Anbring mus i billedfelterne og læs teksten.

---

Mandag 4/2 2008:
Under et besøg i Birgittes og Peters nye hus, hvor vi hjalp med  en smule oprydning, kom murermesteren, der skal sørge for det nye flisegulv, tilstede. Han skulle måle op.Det ernaturligvislidt vigtigt, hvornår han kan blive færdig med arbejdet, og adspurgt om dette, svarede han, at det ville tage 2-3 dage. Jeg kunne ikke lade være med at bemærke noget om, at Rom jo selvfølgelig ikke blev bygget på én dag. Hertil svarede han kort og koncist: "Det skyldes udelukkende den kendsgerning, at jeg ikke var murer dengang". Færdigt arbejde!

Søndag 3/2 2008:
Den 26/1 og 28/1 skrev jeg i dagbogen om en vise, som min far plejede at synge for mig, da jeg var meget mindre. Jeg ville gerne vide noget mere om visen og skrev derfor til Syddansk Universitets "Projekt Visecenter". Her var man så venlig at sende mig noden. Samtidig oplystes, at teksforfatteren var Olfert Ricard (om hvem jeg intet ved), medens man ikke kender komponisten. Den findes også med en anden tekst og melodi af en Chr. Ludwigs (om hvem jeg ej heller ved noget). Men så ved jeg altså det! Samtidig blev jeg gjort bekendt med, at der faktisk er to vers mere, end jeg vidste. Dem har jeg nu skrevet på sangen, og du kan se alle 6 vers ved at klikke her!

Lørdag 2/2 2008:













Endnu en flyttedag - Store Flyttedag. Vi gør færdig i morgen. Det har været en god dag, og min ryg sagde ikke nej til det hele - kun til det allertungeste, og det var det meste heldigvis!

Fredag 1/2 2008:
I dag har været "Lille Flyttedag". Vores søn, svigerdatter og barnebarn er flyttet til deres nye hus i Mørke. I morgen bliver "Store Flyttedag". Da flytter vi alt det, vi ikke nåede i dag. Og det er det meste. Desværre vil min gamle ryg ikke helt, som jeg vil. Den blev overanstrengt i onsdags af at sidde i samme stilling i 5 timer i Silkeborg, og det blev ikke bedre i dagens løb af de mange løft. Men jeg gi'r ikke op for sådan en smule. Jeg skal vise dem, ska' jeg!
Så for første gang i 40 dage er vi to gamle helt alene i vores hus. Det bliver stille, og vi vil savne dem.

Torsdag 31/1 2008:
Jeg vedgår, at jeg engang var en ihærdig fjernsynsseer. Jeg så måske ikke alt, men jeg så meget, der slet ikke havde min interesse - det var blot en slags baggrundsstøj. Sådan er det ikke længere, og jeg blev derfor lidt "tilfreds", da jeg i dag så et citat af Claes Kastholm Hansen: "Et dansk TV-publikum ligner altid en mellemting mellem importerede saltstøtter, et ligfølge, der ved en fejltagelse er gået ind i en hattebutik, og et rejseselskab spærret inde i en bus uden toilet."

Onsdag 30/1 2008:
Det har været en pragtfuldt spændende dag. Jeg har i 5 timer siddet fastnaglet til en stol i Silkeborg Lokahistorisk Arkiv og "gennempløjet" byrådsmaterialer fra 1865 til 1905 - endda helt uden frokost. Formålet var selvfølgelig at finde mere materiale til min bog om fattiggården. Jeg var heldig og fandt nogle spændende ting. Ikke overraskende foregik alt dengang "pr. håndskrift" - alle dokumenter, inklusive ansøgninger til stiftamt og ministerier. Og den var sjældent let at tyde - ikke mindst omkring 1865. Den er faktisk ulæselig. Det kræver i hvert fald træning! Havde skrivemaskinen dog blot været opfundet lidt før. Det ville have lettet mit arbejde.

Tirsdag 29/1 2008:
Ofte har jeg sagt til venner og bekendte: Jeg kan huske alle generalerne i Boer-krigen. Men jeg har glemt, hvad jeg fik at spise i morges!"
Med andre ord - min hukommelse. Den er ikke perfekt, men er heller ikke katastrofal. At glemme noget kan også være et "sundhedstegn". F. eks. glemte jeg i går, at den 28/1 var 3-årsdagen for min afsked med Jellebakkeskolen. Ved Gud, jeg tænkte tit på skolen i den første tid, men nu ikke så meget længere - ikke fordi jeg ikke savner den ind i mellem, men det er vel trods alt meget godt, at jeg "kan glemme" den nu og da - som i går.
Hvad angår hukommelse, er jeg lige nødt til at fortælle, at jeg forleden havde min herlige hund Sydney med i bilen for at køre Else på arbejde. Ved hjemkomsten glemte jeg alt om ham, og det stakkels dyr måtte tilbringe en time helt alene i bilen i garagen. Jeg glemte ham også i morges - men kun i 5 minutter. Det bliver alligevel langsomt bedre, kan man se!

Mandag 28/1 2008:
Det er altså rigtigt. Jo ældre man bliver, jo mere ønsker man at "grave" i fortiden. Sådan har i hvert fald jeg det. Jeg skriver "som besat" om den gamle fattiggård i Sillkeborg (og er nået meget langt), og jeg forsøger også at finde ud af mindre "ting" fra min egen fortid. Læs lige endnu en gang dagbogen fra lørdag 26/1 - altså for blot to dage siden, hvor jeg var optaget af en sang, hvis fulde titel, jeg nu har, "Mælkedrengens Vise", men jeg har stadig ikke dens oprindelse. Jeg har derfor skrevet til Visecenteret på Syddansk Universitet og spurgt, om de kan hjælpe mig. Det håber jeg, men du er fortsat også velkommen til det. Klik her og skriv - eller brug e-mail gr@sport.dk.

Søndag 27/1 2008:

Vi bliver med mellemrum spurgt, om det ikke er belastende, at bo så tæt på Studstrupværket, som vi gør. Hver gang kan vi svare, at vi ikke mærker til det. Vi kan knapt se det fra vores grund - kun skorstenen rager op. Nedfald har vi heller ikke. Den høje skorsten sørger for, at den har man "glæde" af på Sjælland og i Sverige. Men jeg indrømmer, at det ikke er pænt at kigge på - især ikke på afstand. Lad det være en trøst, at hvis det havde været 2008, man planlagde bygningen af et så stort kraft- varmeværk, så var det aldrig blevet placeret i den smukke natur ved Studstrup.

Lørdag 26/1 2008:
Jeg vågnede overraskende tidligt i dag - eller rettere i nat. Klokken var kvart i tre. Til min overraskelse og glæde dukkede pludselig en sang op i mine tanker, en sang, som min far ofte sang for mig, fra jeg var kun 5-6 år gammel. Den handler om en mælkedreng og hans slidsomme job. Han må hver dag op allerede klokken fire og ud på sin runde med en hestevogn og en dertil hørende kusk. Jeg kan stadig huske sangen fra ende til anden og har sunget den for vore egne børn, da de var mindre. Desværre aner jeg intet om sangens oprindelse, men hvis nogen kan hjælpe mig med den, vil jeg være meget glad. Desværre kan jeg ikke med dette medie give dig melodien, men teksten kan du finde ved at gå ind på "Rodekassen/Rygter" - eller blot klikke her!
Hvis du ved det mindste om den, så skriv til mig i "Brevkassen". Klik her! Eller send en e-mail.

Fredag 25/1 2008:
I anledning af vores søns fødselsdag i går spiste vi alle ude. Jeg har altid haft lyst til at spise på en græsk restaurant, men har ikke gjort det før end i aftes. Hvorfor har jeg dog ikke prøvet det tidligere? Det var fantastisk mad til rimelige priser og med en super betjening lige fra ankomst til afgang. Jeg havde en lille, hyggelig sludder med værten, som selvfølgelig var græsk, og som fortalte, at han har boet i Danmark i 40 år nøjagtigt den 15/1 i år. På mit spørgsmål om han aldrig savnede Grækenland sagde han, at han savnede Danmark meget, når han var på ferie i sit tidligere fædreland.
Jeg har ingen forpligtelse til at reklamere, men prøv ved lejlighed "Athene" på Store Torv.

Torsdag 24/1 2008:
I dag for nøjagtigt 37 år siden fik Else og jeg en dreng. Vi kaldte ham Peter. I dag fejrer vi derfor hans 37-års fødselsdag, og han bor endda hos os for tiden med sin familie, indtil de kan flytte ind i deres nykøbte hus i Mørke.
Jeg var 30 år, da vi fik ham - altså 7 år yngre, end han er i dag. Hold da op, hvor jeg er ved at blive gammel. Men jeg vil intet have imod at blive endnu ældre!






Onsdag 23/1 2008:
Man skal se meget, før øjnene triller ud af hovedet. Jeg parkerede i morges på Vennelyst Boulevard og begav mig til fods - i det elendige vejr - i retning mod Høegh Guldbergsgade. På min tur passerede jeg "Institut for Folkesundhed", et institut under Århus Universitet. Og hvad så jeg lige uden for døren til dette lærde sted? Fire personer, der stod og røg. Så meget for "folkesundheden".

Tirsdag 22/1 2008:
Man skal høre meget, før ørerne falder af. Jeg var så heldig i morges at høre i nyhederne om et uheldigt australsk røver-makkerpar, der røvede et cafeteria. De snuppede en sæk, der stod på disken, og som de troede indeholdt penge, og for ud af cafeteriet. Blot viste det sig at være en sæk med brødskiver - men ikke nok med det. Den ene røver kom under flugten gennem døren til at skyde den anden i ballen. De blev begge fanget og står nu til 7 og 9 års fængsel. Projektilet er fjernet fra skudofret, så han kan sidde lidt nemmere i de 7 år.

Mandag 21/1 2008:
Jeg har ageret flyttemand i dag. Min bror har solgt sit lidt specielle sommerhus, Sletterhage Fyr, og jeg hjalp med at flytte nogle ting derfra. Iblandt dem var en gæsteseng, tung, sammenklappelig og lidt svær at håndtere. Da vi læssede af, skulle den bringes på 4. sal, hvilket man skønnede var for hårdt for mig - den gamle mand. Jeg tilbød derfor høfligt at bære madrassen op. Det skulle jeg aldrig have gjort. Den var afskyelig tung og aldeles uhåndterlig. Man kunne ikke få fat noget sted. Jeg måtte opgive på 2. sal og afvente hjælp, som jeg fik. Jeg har de to andre mistænkt for, at de vidste, hvad de gjorde, da de "accepterede", at jeg "bare" skulle bære madrassen op.

Søndag 20/1 2008:
Jubii - årets første cykeltur kunne gennemføres i dag i pænt vejr. Jeg kørte ad den nye motorvej fra Skødstrup og til Lisbjerg. Det var dog ikke ubrudt vej, idet man stadig mangler at asfaltere 1 km. mellem Hjortshøj og Lystrup. Her trak jeg cyklen i noget rimelig fast sand - men også kun rimelig. Det var faktisk hårdere end hele den øvrige cykeltur, som var på 28 km. Jeg elsker anstrengelser!
Det var i dag fremme i pressen, at for kun nogle få mill. kroner kunne motorvejen have været færdig nu. Men det ville man ikke betale, så det bliver først til september. Men skidt, så har jeg mere tid til at benytte en særdeles bred og meget lidt trafikkeret cykelsti, mens bilkøerne vokser og vokser på Grenåvej.

Lørdag 19/1 2008:
Skilteskoven er blevet stor - for stor. Og oftest er skiltene meget farverige. Jeg stødt i dag på én, der ikke besidder disse egenskaber på Årh. Stiftstidendes hjemmeside. Men alligevel klart siger det, som et skilt skal sige. Se blot:
Selv eventuel overlevelse kan være en farlig sag på disse kanter.
Skiltet er øjensynligt amerikansk.

Teksten lyder:
"Adgang forbudt. SLANGER. Overlevende vil blive retsforfulgt!"






Fredag 18/1 2008:
Jeg fulgte i dag med min bror ud for at købe en ny cykel til ham. Det lykkedes os at finde en god, flot og solid model, som han forhåbentlig vil få glæde af - også på vores fælles ture.
Jeg gik "savlende" rundt i de to butikker, vi var i. Hold da op, hvor der findes mange skønne cykler. Jeg kunne have ladet mig friste til at købe én også. Men så kom jeg til at tænke på min "tro ganger" derhjemme, som jeg nu har kørt næsten 10.000 km. på. Den kan jeg ikke skille mig af med - i hvert fald ikke, før den absolut ikke kan mere. En gentleman svigter ikke sin cykel!

Torsdag 17/1 2008:
Jeg hørte i morges i radioen, at byrådet - for nu jeg ved ikke hvilken gang - har ændret mening om den meget omtalte "fjernvarmesag". Noget kunne tyde på, at nu vil alle - også fraflyttere - få udbetalt de penge, vi har indbetalt for meget på en check. Hermed har alle muligheder været vedtaget i byrådet, lige fra ingen penge, til en del af pengene, til nedsættelse af priser i 4 år, men kun til nuværende og fremtidige brugere. Og nu altså: Alle får en check - måske. Hvem ved? Det har været og er en rigtig "Århushistorie". Kun sjældent har et byråd klumret mere i det!
Jeg har imidlertid et alternativt forslag, og ingen vil blive overrasket, når det bliver vedtaget: Giv pengene til AGF (680 mill. kr. er det vist), så klubben kan købe et hav af bedre spillere. Det vil gavne byen - og mig! Jeg har jo også indbetalt for mange penge.

Onsdag 16/1 2008:
Vidste du, at indtil 1919 valgte borgerne i en kommune ikke deres borgmester selv? Det gjorde kongen! Jeg vidste det ikke, men læste det lidt overrasket, mens jeg forsøgte at blive klogere på "fattigdommens historie" i Silkeborg. Til min overraskelse måtte jeg endvidere konstatere, at byrådet blev valgt i 2 "dele". Den største del af rådet måtte kun de mest velhavende stemme på, mens de knapt så rige kunne vælge resten. De fattige måtte slet ikke stemme. Det skulle lige være i dag! Kunne man mon forestille sig "Fru Margrethe" rejse rundt i alle byer og udpege en borgmester?

Tirsdag 15/1 2008:
Fra min fortid i den pulserende danske folkeskole husker jeg tydeligt diskussionerne om klassekvotienter. Lærerne ville af meget forståelige grunde gerne have sænket antallet af elever pr. klasse - de kommunale myndigheder ønskede det modsatte. Den diskussion vil altid stå på. Og så læste jeg just i dag, at i lilleputstaten San Marino har man rekorden for den laveste klassekvotient med 5.5 elever pr klasse. Den når vi aldrig i Danmark - og godt nok for det.
Men alt er sikkert småt i det lille land, som vi med lethed banker i fodbold - endnu!

