakeren sluttede med at meddele: "Resten af dagen vil der være ustadigt vejr med skyger og byer."  Den forstod vi alle. Hvor jeg dog oplever meget!

Tirsdag 10/6 2008:
Jeg købte billig benzin i morges - 10,55 kr. pr. liter. Tænk, at det skulle komme dertil, at 10,55 kr. er en lav pris. Min nevø har foreslået, at vi forbrugere kunstigt fremkalder en benzin-krig ved totalt at undlade at handle ved 2 bestemte selskaber, f. eks. Shell og Statoil. Hvis disse to ikke sælger bare én liter benzin i en uge, så starter de en priskrig - og det er det, vi ønsker.
Da jeg kørte hjem i eftermiddag, kostede benzinen 11,65 kr./l. Til den pris tør jeg næsten ikke lade bilen stå i en åben carport.

Mandag 9/6 2008:
Jeg er gerne med i flere motions-cykelløb. Men der er ét, som jeg næppe ville deltage i. Det løb af stabelen i København i lørdags, "World Naked Bike Ride". Deltagerne cyklede splitternøgne gennem Kø­benhavn. Grunden til at jeg ikke vil deltage er, at der er alt for langt til København. Else vil heller ikke have at jeg kører med, for man må vist ikke engang have styrthjelm på!

Søndag 8/6 2008:
Sammen med 8 andre nogenlunde jævnaldrende kørte jeg i dag det traditionsrige "Tour de Mols" for 6. gang - et motionsløb, der starter med en sejltur over bugten til Skødshoved. Derfra cykles de omkring 35 km. hjem. Vejret var med os, og alle gennemførte i flot stil. Vi giver os altid god tid, spiser, drikker en masse vand, snakker og nyder turen.





PS: Jeg synes lige, jeg vil nævne, at en gang i dag rundede min hjemmeside 100.000 besøgende siden dens start i 2005 - reelt dog den 9/1 2006, da jeg først fra den dag rigtig lærte at redigere den. Jeg er lidt stolt af tallet, og min ubændige nysgerrighed påbyder mig at spørge, om nogen med sikkerhed kan fastslå, at "det var mig, der var nummer 100.000". Jeg vil gerne vide det. Skriv i "Min brevkasse" eller send en e-mail.

Lørdag 7/6 2008:
Den opmærksomme læser vil erindre, at jeg i torsdags knækkede min sadel. Fra dette "knæk" savnedes en lille "metal-dims", som jeg gerne ville have igen til en anden gang. Jeg cyklede derfor til "gerningsstedet" for "knækket" og gik med hovedet bøjet mod jorden frem og tilbage over en strækning på ca. 100 meter tre-fire gange, midt i et villakvarter. Hvad beboerne tænkte om den ældre herre, der krumbøjet vandrede frem og tilbage på deres vej, ved jeg ikke. Men nogle må have tænkt underlige ting om mig. men det er der måske mange andre, der også gør. 
Jeg fandt desværre ikke "dimsen".

Fredag 6/6 2008:
Jeg var i dag til et jubilæum, som det er meget få beskåret at fejre. Min svoger havde 60-års jubilæum (seksti) som aktiv bestyrelsesmedlem, leder og fodboldtræner i Silkeborg Idrætsforening. Det er så imponerende. Formanden for SIF brugte en del af sin tale til at opremse nogle af de poster, min svoger har haft - og det var så mange, at alle opgav at tælle. Her er et eksempel på den frivillige leder, der virkelig vil noget med det, og som bliver ved. Han var 13 år, da han første gang var træner for et lilleputhold - imponerende. Nu er han 73.


Torsdag 5/6 2008:
Min cykel "driller" mig for tiden. I søndags knækkede kæden, i dag knækkede sadlen. Ja, jeg bryder sammen og tilstår. Det skyldes min for høje vægt. Når jeg er så tung, så knækker sadlen, og hvis jeg ikke cykler og dermed taber mig, så bli'r sadlen ved med at knække, og så taber jeg mig ikke, og så knækker sadlen igen, og så..... Ja, der kan siges meget sludder på få linier. I morgen skal jeg påny møde den hyggelige cykelsmed i Hornslet, for på søndag skal jeg cykle med i "Tour de Mols".

Onsdag 4/6 2008:
Jeg har altid syntes godt om små sætninger, der på én eller anden måde "sætter noget på plads", udtrykker noget kort og præcist. Jeg tror, interessen startede med Storm P's "Fluer". Men i går aftes var jeg på besøg på yngste barnebarns skole og så der en plakat, der "reklamerede" for latteren. Det synes jeg er en god ide. Lad os grine noget mere. Ud af de mange sentenser husker jeg følgende tre: "Latter er indre jogging", "Latter har ingen udenlandsk accent" og "Latter er et beroligende middel helt uden bivirkninger".

Tirsdag 3/6 2008:
Jeg har i mange år forsøgt at lære reglerne for base-ball ved at se nogle kampe på TV. Men jeg har måttet gve op. Det virker for indviklet, bortset fra det med at slå og løbe. Men så i dag, da vi i en pause i min brors firma sad og talte sammen, kundgjorde min gode makker gennem 3 år, at han da godt kendte reglerne. Den lod jeg ikke gå forbi, så pausen blev lidt længere end beregnet, og nu kender jeg reglerne meget bedre og kan følge med på TV. Reglerne er "knudrede", men bed mig lige en dag om at forklare dig reglerne for cricket, så ved du, hvad "knudrede" regler er.

Mandag 2/6 2008:
Da jeg var dreng og ung mand, og min cykelkæde sprang, som det skete for mig i går, kørte jeg til cykelsmeden, og han skiftede den for et mindre og passende beløb. Og så var den ikke længere. Den går ikke mere. Nu skal næsten hele cyklen skiftes. I hvert fald skal samtlige bageste 8 tandhjul, to små gearhjul, den forreste klinge, begge pedalarme og naturligvis kæden udskiftes for et upassende og højt beløb - 1.300 kroner måtte jeg "bløde", og det er da mange for en arm pensionist og meget for en sprungen kæde. Men pyt! Jeg har så meget glæde af cyklen. Jeg ville slet ikke kunne undvære den.

Søndag 1/6 2008:
Af en cykelrytters lidelser: Jeg kørte til Ebeltoft i dag. God modvind, brændte mange kalorier af og indtog desværre lidt flere ved en herlig frokost med en pragtfuld kage til slut. Jeg tænkte, at det gjorde ikke så meget, for jeg skulle jo også cykle hjem. Men ak og ve. Lige nøjagtigt på toppen af bakken i Rønde sprang min kæde, og så var det slut med cykling for i dag. Jeg ringede efter min søde hustru, som fluks afhentede mig. Og kalorierne sidder der endnu. De skulle især have været brændt af på de sidste 15 km. Nu blev det "kun" til 58 af dem.

Lørdag 31/5 2008:
Efter en hidsig times havearbejde i det alt for varme vejr foretrak jeg at gå under tag og få ryddet op på mit værksted. Jeg skal da love for, at det var nødvendigt. Restaureringen af vores stue har krævet flittig brug af værktøj, som ikke blev lagt på plads efter brug. Det er sket nu, og gulvet er fejet. Det hele tog ca. 1½ time med benhårdt arbejde, og nu er det en fornøjelse at komme der igen. Jeg tror, jeg vil ringe efter min hjælpsomme nabo og vise ham det. Det gør jeg lige nu. Han bliver grøn af misundelse. Nu er han gået - også efter 1½ time, og han var grøn.

Fredag 30/9 2008:
Der findes som bekendt mange "bonmoter" om vejret og dets  indflydelse på mangt og meget. Jeg kom i morges tilfældigt til at kigge på den kalender, der hænger lige, hvor jeg indtager min beskedne morgenmad. På maj måned står der: "Er maj for varm, bli'r høsten arm". Så det tegner ikke for godt for bønderne med de maj-temperaturer, vi har - eller for den sags skyld for os allesammen med de priser, der er på fødevarer.

Torsdag 29/5 2008:
Jeg skulle i dag afhente nogle materialer på et større trykkeri i byen. Jeg havde selv afleveret manuskriptet for 3 uger siden, hvilket var første gang, jeg satte mine ben i firmaet. Jeg gik hen til receptionen, og en sød dame smilede til mig og sagde: "Velkommen igen!" Jeg kiggede forundret på hende. Hun kunne huske mig og vidste, uden at jeg sagde noget, hvad jeg skulle have. Hun må have en fantastisk hukommelse, for jeg tør ikke tro, at jeg har gjort et uudsletteligt indtryk på hende. Jeg, der ikke engang kunne huske, at det var hende, der sad der for 3 uger siden.

Onsdag 28/5 2008:
Brabrandstien er spærret indtil 30/6! Der skal laves en ny bro. Her kommer man cyklende i bedste sommerhumør for at blive stoppet af lastbiler, kraner og løstgående arbejdere. Jeg talte med én af dem, som lovede, at den nye bro vil blive flot. Jeg spurgte, om der skulle være nogen indvielse. Han mente, at dronningen næppe kom og klippede et rødt bånd. Han lød ked af det, men smilte glad, da jeg meddelte, at jeg da gerne påtog mig den opgave. Det enedes vi så om.

Tirsdag 27/5 2008:
Når man som jeg er ikke-ryger og har været det i 2 år, 9 mdr., 22 dage, 3 timer og 25 min., så bliver nogle måske lidt fanatiske. Men ikke mig! Jeg opsøger meget gerne rygere, går om i vindsiden og beder dem blæse i min retning, så jeg kan "ryge lidt med". Men sanserne er blevet skærpet, siden jeg stoppede. Lugtesansen er mangefold bedre. Jeg lugter tobaksrøg på stor afstand og lynhurtigt. Det erfarede jeg i dag, da jeg på min cykel var på vej til Århus. En bil med åbenstående vindue overhalede mig (jo, det sker, at en bil overhaler mig). Og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at føreren sad og røg, selvom jeg ikke kunne se det. Min næse fortalte mig det! Stik lige den! 

