Hvis du gerne vil se de fire tidligere dele, så klik på én af nedenstående:
Del 1: 9/1 - 12/11 2006.
Del 2: 13/11 2006 - 9/8 2007.
Del 3: 10/8 2007 - 4/2 2008.
Del 4: 5/2 2008 - 9/10 2008.

---

Der er ikke mere plads på denne side fra i dag.
Gå til nye side (del 6) ved at klikke HER!

Tirsdag 26/5 2009:
Jeg elsker et veldækket bord, og ikke blot synet af det, men også at spise den gode mad, helst i selskab med andre. Det er mange danskeres svaghed. Jeg har læst følgende beskrivelse af mine landsmænd - og mig selv: "Danskerne er madglade og fordrukne. De spiser og drikker helt umådeholdent. Deres frådseri kender ingen grænser."
Så er det sagt - og det er sagt mange gange. Den just citerede sætning blev nemlig nedskrevet i år 1068 af den tyske præst Adam af Bremen på en rundrejse i Danmark. Tusinder andre har sagt noget lignende mange gange senere.

Mandag 25/5 2009:
Jeg kunne ikke stå for fristelsen. Jeg stod tidligt op, henad 9, og besteg min cykel og kørte ad Æbeltoft til og hilste der på gamle venner. Derfra gik turen ad den gamle banesti forbi Skærsø, Gravlev og Øksenmølle. En særdeles smuk tur som det fremgår af billedet nedenunder tv. samt en













overraskelse på en mark ved Stubbe Sø. Vejret var lige til at sætte en årsrekord, og det gjorde jeg så. Jeg kørte lige godt 90 km. og havde det fint med det. Der var gode ben.
PS: Kære meteorologer! Hvordan kan det været, at jeg - når jeg i nyhederne kl. 9.00 og 9.30 i morges  hører, at vinden i dag ville komme fra nordvest - har modvind, når jeg kører mod sydøst? Forklar lige den. Hvor får I det fra? Trækker i små sedler op af en hat, når I skal lave en vejrudsigt?

Søndag 24/5 2009:
Ja da, selvfølgelig da. Vi gjorde det da. Vi gennembankede dem 1-0, dem dèr fra Brøndby. Her kom de med alle deres medaljehåb. Vi tog dem fra dem, som de gjorde det for os i 1996. Sådan noget glemmes ikke. Det var fedt at være der i dag sammen med 18.000 andre tilskuere, og vi nød det allesammen - dog nok ikke de 2-3.000 fra Brøndby. "Go' tur hjem!"
Billedet er taget lige efter at kampen var fløjtet af.




Lørdag 23/5 2009:
Da jeg var yngre - meget yngre - var jeg normalt ikke helt vild med familiesammenkomster. Jeg har tydeligt bemærket, at dette har ændret sig, efterhånden som jeg er blevet ældre. Nu holder jeg rigtig meget af det. Således også i dag hvor vi her hos os mødtes med 4 familiemedlemmer, Knud Erik, Søren, Hanne og min gamle tante Henny. Det var utrolig hyggeligt. Ikke alene fik vi snakket om mit yndlingstema, fattiggårdene i Silkeborg, hvilket gjorde mig meget klogere, vi fik også "vendt" mange andre emner, ikke mindst familiære. Jeg nød det hele, fra de kom, til de gik. Heldigvis skal vi snart mødes igen. Og nu da jeg så småt er ved at være færdig med at indsamle materiale til bogen (har taget 2 år og 3 måneder), kan vi næste gang tale udelukkende om alt andet end fattiggårde. Det bliver det garanteret ikke kedeligere af.

Fredag 22/5 2009:
Forbrugerismen har ramt mig - med forstanderindens velsignelse. Jeg har købt et 37" fladskærm til det lille hjem. Det siges, at man bliver meget lykkelig af en sådan skærm. I hvert fald har jeg bemærket, at alle de personer, der er med i brochurerne for Sony-TV smiler meget tydeligt og er rigtig glade. Jeg tror, at de slet ikke kan holde op med at være glade. Jeg går ud fra, at det samme vil gælde mig.






Torsdag 21/5 2009 (Kr. Himmelfartsdag):







































Ovenstående billedserie skulle gerne tale for sig selv. Men for en sikkerheds skyld lige et par kommentarer:
Forstanderinden ønskede sig et blomsterbed for at skjule, at vores nabo er et rodehoved. Når et sådant ønske er udtalt, er det kun et spørgsmål om kort tid, før jeg får en uimodståelig lyst til at opfylde det. Ville ikke bryde mig om at lade være.
Billede 1: Bedet mærket omhyggeligt af. Billede 2: Den hårdeste del er overstået, græstørv er skrællet af. Billede 3: Forstanderinden kontrollerer, at alt går efter bogen. Billede 4: Bedet er færdigt, klar til plantning. Billede 5: Forstanderinden måtte gå og lægge sig. Hun syntes, det var for hårdt at kigge på. Billede 6: FÆRDIG.
Jeg har nu ondt overalt i og på min gamle krop og kan ikke sove uden stok i nat. Jeg glæder mig meget til i morgen, for da skal jeg kun hente jord til beddet, skovle den op i en trailer, trille jorden ind og skovle den op i beddet og slå græs. Sammenlignet med i dag er det intet!