Mandag 14/1 2008:
Min kone har i dag haft held med at besøge én af de utallige skobutikker, der lige nu har udsalg.
Alt det, vi købte så dyrt til jul, kan på januar-udsalget erhverves for meget mindre. Sådan er det hvert år. Hvad med at lægge julen i januar?
Tilbage til min kone. Hun var heldig med at købe et par gode og smarte støvler - ægte læder - til 100 kr. Hva'ba'?
Tanken om udsalg fik mig imidlertid til at tænke på et noget usædvanligt skilt, jeg så på en lille ferietur i Ribe i september, og som jeg heldigvis tog et billede af.
Se blot til venstre:

Hvad den gode ejer gjorde oprør imod, blev jeg dog aldrig klar over. Men noget må have irriteret ham.

Søndag 13/1 2008:














Det er en juletradition, at Else og jeg 2. juledag går en frisk og lang tur på en timestid i Møllerups smukke skove. Vi var forhindret denne gang, hvorfor vi gik turen i dag. Normalt er det en god tur at "komme sig på" efter julemaden. Men også den 13. januar kan den gøre godt. Ikke mindst nød vores hund det.

Lørdag 12/1 2008:
I dag stødte jeg i en kryds-og-tværs på følgende: "Ombytning af lyde i et ord". Med besvær fandt jeg ud af, at det hedder "metatese". Det vidste jeg ikke, men i min søgen efter løsningen, læste jeg en lille "ting" af Storm P:
Ping: Katten har fået kyllinger.
Peter: Det hedder ikke ‘kyllinger’, det hedder ‘killinger’.
Ping: Nå, hvad hedder så dem vi fik hos slagteren i morges?
Peter: De hedder kyllinger.
Ping: Det er dem katten har fået.
Lydene er ikke betydningsbærende. De er betydningsadskillende.
"Prøliåørær" er en almindelig sætning på dansk. Ved at følge lydene kan du måske finde ud af, hvad der står. Skriv gerne svaret i min brevkasse. Klik her!

Fredag 11/1 2008:
Det har været 3 svære dage at komme igennem. Min server har været gået ned - og jeg næsten med den. Men nu er jeg tilbage i fuld vigør - vaks som nogensinde - frisk som en havørn, der har fløjet over havet i lang tid og er godt sulten. Jeg er helt oppe på "dupperne"!
Der er lidt særlige omstændigheder i vores hjem lige nu. Som det sikkert vides, huser vi vores søn med familie "mellem 2 huse". De medbringer 2 tæver, hvoraf den ene til vores hanhunds store begejstring er "høj-løbsk" lige i disse dage. Det er ganske spændende - synes han!

Tirsdag 8/1 2008:
Hu hej, som jeg har haft travlt i dag. Jeg har skrevet en del på min bog, men har også renset græsplænen for hunde-høm-hømmer (og der var mange), hængt billeder op, været på lossepladsen, ryddet lidt op i mit værksted, bragt og hentet Else til og fra hendes job på universitetet, selv lavet frokost - og så skrevet mere igen.
Godt, jeg ikke har tendens til stress.
Lediggang er vist nok en pragtfuld ting. Jeg har hørt nogen sige det. Blot kan jeg ikke rigtigt huske, hvad det egentlig er for noget!

Mandag 7/1 2008:
Min mekaniker flåede sandalerne af og tog almindelige sko på i dag, da min kone ringede til ham og højlydt brokkede sig over bilregningen på 644,21 kr. for at skifte en sikring. Noget må have fortalt ham, at han omgikkes med dynamit - eller også vandt fornuften over grådigheden, for han skyndte sig at sige, at vi blot kunne rive regningen i stykker, smide den væk og glemme den.
Skulle du få lyst til at låne min kone - til lignende opgaver, vel at mærke - kan det lade sig gøre mod en mindre kontant betaling. Men kontakt venligst mig, for hun ved intet om tilbudet.

Søndag 6/1 2008:
Med stor risiko for at erhverve mig en ny campingvogn deltog jeg i dag i et af Else ønsket besøg på to campingudstillinger - forårsudsalg, kaldes det. Heldigvis er vores nuværende vogn kun 3 måneder gammel, så der blev ikke indkøbt ny, men derimod nogle helt "uundværlige" ting til den, vi har - bl.a. nogle flere knive og gafler.
På vejen ud til udstillingerne blev jeg bedt om at stoppe ved Føtex. Der skulle åbenbart handles. Vi steg ud og på mit spørgsmål om, hvor mange tasker jeg skulle tage med ind for at bære varerne ud, lød svaret: "Ikke nogen, vi skal ikke have noget!". Den tyggede jeg lige lidt på og gik så videre. Det viste sig, at min højt elskede kone blot skulle kigge på nogle ting - men vi gik dog derfra med armene fulde. Taskerne var jo i bilen.

Lørdag 5/1 2008:
Just som jeg troede den hellige grav velforvarret, dukker regningen for mit værkstedsbesøg i forgårs op. 644,21 kr. lød den på. 644,21 kr. for at få en sikring skiftet og sædeskinnen smurt. Det tog omkring 20 minutter. Jeg burde have været mere opmærksom, end jeg var. De må have haft sandaler på, sådan som de stjæler - også med tæerne. Tyveknægte!
Kun en tåbe frygter ikke sin mekaniker.

Fredag 4/1 2008:
"Chill-factor" hedder det vist - det dèr, der har gjort det ganske uudholdeligt at opholde sig udendørs i dag. Mit termometer viste  minus 3 grader, men jeg blev i radioen belært om, at det svarer til omkring minus 20 grader med den vind, vi har haft. "Chill-factor" - hedder det.
Jeg er ganske ligeglad med, hvad det hedder, men det var forbandet koldt derude, og det forhindrede mig i at gå en tur - og det var "træls", som vi siger på disse kanter. I stedet fik jeg redigeret ganske meget i min bog - og det var "leifig", som de siger lidt længere nordpå.
Hvornår bliver det sommer?

Torsdag 3/1 2008:
Jeg havde på forhånd frygtet lidt for denne dag. Min bil skulle til reparation - defekt låsesystem. Derfor var et besøg nødvendigt hos mit dyre bekendtskab, min mekaniker i Randers. Jeg skulle vente på, at bilen blev færdig, da jeg havde 50 km. til "gerningsstedet" og ikke gad "tøffe" frem og tilbage.
Jeg var meget spændt på, hvad der kunne være af dyre reparationer, og hvor længe det ville vare....
Vel, det tog 20 minutter - og det var blot en sikring, der skulle skiftes.
Endnu en skuffelse, der ikke gik i opfyldelse!


Onsdag 2/1 2008:
Jeg synes, det er morsomt føre en cykel-logbog. Samtidig fotograferer jeg flittigt på turene. Det morer mig i løbet af året at se, hvilke ture jeg har kørt, hvor til, hvor langt, hvor længe osv. 
Derfor kan jeg hvert år ved nytårstid gøre op og sammenligne med tidligere år. I 2007 kørte jeg 2.932 km. Det er 74 km. mindre end 2006, som var mit rekordår med 3.006 km. Jeg har i 2007 været afsted 70 gange, og dermed er min gennemsnitstur på 43 km. Længste tur var 115 km. Min gennemsnitsfart kender jeg såmænd også - men den hører afgjort under privatlivet og røbes ikke - kun hårdt nødet i hvert fald. Jeg kan dog røbe, at jeg har tilbragt 160 timer i sadlen.
Min målsætning for 2007 var 2.750 km., hvilket jeg altså nåede.
Jeg sætter samme målsætning for 2008. Og jeg vil nå den!

Tirsdag 1/1 2008:
For første gang ud af mange kan jeg i dag skrive årstallet 2008 i min dagbog. Så velkommen i det nye år. Jeg håber, at alle kom ind i det med maner - altså gode manerer. Det gjorde vi og var i seng allerede ved 3-tiden. Jeg stod op kl. 11 i dag. Det var lidt tidligt, men jeg tænkte, at jeg måtte tidligt op for at få en god start på det nye år.







Mandag 31/12 2007:
Min 68. nytårsaften. Dette store antal giver ret og lyst til at tænke tilbage på mine nytårsaftener som ca. 10 år gammel. Vi havde også fyrværkeri - og det var temmelig meget kraftigere end nutidens. Dermed selvfølgelig også farligere. Heldigvis kom ingen af os til skade. Jeg husker endnu de små, men kraftige "lynkinerese" til 10 øre stykket. Hvilket brag, de kunne give. De kunne have revet en finger af. Dengang var det særdeles populært med nytårsløjer - alt lige fra at gemme mors kaffekande til med stor forsigtighed at hejse et lokum (das) op i en flagstang. Endnu sjovere var det at komme gær i dasset. "Det sydede og boblede" og løb ud over alle bredder. Jeg tog selvfølgelig ikke del i sådanne grove løjer, stod blot og kiggede lidt på - eller gjorde jeg?
Jeg ønsker jer alle et rigtigt godt nytår og siger tak for det gamle!
- og lad nu være med at gå ud for at lede efter dasser.

Søndag 30/12 2007:
Lørdag den 15/12 troede jeg, at jeg havde været på årets sidste jagt. Men dengang vidste jeg ikke, at jeg skulle afsted igen i dag. Og hvilken herlig jagtdag det har været i fantastisk vejr og med gode hunde - og gode venner. Bedre kunne 2007-sæsonen næppe slutte.
Nu går jeg jagtmæssigt i hi, indtil september/oktober næste år. Det er kun omkring 9 måneder. De går hurtigt! Jeg glæder mig allerede.

Lørdag 29/12 2007:
Hip, hip. I dag er det nøjagtigt 45 år siden, Else og jeg blev gift. Så længe har jeg aldrig før været gift. Vist ikke mange ægteskaber holder så mange år nu om dage. Skilsmisserne er blevet normen, forekommer det mig ofte.
Vielsen fandt sted i Mariehøj Kirke i Silkeborg.
Vi blev aldrig skilt - ingen af os ville have børnene.














Fredag 28/12 2007:
Jeg har i dag til min bog beskrevet menuen på fattiggården i 1911. Den var egentlig ikke afskrækkende. Det værste må have været monotonien, for der var en fast ugeplan, som endda var vedtaget i byrådet. Maden kunne på mange måder minde meget om den kost, vi fik derhjemme, da jeg var barn. Hør f.eks.:
Mandag: Kærnemælkssuppe eller Kærnemælksvælling og Pandekager eller Æbleskiver.
Torsdag: Risgrød eller Risvælling med Mælk, stegt Flæsk med Kartofler og Sauce eller stuvede Kartofler med Flæsk.
Jeg tror, at det trods alt har været en nærende kost. Ovennævnte retter var til middag, altså bogstavelig talt klokken 12.00. Man spiste varm mad midt på dagen.
Der var også bestemmelser for morgenmad, frokost (dog kun i vinterperioden) og aften.
Men velbekomme til alle!

Torsdag 27/12 2007:
Min rare genbo har sendt mig en opgave, som jeg ikke selv kunne løse. Men to af mine venner har fundet svaret og har sendt det til mig, så nu kender jeg det.
Jeg vil imidlertid ikke snyde andre for at forsøge sig, så her kommer den igen:
Der er en bus, i bussen er der 7 børn, hvert barn har 7 rygsække. I hver rygsæk er der 7 store katte. Hver kat har 7 små killinger. Hver kat har 4 ben...! 
Hvor mange ben er der i bussen?
Skriv svaret i min "Brevkasse" - klik her! God fornøjelse. Hvem kommer først?

Onsdag 26/12 2007:
I dag har vores søn og svigerdatter flyttet det sidste af deres indbo ind hos os. Alt er placeret i vores vinterhave - og vi bor nu 5 mennesker på vores matrikelnummer. De har solgt deres hus på kort tid, og de vil bo hos os, til de har fået købt et andet, hvilket sker i løbet af en måned eller to. Men det har ingen hast. Det er bedre ikke at have noget hus end at flytte ind i noget, man ikke bryder sig om. Lød det ikke klogt? Jeg har selv fundet på det!

Tirsdag 25/12 2007:
1. juledag er en dag, hvor man ikke bør opleve ret meget udover at nyde sine gaver og spise rester. Jeg har gjort begge dele, og altså også det sidstnævnte. Der bliver nogle kilo at "cykle af" efter jul. I må piske mig med skorpioner og håne mig, hvis jeg ikke kommer igang hurtigst muligt. Michelin-manden er ved at være en splejs sammenlignet med mig!

Mandag 24/12 2007:
- Endelig, siger børnebørnene. - Endelig er der kun få timer til juleaften.
Jeg er selv så meget barn, at også jeg glæder mig meget. Jeg har lige været til julegudstjeneste i Hornslet Kirke med ældste barnebarn. Hyggeligt og med en fremragende prædikant. Så er en gudstjeneste endnu mere værd værd.
Jeg ønsker jer alle en rigtig glædelig jul og håber, at I får store julegaver!

Søndag 23/12 2007:
Oh, hvilken herlig dag. Oh, hvilken herlig cykeltur - til Lystrup og rundt om den nye Lystrup Engsø.
Jeg kan kraftigt anbefale turen - også til fods. Det vil tage 45-60 min. at gå.













Der er nu sti hele vejen rundt. Vejret var fantastisk flot - høj sol og ingen vind, ikke engang modvind!
PS  (har absolut intet med cykelture at gøre): Da vi havde båret juletræet ind og havde fået tændt lysene udbrød vores hanhund spontant: "Dejligt, endelig lys på toilettet!"

Lørdag 22/12 2007:
Årets korteste dag (6 tim. og 54 min.) er snart til ende. Solen gik ned for 25 minutter siden. Alligevel har jeg på en meget positiv måde oplevet, at dagen har været en lang dag - sikkert fordi jeg har nået så meget. Jeg har hjulpet med at flytte en del ting for vores søn og hans familie (dagens motion), jeg har assisteret Else ved et større juleindkøb i det lokale supermarked (endnu mere motion), og jeg har - ikke mindst - gennemgået alle mine kildematerialer til min nye bog (mental motion). Og der er ganske meget. Jeg har også fået skrevet lidt, men kun lidt, for jeg har nu opbrugt alle kilderne. Derfor skal jeg inden længe aflægge et nyt besøg på Lokalhistorisk Arkiv i Silkeborg samt på den lokale avis og på rådhuset. Spændende. De glæder sig garanteret til, at jeg kommer.

Fredag 21/12 2007:
Man bliver så klog på Internettet. I dag lærte jeg, at dagen i dag hedder "Thomas dag", opkaldt efter den vantro apostel Thomas, der ikke ville tro, før han havde set.
Jeg lærte også, at her i Studstrup stod solen op kl. 8.49, og den gik ned kl. 15.43 (6 timer og 54 min. med dagslys). I morgen er det 8.50-15.44 (6 timer og 54 min med dagslys), men allerede nytårsdag er det 8.51-15.52 (7 timer og 1 minut med dagslys), og så begynder det at gå stærkt. Inden vi får set os om, er det forår.
Ih, hvor kan man altså lære meget på Internettet!