Mandag 26/5 2007:
Da jeg i går ønskede, at jeg i dag ville være mere aktiv, mente jeg fysisk aktiv. Det har jeg ikke været. Jeg havde store planer om cykeltur rundt om Brabrandsøen og Årslev Engsø samt en lille smuttur til Moesgaard Strand. Men vejret tillod det ikke. Jeg gider ikke cykle i regnvejr. Derfor var jeg mentalt aktiv, idet jeg fik gjort et kæmpeskridt fremad med min bog. Den er nu så gennemarbejdet, som den kan være med det foreliggende materiale. Jeg skal snart til Silkeborg efter mere. Jeg glæder mig meget til det!

Søndag 25/5 2008:
Med hvilke ord beskrives en søndag, hvor man absolut ikke har lavet noget udover at have været en tur på stranden med børnebørnene? En frisøndag? En pause?
Aktivitetsniveauet plejer da ellers at være rimeligt - men blot ikke i dag. Gør det noget ? Nok ikke så meget! Jeg må lave det mere i morgen.

Lørdag 24/5 2008:
Det var så den forboldsæson - og hvilken ynk, inklusive afslutningen i dag. Vi tabte påny. Denne gang 1-2 til Horsens, og desværre var jeg tilstede. Hvis ikke man skifter radikalt ud på 5-6 pladser, er holdet dømt til nedrykning næste år. Godt, at der er mindst 2 måneder, til jeg igen fristes over evne til at tage afsted for at se AGF. Og tænk, hvilket vejr det har været til en cykeltur!

Fredag 23/5 2008:
Endnu engang en opringning fra en gammel ven. Denne gang skal vi dog omkring 55 år tilbage i tiden. Min gamle og mest populære legekammerat fra skoletiden ringede mig op i går aftes. Han havde læst min bog og fik heldigvis lyst til at kontakte mig. Hvor er det herligt at høre fra gamle kammerater. Jeg bliver så glad hver gang. Vi har selvfølgelig aftalt at mødes i løbet af sommeren.

Torsdag 22/5 2008:
Jeg så Champions League-finale i aftes - eller rettere: Jeg skævede lidt, når der kom gentagelser. Der var mange, der så hele kampen med stor interesse. Jeg har hørt om steder, hvor man i private hjem samledes 20-25 meget engagerede mennesker for at se udfoldelserne under stor ståhej. Jeg larmede ikke. For når jeg skal være helt ærlig, så keder disse kampe mig en smule. Jeg har set alt for mange af dem. Jeg vil prøve at koncentrere mig om AGF og deres kampe. Det kan jeg forholde mig til. Hvem af milliardærerne, der vinder, interesserer mig ikke vanvittigt.

Onsdag 21/5 2008:
Idag blev jeg ringet op af en gammel soldaterkammerat. Vi var gode venner dengang (1963/64) og sås en smule lige efter, men har kun haft meget lidt kontakt siden. Det er så skønt, når man bliver kontaktet af gamle soldaterkammerater (og andre gamle venner), og som han skrev i en e-mail i går: "Det er mærkeligt, at en så relativ kort periode i ens tilværelse (soldatertiden) har sat så dybe spor". Jeg er enig i betragtningen - undrer mig selv over det, men måske er det den kendsgerning, at vi har døjet og kedet os så meget sammen!

Tirsdag 20/5 2008:
Når man cykler, anses det vist ikke for særligt høfligt, hvis man lægger sig i baghjul af en anden cyklist for at spare på kræfterne. Jeg gjorde det i dag over en kort strækning, men syntes så, at det blev pinligt, hvorfor jeg overhalede den unge dame, der var foran mig. Jeg kørte friskt videre for så at opdage, at hun - efterfulgt af en ung mand - nu havde baghjul på mig. Det syntes jeg var helt fint, jeg var nærmest lidt stolt over at lede kortegen, og vi blev ved et par kilometer, inden de drejede af.

Mandag 19/5 2008:
Jeg kørte et enormt læs affald af forskellig art på lossepladsen i dag. Det gør jeg ofte. Men en så radikal ændring af vores stue giver ekstra affald, også fordi vi har sorteret i skabene - ja, af én eller anden grund også i håndklæderne, selv om jeg ikke mindes, at de har haft plads i stuen. Aflæsningen tog lang tid, for jeg skulle bevæge mig meget fra den ene ende af containerrækken til den anden med forskellig slags affald. Det var morsomt at observere, at samme fysiske udfoldelse gjaldt mange andre. Jeg mødte f.eks. den samme mand 5-6 gange forskellige steder. Vi begyndte at kende hinanden og hilste høfligt, hver gang vi mødtes.

Søndag 18/5 2008:
Det er godt at have noget at stræbe efter. Jeg blev derfor begejstret, da TV2's hjemmeside i dag bragte følgende:
"En mand fra Tasmanien har fået en plads i Guinness Rekordbog, efter han kørte på cykel i 177 timer i træk. Det er ikke overraskende ny rekord. Han kørte i alt 3.244 kilometer og undervejs brændte han mere end 46.000 kalorier af. George Hood, som manden hedder, blev efterfølgende kørt til hospitalet for en sikkerheds skyld. Han har tidligere haft selvsamme rekord, men det blev sidste sommer slået af en anden cyklist - også fra Tasmanien."
Det giver en gennemsnitshastighed på omkring 18 km./t, ca. min fart, så det kan da ikke være så svært. Det vil jeg prøve inden længe. Gad vide, om der overhovedet er 46.000 kalorier i mig. Mange vil hævde, at det vil ikke blive noget problem.

Lørdag 17/5 2008:
Jeg har cyklet hjem fra Tirstrup Lufthavn (cykel medbragt i bilen) efter at have sagt goddag til datter og ældste barnebarn, som kom hjem fra London. Jeg blev på hjemvejen meget vred. Hele formiddagen havde meteorologerne sagt, at vinden ville være nord-nordvest, altså give mig rygvind. Derfor valgte jeg at cykle hjem og ikke derover. Og hvad sker? Vinden er i sydøst - altså stik modvind. Det blev hårdt. Jeg bandede indvendig og forbandede meteorologogernes manglende evner. Jeg var sur. Men så pludselig kommer jeg i tanker om, at jeg hellere skulle være være glad og taknemmelig over, at jeg i en alder af 67 og så et halvt i det hele taget kan gennemføre en sådan cykeltur. Og så var alt pludselig meget nemmere.

Fredag 16/5 2008:
AGF's sejr over Esbjerg i aftes (vi gennembankede dem 1-0) og dermed redning fra nedrykning har i dag givet mig uanede kræfter. Jeg har ordnet så mange ting i vores nye stue, at den nu næsten kan erklæres færdig og klar til indvielse. Else og jeg vil lave et lille "house-warming-party" for kun os to i aften - hvis vi da kan holde os vågne. Det har været en hård dag.

Torsdag 15/5 2008:
Jeg er blevet bebrejdet i dag - man kan måske endda gå så vidt og sige, at jeg blev skældt ud. Min kone forestod afviklingen af bebrejdelserne, idet hun var utilfreds med, at jeg ikke havde fyldt benzin på bilen, en pligt der i vort hjem  oftest ligger hos mig. Men hvorfor er det, at jeg ikke kan lide det? Hvorfor undgår jeg lige til det sidste, hvor viseren står mistænkeligt tæt på "empty"? Jeg kan komme med to grunde. 1) Det er en uendelig kedelig aktivitet, som lugter, og 2) prisen er alt for høj. Og høje priser keder mig! Hvis min pension fulgte udviklingen af benzinprisen inden for det sidste år, ville jeg være en velhavende pensionist, der havde råd til at få noget at spise hver dag.

Onsdag 14/5 2008:
Nøjagtigt 1 måned og 14 dage er gået, siden operation "ny stue" iværksattes. I dag begyndte vi at stille møbler på plads igen - nye pladser - intet skal være som før. Selv jeg har fået en ny plads! Dog må fjernsynet forblive, hvor det altid har været, da kablet er for kort til andet. "She who must be obeyed" har befalet, at jeg må løse dette problem.














Tirsdag 13/5 2008:
Jeg måtte i dag ulejlige forskellige mennesker i Tirstrup Lufthavn. Jeg havde fået betroet opgaven at køre datter og ældste barnebarn derover, da de skal til London i nogle dage. Jeg kiggede lidt på plakater og andre passagerer, mens jeg ventede på, at de fik checket ind. Da de gik ind i transithallen kyssede vi farvel, jeg gik ud til bilen og ville køre hjem blot for at opdage, at jeg ikke havde mit nøglebundt hos mig. Tilbage og spørge i check-in og ikke mindst i informationen, som omhyggeligt fik noteret nøglebundtets kendetegn og lovede at ringe, hvis de fandt det. Nu var der gået ½ time, siden afskeden, og jeg kørte hjem - kunne ikke andet. Ankommet til eget matrikelnummer konstaterede jeg, at nøglebundtet sad i fordøren. Tjah! Gensynsglæden var stor.

Mandag 12/5 2008:
Just hjemvendt fra en absolut herlig pinsetur med gamle venner til det nordfynske kaster jeg mig på ny ud i dagbogsskriverierne. Jeg har glædet mig til det. På vores tur blev der mulighed for at besøge andre gamle venner, nemlig den gode skytte på Fænø, Christian Nissen. Han var så rar i sin absolut sparsomme fritid lige nu at vise os øen. Det var en god oplevelse, og det var godt at se hans glæde over hans nye job. Jeg kunne egentlig også have tænkt mig at blive skytte.

Tirsdag 6/5 2008:
Jeg traf en vaks ung pige i dag. Hun fortalte, at hun studerede - middelalderarkæologi. Havde jeg vidst bedre, da jeg var 15 år, ville jeg have valgt dette studie. Pyt med det, jeg fik et godt job alligevel. Jeg fik dog snust til arkæologien - sådan perifert - da jeg i min seminarietid hjalp Nationalmuseet med at grave en stor begravelsesplads ud ved Sminge. Det viste sig at være en massegrav med ofre for pesten i 1200-tallet. Jeg var dybt fascineret af at "grave i fortiden", så kunne jeg gøre det om, så kunne det være, at jeg blev arkæolog. Jeg, der hader at grave i en have.

Mandag 5/5 2008:
Århus Kommune lancerede i afvigte weekend en ny måde at gøre byens borgere opmærksomme på byens problem med affald i gaderne. Man lod det hele ligge, så alle kunne se det. I dag er det samlet og udstillet på Rådhuspladsen. Alt dette i håbet om, at det vil afhjælpe problemet. Men det gør det ikke. Jeg ved det. Da vore børn var mindre og glemte at rydde op eller lægge tøj til vask, anbragte min kone og jeg det hele i en dynge lige uden for deres værelsesdør - meget synligt, for dyngen voksede hurtigt. Det eneste, der skete, var, at de skrævede hen over den uden at bemærke den - i hvert fald uden at gøre noget ved det. Så hvorfor skulle det så hjælpe i Århus midtby?

Søndag 4/5 2008:
Jeg cyklede til Ebeltoft i dag og blev mere og mere irriteret på skilte af den type, der ses til venstre. Jeg har et værre bøvl med at komme op på de hastigheder. Så de kan nemt undværes!
PS: Min ryg talte kun pænt til mig. Faktisk kørte jeg de 38 km. med årets højeste gennemsnitsfart! Jeg vidste ikke, jeg var så stærk.







Lørdag 3/5 2008:
Da jeg i dag slog græs, bebrejdede min ryg mig det og fortalte, at det var en rigtig dårlig ide. Jeg måtte svare, at jeg var enig, men da jeg var hårdt presset fra oven, og da min hund nu var blevet borte et par gange inde i græsset, så jeg mig nødsaget til at gøre noget ved det. Så jeg trodsede tappert ryggens forsøg på at stoppe mig. Måske skulle jeg ikke have gjort det, for jeg vil så gerne cykle til Ebeltoft i morgen. Sandsynligvis får jeg en grov irettesættelse for det også.

Fredag 2/5 2008:
Min ryg er begyndt at tale til mig. Det er en fordel, at jeg ville forstå den, uanset hvilket sprog den talte - om det så var swahili. Den fortæller om overanstrengelse og store smerter. Den bedyrer mig, at hvis jeg bliver ved med at nedsænke mig selv på gulvet for at rejse mig op kort tid efter og dernæst utallige gange foretage samme bevægelse op og ned (som jeg har gjort i dag), så har den i sinde at straffe mig med flere smerter og sengeleje. Jeg er over den alder, hvor man kravler rundt på gulvet og banker søm i, retter af, stemmer ud osv. Jeg er kun til opretstående/siddende, små bevægelser, f.eks. i form af håndtering af fjernbetjeningen til TV'et. Min ryg giver mig ret. Jeg er spændt på, hvad den fortæller mig i morgen.

Torsdag 1/5 2008 (Kr. Himelfartsdag):
Om kunsten at opsætte dørgerigter - ja, det hedder de: Man tager en geringsav - ja, det hedder den. Man tænker sig godt om - ja, det hedder det. Man skærer i smig - ja, det hedder det, og man sætter op. Enten passer det, eller også passer det ikke. Se lige mine anstrengelser:













Se, hvor smukt det hele passer. Sådan arbejder en rigtig håndværker - ja, det hedder det! Sådan gik min dag.

Onsdag 30/4 2008:
Jeg kørte i elevator i går. En fin ny én. Jeg havde gået op ad trappen helt til 4. etage, for jeg vidste ikke, at elevatoren eksisterede - helt ny.  Men nu skulle den bruges nedad. Ankommet til stueetagen afventede jeg, at døren skulle åbne sig. Jeg hørte også den kendte lille lyd af det, men døren var fortsat lukket. Jeg ventede længe - intet skete. Jeg ventede lidt mere og trykkede så på "hjælp-knappen". Intet skete. Jeg valgte nu at køre en etage op. Her virkede døren heldigvis, og en sød dame stod foran mig. Jeg fortalte om mine problemer en etage længere ned. Hun kiggede smilende på mig og sagde: Der er altså en dør mere bag ved dig - og den virker garanteret." Det gjorde den. Det er ellers ikke en historie, jeg er stolt af - lidt pinlig!

Tirsdag 29/4 2008:
"Onkel-saga" afsnit 3: Min tredie onkel hed Svend Erik - i daglig tale blot Svend. Han var min helt, for han var med i såvel en modtage-gruppe som en sabotør-gruppe under besættelsen. Man kunne godt få ham til at berette lidt, og han var i lighed med de to andre en god fortæller. Han deltog i mange modtagninger og sabotager. Jeg vil imidlertid fortælle om en lille hændelse, der fandt sted en lidt sen aften efter en modtagning. Det var mørkt. Han kørte på sin cykel og medbragte nogle revolvere i en taske bagpå. De skulle afleveres et sted i byen. Det var uforsigtigt, men man var i en presset situation. Pludselig ser han under en tunnel lige efter et sving to tyske soldater på patrulje. Hans hjerteslag stiger voldsomt. Han overvejer, om han skal vende om. Men det ville se mistænkeligt ud. Han overvejer, om han skal trække den revolver, han altid havde i lommen. Han tager chancen og kører meget spændt og meget nervøst frem til tyskerne indstillet på det værste. De stopper ham, ser meget bestemt på ham og siger, at han skal få sin cykellygte til at lyse mere nedad! Lettet fortsætter han.

Mandag 28/4 2008:
Jeg vil gerne fortsætte "onkel-sagaen", som jeg startede i går. En anden onkel, den yngste ved navn Børge var snedker og en fremragende fortæller. Hans beretninger svævede ofte mellem fakta og fiktion. En gang skulle nogle murere reparere ydermuren på det værksted, hvor onkel Børge arbejdede. Én af murer-håndlangerne var en lidt pudsig og måske ikke så begavet silkeborggenser. Han stod oppe på stilladset, yderst på nogle brædder, som ikke var helt fastgjort i modsatte ende. Pludselig løsnede brædderne sig, og han styrtede til jorden efterfulgt af en spand med kalk. Heldigvis blev han ikke ramt af spanden, men indholdet splattede ud over ham, da han ramte sanddyngen lige nedenunder. Han rejste sig op, børstede det værste kalk af og udbrød, idet han kiggede på sit armbåndsur: "Nå, men jeg skulle jo alligevel ned og ha' min frokost!"
PS: Vi var iøvrigt til fødselsdag i dag - hos min svoger i Silkeborg. Hyggeligt. Han var i tvivl om sin alder. Var det nu 73 eller 43? Han enedes om sidstnævnte. I så fald bærer han ikke sin alder pænt.

Søndag 27/4 2008:
Jeg havde tre onkler, som boede i Silkeborg, og som desværre alle er døde. Fælles for dem var, at de havde stor lune og var meget flegmatiske. Den ene, Henry, kom en dag cyklende ad byens hovedstrøg, Søndergade, lystigt fløjtende. Pludselig rammer hans højre pedalarm fortovskanten, og han vælter og tumler ind foran tre nydelige damer, som slår en stor "skvalder" op - er ved at omkomme af grin. Henry rejser sig roligt, børster det værste snavs af og siger: "Hvad griner I ad? Sådan står jeg altid af min cykel!"

Lørdag 26/4 2008:
Som ung holdt jeg meget af filmen "Arsenik og gamle kniplinger" om de to aldrende damer, der forgiver ældre, enlige mænd med arsenik og får deres lidt retarderede bror til at begrave dem. Filmen er indspillet mange gange - også for nylig, og nogle hævder, at den er de sidste fem års morsomste film og samtidig de næste fem års ditto. Jeg er enig og har aldring kunnet høre ordet "arsenik" eller "arsen" uden at tænke på filmen og grine lidt ad den. Men pludselig er "arsen" blevet mere nærværende, for jeg har drukket af det i 3-4 uger. Ikke fordi Else forsøger at forgive mig, men fordi vores vandværk har fundet det morsomt at minde os om den gamle film ved at sende lidt arsen med rundt i vandet. Så vi henter vand hos venner og bekendte. Det er ikke engang nok at koge vandværksvandet. Det må kun bruges til udvortes brug og ej heller i opvaskemaskinen.

Fredag 25/4 2008:
Vi fik lakeret gulvet i stuen i går. I dag var det tørret. Jeg syntes, det var utrolig flot, men da eksperten i skikkelse af vores søn, maleren, kom tilstede, erklærede han det for en "ommer". Der var lakeret med "Sahara-lak", hævdede han. På spørgsmålet om, hvad det var for noget, blev jeg fortalt, at der var sandskorn i lakken. Jeg kunne ikke se det, men han hævdede fortfarende, at det var tilfældet. Derfor ringede min kone til gulvfirmaet, som straks kom, og selv om de heller aldrig før havde hørt ordet "Sahara-lak", så erklærede de sig enige og gav fluks gulvet endnu en afslibning og en ny gang lak. Jeg var da lidt imponeret.

Torsdag 24/3 2008:
Jeg var i REMA 1000 i dag.
Jeg måtte gå igen.
Jeg skulle have asier.











Onsdag 23/4 2008:
Noget af det rare ved at tage på lossepladsen kan være, at man bliver hjulpet af rare mennesker. Jeg skulle i dag skille mig af med diverse byggematerialer, bl.a. i form af en ca. 70 kg. tung jernplade, der har ligget foran vores nu forsvundne brændeovn i 30 år. Med besvær fik jeg den selv bakset op på traileren, men at få den op i containeren på lossepladsen var en umulighed. Men fluks kom en ansat tilstede medbringende en enorm "gummiged" med en enorm grab foran - og vupti var pladen oppe i containeren. Det er altid rart at møde hjælpsomme mennesker med store maskiner!

Tirsdag 22/4 2008:













Så langt så godt. Stuen tømt for alt - selv fjernsynet. Hvad skal vi dog gøre i aften? Nå, skidt, vi er lige blevet inviteret til aftenkaffe i Mørke (for lamperne er der jo heller ikke). Mon nogen dog forstod den? Gulvmanden kommer i morgen og sliber og lakerer.

Mandag 21/4 2008:
Selv om det er sjældent, jeg besøger min gamle arbejdsplads, Jellebakkeskolen, så er det alligevel - som i dag - så herligt at blive genkendt der, når man en endelig er der, genkendt af såvel elever som tidligere kolleger. Det varmer meget. I dag var jeg desuden så heldig at hilse på en anden "pensionist" og hans kone, som også var på besøg. Måske skal jeg finde flere "undskyldninger" for at komme på skolen lidt oftere.