Torsdag 20/12 2007:
Vi har i dag haft besøg af gode, gamle venner til en julefrokost for at bane vejen for, hvad der måtte komme efter. Hvor var det dog hyggeligt, og hvor smagte snapsen, som vores søn havde foræret os, dog godt. Den var en helt speciel juleakvavit, som kun kunne bringe stemningen op til et crescendo - hvilket den gjorde. Det var mere end almindelig hyggeligt. Normalt synes jeg, at snaps smager frygteligt - men ikke denne her. Hvad, der undrede mig, var, at jeg blev svimmel. Så tog jeg en snaps mere. Men det hjalp ikke. Jeg var stadig svimmel. Der er et eller andet med snapse! Især dagen efter. Jeg glæder mig ikke til i morgen.

Onsdag 19/12 2007:
Jeg hører i dag, at der er planer om at grundskylden skal hæves. Vi skal med andre ord alle betale mere i ejendomsskat. Jeg bryder mig ikke om ideen. Den udsætter min drøm om at blive millionær. Stop lige lidt! Jeg vil gerne modificere denne drøm. Jeg behøver faktisk ikke at blive millionær, men jeg vil pokkers gerne leve, som jeg var det. Penge gør mig måske ikke lykkelig, men de beroliger helt sikkert mine nerver.

Tirsdag 18/12 2007:
Jeg er stadig rimelig flittig "kryds og tværs-løser". Og man lærer en del nyt. Ved du for eksempel hvad "Russisk mand" er? Kig lige lidt på løsningen: "Omskole". Jo, den er god nok. Hvis du ikke forstår den, er du velkommen til at spørge. Brug f.eks. min BREVKASSE. Klik her!
I nogle kryds og tværs-blade kan man læse om sjove ord og andre pudsigheder. I dag læste jeg om en bog af Hans Scherfig (1905-1979). Den hedder "Den døde mand" (debutroman fra 1941). I den figurerer en vaneforbryder, der ofte er i politiets søgelys, da han, som der står i bogen, er en tidligere straffet person?
Han lyder navnet Egon Olsen.

Mandag 17/12 2007:
Jeg har lært et nyt og ækelt "fy-ord". Det er "TDC"! Jeg vil ikke taget det ord i min mund igen!
Må alle deres sokker krybe i vask! Hør hvorfor:
I morges havde jeg vrøvl med min e-mail. Jeg kunne godt modtage, men jeg kunne ikke afsende. Min udbyder er det der "fy-ord", jeg lige har nævnt, hvorfor jeg kontaktede dem. I alt 5 gange. Hver gang med enorm ventetid, hvilket ustandseligt blev beklaget i telefonen. Tre af gangene blev samtalen afbrudt, da jeg havde sat teknikeren grundigt ind i problemet. Én gang var den, jeg talte med, helt blank, men nåede lige at sige, at det ville koste 199 kr., så kom afbrydelsen. Én gang blev jeg påny truet med, at det, han nu fortalte mig, ville koste mig 199 kr. Jeg sagde pyt, gjorde som han sagde, og det hjalp ikke det mindste. Så anbefalede han mig at kontakte Microsoft, for det var dem, der skulle løse problemet, mente han. Efter lang ventetid fortalte Microsoft mig, at det var et server-problem, hvorfor de der med "fy-ordet" skulle løse det.
Ny opringning. Denne gang var det en vaks, ung pige, der tog imod. "Afbryd dit modem i to timer, så virker det," sagde hun straks. Som sagt - så gjort. Og nu virker e-mailen igen. Hvad ville de der med "fy-ordet" gøre, hvis de ikke havde vakse, unge piger som på deres såkaldte hot-line? Glædelig jul til hende! Havde jeg blot talt med hende først. Mændene kunne ikke det mindste.
Med de forgæves samtaler tog det næsten 4 timer at løse det lille problem.

Søndag 16/12 2007:
Jeg blev vækket noget brat i morges. Et barnebarn på 10 år sprang med et langt tilløb og uden hensyn til egen eller min sikkerhed med et kraftigt afsæt op på mig i min lune seng. Det var en voldsom start og opvågen. Som tidligere fortalt er jeg blevet B-menneske og holder af at sove lidt længe i min lune seng. Men den gik ikke.
Jeg havde lovet at lave en skattejagt på de to overnattende børnebørns adventsgaver - men glemt det i går aftes. Så det var hurtigt ud af sengen, finde pen og papir og få lavet skattejagten. Det er jeg god til, synes jeg da selv. Men halvvejs inde i den sidste af dem, måtte jeg erkende, at jeg havde lavet en fejl og byttet rundt på nogle af de små sedler, der angiver næste post. Med temmelig meget besvær kunne det rettes, så skattejagten gik fint. Men det hjalp ikke på de unges tålmodighed, og jeg måtte høre på mange klageråb fra værelset, hvor de var blevet lukket inde for ikke at se for meget.
Børnebørn kan måske gøre mig til A-menneske igen!

Lørdag 15/12 2007:
Det er godt nok blevet lidt sent med opdateringen i dag. Årsagen er den enkle, at jeg har været på en meget hård jagt i dag - årets sidste formodes. Jeg har gået meget langt i barskt terræn, og trætheden overmandede mig, lige efter jeg kom hjem, så jeg faldt i søvn siddende i sofaen. Jeg blev dog "reddet", da to børnebørn ankom. Hvor var det heldigt!
Lige de sidste jagtbilleder for i år:














Fredag 14/12 2007:
Jeg hørte radio i morges - som jeg gør det hver dag. Det var P4, og jeg var ikke fuldt koncentreret, da der blot blev spillet noget musik, jeg ikke brød mig om. Men pludselig hører jeg noget om Halfdan Rasmussens julekalender, som jeg ikke kender det mindste til. Men jeg hørte dog i denne sammenhæng også Johannes Møllehave citeret for følgende: En mand og hans kone diskuterer troen. Manden siger: "Jeg tror ikke på nogetsomhelst. Det forhindrer min hjerne mig i". Hertil svarer konen knivskarpt: "Ja, men det må da være en meget lille forhindring!"
Den ku' jeg godt li', dog uden at jeg vil generalisere ud fra historien.

Torsdag 13/12 2007:
Jeg lytter ofte til "Sproghjørnet" på P4 og har meget fornøjelse af det. Nu har jeg også skrevet til udsendelsen. Jeg har nemlig i lang tid været irriteret over en særdeles ofte hørt fejl i medierne.
Man kan f.eks. høre en politiker eller journalist sige: "Han er både en dygtig politiker, men også en venlig og imødekommende mand". Det hedder det ikke (efter min mening). Det hedder: "Han er både en dygtig politiker og en venlig og imødekommende mand." Hvor svært kan det være?
Jeg håber snart at høre svaret - og at jeg har ret, for fejlen har irriteret mig længe. Ofte sidder jeg bare og venter på, at én eller ande skal plumpe i og sige det forkerte. Så har jeg jo lidt at "brumme" over. Og der er ikke noget som et godt "brum".
PS: Også i dag fik jeg en udsøgt betjening hos min rare cykelsmed (se dagbog fra i går). Han reparerede øjeblikkeligt min lidt defekte saddel - en brækket bolt (overvægt?). Han er en rar og tjenstvillig mand.

Onsdag 12/12 2007:
Oh, hvilken begivenhedsrig - og ikke mindst hvilken heldig dag, jeg har haft. Det hele begyndte med, at jeg tog afsted på en cykeltur. Planen var at køre via Hornslet til Karlby og dernæst til Rosenholm Slot og hjem, en tur på godt 30 km. Vejret var fint. Jeg nød turen på det første stykke, men syntes så, at mit baghjul "slog" en del. Heldigvis bor min cykelsmed i Hornslet (ABC-Centret), så jeg holdt ind hos ham. Han er dog en herlig mand. Han gik straks i gang, undersøgte begge hjul grundigt, strammede et par eger, gav mig meget mere luft i dækkene. Det tog vel ca. 30 minutter alt imens vi diskuterede AGF's muligheder. Han er mere inkarneret fan end jeg. Efter endt reparation og adspurgt om prisen sagde den venlige mand: "Det er din julegave fra mig. Det koster ikke noget!". Sådan er han bare. Både flink og dygtig. Hvis man læser dagbog for 10/12 vil bemærke, at jeg har både en dygtig og venlig tandlæge og ditto cykelsmed. Mit første held i dag.
Videre på den begivenhedsrige tur, som jeg gennemførte i god fart. Ved hjemkomsten hjalp jeg min genbo med at flytte noget træ og stable det. Dernæst skulle cyklen stilles i "garage". Her opdagede jeg til min skræk, at jeg havde tabt den ene cykeltaske - den, der indeholdt tegnebog og et for mig dyrebart digitalt camera, som jeg fik i afskedsgave. Panik - panik. Jeg kørte straks afsted i bilen og kørte ganske ulovligt på indtil flere cykelstier for at lede efter den mistede taske. Det var nu bælgmørkt. Samtidig tog vores søn afsted i sin bil for at afsøge området ved Rosenholm Slot. Til alt held fandt jeg tasken, liggende på fortovet ved Nordea i Skødstrup. En forbipasserende havde åbenbart samlet den op og lagt den pænt ind til siden. I tasken var såvel tegnebog med alle kreditkort og penge som det fine camera.
Jeg tror derfor stadig på det gode i mine medmennesker, og jeg synes, at jeg havde en god dag.

Tirsdag 11/12 2007:
I vores familie er det en tradition, at vi pynter vores juletræ lidt tidligt - f.eks. en uge før juleaften, og børnebørnene ordner det. Men i en gren af familien, vores søn og svigerdatter i Hornslet har man påbegyndt en ny tradition. Nu skal det være den 11/12 - altså i dag. De har derfor slæbt deres kæmpetræ ind i stuen og til Cecilies store fryd pyntet det. Årsagen til træets størrelse, som er langt under normen, skal findes i, at familien flytter til nytår, og - som det også ses på billedet - allerede er begyndt at pakke i flyttekasser.


Mandag 10/12 2007:
I dag har jeg påny "været i stolen" hos mit udmærkede, men dog noget kostbare bekendtskab, min tandlæge (se også dagbog fra 1/11 i år). Han er et særdeles venligt og imødekommende menneske, som oven i købet har den store fordel at være fagligt kompetent langt ud over det almindelige. Men han koster. Jeg har trods alt de bedste forhåbninger til regningen, da han i dag ikke bar sandaler. Det bør han roses for. Han bekræftede igen, at mine tænder var ved at "erodere", et korrekt beskrivende udtryk, synes han. Det nu isatte plastik skulle forhindre fortsat erosion. Plastik kan i sandhed bruges til meget. Bare det nu ikke er almindeligt PVC!

Søndag 9/12 2007:
Vi har med hele vores familie, børn, svigerbørn og børnebørn været i skoven og fældet juletræer.













Det var hyggeligt, selv om vejret var gråt og trist. Efterfølgende en beskeden julefrokost i det "fædrene hjem". Meget mæt forlod jeg - og da vist også de andre - bordet! Sådan skal julefrokost være. Nu er det jul igen! Kun 15 dage bliver jeg fortalt af begejstrede børnebørn!

Lørdag 8/12 2007:
Har i dag været på årets sidste egentlige jagt. Tilbage er nu blot vores egen, som løber af stablen på næste lørdag. Dagen i dag var en rigtig god dag. Ikke mindst fordi vore to yngste børnebørn var med. Vejret var flot, fasanerne fløj godt i den lidt kraftige vind, og sidst - men ikke mindst - vore hunde var særdeles dygtige. Om en uge slutter jagtsæsonen for min hunds og mit vedkommende, og så er der 9 måneder, til vi skal afsted igen.

Fredag 7/12 2007:
Her sidder jeg - jeg kan næsten ikke andet - foran min computer, og her har jeg siddet siden tidligt i morges. Nu er ordet "tidligt" ganske vist et "fleksibelt" begreb i en pensionists vokabularium, men lad os i hvert fald sige siden klokken 10 - og nu er den ca. 14.45.
"Hvad har han dog lavet der?" hører jeg dig spørge. Det skal jeg sige dig. Jeg har skrevet, skrevet på min kommende bog - hvis den da nogensinde bliver til noget - om fattiggården i Silkeborg. Blandt andet har jeg forespurgt på, om jeg må bruge visse billeder fra gårdens historie, bl.a dette, som viser et køkken fra dengang stedet var husvildebolig (omkr. 1950).
Man skal jo være forsigtig med copyright. Billedet er fra http://www.danskebilleder.dk/search.zap?cclterm1=fattigg%E5rde&cclfield1=term&geonr=000-000-070-743&x=21&y=15
Det er taget, mens jeg selv boede der - dog ikke i denne lejlighed.
Køkkenet lever vel knapt op til nutidens standard.
Døren fører lige ud i det fri, er utæt og absolut ikke isoleret.
Dunken på komfuret er kogesprit, som ikke blev brugt i husholdningen.







Torsdag 6/12 2007:
Jeg var i dag "i embeds medfør" i Viborg. Det har jeg været så mange gange, og hver gang har jeg haft lyst til at stoppe ved Rindsholm Kro, hvor 3 tanks er "parkeret", og jeg har aldrig rigtig vidst, hvad de står der for. Det ved jeg nu. I dag stoppede jeg og så, at der er lavet en mindepark - dels for et rytterslag den 4/7 1849, hvor en vis eskadron Brock bortdrev en "overtallig preussisk styrke og derved frelste Viborg for udplyndring" - og dels et mindesmærke for faldne danske soldater i tjeneste under FN, NATO, OSCE og EU.
Parken blev indviet den 24/10 i år.














Onsdag 5/12 2007:
Årets sidste julegave er købt i dag.Else og jeg fulgtes ad til stadens midte, og i løbet af forbavsende kort tid havde vi købt det, vi skulle. Imponerende!
Jeg kan hermed erklære årets julegaveindkøb for afsluttet. Det er aldrig tidligere sket, at vi var så tidligt færdige. Hvad skal resten af tiden til juleaften mon gå med?

Tirsdag 4/12 2007:
Jeg tilbød i dag - storsindet som jeg jo er - Else at følge med hende på et rutine-indkøb i vort lokale supermarked, bedre kendt som "Carlsen". Som sædvanlig "tøffede" jeg med rundt og kunne kun dårligt skjule en langstrakt gaben - flere gange. En ansat kom forbi, kiggede lidt bekymret på mig og sagde: "Det kan jo være, at du kan få lov at gå rundt alene, når du har prøvet det lidt oftere. Så er det måske knapt så kedeligt!" Jeg forklarede ham, at jeg kun er under oplæring, hvad angår indkøb i supermarkeder, og at jeg må forvente, at der vil gå endnu mindst 3 år, inden jeg bliver sluppet løs for mig selv. Han lovede at bistå mig til den tid og mente desuden, at jeg sandsynligvis ville have kedet mig endnu mere, hvis vi havde gået rundt i en tøjbutik. Enig! Således kan man blive helt glad for at kede sig i et supermarked.

Mandag 3/12 2007:
Julegaveræset er startet for alvor i dag - for vores vedkommende altså. Vi ville have købt dem alle midt i november, men det blev ikke sådan helt ført ud i livet. Der var jo masser af tid. Det kunne jo nemt vente til i morgen. Men nu skulle det være. Alle gaverne til alle børnebørnene skulle i hus - i dag. Tja.. Vi fik da købt 3, så nu mangler vi kun 10-15 stykker. Til vores undskyldning tjener, at vi gik forgæves i 4 butikker for at forsøge at købe den ene af dem. Så dagens motion er rigeligt opnået.