Søndag 20/4 2008:
Det er så uhyre sjældent, at man som AGF-fan har lejlighed til at juble over en sejr. Det har jeg i dag. Derfor må jeg slippe min begejstring løs. Sammen med godt 11.000 andre overværede jeg sejren på 3-1 over det absolutte bundhold fra Kongens Lyngby. Og jeg morede mig kongeligt. Det er den første sejr på hjemmebane i 2008.
Nu ved jeg, hvad lykke er! Lykke er at tæve de andre i fodbold. Hvor er tilværelsen dog enkel.

Lørdag 19/4 2008:
Endelig, endelig både tid og vejr til at cykle en tur - kort ganske vist, kun 33 km., men aldeles skøn. Endnu en gang valgte jeg at køre på den nyanlagte motorvej, som endnu ikke er åbnet, og som nu er ført igennem fra Skødstrup og næsten til motorvejsudfletningen ved Søften - ialt 12 km. Da jeg kørte båd "ud og hjem" blev det til 24 km. på motorvej. Og minsandten om jeg ikke mødte en spøgelsesbilist. Der kom faktisk en bil imod mig i den forkerte kørebane (for ham). Jeg vil på ingen måde påstå, at mit liv var i fare, men lidt overrasket blev jeg dog.

På billedet ses, hvortil motovejen er "nået" lige nu - det er Søftenvej, der ses bag betonklodserne.

Fredag 18/4 2008 (St. Bededag):
Nu har jeg prøvet det også. For første gang i mit liv var jeg til et barnebarns konfirmation - er lige kommet hjem efter en rigtig god dag. Jeg håber inderligt, at konfirmanden oplevede den store dag, som jeg forsøgte at beskrive den i går, at hun inderst følte, at dagen var hendes. Jeg tror det.
Hun holdt en fantastisk takketale, som fik tårerne frem i mangt et øje.
Nu glæder jeg mig meget til at tale med hende om nogle dage og høre hendes indtryk, når hun har haft lidt tid til at lade dem bundfælde.
Mine forventninger til dagen blev opfyldt - så sandelig også hvad angår maden, som var superfin.
Jeg glæder mig til næste barnebarns konfirmation om 3-4 år.

Torsdag 17/4 2008:
Jeg skal til konfirmation i morgen - ældste barnebarns. Jeg er måske mere spændt end hun, og det siger ikke så lidt, i hvert fald er jeg mere spændt, end jeg var til min egen konfirmation, som fandt sted i 19hundrede og et eller andet midt i 50'erne. Dengang var jeg mest spændt på, hvad vi skulle have at spise, og om jeg kunne huske at sige det rigtige i min tale. Hvad angår i morgen er jeg spændt på, om dagen forløber til hendes glæde, om hun nyder den og føler, at det er for hendes skyld, vi alle er der, at sangene, talerne og gaverne er givet til hende for at vise, at det er "hendes dag", og det er hende, vi holder af. Det ønsker jeg - derfor er jeg spændt. Jeg glæder mig usigeligt.
Æhh, jeg er nu også lidt spændt på maden, men det er jeg altid!

Onsdag 16/4 2008:
En lignelse: Jeg går ind i en forretning for at købe en ting, som ekspedienten fortæller koster 30 kroner. Jeg betaler, men på min vej ud opdager jeg, at den er prissat til kun 20 kr. Jeg gør ekspedienten opmærksom på fejlen, og han giver mig ret, men beklager, at han ikke kan udbetale de 10 kr., for det er så svært at finde ud af. Jeg vil ikke tro mine egne ører, men han fastholder på trods af, at jeg insisterer på at få mine penge. Han vil ikke udbetale dem, for det er stadig for svært at finde ud af, hævder han. Jeg må gå uden mine 10 kr.
Lignelsen passer på Århus Varmeforsynings politik over for lejere. Varmeforsyningen kan ikke tilbagbetale de penge, de skylder, for det er så svært at finde ud af det. Go'daw do!

Tirsdag 15/4 2008:
Det er en grotesk situation, der ifølge "Årh. Stiftstidende" er opstået på Skejby Hospital, hvor der fra i morgen skal strejkes. Der er ikke ansatte nok til det, så på visse afsnit er der slet ingen, der strejker. Det må føles underligt, at en strejke ikke kan gennemføres, fordi der ikke er folk nok til det. Jeg vil gætte på, at den er ikke oplevet tidligere.
Sæt, det havde været Benny Andersens fugle: "Fuglene flyver i flok, når de er mange nok". ("Svantes lykkelige dag"). Så var de jo aldrig kommet ud at flyve!

Mandag 14/4 2008:
Om kunsten at sætte en ny dør i: Jeg har i dag lært, at det er stor kunst at isætte en dør korrekt. Jeg lærte, hvor vigtigt det er at bruge vaterpasset igen og igen, indtil karmen er helt på plads ved hjælp af "Knudsen-kiler". Ja, det hedder de. Dog kender jeg ikke omtalte Knudsen personligt. Min læremester var min søn, og uden ham var det aldrig gået. Det måtte jo komme: Søn oplærer far. Men det er da flot.
Det sorte foran døren er min hund Sydney.





Søndag 13/4 2008:
Jeg var i biografen i aften - med min søn. Vi fik lyst til at se den nye film, "Flammen og Citronen". Den har ikke fået nogen god kritik, hvilket jeg ikke forstår. Den er en god film med en umiddelbar spændende handling og med gode aktører. Jeg kan roligt anbefale den. For at understrege min ros til filmen må jeg fortælle, at da jeg tog afsted, sagde jeg, at det skulle være en god film, for at jeg ikke faldt i søvn, for jeg har arbejdet hårdt hele dagen med at skrabe gulvtæppelim af gulvet. Det er djævleblændt hårdt. Jeg er glad for at fortælle, at jeg på intet tidspunkt blot nikkede en smule. Filmen holdt mig vågen hele vejen igennem.

Lørdag 12/4 2008:
Jeg har haft en dag uden fysiske anstrengelser. Det føles sært. Jeg blev helt urolig i kroppen, det er som om jeg skal have anstrangelser, det er blevet en slags nikotin. Men jeg gik lynhurtigt på anvænning med en "kold tyrker" ved at sætte mig hen i en krog med en bog, indtil det hele gik over. og det gik egentlig ganske nemt. Hvorfor var det så så svært at holde med at ryge?

Fredag 11/4 2008:
Jeg er sur, jeg er gal, jeg er ophidset, jeg koger. Måske kan man sige det på denne måde: Jeg nærmer mig en tilstand af vrede. "Ja, men, dog dog!" hører jeg mange sige. "Hvorfor dog det?" Det skal jeg straks fortælle. Det er Århus Varmeforsyning, som i den grad er i stand til at hidse mig op. Jeg læste i dagens "Stiftstidende", at vi, der har penge til gode, må vente til langt hen på året - måske endnu længere med at få dem, fordi "man ikke kan finde ud af det". Hvad bilder de sig ind, de hundehoveder? De skylder mig 6.000 kr., som de uretmæssigt har opkrævet hos mig gennem flere år. De SKYLDER mig penge og vil ikke betale. Det skulle lige være omvendt, så skulle I have set hele "den tyrkiske musik" rulle sig ud med krav om inkasso, og hvad ved jeg. Kom så med de penge, eller jeg bliver rigtig vred! Så kan de lære det, kan de.

Torsdag 10/4 2008:
Som måske én af de første i landet købte jeg i 2003 en DVD-maskine, der kunne optage. Den var djævelsk stor og meget svær at betjene. Til gengæld har den været defekt stort set lige siden. Nu er den ikke mere. I dag gik den til de evige DVD-marker. Den opførte sig mærkeligt på det sidste. For eksempel kunne den uden ydre påvirkning selv skifte kanal på vores fjernsyn og halvere billedstørrrelsen. Det var lidt frusterende at være optaget af at se en spændende krimi på DR1 for så lige pludselig at blive kastet ind i et interview med en biskop på DK4 og straks derfra til en dødssyg boksekamp på Eurosport efterfulgt af en rundbordsdiskussion på ARD osv.
Nu vil jeg have fladskærm med en box, der kan optage 1300 timer, uden at der skal bånd eller DVD-skiver i. Det er da vist det nærmeste, man kommer lykken.

Onsdag 9/4 2008:
Jeg kan ikke blot "passere" den 9. april uden at tænke på 1940 - den tyske besættelse. Jeg var ganske vist ikke født endnu - der gik yderligere 7 måneder - men jeg tænker på, hvor forfærdelig en dag, det måtte have været. Tænk at se sit land besat af fremmede soldater. Min far fortalte ofte om dagen, især om da han sidst på eftermiddagen i Silkeborg viste tyske lastbiler, der skulle til Viborg, mod Århus. Den første "modstandskamp" var igang.

Tirsdag 8/4 2008:
Ja, da! Den gik! Første forsøg! Ingen tvivl! "Hvad?" hører jeg dig spørge. Det skal jeg fortælle: Min bil var til syn og bestod med flyvende faner. Ikke den mindste lille bemærkning var der at føje til dens tilstand. Men nu har den jo også været indlagt nogle gange for nylig, og den tilbragte formiddagen indlagt på værkstedet for et sundhedscheck. Den er åbenbart sund og rask og klarer i hvert fald 2 år mere. Det var en god dag. Desværre kan man ikke sygeforsikre den, så jeg må jo nok forvente en stor regning, da den fik nye sundhedssandaler.

Mandag 7/4 2008:
Min kone fylder år i dag - ikke meget, kun lige omkring de 67. Det er en god alder fra en god årgang, hævder hun - og med rette. Jeg blev lidt overraskende, men indtrængende bedt om IKKE at købe en fødselsdagsgave til hende. Det var jeg meget imod, men hendes argument var godt. Hun vil hellere vente, til vi er færdige med at sætte stuen i stand. Så vil hun ønske sig noget relevant og sikkert meget dyrt. Men det fortjener hun også.
PS: Jeg skal på Århus Stadion i aften - skæbnekamp mod Viborg. Kryds fingre for en sejr.

Søndag 6/4 2008:
Ved du, hvordan man sætter filt op på et loft i en stue? Jeg vidste det ikke før i dag. Jeg troede, det var uhyre besværligt, men når en "proffer" i form af vores søn kommer til, ser det ganske nemt ud. I hvert fald var min deltagelse nem. Han knoklede. Jeg skulle blot stå og løfte filten op, efterhånden som maleren fik det sat på plads i den våde lim. På onsdag skal det males. Det bliver en stor dag.
Arbejde er godt. Jeg elsker at se andre gøre det! Jeg kan få timer til at gå på den måde.

Lørdag 5/4 2008:
I dag var "Store Familiedag". Hele familien var samlet hos min bror til fællesspisning. Hver familie kom med en ret, så det blev til meget. Hvor var det hyggeligt, at vi alle var samlet under ét tag. Vi må gentage til næste år. Det var for god en oplevelse til kun at være én gang.
Jeg var godt nok den ældste og måtte høre lidt for min dårlige hørelse og ditto hukommelse. Selv synes jeg ikke, det er så galt. Jeg hører da det, jeg vil høre og husker på samme måde.




Fredag 4/4 2008:
Tilfældig bladren i "Højskolesangbogen" bragte følgende vers frem i min erindring:
De ord, jeg synger, de er ikke mine egne.
De ord, jeg skriver, har jeg hugget alle vegne.
Den løn, jeg får,
er mindre, end jeg skylder bort.
Vennerne, jeg har, dem
kender jeg så kort.
Sangen er skrevet af Ebbe Kløvedal Reich (1976) med musik af Ejnar Kampp (1987). Desværre har jeg aldrig hørt den sunget. Det ville jeg gerne.

Torsdag 3/4 2008:
Jeg hørte følgende i P1 i dag i en udsendelse om danskere, der bor ved Costa del Sol: "Vi bruger formiddagen til at slappe af, om eftermiddagen laver vi ingen ting og sover!" En ønsketilværelse? Ikke for mig. Jeg kan nemlig ikke sove om eftermiddagen.

Onsdag 2/4 2008:
Jeg har holdt lidt fri fra byggeriet i dag, begrænset det til lidt oprydning efter gårsdagens "overdrivelser", hvis følger jeg endnu døjer med i form af ømhed over det hele. Der findes ikke et sted på kroppen, hvor det ikke gør ondt - jo, måske næstyderste led på venstre lillefinger, som kun smerter cirka hver halve time.

Tirsdag 1/4 2008:
Så er den her. Tiden for et enormt fysisk pres på mine svage skuldre. Der bliver sat nyt loft op i stuen - og der kommer meget mere. Lad billederne tale for sig selv. Søn og svigersøn opsatte gipsplader. Og de er dygtige. Blot ærgrer det mig, at det ikke af billederne fremgår, at jeg lavede lige så meget. Jeg forberedte det hele siden klokken 9 i morges, og vi sluttede kl. 20.30. Jeg er træt, meget træt. I kan de det på, at dette skrives meget langsomt. Skal snart i seng..............














Mandag 31/1 2008:
Jeg var på apoteket i dag. Nye piller til mine "dårligdomme". Og hvis man ikke er syg, når man entrer apoteket, så er man det, når man hører prisen. 862 kroner og 75 øre for tre slags meget små piller. Sikken en kilopris! Da man havde kaldt mig til live igen, fik jeg stønnet, at jeg ikke ønskede at købe apoteket, jeg skulle blot betale for den bestilte medicin. Den søde dame bag disken mente, at apoteket ville koste mere. Ja, det tror jeg med de avancer, de har.

Søndag 30/3 2008:
Hørt i "Café Hack" i radioen i formiddag. Udsendelsen var med tegneren, kokken med speciale i italiensk mad m.v. Roald Als, en rigtig lun fyr: "Hvorfor er italienske mænd så små?"  Svar: "Fordi deres mor hele tiden siger til dem: Når du bliver stor, skal du til at bestille noget!".

Lørdag 29/3 2008:
Vi har tre børnebørn - og de er her alle lige nu på et weekend-ophold. Den ældste overvejer, de to yngste leger. Det skønne ved især yngre børn er, at de ikke tænker på den tid, som er gået eller på den, som kommer. De nyder øjeblikket. Det formår vi voksne ikke altid. "Carpe Diem". Udtrykket stammer fra Horats og betyder: "Grib dagen" eller sagt på almindelig dansk: Lev livet i dag uden at tænke over morgendagens bekymringer.

Fredag 28/3 2008:
Jeg får nu og da lidt "sære" associationer, når jeg ser et reklameskilt. Se blot på dette til venstre. Da jeg så det i dag, tænkte jeg: "Det var billigt. Hvis nogen havde fortalt mig om det, da vore børn var ved at skulle rejse hjemmefra som 18-20 årige, havde jeg slået til straks!"
For der er dyre i drift i den alder, og 698 kr. var da hurtigt tjent hjem!







Torsdag 27/3 2008:













I dag kom den store dag, hvor underholdningen for vi gamle her i lokalområdet fortsatte. Halvdelen af den gamle silo skulle bortsprænges. Jeg måtte tidligt op for at overvære det hele, og klokken 9.55 skete det. Under overværelse af mange mennesker - heriblandt vel halvdelen af Skødstrup Skoles elever og landsdækkende TV - forsvandt den del, der skulle, og den faldt nøjagtigt, hvor den skulle. På venstre billede har eksplosionen lige lydt, og muren er revnet. På højre billede ses resultatet. Imponerende! Altså, hvad de dog gør for at holde os gamle beskæftiget! Jeg har vel lov til at håbe, at det næste, der bortsprænges, er Studstrupværket, for det pynter ikke.
Se flere billeder ved at klikke her!

Onsdag 26/3 2008:
Hvis det ikke var fordi jeg har en usædvanlig dygtig og tjenstvillig nabo, var den gulvplanke, der nu pryder vores stue, aldrig blevet lagt på plads. "Operationen", der startede skærtorsdag, fortsatte i dag. Heldigvis kom vores søn forbi, så han stod for fugning af planken. Jeg selv har savet og og flyttet rundt på værktøjet. Jeg bruger mere tid på at lede efter det, end jeg bruger det til dets egentlige formål. Men hvis det gamle ordsprog om, at godt begyndt er halvt fuldendt, så er vi halvt færdige nu. Gid vi var!

Tirsdag 25/3 2008:
I dagens læsning faldt jeg over et særdeles kendt digt af en af mine yndlingsforfattere, Benny Andersen. Han skrev for en del år siden digtet "Tiden". Læs lige et par linier af indledningen:
"Vi har tolv ure i huset
alligevel slår tiden ikke til.
Man går ud i sit køkken
henter kakaomælk til sin spinkle søn
men når man vender tilbage
er han blevet for gammel til kakaomælk
kræver øl piger revolution."
Pragtfuld læsning - og så på en kold tirsdag.

Mandag 24/3 2008:
Man hører om mange aparte forsikringer - ikke mindst fra USA. Men nu kan Europa også følge med. Her er et uddrag af dagens TV2's nyheder: "Næsen på en af Europas førende vin­smagere Ilja Gort er blevet forsikret for fem millioner euro (37,3 millioner kroner). Årsagen til den aparte forsikring er, at Ilja Gort for nylig hørte om en mand, som mistede lugtesansen i et biluheld. "Jeg tænkte, at det vil være forfærde­ligt at miste lugtesansen. Vinsmagning er noget, man gør med næsen," siger Gort. Den opsigtsvækkende forsikring sætter en stopper for, at Gort kan tage en tur på motorcykel, bokse, være assistent for en knivkaster eller puste med ild."
Efter min mening er alle fire muligheder noget, man slet ikke kan holde sig fra - heller ikke, hvis man er vinsmager!

Påskesøndag 23/3 2008:
En herlig og doven påskesøndag. Jeg har ikke overanstrengt mig overhovedet, har knapt været udenfor udover den vanlige tur med hunden. Men jeg har skrevet, skrevet og skrevet. Og jeg har nydt hvert sekund og forglemt mig selv fuldstændig. Else hævder, at hun ser mindre til mig nu, end da jeg gik på arbejde, og det selv om jeg opholder mig i huset. Hvad mon hun dog mener med det?

Påskelørdag 22/3 2008:
På min daglige spadseretur med min gode hund Sydney - og efter han havde fået sit sædvanlige bad i havet - traf det sig, at jeg mødte nogle unge mennesker med deres tre børn. De ville alle sammen gerne klappe hunden og gjorde det, selv om jeg fortalte, at han var var meget våd. Det betød imidlertid ikke noget. De klappede og klappede. Samtidig spurgte de to forældre lidt ængsteligt, om hunden da havde været i vandet. Jeg kunne kun bekræfte, og de var noget rystede over, at han gjorde det i det kolde vejr. Men sagen er , at han slet ikke kan lade være! Det kan jeg. For jeg forlanger, at vandet skal syde i kanten, inden jeg går i. Jeg er noget kuldskær!

Langfredag 21/3 2008:
For en gangs skyld var de "gode" meteorologers forudsigelser for vejret i dag ikke helt ved siden af. Ganske vist havde de lovet snestorm. Den kom godt nok ikke. Men de havde desværre ret i, at det ville blæse, og at der ville komme nedbør. Når jeg tænker på, at Else og jeg lige nu kunne have siddet i vores campingvogn i en hylende blæst (se dagbog 18/3) og med regnen sivende ned udenfor og navnlig uden mulighed for ture uden for campingpladsen, er jeg glad for, at vi lyttede til den forkerte vejrudsigt og blev herhjemme. Her havde vi til gengæld besøg af børn og børnebørn - det var herligt!

Skærtorsdag 20/3 2008:
Så kom det, det dér skrækkelige, jeg længe har mærket komme, alt det, jeg forudså den 14/3 (se det bare lidt nedenfor), nyt loft, nyt gulv osv i "stadsstuen". Det startede klokken 10 med, at jeg som en anden Jens Vejmand skulle borthugge en 10 centimeter bred, 10 centimeter dyb og 4 meter lang og knaldhård betonrende i gulvet - kun bevæbnet med en hammer og en mejsel i form af en gammel og sløv skruetrækker.
Hvad Jens Vejmand døjede i sin tid, er intet imod, hvad jeg gjorde i formiddags. Blot håber jeg nu, at jeg ikke som han bliver "båret bort over heden en kold decembernat". 
PS: Om 2 timer drager jeg værkbruden til fodbold. Jeg håber, jeg kommer rask hjem med en sejr!