Søndag 2/12 2007:
"Spøgelsesbilist". Det gyser vel i os alle ved at høre dette ord. Men i dag har jeg været "spøgelsescyklist" - altså bogstaveligt talt kørt på motorvej i forkerte bane. Jeg kørte på den nyanlagte motorvej ved Skødstrup - sådan lidt frem og tilbage. Asfalteringen er endnu ikke ført igennem, men dækker strækningen fra Skødstrup til lidt på den anden side af Hjortshøj. Af de 11 km., jeg kørte på den brede vej, var de 7 imod færdselsretningen. Af billederne nedenfor kan ses, at jeg ikke løb den store risiko.
Det var min første cykeltur i mere end en måned. Herligt omend anstrengende. (Ialt 26 km.)













PS: AGF vandt i dag! Og jeg var der ikke! Og der er 4 måneder til næste kamp. JA, VI VANDT!
Heldigvis turde jeg se det på fjernsyn, og jeg så hele kampen! Modigt - ikke?

Lørdag 1/12 2007:
Efter lang tids pause genoptog jeg i dag påny arbejdet med min bog/mit hæfte om fattiggården i Silkeborg. Jeg var gået i stå, fordi jeg synes, det er svært. Men ved at gennemlæse flere kilder kunne jeg finde inspiration. Det går fortsat langsomt, og jeg er stadig i tvivl, om bogen nogensinde bliver til noget. Men jeg vil forsøge ihærdigt - ikke mindst nu, hvor vejret bliver lidt surt og ikke indbyder så meget til cykelture og andre udendørs fornøjelser - f.eks. havearbejde!

Fredag 30/11 2007:
Jeg fulgtes med min søde kone på hospitalet i dag. Et rutinemæssigt hjerte-check.
Det gik heldigvis fint, men det, som ikke var så fint, var, at vi ventede i næsten 2 timer. Det var slemt. Jeg ved selvfølgelig, at der er andre patienter - men alligevel - 2 timer. Som sædvanlig er der også noget godt i det dårlige. Vi faldt i snak med en hyggelig, ung mand, som havde ventet lige så længe som os, og som ventede på at høre resultatet af mange og vigtige undersøgelser. Vi talte nogen tid, men han blev mere og mere vred over ventetiden - så vred, at han sagde, at han ville blive ekstra vred, hvis det nu viste sig, at han slet ikke fejlede noget. Jeg korreksede ham straks og sagde, at så burde han blive meget glad. Jeg tror, at han fortrød, han havde sagt det. Da han kom ud, var han ét stort smil. Alt var vel, og han kunne nå hjem til en julefrokost.

Torsdag 29/11 2007:
Jeg har arbejdet meget hårdt i dag - hjulpet med at flytte ½ tons bøger i min brors firma. De skulle flyttes enkeltvis fra kasser og op på reoler. Jeg har så ofte klaget over, at det lige blev bøger, han sælger, og foreslået, at det i stedet kunne være frimærker, som kun vejer en brøkdel af bøger. Men han lytter aldrig til mit forslag. Sådan er disse blodsugende arbejdsgivere!

Onsdag 28/11 2007:
Jeg har brugt næsten hele dagen på at oversætte et meget langt konferenceoplæg fra norsk til dansk i anledning af en interskandinavisk konference blandt pædagoger. Jeg er bestemt ikke ekspert i norsk, men kunne dog klare det meste.
Det var totalt imponerende og overraskende, at jeg i oplægget bl.a. kunne læse følgende om børns hjerneudvikling (iflg. børnepsykolog Magne Raundalen, Norge):
"Et barn fødes med over 100 milliarder hjerneceller, og hver har en kapacitet på 15.000 "opkoblinger" (forbindelser "ud af huset/cellen"). Mindre end 15% af cellerne er fuldt opkoblet ved fødslen. I de første leveår skabes derfor 250.000 nye opkoblinger i timen - altså tæt på 2 millioner pr. dag, hvilket sker i et intenst samspil mellem gener og erfaringer. Så nu skal der læres noget!"
Jeg synes, det var ganske fantastisk at læse - og samtidig lidt ubegribeligt.

Tirsdag 27/11 2007:
Jeg var så naiv at tro, at jeg efterhånden havde oplevet alt, der kunne opleves af nedture med min kære AGF. Men åbenbart ikke. Glade og allerede "opladede" med en enkelt fadøl satte vi os i går aftes tilrette på Ceres-Tribunen for at nyde FCN blive gennembanket af AGF. Vi havde en rigtig god fornemmelse af, at nu ville den første hjemmesejr i år blive en kendsgerning.
Men som alle sikkert ved det, blev kampen aflyst, da der var frost i banen. "Er der da ikke varme indlagt under græsset?" hører jeg dig spørge. Jo, det er der, men man tænder først for den i april. Og så længe gad vi ikke vente.
Vi forlod frustrerede og skuffede NRGI-Parken. Sikken et navn på en kold aften!

Mandag 26/11 2007:
Else og jeg var i dag inviteret med vores søn og svigerdatter ud for at se på et nyt hus. Vi så faktisk to af dem. Det  var spændende. Mindst ét af dem tiltalte os alle meget. Jeg blev så optaget af at se på nyt/andet hus, at jeg helt fik lyst til selv at skifte.
Men så fattede jeg mig og satte mig lige så stille hen i en krog, indtil lysten fortog sig.

Søndag 25/11 2007:
Julen er begyndt - Gud hjælpe mig! Ja, den har vel været begyndt i mange butikker for længe siden - Gud hjælpe mig endnu mere. Jeg holder meget af julen, den er hyggelig og rar, men i min opfattelse begynder den ikke så tidligt som først i november. Den 1. december bør være den gode begyndelse. Da starter julen så småt, synes jeg.
Alligevel tog jeg i dag del i et besøg i Den Gamle By i Århus (Julemarked) sammen med et par børnebørn. Vi var altså fire. Men hvor mange andre familier af ca. samme størrelse, der havde taget den samme beslutning som vi, tør jeg ikke sige. Men det var mange. Det var endog rigtig mange, det var tusinder. Det var et hårdt kæmpevrimmel. Jeg tror, at børnene nød det!

Lørdag 24/11 2007:
For mig er det en lille historisk dag. Netop for et øjeblik siden passerede besøgende nr. 60.000 min hjemmeside. Siden åbnede den 28/1 2005, min afskedsdag fra Jellebakkeskolen. Men i realiteten kom den først i gang den 9/1 2006, da jeg lærte at opdatere den. Jeg er da lidt stolt af det ganske store besøgstal. Så bliv endelig ved med at kigge ind.
Jeg var også lidt stolt af min hund på dagens jagt. Han gjorde det godt - og jeg er da også lidt stolt af det billede, jeg tog på jagten - se blot (Hold op, hvor er jeg stolt! Er det for meget?):

Fredag 23/11 2007:
Jeg har lige modtaget en opringning fra et meget glad og oprømt barnebarn, 13 år. Hun er helt vild med en ny gruppe, der hedder, DÚNÉ. Gruppen er vist det helt store og opkommende band. Og tænk! Hun skal møde deres forsanger Mattias til et interview med ham på mandag. Der findes vist ingen skønnere. Kan det være bedre? I hvert fald ikke for hende.
Det svarer nok lidt til, at jeg kunne møde Johannes Møllehave til en snak - uden sammenligning iøvrigt! Det ville gøre mig særdeles glad - dog nok knap så ivrig og glad, som hun er.

Torsdag 22/11 2007:
Hvad er det mest snavsede job, man kan tænke sig? Øøh, ææh. Jo, jeg ved det! Det er at klatre rundt på et lavloftet loft som vores og flytte rundt på rockwoolen og tætne de øverste tagplader. Det gjorde jeg i formiddags iført maske og det hele. Det var støvet og ulækkert, og jeg kunne næsten ikke vente med at blive færdig. Det var én af den slags krige, der skal overstås i en fart. Og det blev den. Jeg vandt - tror jeg nok. Vi får se, når vi har haft den første snestorm.

Onsdag 21/11 2007:
Vi skal have gæster i aften - hyggeligt. I den anledning begav jeg mig ganske tidligt i formiddags til vores lokale supermarked for at foretage de sidste indkøb. Jeg vandrede rundt, fandt (omend med lidt besvær) varerne, gik til kassen, og den rare kassedame slog det hele ind og bad om pengene. Såvidt - så godt. Blot måtte jeg konstatere, at jeg havde glemt min tegnebog derhjemme. Men her kommer så fordelen ved at have været kunde i det samme supermarked siden 1969 (38 år) frem. Jeg kontaktede blot én af "de gamle i gårde", og kreditten blev straks givet. Måske det også beroligede, at jeg fortalte, at jeg kun skylder penge to steder - nemlig i København og i Århus.

Tirsdag 20/11 2007:
Jeg var ved mekaniker i morges. Vinterdæk blev monteret - vinteren kan jo komme nårsomhelst, startende f.eks. på lørdag, hvor vi ifølge "TV2 News" vil få den værste storm, Danmark nogensinde har oplevet med hastigheder på over 200 km./t. i vindstøddene. Nyheden har man fra en engelsk spåmand. Danske meteorologer hævder dog, at en sådan storm ikke er sandsynlig. Men med min viden om danske vejrmænd og -kvinder har jeg dog større tiltro til spåmænd uanset deres nationalitet - men har ikke noget imod at tage fejl ved denne lejlighed.

Mandag 19/11 2007:
I dag overværede jeg "henrettelsen" (se dagbog 29/10 2007). Den "henrettede" er vores trofaste brændeovn. Nu er den borte. Den blev 28 år. Jeg vil savne den meget. Den har tjent os trofast og var fuldt arbejdsdygtig. Blot var skorstenen det ikke. Den har røget for meget!
"Hvorfor køber han så ikke en ny?" hører jeg dig spørge. Det skal jeg fortælle dig. Den ville koste omkring 20.000 kr., da den ville kræve en ny skorsten. Derfor.
Vi fattige pensionister kan ikke klare en sådan udgift, og den tid er omme, da jeg gik i banken uden for åbningstiderne.

Søndag 18/11 2007:
Jeg fylder 67 år i dag, selv om jeg ser ud som en 47-årig - siger mine børnebørn, når de gerne vil have, at jeg køber noget til dem. Jeg giver dem ret - og køber som oftest det, de ønsker. Alle tre er iøvrigt på weekend hos os. Så det er en god dag - også gavemæssigt.
Dog er der en smule malurt - ikke på grund af børnene og gaverne, men fordi jeg i dag har måttet sande, at et berømt citat, der var tillagt Storm P, tilsyneladende ikke er fra ham.
Citatet lyder "Det er svært at spå, især når det gælder fremtiden."
Alle har vi vel troet, at det var ham. MEN:
Ifølge K.K.Steinckes erindringsbog "Farvel og Tak",(s.227, 1948) var det en sprogblomst som faldt i Folketinget 1935-39.
• I T.Vogel-Jørgensens "Bevingede ord" (Gad, 1990, side 124) oplyses bl.a., at Steincke på forespørgsel har oplyst, at han ikke huskede hvem der havde sagt det.
Sådan kan man så nemt blive skuffet, når man er inkarneret Storm P-fan.

Lørdag 17/11 2007:
Endnu en herlig jagtdag, hvor de rare apportører gav mig en fødselsdagsgave på forskud - fylder år i morgen. I gaven var en hel del at styrke sig på under mine cykelture (EPO). På gaven står, at afsenderen er Bjarne Riis. Men jeg tvivler, for hans eget hold har da vist brugt det hele.













Omendskønt jeg selv har indført en regel blandt apportører om, at apportører over 60 (og jeg fylder 67 i morgen) højst må bære på 2 fugle ad gangen, så glemmer de unge mennesker det. Her ses jeg "iført" 10 fasaner - et klart brud på bestemmelserne i APV'en.

Fredag 16/11 2007:
De sidste to uger op til valget kunne man på min hjemmeside deltage i en særdeles spændende afstemning om, hvem man troede ville blive statsminister. Her er resultatet:

Hvem bliver statsminister efter 13/11 2007? Anders Fogh Rasmussen 77.8% Helle Thorning Schmidt 22.2% Marianne Vestager 0.0% Stemmer i alt: 9

Som det ses et overvældende flertal for AFR. Men stemmeprocenten var ikke overbevisende.
Blot 9 deltagere. Men de fik  s'gu ret. Imponerende!
Ifølge min regnebog valgte 7 at holde på AFJ og kun 2 på HTS. Slet ingen gik ind for de radikales vidunderbarn MV. Næste valg bliver sikkert inden længe, og så prøver vi igen!

Torsdag 15/11 2007:
Jeg har også i dag hjulpet til på en meget fin konference i Odense. Temaet var alvorligt, "Tre-åriges sprogudvikling". Men heldigvis kan der også blive plads og tid til noget lidt ikke så alvorligt - lidt pausesnak. I dag hørte jeg denne: Hvad er forskellen på Pia Kjærsgaard og en rottweiler"?
Svar: "Læbestiften"!
Den grinede vi lidt ad.

Onsdag 14/11 2007:
-Jeg skriver paa en Bog for Tiden. -Naa - ja, jeg har ingen, saa jeg skriver paa selve Bordet.
-Et fortræffeligt Ur. Det gaar en time paa halvtreds Minutter.
Ingen vil næppe tage fejl af, hvem der skrev disse - to af Storm P's utallige fluer.
Men hvem sagde: At låne penge i en bank er som at låne en paraply i solskinsvejr, og når det bliver regnvejr, vil de have den tilbage." ??
Giv mig et forslag i min brevkasse. Klik her! Jeg advarer: Jeg ved det ikke selv - hørte det i "Café Hack" i søndags.

Tirsdag 13/11 2007:
Jo, jeg ved godt, at det er valgdag - og det er vigtigt. Demokratiets festdag og alt det der.
Det er fint. Jeg må dog skubbe denne store og traditionelle fest lidt væk og dele min glæde - også med de ikke-fodboldinteresserede - over, at AGF i går aftes vandt den vigtige bundstrid mod Viborg med 2-0. Derfor afgav jeg i formiddags min stemme med endnu større glæde. Jeg mistede den ellers næsten i aftes af lutter glæde over sejren.

Mandag 12/11 2007:
Vi rydder fortsat op i papirerne. I dag stødte jeg på et blad (Regionsnyt nov. 1998) med en lang række af udpluk af skadesanmeldelser til forsikringsselskaber (bilforsikringer). Og de kan være morsomme. Her er et lille udpluk. Der vil være flere på siden "I rygelokalet/Det lille lune smil" (klik her):
"Jeg mener, at ingen af sagens parter er skyld i uheldet, men hvis det ikke desto mindre er tilfældet, er det den anden."
"En fodgænger ramte mig og fortsatte ind under vognen".
"Jeg så en dame gå over vejen. Jeg tog fejl af hendes hensigter".
"En ko slentrede ind i min bil. Man fortalte mig senere, at den var åndssvag".
Det kan være vanskeligt at udtrykke sig tydeligt nok. Det kan jeg sikkert heller ikke i aften, når AGF har spillet den helt afgørende kamp mod Viborg. Jeg frygter det værste.