Onsdag 19/3 2008:
Der er stadig ingen grænser for, hvad man kan finde på at underholde vi gamle med her i vores lokalområde. Jeg er lige blevet informeret om, at den store silo, der ses til venstre, og som ligger i Løgten lige ved vores supermarked, skal have den ene halvdel bortsprængt, så der kan bygges nye boliger i den. Den sprængning skal jeg se, når det sker den 27. marts. I starten var jeg meget interesseret i at vide, om det var øverste eller nederste halvdel, der skulle fjernes, men jeg er nu blevet meget klogere. Det er den laveste af de to halvdele, eller også var det den højeste, altså den højre eller den venstre halvdel - tror jeg da nok.
Det blev jeg da glad for at høre.

Her kan du se, hvad det bliver til engang - hvis det altså i det hele taget bliver til noget!
Hvis du vil læse og se mere, så klik her:
www.siloetten.dk






Tirsdag 18/3 2008:
Har I set vejrudsigten for Skærtorsdag og Langfredag? Jeg har! Tak skæbne - blæst og storm, endda sne Langfredag - den første sne i denne vinter. Og her havde vi planlagt en tur med vores nye campingvogn til det smukke Laven ved Silkeborgsøerne i det forventede smukke påskevejr. Den er AFLYST. Jeg meddelte det til campingpladsen i dag. Vi gamle gider ikke tage afsted i sligt vejr. Det vejr egner sig ikke til os. Men hvis meteorologerne igen skulle tage fejl - hvad jeg håber, og hvad de normalt gør - så drager vi afsted. Vi er "drønfleksible".

Mandag 17/3 2008:
Jeg var med min kone hos lægen i dag. Rutine-blodprøve. Alt var fint. Det var og er lægen også. Han er ikke alene en særdeles dygtig læge, men også en hyggelig og rar person med en fremragende sans for humor. Han kommer faktisk fra Lemvig. Mange vil mene, at det forklarer.
I samtalens løb kunne denne udmærkede medicus berette, at han lige har været i Australien - den heldig mand. Jeg udtrykte min ærgrelse over, at jeg ikke var blevet læge, så jeg også kunne få råd til at komme derned. Det er mit yndlingsferiemål - tror jeg. Til det sagde sygeplejersken, som også var der, at man da lukkede andre end læger ind. Jeg håber, hun har ret, for jeg ønsker jo ikke varigt ophold, for i så fald er det vist kun læger, der lukkes ind.

Søndag 16/3 2008:
Det er underligt med min fodboldinteresse. Jeg er - som ganske vist kun få ved - inkarneret AGF-fan. Jeg er rystende nervøs, når holdet spiller, hvorfor jeg får et noget ambivalent forhold til min interesse. Sæsonen starter i dag med udekamp i Horsens. Jeg bryder mig ikke om udekampe, fordi vi taber så mange af dem. Jeg har lidt mere "styr" på begivenhederne, når jeg sidder i NRGI-Parken. Jeg er da blandt "venner". Og alligevel taber vi for mange. Så det er ikke nemt at være AGF-fan. Bare jeg dog ikke var så nervøs og kunne sige: "Herregud, det er jo kun fodbold! Og der er vigtigere ting i livet!" Såsom???
PS: Jeg er blevet "pålagt" at overvære dagens kamp på TV. Men jeg er ikke vild med det. Nerver!
Kampen er lige færdig. Resultat 0-0. Det går vel an, selv om det var dybt ufortjent, at vi ikke vandt.

Lørdag 15/3 2008:
På denne dato tænker jeg hvert år, at lige netop i dag for et eller andet antal år siden (i år er det 2052 år) blev Julius Cæsar myrdet. Jeg ved ikke hvorfor, for jeg er ikke særskilt interesseret i ham som historisk person. Det er blot én af mange overflødige ting, der har lejret sig i min hjerne.
Mordet fandt sted i et senatsmøde holdt i et rum i Pompejus' teater, den 15. marts 44 f. kr. af en større gruppe, hvoriblandt vist var hans nære ven og protege Brutus. Mordet udløste endnu femten års borgerkrig, en krig som Cæsars grandnevø og arving, Octavian, som (posthumt) adopteret søn, endelig sejrede i, da han nedkæmpede Cleopatra og Marcus Antonius i slaget ved Actium i 31 fvt.
Så lærte vi også det!

Fredag 14/3 2008:

Så, nu tager det snart fat. Jeg mærker det tydeligt komme nærmere. Truslen hænger i luften. Det er ikke spor rart - heller ikke at tænke på. Der findes kun få ting værre - og det har intet med fodbold at gøre. Nej, vi skal have lagt nyt loft op i vores stue, vi skal have det spartlet og malet, væggene malet, gulvtæppet hevet af, gulvet slebet og lakeret, gulvtæppet kørt bort, nye feje- og loftslister påsat, en ny gulvplanke lagt ned, lamper ned og op igen - med meget, meget mere. Det bliver hæsligt - men sikkert også herligt,,,,,,, når det engang er færdigt. Jeg er ikke vild med sådanne hærværksagtige ombygninger. Jeg glemte forøvrigt lige at sige, at inden alt dette blot påbegyndes, skal alle møbler ud af stuen og midlertidig anbringes i vinterhaven, skuffer og skabe skal tømmes. Og det hele skal jo tilbage igen en gang.
Hu, hej, hvor jeg slet ikke glæder mig, og det begynder snart.

Torsdag 13/3 2008:
Vi skal i byen og spise i aften. Jeg glæder mig. Det er ekstra herligt, fordi jeg så ikke behøver at spekulere over, hvad jeg skal lave til aftensmand, hver dag en svær beslutning, og jeg behøver ikke stå i køkkenet i timevis, en pligt, som ellers fylder ganske meget i min hverdag. Det er rart med lidt aflastning - selv for en huslig mand som jeg.
Jeg havde ellers tænkt mig at servere Taco, men det må så vente til i morgen!

Onsdag 12/3 2008:













Jeg var i Silkeborg i dag - på biblioteket. Det ligger lige over for mit barndomshjem, hvorfor jeg ikke kunne undgå at se, at nogen havde revet det ned - helt væk. Trist. Se lige til venstre, hvordan det så ud bare i august sidste år - og så nu i dag til højre. Man aner lige en smule af vores lille kælder.
Inden man får set sig om, ligger der sikkert et stort, grimt kontorhus.
Nå, fortvivl ikke. Der er heller ikke meget tilbage af det gamle Rom!

Tirsdag 11/3 2008:
På denne tid af året synes jeg altid, at mine penge ikke slår til. Overforbruget i julen og ved nytår har skabt huller i bankkontiene, og jeg venter som regel forgæves på, at udgifterne iberegnet skatterne skal falde. Det gør de normalt ikke.
Og så lige pludselig i går dumpede et brev fra skattevæsenet ind. Med bævende hænder åbnede jeg kuverten ventende det værste - for at konstatere, at jeg skal have 3.500 kroner retur fra det ellers så ondskabsfulde skattevæsen. Så var den dag da reddet, og jeg følte mig lidt rig igen.
Hvem sagde iøvrigt: "Rigdom er bedre end fattigdom, om ikke andet så af økonomiske grunde!" ?

Mandag 10/3 2008:
Uha, da, da. Det var tæt på! "Hvad var tæt på?" hører jeg dig spørge. Det skal jeg raskt sige dig. Det var tæt på, at Grønfeld-bakken fik mig i dag. Det var lige før, jeg måtte af og trække. Jeg drog i en hylende modvind afsted mod Ebeltoft. Jeg klarede kun omtalte bakke ved hele tiden på vej op at sige til mig selv: "Du cykler lige op til den der campingvogn, og så må du trække". Dernæst: "Ah, du tager lige til næste sving!" Og så videre. Sådan klarede jeg den. Men det kneb. Jeg har et par forklaringer på mit problem. På trods af at jeg har siddet i timevis foran min computer i de sidste måneder, så er kondien ikke ret god. Jeg har heller ikke endnu fået startet på at få de gen-manipulerede EPO-celler indlagt - dem, som jeg fortalte om den 6/3. Så det vil snart blive bedre.

Søndag 9/3 2008:
På trods af lidt træthed grundet i en 60-års førdseldagsfest i aftes og på trods af et elendigt regnvejr begav min søde kone og jeg os i dag afsted på en skovtur. Vi skulle finde - ja, hvad var det nu for nogen? De kaldes "gæslinge", eller er det "gæslinger", sådan nogle hvide pileknopper - eller hvad det nu er? Jeg ved det ikke. Jeg har aldrig været ret god til geografi, hvis det er det, det hedder - det der med blomsterne? Måske er jeg hårdere skadet fra i går, end jeg selv ved? 
Under alle omstændigheder blev vi meget våde, men samtidig og frisket tilpas op.
I morgen skal det være godt vejr, for jeg vil cykle til Ebeltoft!

Lørdag 8/3 2008:
Gæt lige, hvem det er på billedet - ca. 2½ år gammel.
Billedet taget i 1943 på Frydensbjerggaard i Silkeborg, mens der endnu var "rigtige" børn til. Enhver mors drøm posserer sammen med hende.
Jeg fandt billedet i min søgen efter billeder til min udgivelse om fattiggårde. Dog ved jeg ikke, om jeg får brug for det i den sammenhæng - men sikkert!







Fredag 7/3 2008:
Yes, jeg cyklede i dag - hele 35 km. En ren nostalgi-tur, der blandt andre steder bragte mig ind på Langelandsgades Kaserne, hvor jeg fra 1/7 1963 til 1/11 1964 spildte 16 måneder. Lidt godt kom der dog ud af det. Jeg lærte at pudse sko og at telegrafere. Førstnævnte har jeg stadig glæde af. Sidstnævnte er da vist ved at være forældet. Men jeg ved, at jeg stadig kan.
Den gamle hovedbygning ligner sig selv, og desuden er der 3-4 andre bygninger fra "min tid". Men man kan vel ikke forvente andet, selv om det er irriterende, at man ikke kan være væk i blot 44 år, uden de laver om på alt.