Søndag 11/11 2007:
I min tid i den danske armé havde jeg en god kammerat, hvis valgsprog var: Hvordan kan en dag blive god, når man skal begynde den med at stå op?" Under alle omstændigheder drejede det sig for ham om at stå så sent op som muligt.
Ifølge dette valgsprog har jeg haft en særdeles god dag. Jeg vågnede nemlig meget sent - kl. 10, lå og hørte radio, "Café Hack", i en halv time, hvorefter jeg synes, det var på tide at interessere sig lidt for morgenmaden. Det var en god start på en god dag.

Lørdag 10/11 2007:
Efter endnu en herlig jagtdag i friskt og solklart vejr er jeg vendt hjem mere solbrun, end jeg er om sommeren. Det siger ganske vist ikke så meget, men jeg er glad for min nuværende ansigtskulør. Den ligner en dyr ferie i det græske øhav, hvor jeg forøvrigt aldrig har været - og næppe nogensinde vil komme! Der er alt for varmt. Temperaturen i dag passer mig meget bedre.

Fredag 9/11 2007:
Jeg har i dag besøgt min tidligere arbejdsplads, Jellebakkeskolen. Jeg var inviteret til afskedsreception for en kær og meget dygtig, tidligere kollega, med hvem jeg har haft et godt og flot samarbejde igennem 30 år.
En afskedsreception er en både glædelig og lidt vemodig sammenkomst. Men det glædede mig meget, at han selv følte sig helt overbevist om, at det var det rette tidspunkt, og at han har så meget at gå op i - bl.a. politisk arbejde og astronomi. 
Enhver, der går ind til pensionisttilværelsen, skal dog vide, at det kan være en meget tidkrævende tilværelse.

Torsdag 8/11 2007:
Jeg har idag hjulpet til på en konference om 3-åriges sprogudvikling i min brors firma. Som altid møder man mange spændende mennesker. Umiddelbart efter en kaffepause fik jeg selv tid til en kop te. En nydelig dame kommer i samme ærinde og bemærker, at jeg drikker te, hvorpå hun fortæller, at hun aldrig har drukket kaffe. Det samme gælder for mig. Hun tilføjer dog, at hun gerne drikker kaffe, når den er "irsk". Det samme gælder for mig. Hun havde også noteret sig, at hun kunne blive svimmel af "irsk kaffe". Det samme gælder for mig.
Herpå udspandt sig den traditionelle diskussion sig, om hvordan man laver "irsk kaffe".
Jeg har MIN måde, som er den korrekte. Alt andet er helligbrøde:
1) Tre tsk. puddersukker (store), 2) lidt kaffe hældes oveni, 3) røre godt rundt, 4) flødeskum ovenpå, 5) whisky ovenpå flødeskummet, 6) lad det står og "simre" lidt.
Jeg garanterer for smagen (sødt - og du kan næsten ikke smage kaffen) og virkningen!
Sådan kan man lære deltagerne så meget på en konference om små børns sprog.

Onsdag 7/11 2007:
Efter 3 dage i "skoenes tegn" var det behageligt i dag at koncentrere sig om noget andet - nostalgi. Det er i hvert fald billigere. "Operation oprydning" startede nemlig i dag. Den omhandler bl.a. bortkastning af gamle papirer, herunder gamle blade. I dag var det blade fra min tid i Retrieverklubben, det handlede om. Jeg var temmelig skånselsløs og bortkastede alle årgange siden 1981 - både landsbladet og vores lokale "Regionsnyt". Jeg gemte dem fra før - fra dengang jeg selv var regionsleder i Østjylland. Og nostalgien "drev ned ad væggene", mens jeg læste i disse aldrende tidsskrifter. Nu har jeg kun få tilbage. De mange hundrede andre ligger blot og venter på deres sidste rejse. Så skulle nogen være interesseret, så kontakt mig hurtigt.
Nå, jeg har travlt - skal i bad. I aften skal vi i Musikhuset og se/høre "Ørkenens sønner"!
Vi købte billetterne først i februar måned. Håber, vi kan finde dem!

Tirsdag 6/11 2007:
Fortsættelse fra i går: Ja, jeg troede, vi var færdige med at købe sko til min kone. Men den gik ikke. Jeg blev i morges straks efter udstigning af sengen mødt med meddelelsen om, at de i går indkøbte sko skulle byttes - og det i dag. Ny tur til staden. Nye skotøjsbutikker. Jeg kender nu dem alle fra Rådhuspladsen og til Domkirken inklusive Salling og Magasin plus et par ekstra. Derudover kender jeg dem i Storcenter Nord, i Vericentret og i Hornslet. Jeg et ekspert på området og ved, hvilke der har de bedste stole - og de højeste priser. Det er en god viden at have. Forhåbentlig varer det længe, inden jeg påny får brug for den.

Mandag 5/11 2007:
Fortsættelse fra i går: Ja, vi fik købt et par sko til min kone - et helt 4. sted - og de var dyre.
Det er vel ikke i sig selv særlig interessant. Det er væsentligt mere interessant, hvad jeg hørte i radioens P1 på vej hjem fra indkøbet. En filosof ved navn Thorbjørn Hansen, som blev kendt for at introducere "Sokratisk dialog", fortalte om politikeres måde at diskutere på og om den kendsgerning, at de endelig ikke må udstråle tvivl på nogen måde. Han indledte sit indlæg med et citat af filosoffen Schiller, der var ven med Goethe. I et brev til ham skriver Schiller bl.a.: "Følg den mand, som søger sandheden og flygt fra ham, som kender den"!
Den ku' jeg godt li'. Vel talt, Schiller!

Søndag 4/11 2007:
Min søde kone kommer med mange indlæg. Men de er venlige - især fordi jeg er en nem mand, som kun stiller meget få og små krav.
Men hun har også fået indlæg - nemlig i skoene. Desårsag skulle vi i dag ud for at købe nye sko, og det var da lidt af en tur. Den omfattede Storcenter Nord (Føtex og skobutik), Salling og Vericentret. Og for at gøre det hele komplet sluttede vi med normale indkøb af madvarer i Rema 1000. Og det på en søndag - og tilmed i kirketiden. Jeg ville i hvert fald hellere have været i kirken.
Fik vi købt nye sko? Nix! Så vi prøver igen en anden dag. Har jeg det ikke svært?

Lørdag 3/11 2007:
"Hvad vil du helst, gamle mand?" måtte jeg i dag spørge mig selv. "På jagt eller ud og se AGF mod FCK?" Egentlig et helt unødigt spørgsmål. Jeg vil selvfølgelig helst på jagt - og det uanset, om det går AGF godt (hvilket kun sjældent er tilfældet), eller det går dem skidt (hvilket kun altfor ofte er tilfældet). Derfor har jeg i dag i det pragtfulde vejr gået rundt og fundet fasaner med min rare hund, Sydney. Det var helt fantastisk dejligt - og så må vi jo se med AGF, som spiller lige nu, mens jeg skriver. Håber, de vinder!

Fredag 2/11 2007:
Jeg har i dag deltaget i et møde i Silkeborg omhandlende min "gamle" bydel. Museumsinspektør Keld D. Larsen, Silkeborg Museum indkalder med mellemrum en gruppe ældre mennesker (på min alder - altså) og beder dem fortælle af karsken bælg om det gamle kvarter, Århusbakken, hvor de engang boede eller bor, og hvor jeg boede fra jeg var 3½, til jeg var næsten 14.
Jeg er så heldig at være inviteret med, fordi jeg lavede min bog sidste år. 
Keld D. L. skal bruge informationerne til en bog om området.
Det var morsomt og spændende at deltage og møde hyggelige mennesker, jeg kendte for 50 år siden. Jeg glæder mig allerede til næste møde.

Torsdag 1/11 2007:
Jeg var i dag hos mit dyre bekendtskab - min tandlæge - ham, jeg har forbudt at gå i sandaler, fordi han ellers ville stjæle med tæerne også. Jeg tror nu ikke, det var dyrt i dag - kun en tandrensning. MEN han gav mig en ny tid for at lægge noget plastik ovenpå tyggefladen på nogle kindtænder, for de "ERODERER", siger han sør'me. Mine tænder "eroderer". Tænk, jeg troede, at erosion var noget med havet, der æder et stykke af landet, eller at skiftende temperaturer nedbryder klippen. Det er da til at forstå. Men at tænderne hos en så ung mand som jeg skulle "erodere". Det er s'gu en påstand. Så nu må sandalerne gemmes bort igen, for det bliver dyrt.

Onsdag 31/10 2007:
I dag har været en ganske begivenhedsløs dag - også hurra for det. Jeg har ikke fjernet mig fra matrikelnummeret lige bortset fra en 20-minutters tur med hundene.
Til gengæld gav det mig muligheden for at gense en god film , "Der Untergang", om Hitlers sidste dage i Berlin. Den er en god film, som jeg optog på DVD for et par uger siden. Jeg så den første gang til en "snigpremiere" for et par år siden, men den tålte bestemt et gensyn.
Jo, begivenhedsløse dage kan være ganske interessante.

Tirsdag 30/10 2007:
Det er vel svært at skjule, at et folketingsvalg står for døren inden for det næste par uger. Vi er ved at vænne os til valgudsendelser og plakater alle vegne. På min cykeltur i dag så jeg én, som i sin platte groteskhed ikke er som alle andre. Den kan ses i skoven på vejen mellem Elev og Randersvej.


















Den meget prosaiske tekst lyder: "Pest eller kolera? Og kager i himlen. Kors i Røven! Tro dem ikke! Afvis dem og deres "valg". Bliv Hjemme! Kryds-procenten NED. og så.... videre!"
Jo, der er mange sider ved et valg, og kun på cykel oplever man dem alle.

Mandag 29/10 2007:
Jeg har i dag overværet udstedelsen af en "dødsdom", og i næste uge skal jeg overvære "eksekutionen". Det handler om vores brændeovn. Vores ellers så venlige skorstensfejer var på besøg og er lidt i tvivl om dens sikkerhed, da den nu er mere end 30 år gammel. Den skal derfor fjernes, hvilket sker om en uge, og vi har besluttet ikke at købe en ny. Det vil blive som at skilles fra en god ven. Jeg holder meget af pejse/brændeovne. På den anden side set åbner det mulighed for at opsætte en 45 tommers fjernsynsskærm, hvor brændeovnen står. Se, det vil jeg kalde fodbold!

Søndag 28/10 2007:
Den trætte jægersmand og hans hund Sydney er vendt hjem efter jagten. Vi er trætte og glade. Trætte, fordi det har været anstrengende (og koldt) og glade, fordi vi har haft det godt i et godt selskab og set masser af godt hundearbejde. Men også glade, fordi vi nu kan sidde stille i sofahjørnet og nyde varmen og småblunde foran fjernsynet og med en "kryds og tværs" på skødet. Større krav stiller hverken Sydney eller jeg.

Lørdag 27/10 2007:
Jeg har i dag været på årets første større fasanjagt. Som vanligt skød jeg intet. Hertil er der to årsager. Den væsentligste årsag er, at jeg kan ikke ramme. En anden væsentlig årsag er, at jeg ikke havde nogen bøsse med. Jeg var nemlig på jagt for at lade min hund hjælpe med at samle det op, som andre skød. Det morede os begge to. Vi havde en super-dag i flot vejr. Men du altforbarmende hvor jeg dog er træt. Og jeg skal afsted igen i morgen. Jeg glæder mig.




Fredag 26/10 2007:
Det er blevet køligere derude. Derfor har vi i nogen tid gjort brug af vores efterhånden 30 år gamle brændeovn. Men den er heller ikke, hvad den har været. Der kommer røg ud i stuen, hvilket ikke er sket før. Af selvsamme grund havde jeg i dag tilkaldt vores dygtige skorstensfejer, så han kunne udbedre fejlen. Aftalen var kl. 14. Men han kom ikke, hvilket irriterede mig. Jeg ringede op til ham kl. 15.30 blot for at få at vide, at han havde været der kl. 14.40 og havde ringet på. Jeg må jo have døset i sofaen, for jeg hørte det ikke. Var det røgen, der gjorde det?

Torsdag 25/10 2007:
Jeg har nået et mål i dag.
Ved hvert års begyndelse pålægger jeg mig selv at cykle et givet antal km. Sidste år var det 3.000 km., som jeg nåede den 29/12. I år var det 2.750 km. Som det kan ses af min dagbog fra 16/1 2007 tilstod jeg mig selv en aldersreduktion i forhold til 2006 på 250 km.
Men som sagt rundede jeg i dag de 2.750 km. Jeg cyklede godt 53 km., og da jeg ved starten kun manglede 1 km., har jeg således allerede nu et "overskud" på 52 km. Så jeg prøver at gå efter et klækkeligt "overskud", men betinget af vejret. Og dog. Vi "Tour-de-Francere" skyr hverken sol, blæst, regn, storm, sne eller hagl - ææh - måske alligevel de 5 sidstnævnte.

Onsdag 24/10 2007:
Efterladt i er venteværelse hos en bandagist, hvor min kone skulle have nye sko-indlæg, havde jeg god lejlighed til at læse dagens JP. Til min glæde opdagede jeg, at der lige er kommet en ny sprog-hjemmeside. Det lød interessant. Jeg forsøger i al beskedenhed at bevare det gode danske sprog, selv om jeg sommetider forglemmer mig og skriver noget værre sludder.
Straks efter hjemkomsten måtte jeg prøve omtalte hjemmeside. Den var spændende og indeholder 3 hovedafsnit: "Råd og regler" (retskrivn.regler, ordlister m.m.), "Sprogskemaer" (Bandeord, slang, sms. m.m.) og "Leg og lær" (Test dig selv, ordmuseum, staveøvelser). Du kan desuden øve oversættelser fra de skandinaviske sprog og engelsk. Der er mange andre emner, som jeg morede mig med i ganske lang tid - ikke mindst "Test dig selv".
Find siden ved at klikke her: www.sproget.dk.

Tirsdag 23/10 2007:
Som så ofte sagt: "Kun en tåbe frygter ikke haven".
I dag var det min opgave at fjerne en ældgammel syrenbusk. Det er grumme svært arbejde. Den fyldte ca. 2,5 x 2,5 meter og var flere meter høj. Og sådan en "karl" skyder mange skud i bunden - 3.698 eller lige deromkring. De skulle alle henholdsvis klippes, skæres eller saves over i græshøjde. Man kan nemlig ikke grave p. gr. af de tætte rødder. Det var koldt dernede, og det var meget anstrengende - og endnu mere anstrengende at komme op og stå igen.
Stedet er nu dækket med to lag plastik i håbet om, at resten vil rådne væk, så der kan vokse græs, så jeg kan køre henover det med græsslåmaskinen i stedet for at skulle klippe grene af hvert år. Man er nødt til at rationalisere med kræfterne.