Torsdag 6/3 2008:
Jeg har svigtet min cykel. Men nu skal jeg i gang. Derfor var det en spore for mig, da jeg i går på P1 hørte en udsendelse om EPO. Tænk, nu kan man med gen-manipulation få lagt nogle celler ind, som producerer EPO hele tiden. Det vil jeg overveje. Det vil nemlig for mig betyde, at jeg hver gang jeg kommer til Grønfeld-bakken eller Agri-bakken, da vil "smutte" op uden at opdage, at de i det hele taget var der. Ovenikøbet er det umuligt at spore stoffet, så ikke engang min herma-et-eller-andet-værdi kan vise det. Og det kan gøres billigt, omkring 20.000 kroner. Jeg er gået i tænkeboks!

Onsdag 5/3 2008:
Det er dog imponerende, hvad man i Studstrup og omegn gør for at underholde vi gamle. Ikke alene kan man se store maskiner fælde træer som var de tændstikker, men nu skal "tændstikkerne" også laves til flis, hvilket man så hidkalder en enorm maskine til. Jeg måtte op og se den på trods af dens øresønderrivende larm. Jeg stod og kiggede så længe, at jeg kom til at fryse.
Hvad mon det næste bliver, som vi skal underholdes med?
Måtte jeg i al beskedenhed foreslå en fodboldkamp mellem Manchester United og Barcelona! Vi har jo en fodboldbane lige oppe ved landevejen.


Tirsdag 4/3 2008:
Da jeg for nylig var i Dublin, kørte jeg en dag med en taxachauffør, der ikke kendte W.C.Fields. Jeg gav ham nogle af de citater, jeg kunne huske fra denne temmeligt fordrukne amerikanske skuespiler. Taxa-manden kunne godt lide dem. I dag faldt jeg så tilfældigvis over en bog, jeg ikke har set længe, nemlig "W.C.Fields, fyndord for folket". Jeg vil her og nu gerne lade én af hans yndlingssentencer gå videre:
"Jeg gi'r mig selv fire esser, så hvad skildrer min forbløffelse, da fyren viser fem esser mod mine fire! Jeg er et tolerant menneske. Jeg har ikke noget imod ni esser i et spil kort, men når man lægger fem af dem på bordet! - Og desuden vidste jeg nøjagtigt, hvad jeg havde givet ham!"

Mandag 3/3 2008:
Der fældes træer omkring os - i Studstrupværkets skov lige ved siden af, hvor vi bor. Udover de små motorsave bruges også en kæmpe-maskine, et "apparat", der både fælder, læsser og kører træet bort. Det er da smart og ser ganske imponerende ud. Man bliver som barn igen og ønsker at prøve at køre "apparatet".















Søndag 2/3 2008:
Hvor er det herligt at blive bekræftet. Ikke sandt? Jeg har ganske længe harcelleret over følgende: "Han er både en dygtig kok, men også en rar mand". Sådan hedder det altså slet ikke. Det hedder "Han er både en dygtig kok og en rar mand". Hvor svært kan det være? Og dog hører man fejlen overalt i TV og radio, selv fra højtestimerede journalister. Hvor er de dumme!
I dagens "Århus Stiftstidende" portrætteres lektor og medlem af "Dansk Sprognævn" Ole Lauridsen, den vigtigste halvdel af P4-udsendelseren "Sproghjørnet", og han trækker lige netop mit eksempel frem, maner det i jorden og bekræfter hermed mig i min irritation. Herligt! Det er hermed kanoniseret, at "både...men" er helt forkert. Dog er Ole Lauridsen så pessimistisk, at han udtaler, at det inden for en årrække vil blive accepteret at bruge det. Det er muligt - men ikke af mig.

Lørdag 1/3 2008:
Jeg er bange for, at jeg kan få brug for endnu et Bilka-besøg, for jeg har syndet, og det skal jeg gå bodsgang for (se igår). Jeg spiste for meget til frokost - og det må jeg altså ikke. Jeg skal tabe mig. Ganske vist vil mange give mig ret i, at mine 118 kilo sidder rigtig velplaceret overalt på mig. Men ikke desto mindre må jeg tilstræbe, at de bliver endnu bedre fordelt på færre steder - for eksempel også på nogle andre personer. Der kan nemt være til ti mere trængende end jeg. Jeg hader min talende vægt, der, når jeg træder op på den, spontant udbryder: "Hov, hov, kun én ad gangen!"

Fredag 29/2 2008:
Jeg indrømmer, at jeg efterhånden føler det som en bodsøvelse, når jeg ledsager min kone i Bilka, hvilket jeg gjorde i dag. Jeg føler, at det er en straf for alle mine synder på én gang, og så er der jo selvfølgelig også noget at tage fat på, og man kan føle sig "renset", når man går ud.
"Når pengene i Bilka klinger, straks sjælen ud af skærsilden springer!"
Men i dag føltes det dobbelt slemt, for lige efter skulle jeg deltage i endnu en bodsøvelse, da "She who must be obeyed" insisterede på, at vi også skulle i "Shoppit", et skrækkeligt sted med brugt ragelse af alskens art. Så nu må mine synder have forladt mig for denne gang!

Torsdag 28/2 2008:
Endnu en hjemkomst fra en indlæggelse. Vi afhentede vores campingvogn efter dens lille kontrolundersøgelse i går og forgårs i Hørning. Den er heldigvis endnu ved godt helbred, ser sund og rask ud. Den er jo heller ikke så gammel. Nu er den tilbage på sin vante plads i forhaven.
Men fire dage mere eller mindre i træk med indlæggelser og udskrivninger af køretøjer på diverse sygehuse er lige i overkanten.
PS: Jeg kan ikke lade være at fortælle, at min hjemmeside i aftes rundede 80.000 besøgende. Mange tak til jer alle.

Onsdag 27/2 2008:
Tredie dag i træk med en indlæggelse på et værksted. Denne gang min bil til den udsatte undervognsbehandling fra i mandags. En sådan behandling svarer vel til, at vi andre rejser til ét eller andet eksotisk land og får os et mudderbad, så vi kan holde længere og ikke gå i stykker.
Jeg tog afsked med køretøjet klokken 9 og lovede, at jeg ville returnere og afhente det stakkels kræ snarest muligt, hvilket vil sige i morgen omkring klokken 15. Det har været en hård dag uden bil, og endnu en venter i morgen! Jeg er ved at have nok af afskeder ved indlæggelser.

Tirsdag 26/2 2008:
En dag mere med en indlæggelse på et værksted. Det kan blive en vane! Denne gang var det vores nye campingvogn. Heldigvis fejler den ikke noget udover et par småting i modsætning til min bils indlæggelse i går. Der var i dag blot tale om et en kontrolundersøgelse. Men for campingvognen har jeg en sygekasse, der dækker alle udgifter - garantien.

Mandag 25/2 2007:
Jeg fulgte i morges min bil på værksted. Det var lidt trist, for den har "skrantet" lidt på det sidste. Det var det dèr med ophænget bagtil, der gjorde ondt. Indlæggelsen foregik kvikt, og jeg skyndte mig at sige farvel og cyklede en stor omvej hjem. Jeg trængte til at tænke lidt i enrum.
Den blev udskrevet lige over middag og havde det pludselig meget bedre. Men nu fik jeg det  dårligere. Det var tanken om, at jeg ikke kendte prisen for behandlingen, der gjorde mig så skidt tilpas. Jeg har aldrig fået den tilmeldt en sygekasse, der dækker alle omkostninger ved indlæggelser. Så det bliver nøjagtig så pinagtigt som at gå og vente på en regning fra min tandlæge, som også er en begærlig og alt for nøjeregnende fyr. Jeg tænker ilde derom - så skam få mig!

Søndag 24/2 2008:
På en travetur i Studstrup og omegn er det ikke svært at opleve kontrasterne - lige fra de spæde forårsblomster til det grå og kedelige Studstrupværk. Således også i dag på min daglige tur rundt i området med min gode hund Sydney. Hans vurdering af området hviler dog på andre parametre!














Lørdag 23/2 2008:
Den 23/2 2006 var min dagbog "helt tom". Jeg skrev af en eller anden grund, som jeg ikke husker nogetsomhelst om, slet intet. Det er lige ved, at jeg heller ikke kan skrive noget i dag, for jeg har ikke oplevet noget - sådan da. For alligevel har jeg oplevet en mængde. Jeg har nemlig læst og skrevet om fattiggårde hele dagen, og det kan i sig selv være en  spændende oplevelse.
Hør blot, hvad jeg blandt tusinder af andre oplysninger måtte "lægge øjne til".
Det er fra reglementet for Silkeborg Fattiggård i 1869:
§ 28 stk. 2. "Brændeviin taales ikke; Thee og Kaffe gives kun undtagelsesviis. Tobaksrygning er kun tilladt i Fritiden..."
Stort set er det samtidig en beskrivelse af min tilværelse: Jeg tåler kun meget dårligt virkningen af brændevin. Jeg drikker aldrig kaffe og drikker kun meget lidt te - altid undtagelsesvis. Og jeg ryger ikke engang i min fritid.

Fredag 22/2 2008:
Jamen er det ikke mageløst? Nu er der igen bøvl med mine fjernvarmepenge, som ulovligt er blevet mig afkrævet. Jeg har vist omkring 6.000 kr. tilgode, og dem vil jeg da ha'. Men nu har man fundet ud af, at det vil koste omkring 35 mill. kr. at tilbagesende dem. "Og hvem skal betale dem?" spørger varmeforsyningen. Hvor tåbelig kan man være? "Det skal I da, for pokker. Hvem ellers?"  Det var da jer, der lavede bommerten - og ikke mig!
Men nu har man så endnu en undskyldning for at beholde mine penge lidt længere! Sikken en farce!