Mandag 22/10 2007:
Ja, jeg gjorde det igen - cyklede til Ebeltoft. Dog med den variation at jeg kørte op over Agri, puha som det går opad. Men det, som yderligere adskilte denne tur fra nogle andre, var, at jeg mødte nogle søde mennesker. Først et par meget ældre herrer, som var på tur i deres plejecenters bus med et par hjælpere. De spurgte interesseret til mit velbefindende, men så alligevel lidt skeptiske ud, da jeg sagde, at jeg nu skulle have min EPO og efterfølgende drak af en medbragt ernergi-drik. Efter yderligere et par spørgsmål tror jeg dog, at de ikke længere helt stolede på mig.
Ved mit næste pause-stop kom en lidt ældre dame gående forbi. Hun satte sig på bænken, og efter et par almindeligheder begyndte hun pludselig at fortælle, hvor ulykkelig hun var, fordi hendes mand var ved at forlade hende efter 40 år. Vi talte ganske længe sammen, og jeg tror (håber ihvertfald), at jeg fik hende gjort lidt optimistisk. Hun sagde under alle omstændigheder, at hun følte sig meget gladere. Jo, man oplever ofte ganske meget på cykelture.

Søndag 21/10 2007:
Det var så den sommer. Nu sluttede den, for i dag valgte jeg at sætte alle vore havemøbler, udendørs pejs, parasol, lygteholdere m.v. tilbage i deres vinterhi. Ingen af delene har været brugt særligt flittigt i år takket være den dårlige sommer. Vi har således kun haft ild i pejsen én gang og kun spist udendøre 3-4 gange. Men skidt med det! Næste sommer bliver meget bedre, er jeg sikker på. Så til den tid kan jeg gå og bande over hedebølgen.

Lørdag 20/10 2007:
Da jeg i dag eskorterede min kone rundt i vort lokale supermarked, faldt mine øjne på en meget dyr rødvin. Desværre er min viden om rødvine ganske begrænset, hvilket faktisk er utroligt, da jeg har drukket mange hundrede liter af den herlige væske. Jeg studerede nøje etiketten - også den bagpå, syntes de var rigtig smukke og meget rosende, havde stor lyst til at købe den, men blev dog alligevel hurtigt enig med mig selv om ikke at gøre det. 98.90 kr. er meget for en flaske, synes jeg. Og især da vi lige i forgårs delte en flaske, indkøbt tidligere på året i Tyskland - et restlager på to flasker - til 1,44 euro stk. - vel ca. 12 kr. Og den smagte fortrinligt. Så jeg drikker den anden flaske, inden jeg investerer i den dyre - hvis jeg altså gør det!

Fredag 19/10 2007:
Ja, jeg ved det. Jeg har svigtet min dagbog i fulde 4 dage. Det er ikke dovenskab (selv om jeg har en snært af den), det er ikke forglemmelse (selv om jeg har en stor snært af den), det er ikke uvilje (jeg elsker at lave den), nej, det er ferie. Vi pensionister har brug for sådanne. Vi knokler afsted i det daglige, bliver stressede og trænger nu og da til at koble helt af, hvilket for vort vedkommende selvfølgelig var i vores helt nye campingvogn på en tur til Øster Hurup.



Mandag 15/10 2007:
Når vore hunde er i kennel for at blive passet nogle dage, foregår det standsmæssigt. Flaget er hejst, og som det ses, er den røde løber rullet ud foran døren ind til stalden med burene. Jo, der gøres noget for dem. Så godt bliver jeg aldrig modtaget - og de får en travetur hver dag. Jeg må selv tage den, hvis jeg ønsker én. (Forstod du den?)
Og i vore hundes bur er ophængt et nydeligt skovbillede med et lille vandløb. Sådan ét har jeg heller ikke.



Søndag 14/10 2007:
Jeg hørte Café Hack på P4 i morges. Jeg hørte sådan set ikke efter. Radioen var blot tændt, mens jeg spiste min morgenmad - eller var jeg ved mit morgentoilette? Måske var jeg blot ved at stå op. Klokken var i hvert fald lige omkring halv elleve. Pludselig spidser jeg ører, da der i et interview med Peter Aalbæk Jensen (Zentropa Films ejer) tales om gravskrifter, et emne, der altid har interesseret mig. Peter Aalbæk fortæller, at hans børn allerede har et klar til ham. På stenen skal stå: "Sov sødt - svinet er dødt". Derpå fortæller værten Søren Dahl om et gravskrift, som Johannes Møllehave engang lavede under et interview med Ering Bundgaard (en rimelig utålelig TV-vært i 80'erne og 90'erne - Leisner-typen). Møllehave foreslog følgende gravskrift til interviewerens gravsten: Her hviler Erling Bundgaard. De ved ikke, hvad de undgår".

Lørdag 13/10 2007:
Cyklede til Æbeltoft i dag ("Nå, gjorde han det nu igen, det gamle fjols?" hører jeg dig sige. Ja, det gjorde jeg - 77 km, og jeg var træt) for at hilse på gode venner, der er på besøg hos andre gode venner. Selv om dette er væsentligt, var det ikke det, jeg ville fortælle. Jeg vil gerne dele min viden om stavgængere med andre. Jeg møder dem altid, når jeg cykler og ikke mindst på en lørdag. I dag mødte jeg vel 15-20 stykker af dem. Og her kommer min viden: Der er ingen mænd. Alle stavgængere er tilsyneladende kvinder, som har rundet de 45-50 år. Påklædningen er utrolig forskellig. Man snakker meget. Der er er et utal af "stilarter" - lige fra den grotesk morsomme til den meget stilfulde og hurtige. Men det vigtigste er nok, at det handler om mennesker, der gør noget for at være aktive, og det er da noget værd!

Fredag 12/10 2007:
Jeg læste i dag flg. på TV2:
"Hvor lang tid skal man arbejde for at købe en burger? Det har en schweizisk bank regnet på, for at finde ud af hvor i verden der findes den største købekraft. Undersøgelsen viser, at indbyggerne i Tokyo i Japan kun skal arbejde 10 minutter for at få råd til en Big Mac hos burgerkæden McDonald's.
København er nummer tyve på listen med 18 minutters arbejde. Helt i bund som nummer 70 ligger Bogota i Colombia med 1 time og 37 minutter."
Jeg har jo længe haft mistanke om, at jeg må slide ekstra meget for at få råd til en burger hos McDonald. Heldigvis kan jeg ikke fordrage dem, så sådan set er jeg totalt ligeglad med det. Og jeg har intet ønske om at flytte til Japan.

Torsdag 11/10 2007:
Jeg tror, at man aldrig mister glæden ved at erhverve sig noget nyt - og især hvis det er noget, man forventer at få megen glæde af. Således havde både Else og jeg det i dag, da vi afhentede vores nye campingvogn hos forhandleren. Men samtidig måtte vi jo "tage afsked" med den gamle, som vi også var glade for. Hvor sentimentalt kan det blive?






Onsdag 10/10 2007:
Der er så meget, der er "så længe siden". Blandt andet er det meget længe siden, jeg var en meget aktiv lystfisker - på havet og ved åen, når jeg overhovedet havde tid. Sådan er det ikke længere. Pludselig mistede jeg lysten til at fiske. Dog har jeg ikke glemt glæden ved at fange en fisk. Hugget i linen, stangen, der bøjede og fighten, indtil fisken var forhåbentlig godt landet. Jeg forstod derfor min søns store glæde, da han i dag kom hjem og fremviste en lige fanget laks - ja, en vaskeægte laks. Vægt 2,2 kg. og længde 62 cm. Sådan én fik jeg aldrig fanget. Jeg måtte "nøjes" med havørreder.

Tirsdag 9/10 2007:
Foran mig ligger et meget stort avisbillede fra den 18/6 2007 visende glade AGF-fans, der svinger flagene i begejstring over AGF's oprykning til superligaen. Det har til nu hængt i vores campingvogn, der nu skal byttes bort med en anden. Det gør næsten ondt at se på billedet efter det sviende nederlag på 3-5 i aftes.

Mandag 8/10 2007:
Det er stadig godt at gå fra lægen med beskeden om, at det går fint. Det oplevede jeg i dag, omend lidt sent. Jeg skulle nemlig have været der i torsdags, men da var han syg - ikke nogen god reklame for egen virksomhed. Jeg ville heller ikke være tilfreds med, at min cykelsmeds cykel brød sammen.

Søndag 7/10 2007:
Jeg har altid vidst, at ikke alle lærere kan være lige populære, men denne historie fra TV2 slår dog mange andre:
Tre østrigske elever står anklaget for at have fabrikeret te af lokumsvand og serveret "teen" til en lærer, som gennem nogen tid havde forsøgt at opdrage på dem, skriver østrigske medier. De tre teenagere arbejdede i køkkenet på en skole i byen Treffen, hvor de hver morgen serverede te for en kvindelig lærer, som efter deres mening havde været for striks over for dem. For at gøre gengæld tog de urenset vand fra toiletter på skolen og lavede te til læreren.
Den 54-årige lærer har flere gange de seneste uger haft problemer med maven, problemer med vejrtrækningen og var tvunget til at søge læge.

Lørdag 6/10 2007:
På familiebesøg i dag. En hyggelig kop kaffe hos vores niece i Stautrup medbringende vores datter og to børnebørn. Jeg tror, at de ikke gjorde familien skam.
Så måske kan vi blive inviteret igen!
For fuldstændighedens skyld medbragte vi også én af vore engelske gæster, Emma på 10 år. 







Fredag 5/10 2007:
Jeg indrømmer: Jeg bryder mig ikke om snavsede fingre - i hvert fald ikke dem man får, når man skal skifte et hjul på bilen, hvilket jeg måtte gøre i dag. En punktering forleden, og nu skulle det rigtige dæk på igen. Det er dog helt utroligt, så snavset man bliver - og jeg kan ikke li' det.
Jeg vil meget hellere cykle en tur. Det gjorde jeg så. Endnu engang aflagde jeg et besøg ved Grundfør Kirke og sad i det mest pragtfulde solskin for enden af kirken og nød den gode varme. Det var herligt. Jeg var kun omgivet af afdøde mennesker, så der var ingen forstyrrelser. Som det ses, væltede min cykel dog pludselig.

Torsdag 4/10 2007:
Det er dog utroligt, hvad min kone kan få mig til, blot fordi hun er så sød. Jeg købte s'gu en helt ny campingvogn til hende i dag. Det har jeg slet ikke råd til, men hva' pokker! Hun fortjener den. Men kig lige på den. Den er da flot. Den er den tredie, vi har inden for 9 måneder.
"Det er et spørgsmål, om I overhovedet skal spænde den af bilen. I skal sikkert snart købe en ny igen alligevel," som vores søn Peter siger.





Onsdag 3/10 2007:
Hvordan skulle jeg klare alle de praktiske små og store reparationer i og omkring vores hus, hvis jeg ikke havde en særdeles fingersnild og hjælpsom nabo? Han er der straks, man kalder og kan klare alt håndværksmæssigt. I dag lød opgaven på at støbe nyt trappetrin til mit fine værksted. Jeg har fået vand ind nogle gange. Det skulle gerne være historie nu - takket være den gode, hjælpende hånd.
Jeg har sagt det før med G.K. Chesterton: "Vi skaffer os venner, vi skaffer os fjender, men naboen får vi af Gud."

Tirsdag 2/10 2007:
Da min søde hustru i dag var "anderswo engagiert", kunne jeg alene og med stor fornøjelse nyde min meget magre frokost ved Moesgård Strand. Siddende i bilen med min avis kunne jeg med meget pasende mellemrum kigge ud over vandet. Og vejret kunne umuligt have opført sig bedre. Der er noget ekstra smukt over en stille og solskinsmættet efterårsdag.






Mandag 1/10 2007:
Efterladt på en bænk på Clements Bro, mens vore gæster og Else kiggede ind i det nye og flotte shopping-center, havde jeg i dag rigelig lejlighed til at betragte folk, der gik forbi - én af mine yndlingsbeskæftigelser. Da jeg havde siddet et stykke tid, slog det mig, hvor få rygere, der passerede. Derfor gjorde jeg mig det næste kvarter den ulejlighed at tælle dem. Der var 6 ialt (4 mænd og 2 kvinder). Ligeledes gjorde jeg mig nogle beregninger om, hvor mange mennesker der ialt gik forbi, mens jeg talte rygere. Jeg skønnede omkring 4.000. Hvis min statistik er noget værd, betyder det, at kun 0,15% ryger - i hvert fald på gaden. Det er ikke mange. Og det er da godt.

Søndag 30/9 2007:
Min kone plejer at være god til at købe billigt ind i supermarkeder. Derfor skulle vi i dag i Fakta i Rønde, for de havde vaskemiddel til blot 12 kr. Det havde de meddelt i en omdelt reklame. Vi banede os vej ind i butikken for blot at finde ud af - efter at have stået i kø i meget lang tid - at det udvalgte vaskemiddel ikke var det annoncerede og sandelig kostede den sædvanlige pris 27 kr., sagde damen ved kassen. Endvidere sagde hun, at flaskerne til 12 kr. stod et andet sted. Vi orkede ikke at gå igennem igen med den lange kø, hvorfor vi efterlod flaskerne til 27 kr. og tog hjem for blot at finde ud af, at disse i reklamen var annonceret til 15 kr.
Fejlen var i virkeligheden min, for jeg insisterede på, at vi skulle holde ved den fatale butik i Rønde på vores vej hjem fra Helgenæs. Men man lærer af sine fejl. Det er derfor, jeg er så rasende klog.

Lørdag 29/9 2007:
Jeg er i dag blevet belært om toiletkummer. Vidste du, at man skelner mellem "S-lås" og "P-lås"? Jeg gjorde ikke. Førstnævnte har afløbet i gulvet - den anden i væggen bag kummen. Vi skal bruge nummer to. Det lærte jeg hurtigt, men det værste var, at der til min store overraskelse er en enorm prisforskel. Nr. 1 kunne købes for 7-800 kr. Nr. 2 for 1890 kr. Gad vide hvorfor! Der er samme mængde porcelæn i begge. Det er ikke "toilet" at være fattig, når man skal bruge en "P-lås". Forstod I den?

Fredag 28/9 2007:
Jeg læste i dag i avisen, at myndighederne i Nepal er utilfredse med mange af de mennesker, der bestiger Mount Everest.
En hollandsk mand har forsøgt at sætte rekord på bjerget - han klatrede op kun iført shorts.
En bjergbestiger fra Nepal satte sidste år rekord i verdens højeste nøgenfremvisning, da han smed tøjet på toppen af bjerget - 8.850 meter over havoverfladen og i ti graders kulde.
"Vi må have indført strenge regler for at afskrække sådanne forsøg fra bjergbestigere," siger Ang Tshering, der er præsident for Nepals Bjergbestignings Forening.
Jeg er enig. Tilskuerskaren bliver nemt for stor.

Torsdag 27/9 2007:
Man møder mange mennesker, når man cykler og stopper for en pause. I dag holdt jeg på min vej til Ebeltoft ved parkeringspladsen ved Kalø Slotsruin. Jeg satte mig og nød solskinnet og den stilhed, der - på trods af nærheden af en vej - er på stedet. Jeg så til min glæde en ung familie - også på cykel - ankomme med et lille barn på vel omkring ét år i et barnesæde. Jeg synes, det er en god ide at vænne barnet til den glæde, det er at se verden fra en cykel - og nyde stilheden. Men så skal jeg da ellers love for, at den blev brudt. Det lille barn viste sig at have en stemmekraft, der ikke var langt under det, en velvoksen skibssirene kan præstere. Og det lille nor var utilfreds med det meste. Min pause blev lidt kortere end ventet. Resten af turen gik fint.

Onsdag 26/9 2007:
Jeg var så uheldig, at jeg i dag måtte tage med i Bilka. Vore engelske venner var med. Samtidtg var jeg så heldig at slippe for at blive trukket med rundt i den enorme butik. Jeg fik lov at sætte mig med en "hotter" og en cola i cafeteriet lige inden for døren. Og der er jeg i mit es. Jeg holder af at sidde og betragte passerende mennesker og gætte på, hvad de mon laver, hvordan de tilbringer dres liv og andre småting. Selv havde jeg lige sat noget rigtig meget usundt mad tillivs (jeg skammede mig næsten over det), da en nobel herre, som jeg bedømte til et eller andet intellektuelt, kom ind. Han må have været overlæge eller noget andet fint i medicinbranchen. Det trøstede mig meget at se ham bestille og spise sin mad. Hvad han spiste af pommes fritter og pølser med det hele var - sammenlignet med mit - et kæmpebjerg.
Det gav mig fornyet håb for migselv!

Tirsdag 25/9 2007:
Jeg bliver nemt ophidset, når (især unge, som det oftest er) mennesker kører "møgdårligt" for ikke at sige farligt i trafikken - hidsigheden kommer vist med alderen. Således også i dag, da vi med vore engelske venner skulle krydse en gade i Silkeborg ved et fodgængerfelt. En ung mand kom drønende på slamlomvis forbi nogle biler og over fodgængerfeltet tæt på os. Jeg råbte ad ham: "Stupid idiot!". Han må have hørt det, for ud gennem det nedrullede vindue kom en "fuck-finger". Jeg var så vred, at jeg sendte én magen til efter ham. Så der stod jeg 66 år gamle mand på Chr.d.8.vej i Silkeborg og gav "fuck-finger" til en ung mand i en dum bil!
Godt mine tidligere elever ikke så det!

Mandag 24/9 2007:
Vi mødte i dag vore gamle engelske venner i lufthavnen (Vi har faktisk kendt dem i 49 år). Det var mægtig rart at se dem igen, men det er også en rar tanke, at nu er "rengørings- og oprydningstiden" slut. Jeg kan blot læne mig tilbage og nyde de rare menneskers selskab. Det har jeg glædet mig til længe. Ingen anstrengende forpligtelser i en uge.

Søndag 23/9 2007:
Forberedelserne (læs: oprydning/rengøring) i anledning af to ganske fredelige englænderes ankomst  i morgen er nu spundet helt ud. Nu hævder fruen, at der også skal gøres en indsats udendørs og i mit værksted - uhørt - selv campingvognene skulle vaskes.
Som det fremgår af nedenstående billeder har vi været nødsaget til at indforskrive fremmed arbejdskraft for at nå det hele. Det var nu ganske godt - for ligesom mange folk fra de baltiske lande arbejdede de flittigt og skulle kun have maden under deres ophold for det.













Lørdag 22/9 2007:
En travl dag med forberedelser til at kunne modtage mandagens gæster fra England skulle afsluttes med et muntert besøg på NRGI-Park for at se AGF vinde sin første hjemmesejr i år.
Det ville være en fatastisk afslutning på dagen med "bøllebank" til modstanderen FCN.
Det blev det IKKE. Det gik tværtimod som frygtet - et nederlag på 1-2 efter forfærdelig dårligt spil. Jeg må til at kigge mig om efter en fritidsinteresse, der ikke gør mig deprimeret. Jeg kunne forestille mig, at synkromsvømning er mere opmuntrende end at se AGF. Jeg har i hvert fald ingen forventninger til det!

Fredag 21/9 2007:
Det, der aldrig må ske, er sket. Jeg har fuldstændig glemt min dagbog i dag og er først kommet i tanker om den lige nu før midnat, hvor jeg egentlig er på vej i seng. Hvordan kunne det dog ske? Der er nok kun ét svar: Aldersbestemt glemsomhed. Måtte det aldrig ske igen!

Torsdag 20/9 2007:
Igennem 11 år har jeg bestilt og hentet fodboldbilletter hos nogle meget søde mennesker, Lena og Benny i De Meza Kiosken på H.J.Plads i Århus. Således også i dag. Som sædvanlig fik vi en lille fodboldsnak og glædede os over sejren i søndags og de nye spillerindkøb. Men så lige pludselig blev der stilhed, og de to røbede, at fra nytår vil de ikke længere sælge fodboldbilletter. Travlheden i butikken tillader det ikke. Det er jeg meget ked af, for hvem ved, om jeg finder et andet sted med så dejlige mennesker, der nøjagtigt ved, hvor jeg gerne vil sidde? Det bliver svært.

Onsdag 19/9 2007:
                           FØR.                                                        EFTER:












På mandag får vi gæster fra England i en ugestid. I den anledning har min ellers så venlige hustru dikteret OPRYDNING - også gældende for mit værelse. Jeg tør ikke andet, men må tilstå, at dels keder det mig, men værst af alt betyder det, at jeg nu ikke kan finde nogetsomhelst. Indtil nu har blot kunnet dykke ned i bunken og hale frem det, som jeg savner. Nu er det pænt lagt bort "på rette plads" og er derfor ikke til at spore. Jeg må på det kraftigste fraråde oprydninger!

Tirsdag 18/9 2007:
Også i dag har jeg tilbragt på konferencen i Fredericia og var så heldig at høre et foredrag af Arne Schumann, den tidligere rektor på Århus Handelsskole, cand. psych. m.m. For de, der ikke kender ham, må jeg fortælle, at han er en særdeles underholdende foredragsholder, og der er hundreder af emner fra foredraget, jeg kunne fremhæve. Men jeg holder mig til ét: Nemlig hans påstand om, at man kan finde en verdensmester i ethvert barn. Der er nemlig noget, som enhver er rigtig god til. Find det, udbyg det og giv derved barnet det selvværd, der er så væsentligt. Det er der!
Schumann underholdt og berigede os om dette emne og mange flere i 1½ time, der bare forsvandt lynhurtigt. Jeg fæstnede mig dog også ved hans kommentarer til vores madvaner. Jeg burde tage ved lære af dem.

Mandag 17/9 2007:
Jeg får mange gode oplevelser, når jeg medvirker som "praktiske gris" på diverse pædagogiske konferencer, der afholdes af min brors firma Dansk Pædagogisk Forum.
I dag har jeg været i Fredericia (skal også afsted i morgen) til en konference for fritidspædagoger. Et af oplæggene var særdeles morsomt (og indholdrigt), givet af Ole Flemming Pedersen. Han talte om humorens betydning i samværet med børn og unge. Og for også at understrege legens betydning for læringen sluttede han med følgende sekvens:
 "Vi stopper ikke med at lege, fordi vi bliver ældre. Men vi bliver ældre - hvis vi stopper med at lege!".
Den ku' jeg godt li'!

Søndag 16/9 2007:













Nej, jeg har ikke cyklet til Påskeøerne. Statuen på billedet, som ellers godt kunne minde en smule om de berømte stenfigurer på Påskeøerne, hilser dig velkommen, når du kommer cyklende til Gl. Harlev fra Harlev Stationsby. Jeg synes, den er herlig at kigge på. Jeg aflagde også et besøg i Gl. Harlevs smukke kirke. Jeg cyklede 70 km. og er lige så træt som i går - men knapt så øm i de gamle led!

Lørdag 15/9 2007:
Jeg har apporteret på en andejagt i dag. Min unge hund arbejdede tilfredsstillende og havde i hvert fald et par rigtig gode apporteringer. Så er det, at man vokser lidt i gummistøvlerne.
Men det var imidlertid slet ikke det, jeg ville fortælle. Jeg ville forklare lidt om min fysiske tilstand efter sådan en jagtdag i det barske terrræn, i den friske luft, det klare solskin og i den meget hårde blæst. Jeg er godt og grundigt træt og øm over det meste af kroppen af de mange fysiske anstrengelser. Jeg kan nemt mærke, at jeg ikke længere er 65 år gammel.
Men hvor har jeg nydt dagen!

Fredag 14/9 2007:
Jeg har i næsten en uge glædet mig til at fortælle følgende:
Det startede med, at jeg i søndags i Radioavisen hørte nyheden om, at man har fundet ud af, at blomster og planter faktisk kan høre og reagerer på lyde. Historien er vist hørt før, men jeg morede mig over afslutningen af nyhedsoplæsningen, hvor den muntre speaker sagde: "Hermed slut på denne Radioavis, som er lavet specielt for blomster og potteplanter"!
Jeg synes da, at den var morsom.

Torsdag 13/9 2007:
Begrundet i en meget velfortjent ferie, som vi tilbragte i Ribe, har jeg ikke ajourført min dagbog i nogle dage. Det sker hermed. Opholdet var særdeles afslappet - dog med et par meget "luftige" cykelture i det vestjyske. De har ingen bakker derovre, men de kan lave vind, ka' de. Og da modvind er mit adelsmærke og min bedste træningspartner, kommer jeg derfor hjem i fin form, klar til nye udfordringer på de hjemlige landeveje.
Ribe er en smuk by - god at besøge, men jeg vil nok ikke bryde mig om at bo der - modvinden!














Lørdag 8/9 2007:
Jeg har i et stykke tid været optaget af en bog med titlen "Fuck dig". Den er skrevet af John Halse, den tidligere formand for børnerådet. I bogen beskriver han, hvilke verbale overfald pædagoger, lærere og andre voksne kan komme ud for. Og det er ikke altid smukke ord, der benyttes.
Men problemet med at bruge frække ord har eksisteret i mange år - helt tilbage til 30'erne og også blandt voksne. Poul Henningsen siger et sted: "Du ska' sige røv, så griner folk. Så skal du gi' dem budskabet. Og når de så er lige ved at kede sig, så skal du sige røv igen. Så vil de elske dig."

Fredag 7/9 2007:
Har du nogensinde været i Vestbirk? Nej vel. Det har jeg - i dag. Jeg cyklede en tur, som alle bør køre mindst én gang i deres liv, ligesom muhammedanere skal besøge Mekka mindst én gang i deres liv. Turen går fra Silkeborg til Horsens (bl.a. altså gennem Vestbirk - ialt omkr. 60 km.) ad en natursti, som er anlagt på den nedlagte jernbane mellem de to byer. Jeg viger ikke tilbage fra at udnævne den til én af de tre smukkeste ture i Danmark. Prøv den for alt i verden. Den er så smuk. Og man møder ikke en eneste bil/motorcykel. Jeg var vildt begejstret, selv om jeg har kørt turen før, men det er ca. 20 år siden.

Torsdag 6/9 2007:
Jeg stod tidligt op i morges (kl. 6.00) i den tro, at jeg skulle afhente yngste barnebarn og bringe hende til skole. Det blev imidlertid aflyst, lige da jeg havde afsluttet morgenbarberingen. Det gjorde sandelig ikke noget, at turen blev aflyst. Jeg kravlede hurtigt tilbage i sengen og faldt straks i søvn. Jeg er nemlig blever B-menneske. Efter at have levet i næsten 67 år med at være A-menneske er det pludselig skiftet. Jeg nyder det meget. Jeg har nemlig altid "lidt" under at sove for lidt og vågne tidligt om morgenen. Det sker ikke mere. Alt før 8.30 er tidligt - altså hvad angår vækning. Og alt før 9.00 er tidligt - altså hvad angår at stå op!

Onsdag 5/9 2009:
Dagen i dag er for mig en mindeværdig dag.
Præcis klokken 13.42 for 2 år siden slukkede jeg min sidste cigaret. Og jeg er "pivestolt" af, at jeg ikke har rørt tobak siden. Jeg er både beroliget og glad for det. Ganske vist har min kone og jeg lovet hinanden, at vi gerne må begynde at ryge, når vi er fyldt 75 år. Men jeg tror, at vi ikke gør det! Heldigvis er der meget lang tid til (godt 8 år).

Tirsdag 4/9 2007:
Har i dag sammen med min søde hustru været på familiebesøg i Silkeborg. Vi besøgte Elses bror og svigerinde. Rigtig hyggeligt.
På hjemturen havde jeg desuden den glæde at køre i bil på nøjagtigt den rute, jeg cyklede den 10/8 (se dagbog i bunden af denne side). Det var skønt at tænke tilbage på cykelturen, men også - må jeg indrømme - rart, at jeg denne gang kunne side helt afslappet og kun bruge kræfter på at holde speederen nede opad de bakker (og dem er der mange af), som jeg masede med at klare for godt 3 uger siden. Der skal såmænd ikke meget til at glæde mig!

Mandag 3/9 2007:
Vi er vel alle efterhånden vokset fra benovelsen over de mange tekniske fremskridt. De er "hverdag" for os. Alligevel kan jeg ikke lade være med at undres, når jeg på min cykel - som i dag - kører forbi en midaldrende dame, der tilsyneladende sidder på sin cykel og taler ud i den blå luft. Ser man nøjere efter, opdager man dog, at en diminutiv øresnegl stikker ud af hende ene øre, og man bliver klar over, at hun fører en telefonsamtale. Faktisk bruger jeg selv samme fremgansmåde - men alligevel! Noget sådant så jeg aldrig, når jeg cyklede som barn.

Søndag 2/9 2007:
Hvem skulle tro det? I dag er det 40 år, siden vi fik vort første barn - Annette. I den anledning var vi inviteret til en dejlig familiefrokost. Samtidig fejrede vi mellemste barnebarns 10-års fødselsdag. Egentlig fylder han først år på fredag og skal have sine venner på besøg til den tid.
At have et "barn" på 40 år er en underlig sag - man føler sig nok lidt gammel, samtidig med at man værdsætter, at man fik lov til at opleve det.














Lørdag 1/9 2007:
Denne dato er speciel, fordi den er starten på den nye jagtsæson. Derfor har jeg og min gode hund Sydney i dag apporteret på årets første andejagt. Det gik fint. Vi er nu vendt hjem - glade og trætte begge to. Jeg har dog en god ide om, at jeg er mere træt end hunden. Men han er jo heller ikke næsten 67 år gammel.
PS: AGF spiller lige nu mod Viborg i et bundopgør. Der er spillet 20 minutter, og vi er allerede bagude med ét mål. Ikke ret godt!

Fredag 31/8 2006:
Fødselsdage fejres med gaver. Nogle er store andre er små. Nogle er "bare snuppet ned af en hylde", men andre er udvalgt med stor omhu. Sådan tør jeg benævne gaven, som vi - nogle venner - medbragte til en anden ven, som fylder år i dag. Han hævder med stor bestemhed, at han altid har ønsket sig en amagerhylde til sit nyoprettede værksted i lighed med mit. Men den er ham velundt. Jeg vidste jo, at han længe har været misundelig. Send ham endelig små nipsting, der kan pryde hylden.