Torsdag 21/2 2008:
Er der noget at sige til, at jeg er blevet "allergisk" over for mekanikere? Jeg skulle i dag aflevere min bil til en uskyldig undervognsbehandling, hvilket jeg glad gjorde meget tidligt på dagen omkring klokken 9. Jeg tog glad hjem og hjalp vores søn med "ting til lossepladsen" og glemte alt om bilen. Men ikke længe. Lige over middag blev jeg ringet op af "undervogns-manden", at den var helt gal med et eller andet ophæng af baghjulene. Det eksisterede vist slet ikke mere. Det var rustet bort på trods af omhyggelig undervognsbehandling. "Men sådan gør en Ford Mondeo", som han så hyggeligt fortalte. Så nu må jeg afvente ikke alene en sindsyg stor regning for undervognen, men hul'me også for en reparation af "bagtøjet". Man skulle have været mekaniker, skulle man! Der er penge i det!

sdag 20/2 2008:
Endnu en vanvittig spændende dag på Silkeborg Lokalhistorisk Arkiv. Begravet i gamle byrådsreferater og -optegnelser fik jeg banet vejen gennem alle mulige papirer om fattiggården. Men jeg fandt sandelig også noget andet og ganske irrelevant i forhold til mit emne. Jeg fik nemlig løst den kommende sommers problemer med DRÆBERSNEGLE. Tilfældigvis fandt jeg "Berlingske Tidende" fra 28/12 1866. I den var indrykket følgende annonce:
"SNEGLE UDRYDDES af Eiendomme, naar man desangaaende indlægger Billet mrk. 918 paa dette Blads Contoir".
Værs'go. Indsend blot til "Berlingeren" og få løst dine snegleproblemer.

Tirsdag 19/2 2008:
I forgårs sendte en rar hundeven mig en morsom beretning. Fra en anden "ditto" har jeg modtaget nedenstående med overskriften: "Bag enhver mand er en klog kvinde!".
Dette kan vel næppe være mere rigtigt, når man læser beretningen, som handler om en engelsk TV-journalist, der for mange år siden - før krigen - besøgte Afghanistan og dengang bemærkede, at en kvinde altid ydmygt gik 5 skridt bag sin mand. Journalisten var for ganske nylig igen i landet og bemærkede til sin overraskelse, at på trods af taliban-styrets fravær var skikken den samme. Kvinden 5 skridt bagved. Journalisten spurgte en afghansk kvinde, hvorfor det stadig var således, og svaret kom prompte: "Landminer!"

Mandag 18/2 2008:
Hvis du heller ikke er vild med TDC, så læs lige min dagbog for 17/12 2007. Heri er beskrevet en række forgæves samtaler med ovennævnte noget tvivlsomme firma, hvorunder jeg forsøgte at få rettet min internetforbindelse, der ikke virkede. Igen i dag måtte jeg opleve en forgæves samtale. Der var igen ingen internetforbindelse på min computer på trods af mine forsøg på at trykke på knappen "Reparer". Opringning til TDC: Nej, jeg beklager," sagde en ellers høflig ung mand, "men noget er helt galt. Der må en tekniker ud, og han kan komme på torsdag". Jeg forsøgte at afbryde og fortælle, at jeg havde glemt at prøve at lukke ned og afbryde strømmen. Det havde før virket, hævdede jeg. "Ikke denne gang," sagde den rare unge mand. "Det er noget mere radikalt, der skal til. Vær blot hjemme torsdag eftermiddag". Afringning. Jeg lukkede computeren ned, afbrød strømmen i et minut, tændte igen - og gæt, hvad der skete: Alt virkede, som det skal.
Ny opringning: Bliv bare væk, TDC, medmindre I vil ha' en kop kaffe. Det ville de ikke.

Søndag 17/2 2008:
Én af mine gode, gamle hundevenner fortalte mig i går om en nekrolog, han havde siddet og læst på Samsøfærgen. Den handlede om en ældre dame, der var afgået ved døden - ellers var der jo heller ingen grund til at skrive hendes nekrolog. Der stod om hende:
"Hun var et trofast menneske, der i mange år levede sammen med sin afdøde mand".
Mon ikke det er en sag for myndighederne? Og hvad med lugten?

Lørdag 16/2 2008:













Hermed er årets første julefrokost afviklet. Det blev den i går. Og den forløb vel med god mad og drikke i muntert lag. Alt var, som det skulle være, og alle var godt mætte og glade, da vi skiltes efter næsten 8 timers "hårdt arbejde". Jeg må dog erkende, at der er "et eller andet galt" med de vedhæftede billeder. Der er ligesom noget, der ikke helt stemmer med begrebet "julefrokost" og samtidig herligt forårsagtigt solskin. Men sådan er det bare ved nogle julefrokoster.

Fredag 15/2 2008:
Den er god nok. Vi er tættere på foråret, end vi har været i et helt år. Selv solskinnet manglede ikke. Og så skal jeg endda til julefrokost. Vi er nødt til at starte tidligt for at nå dem allesammen inden jul. Så årets første er i dag.
Men gå nu ud og nyd vejret. De sagde i radioen til morgen, at det skulle vi, og i hvert fald gør jeg altid, hvad der bliver sagt!






Torsdag 14/2 2008:
Vi kan vel enes om, at der findes mange mærkelige mennesker - og vi træffer dem i mange sammenhænge. Jeg læste om nogle af dem i dag. Jeg stødte bl.a. på et citat fra en engelsk forretningsmand og socialpolitiker Robert Owen (1771-1858), som engang sagde: "Alle mennesker er lidt mærkelige, undtagen du og jeg, og selv du er lidt mærkelig."

Onsdag 13/2 2008:
I mit arbejde med at finde kilder til min bog om fattiggården i Silkeborg er jeg stødt på følgende:
Min far havde  en gang et job, der heldigvis ikke findes længere. Han var "lokumsspands-tømmer", ansat ved Silkeborg Kommune i 30'erne. Hans job var sammen med to andre at tømme beboernes "dasser", før "træk-og-slip" blev almindeligt. I bogen "Arbejderliv og faglig organisering" (1983) er han citeret for at fortælle således: "... I låget (på lokums-spanden) var der en gummiring, for at den skulle slutte tæt. Men i ni ud af ti tilfælde var gummiringen defekt, med det resultat, at det løb ud af spanden, når vi fik den på nakken. Ja, gu' var det noget svineri!"
Kommunen ville ikke bruge penge på at skifte gummiringene med den begrundelse, at "træk-og-slip" alligevel ville blive indført inden for et par år. Sådan et job er vist kke misundelsesværdigt.

Tirsdag 12/2 2008:
Man kan vænne sig til meget. Men for mig er det alligevel underligt at stå ude i kulden her for et lille øjeblik siden og tænde op i grillen. Vi skal nemlig have grill-mad til aften, noget "okse-et-eller-andet", lavet efter en opskrift, der kun virker, når det hele foregår på en grill. Heldigvis skal vi dog ikke sidde ude og spise. Det har jeg sikret mig! Men uden tvivl vil det smage herligt, uanset om det var inde eller ude.

Mandag 11/2 2008:
Det er dog usigeligt, så glad man kan være efter et hospitalsbesøg. Se blot billedet her til venstre. Else var så heldig at få at vide, at hendes stofskifte, der nu "klarer sig selv" uden tabletter, er helt i orden. "Tallene er nøjagtigt, som vi gerne vil have dem," sagde den venlige doktor efter at have fortalt om den indsendte blodprøve.
Han kommer med i vores aftenbøn.






Søndag 10/2 2008:
Else og jeg har lige været i Dublin i weekenden. Dublin er en travl by. Der er mange tusinde pubber. Vi besøgte ikke dem alle, men det kom tæt på. De kan lave øl, de irere.
På åbningssiden af min hjemmeside ses resultatet af et af de utallige kulturelle indslag på turen. Vi besøgte det kæmpemæssige "Guiness Breweries" og aflæste den hemmelige kode for brygningen af "Guiness Stout".
Billedet her til venstre er fra et eller andet sted i byen, hvor de har bygget en mængde pubber langs floden - kun for vores skyld, tror jeg.
Behøver jeg at sige, at vejret var helt fantastisk med 16-17 grader i timerne midt på dagen?
Det gode ved det er, at jeg skal afsted igen om nøjagtigt en måned - men da sikkert til England

Torsdag 7/2 2008:
Vi århusianere er kendt for mange ting. Blandt andet skulle vi smile mere and andre. Vi roser os jo af at bo i "Smilets by". Men måske er det de selvironiske smil, vi sender. For vi er også kendt for to andre ting: 1) Fjernvarmesagen, den med de 600 millioner kroner opkrævet for megét, og 2) Vi går ind i busserne fra bagenden. Vi er vist den eneste by i Europa, der gør det.
Mine kommentarer er:
ad 1) Slip dog de penge, rådmand. Nogle af dem er mine og ikke dine, selv om du opfører dig, som om de var det.
ad 2) Lav dog på god århusiansk vis et kompromis og placer en dør midt i bussen. Så kan vi gå ind ad den og sprede os derfra. Hvor svært kan det være? Eller som Århus Stiftstidende skriver i dagens leder: "Røk fremaj i våvnen"!

Onsdag 6/2 2008:
Jamen, er det dog ikke herligt? Den søde, unge dame på billedet t.v. blev i dag sendt hjem fra hospitalets hjerteafdeling med en besked om, at de ikke længere behøvede at se hende til kontrol. Vi håber begge, at billedet viser, hvor glad og lettet hun var (og er).
Samme gælder selvfølgelig mig!
Det har været en god dag - og der er ikke så længe, til vi skal spise.  Det er en herlig dag!





Tirsdag 5/2 2008:
Jeg er ofte - og desværre vist med rette - blevet "beskyldt" for at være pessimist. Jeg har altid ment, at hvis noget kan gå galt, så går det galt. Jeg er ked af det, men sådan er det bare.
Men nu skifter jeg stil. Jeg vil være optimist. Årsagen er, at jeg i eftermiddag spændt kiggede i Politikens Etymologiske Ordbog og læste om ordet "optimisme". Ikke overraskende stammer det fra latin og betyder "bedst" eller - og her kommer det bedste - egentlig "rigest", fordi det er afledt af "ops", som betyder "rigdom" eller "formue". Og da jeg altid har ønsket mig rigdom og formue, er jeg hermed skiftet og er med et blevet en uforbedrelig optimist.
I øvrigt betyder ordet "pessimisme"  "værst", og hvem ønsker sig det?
Så lærte vi det!