Torsdag 30/8 2007:
"Sig mig, hvad du spiser, og jeg skal sige dig, hvem du er".
Dette slogan har været kendt i mange år, og jeg kunne jo da godt tænke mig at vide, hvem jeg egentlig er. Jeg kom til at tænke over sætningen i dag, da jeg forsøgte at gøre op, hvad jeg "byder min mave" i løbet af et døgn. Og det er faktisk ikke så lidt. Følgelig: Hvis nogen skulle sige ovennævnte til mig, og jeg skulle remse op, så vil resulatet blive, at jeg er et særdeles mangesidigt menneske, for jeg spiser stort set alt, jeg kommer i nærheden af.
Klokken er nu næsten 16, og jeg har lige spurgt min søde kone, om vi snart skal spise. Men hun hævder, at der er god tid! Og det er der desværre.

Onsdag 29/8 2007:
Næsten alle har vi vel en mobiltelefon, som er til både nytte og irritation. Afgør selv, hvad der er mest af. Men uanset resultatet har vi vel også alle sommetider lyst til at smide den langt bort.
Den kendsgerning har man taget helt alvorligt i det saunasvedende Finland. Jeg læste i dagens avis, at man - sponseret af Nokia - har afholdt VM i kast med mobiltelefoner. Finnen Tommi Houtari vandt med et kast på 90 meter. Det er saftsusemig langt - længere end jeg nogensinde har kastet en cricketbold, og jeg var ellers god til det.

Tirsdag 28/8 2007:
Det er godt at besøge mennesker, hvor man virkelig føler sig velkommen. Det oplevede jeg i dag, da min cykeltur (næsten som sædvanligt) førte mig til Ebeltoft. Jeg holdt ind hos et par herlige og venlige mennesker, som jeg har kendt i mange år via Retrieverklubben og vores lokale apporteringshold. Vi fik en særdeles hyggelig sludder i en timestid.
De bor i det mest pragtfulde hus lige ned til bugten og har således den perfekte udsigt til vandet og byen. Er jeg misundelig? Selv om det er en grim ting - så indrømmer jeg: Ja, gu' er jeg så!

Mandag 27/8 2007:
Har faktisk overrasket mig selv ved at klippe hæk i dag. Det var slet ikke planen. Men jeg blev vækket allerede klokken 9 af min søde hustru, og inden jeg var kommet tilbevidsthed hørte jeg i det fjerne hendes milde stemme sige: "Du skal klippe hæk i dag!". Jeg faldt i søvn igen og glemte alt om det. Men da jeg endelig en halv time senere stod op, var det som jeg i hypnose straks efter morgenmaden helt automatisk uden at tænke nogetsomhelst gik ud og startede hækklipningen. Jeg ved ikke hvorfor, for jeg har aldrig tidligere gjort det før i efterårsferien. Men nogle stemmer har det med at virke stærkt. Og skidt. Nu er det overstået.

Søndag 26/8 2007:
Har været til fødselsdag i dag. Yngste barnebarn fylder 9 år. Vi var igennem hele programmet med boller og fødselsdagskage i eftermiddag og grillmad senere. Det var enormt hyggeligt, og barnebarnet udtalte klart, at det var en fin dag - især fordi gaverne var så store og mange.
Hvor er det godt at være sammen næsten hele familien!






Lørdag 25/8 2007:
Jamen dog for en oplevelse. Jeg ledsagede ældste barnebarn på en bytur og blev som sædvanlig parkeret uden for H&M på Strøget. Jeg vidste, det ville tage lang tid, hvorfor jeg satte mig i Sallings cafeteria lige over for. Her kunne jeg fra en position lige ved den store indgang holde nøje øje med, hvornår det søde barn kom ud igen. Det trak ud. Jeg kedede mig lidt. Men så pludselig skete det. Indad den store dør kom flot gående omkring 20 næsten ikke påklædte modeller på 18-20 år, sødt på to rækker. Alle de flotte piger bar var en meget, meget lile bh og endnu mindre trusser. Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne. Man må sige, at der gøres meget for vi ældre nu om dage. Men på den anden side set er jeg ikke helt sikker på, at det var gavnligt for hjerteslag og blodtryk.
Det viste sig iøvrigt, at det var et undertøjsfirma, der havde foranstaltet et modeshow i Salling.
Gad vide, hvornår, de gør det igen!

Fredag 24/8 2007:
Uha-da-da som man har været flittig i dag. Hør blot: Udskiftet to lamper. Det lyder nemt. Men det skal tilføjes, at de var købt i IKEA, og de for skulle samles først og dernæst opsættes. Det bliver værre: Samlet to køkkenstole, også købt i IKEA, og jeg bliver noget så forbandet, når jeg skal samle møbler eller andet fra dette firma. Der er altid et eller andet, der driller. Således også i dag. Jeg måtte samle og skille adskillige gange under svære eder. Det lykkedes dog til sidst både med lamper og stole, og der var ikke noget tilovers. Jeg fortsætter: Ordnet en stikkontakt. Lyder nemt, men var det ikke. Intet er nemt for mig af den slags. Jeg fortsætter: Sat nye greb i 7 nye skuffer. Jeg fortsætter: Ryddet op i mit værksted. Det var nemt, for der er altid god orden.  Og jeg fortsætter til det allersidste, det sjove: Trænede min gode hund Sydney. En ren fornøjelse - ikke mindst den del, der foregik ved stranden!

Torsdag 23/8 2007:
Jeg har i dag besøgt min gamle skole, Jellebakkeskolen. Hvor er det herligt stadig at blive mødt med så mange gensynssmil og venlige ord fra både børn og voksne. Jeg nød at gå rundt på skolen, og jeg nød at tale med de rare lærere og med de rare mennesker på kontoret. Det giver stadig et lille "sug" i maven at komme der.
Besøget var på den sidste del af en cykeltur til Hinnerup/Haldum og omegn i øsende regn med et flænget regnslag. Jeg blev våd, men temperaturen var OK, så jeg frøs ikke. Det er jeg glad for. Jeg hader nemlig at fryse.
PS: Var på stadion til landskamp i aftes. Ydmygende at se Danmark tabe 0-4 til Irland.

Onsdag 22/8 2007:
Aflagde i dag et lille besøg hos den altid hyggelige cykelsmed og hans søn i Hornslet for at få nye pedalfødder (hedder det vist). Ikke alene får man en fremragende og professionel service, man kan også få en god fodboldsnak. Og jeg fik som sædvanlig begge dele. Det er rart at komme i sådanne værksteder ("ABC" hedder det).
PS: Skal på stadion og se Danmark mod Irland i aften. Ikke dårligt, vel?

Tirsdag 21/8 2007:
Jeg har trænet min hund Sydney i dag. Det gør jeg tit i denne tid, for jagtsæsonen står jo for døren. Jeg bliver ofte så glad, når jeg træner ham. Hans utrolige glæde ved det lyser så langt væk, at jeg ikke kan undgå at blive "smittet" af den. Det kan altsammen læses ud fra hans bevægelser, hans udtryk i øjnene og ikke mindst hans hale. Hvis jeg havde haft en hale, ville jeg have logret lige så kraftigt, når jeg ser på ham under træningen. Virkelig udtryksfuldhed! Skønt!

Mandag 20/8 2007:
Den 14/3 2006 - altså for mindre ens 1½ år siden - købte jeg en GPS. (Er iøvrigt rigt beskrevet i min dagbog for denne dato). Den var pokkers dyr, men den vakte og vækker glæde . Jeg kan ikke stå for sådan nogle "Tekniske og Smarte Genstande".
Vores søn købte det samme mærke i sidste uge. Den kan væsentlig mere end min og kostede det halve. Skulle jeg ærgre mig? Nej, vel! Sådan er det bare. Vi oplever det hver dag.

Søndag 19/8 2007:













Dagens cykeltur (76 km.) bragte mig til Ebeltoft og retur. Smukt vejr og ingen lastbiler på vejen. Men der var veteranbiler i vejkanten. Undervejs var der ved Kalø et træf af gamle biler, og jeg kunne ikke lade være med at stoppe og tage et par billeder af de skønne gamle biler. Der er heldigvis stadig noget "dreng" i mig.
PS: Jeg har endu ikke nævnt, at AGF i går aftes gennembankede Brøndby med 1-0.
"Kom så de hviiiii"! Det var også en glædelig dag.

Lørdag 18/8 2007:
En herlig dag på cricketbanen i Herning. Min bror og jeg har siddet i ganske smukt vejr og spist sund mad i form af røde pølser med brød, Ritter Sport, lakrids og Cola. Hvad mere kan man forlange af en god dag? Jeg glemte næsten at fortælle, at vi også så cricket - men af lidt blandet kvalitet. Jeg er sikker på, at det vil interessere jer alle at vide, at Herning vandt stort over KB.

Fredag 17/8 2007:
Lige siden jeg var barn, har tomater været en yndlingsspise for mig. Jeg holder især af at spise dem uden "tilbehør" - måske med en smule salt.
Dog er prikken over i'et, når jeg kan stå i et drivhus og spise en varm tomat lige fra planten - gerne uden salt. Det oplevede jeg i dag ved et besøg hos vores datter og svigersøn. I deres drivhus har de nogle små tomater - blommetomater. De smager aldeles pragtfuldt, har en rigtig kraftig tomatsmag. Jeg nød det i fulde drag og måtte vist stoppes, for at der skulle være lidt tilbage. At spise gode tomater i et drivhus er nemlig en af mine store glæder.

Torsdag 16/8 2007:
Jeg har nået en alder, hvor man går til ganske mange begravelser - således også i dag. Vi var til begravelse af Elses brors svigerinde, som døde alt for tidligt. Det var en smuk begravelse. Blot er det naturligvis altid sørgeligt og gør indtryk.
Efter hjemkomsten trængte jeg til luft, og Else syntes som jeg, at det var en god ide, at jeg cyklede en tur, hvorpå jeg drog Syddjurs Kommune rundt - sådan mere eller mindre, ialt 40 km. Vejret smukt, vinden krap, som den altid er, når jeg cykler. Om ikke andet kører jeg så stærkt, at kørevinden føles som modvind. Forstod I den?

Onsdag 15/8 2007:
På grund af mange andre gøremål, heriblandt nyt armatur i badeværelse m.m. har jeg desværre ikke haft tid til at gå ind i en forretning og spørge efter "en svæveramme" (Se dagbog fra i går). Og det ærgrer mig, at jeg ikke fik brugt ordet. Der er så meget mere grund til ærgrelse, som at jeg nok slet ikke skal bruge en svæveramme alligevel. Spejlet kom op at hænge på en meget billigere måde. Sådan har vi alle vores at slås med!

Tirsdag 14/8 2007:
Jeg holder af at lære nye ord, og især hvis det er ord, der "ligger godt i munden - smager godt, når man siger dem". Et sådant ord lærte jeg i dag. Jeg var i Bilka for at købe en ramme, hvori skal sættes et spejl. Altså en ramme uden bagbeklædning, bare de 4 sider, som er skruet sammen i hjørnerne. Alt dette forsøgte jeg at forklare den ældre og iøvrigt meget kvikke ekspedient. "Nåh, en svæveramme", sagde han. Den har vi derhenne. Bare spørg den unge dame, der står der.
En "svæveramme". Det ord faldt jeg for med det samme og kunne med stor fornøjelse spørge den unge dame, hvor "svæverammerne" var. Hun var ikke i tvivl, for hun kendte ordet. Desværre kunne jeg ikke finde den størrelse, jeg har brug for. Men nu kan jeg gå ind i en anden butik i morgen og bede om en "svæveramme". Jeg glæder mig allerede.

Mandag 13/8 2007:
Har i dag aflagt rutinebesøg hos min læge for at få checket blodtryk m.m. Denne udmærkede medicus betroede mig, at det så endog rigtig fint ud, og jeg skal først møde ham igen tidligt i oktober. Det er skønt at gå fra et lægebesøg med en besked om, at det går godt.
Næste punkt på "dagsordenen" var en lille tur til Randers med vores campingvogn, der skulle have 3-4 småting ordnet. Også det forløb tilvores tilfredshed. Også for den går det godt.
Det var så næsten den dag. Ih, hvor jeg glæder mig, til vi skal spise. Jeg er på "slankeren".

Søndag 12/8 2007:
Planen for i dag var havearbejde i vores egen have. Et rhododendron-bed skulle flyttes fra et sted til et andet. Jeg hader den slags hårde arbejde - eller rettere havearbejde i alle former, men just som jeg lige havde sporet mine tanker ind på, at nu skulle jeg i gang, bød Else mig i stedet muligheden for at køre over til søn og svigerdatter og hjælpe dem med at rydde op i deres have. Af to onder vælger man det mindste, så nu ligner haven i Hornslet et billede til et havemagasin, og vores 4 rhododendron står, hvor de altid har stået. Jeg håber, at Else glemmer alt om dem!

Lørdag 11/8 2007:
Jeg er for nylig blevet lidt grebet af en "dille", der hedder "Kryds og Tværs". Jeg har stort set aldrig prøvet det før i mit liv, men er begyndt på det, fordi det 1) Er lidt spændende, 2) Lidt lærende,  3) Kan aflede tankerne og 4) Ifølge videnskaben forebyggende mod demens. Alle fire er vel vægtige grunde.
Jeg bruger derfor nogle timer på fornøjelsen og har bl.a. lært, at "Sanatoriepersonale" er det samme som "Kurstab". Den er lidt dybsindig. Tænk lige over den!

Fredag 10/8 2007:
Ja, ja. Jeg ved det godt. Det er lidt sent, jeg får opdateret min dagborg. Forklaring følger:
Dagen i dag har været en besynderlig dag - men en god dag. Jeg er lige kommet hjem.
Indtil jeg gik i seng i går aftes troede jeg, at jeg sammen med mine rare bror i dag skulle til København for at se en cricketlandskamp mellem Danmark og Bermuda. Men vejrudsigten i morges gjorde det klart, at de stakkels mennesker i vores hovedstad ville få dagsregn. Og så spilles der ikke cricket. Vi aflyste derfor turen.
Men en hurtig beslutning afgjorde, at vi ville fremrykke vores fælles cykeltur til Silkeborg. Den skulle have været på onsdag. Vi havde en herlig tur - ialt 108 km. for mit vedkommende. Men jeg snød en smule, for jeg måtte lade mig transportere i bil til Silkeborgvej på vejen ud. Ellers ville tiden blive for kort.
Det var en hård tur, og det ville have været noget mere afslappende at sidde på cricketbanen med et ølkrus i den ene hånd og se den sport, som jeg holder allermest af. Men næh. Ud på landevejen. Vores tur var en ren "nostalgitur" med besøg på alle de steder, der engang betød noget for os. Billedet til venstre er fra vores gamle barndomshjem i Møllegade, Silkeborg. Står vist til nedrivning!
Vi havde kun stueetagen, ca. 50 m2. Vi boede 5 mennesker i det lille hus - og dog husker vi det meget større, end det  i virkeligheden er. Vi erindrer ikke noget om pladsmangel.