Onsdag 20/5 2009:
Tænk at sidde inden døre hele dagen i dag, som jeg har gjort det, fuldstændigt ligeglad med det fantastiske vejr. Tænk at begrave sig i stakkevis af gamle kommunale arkiver om fattiggårdene i et bibliotek i Silkeborg med udsigt til solskinnet. Tænk, at nogen kan finde på noget sådant. Men det kan jeg nemt, og jeg fortryder ikke bare ét sekund af det. Jeg har nydt hvert øjeblik og er nu ret overbevist om, at der i Lokalhistorisk Arkiv i byen ikke er bare ét lille stykke papir om emnet, som jeg ikke har haft fat i. Derfor tror jeg, at jeg nu kan se enden på skriveriet tydeligere. Men på lørdag får jeg lidt mere stof i hænde, da jeg får besøg af mine to lidt fjerne familiemedlemmer, min fars fætre, der begge har boet på to af de tre fattiggårde, der har været i Silkeborg. Og derefter forventer jeg at tage fat på redigeringen af bogen. Hold op, det blive fantastisk!

Tirsdag 19/5 2009:
Der skal et stort og dygtigt personale til at klare den daglige drift af en hjemmeside som min. Det lykkedes mig i dag at få de fleste af dem samlet - de bedst begavede, så et gruppefoto kunne komme "i kassen".
Det er noget af dette personale, der klarede gårsdagens spørgsmål om "KAMMERJUNKERE". Imidlertid har de alle fire svært ved at fatte sig i korthed, hvorfor den lidt længere froklaring på ordet skal findes ved et klik lige her. Men forklaringen er god nok.
Det er det samme højt kvalificerede og intelligente personale, der står bag min "Brevkasse", som kan benyttes til alle mulige spørgsmål, der måtte presse sig på. Klik her! Intet spørgsmål er for lille - eller for stort - til at blive besvaret. Ingen af fire går ej heller af vejen for at aflægge dig ét besøg, hvis det skulle vise sig nødvendigt.

Mandag 18/5 2009:
Der er to ord, der har "drillet" mig i dag, som jeg har tænkt over, og som jeg gerne vil kende oprindelsen af. Det ene var "ÆDEDOLK". Det kunne jeg slå op i etymologisk ordbog, hvor der står, at det stammer fra æde + dolk (det tænkte jeg nok) i den dialektiske betydning "klodrian", en "klump, klodset og doven person". En "klat, klump og stymper". Den er vel nogenlunde på plads og har vel fortsat betydningen, at det er en person, der "æder" for meget.
Det andet ord har jeg derimod ikke kunnet finde noget om. Det er ordet "KAMMERJUNKER". Jeg ved godt, at det normalt er en person, en hofmand ved en fyrstes hof. Men hvordan er det blevet til de små runde småkager, man spiser på f. eks. kæremælkskoldskål?. Jeg aner det ikke, så hvis nogen kan hjælpe mig på vej, vil jeg gerne høre fra jer. Skriv på min hjemmeside (klik her) eller på min e-mail: gr@sport.dk. (klik her t.v.). Tak for'et!

Søndag 17/5 2009:
Min kone - i daglig tale kaldet Forstanderinden - vil mig det ikke godt. Hun frister mig ud i uføre - også i dag, da jeg forsigtigt foreslog, at vi kørte til en nærmere benævnt isbod for at købe os en isvaffel. Hun sagde straks JA, men burde selvfølgelig have sagt NEJ, for jeg har ikke godt af is. Det sætter sig på den forkerte side af sidebenene. Jeg blev med andre ord lokket ud i det "syndige", og det er ikke pænt gjort af hende. Bare, hun dog havde lidt mere rygrad. Isen var forøvrigt fremragende!

Lørdag 16/5 2009:
Der findes kun meget få forretninger, jeg bryder mig om. Men jeg elsker at komme i en boghandel, at gå rundt og kigge på og i især de sidst nye bøger er spændende. Selv duften af boghandel holder jeg af. Den er så "hyggelig". Jeg var i Hornslet Boghandel i dag for at købe en gave. Det tog lang tid, ikke fordi modtageren er så vanskelig, men fordi jeg jo nødvendigvis måtte se mange bøger, før jeg bestemte mig. Det gjorde jeg til sidst. Og det gik, som det ofte gør. Den bog, jeg købte, ønsker jeg nu til mig selv. Og der en længe til min fødselsdag - og endnu længere til jul. Så jeg kommer nok til at købe den selv!

Fredag 15/5 2009:














Min cykeltur i dag bragte mig til Tranbjerg syd for Århus. Egentlig ledte jeg efter forsorgshjemmet, fordi jeg gerne ville tale med nogle derfra om min bog. Jeg fandt også stedet og fik en aftale.
Men da jeg fortsatte sydpå, traf jeg på det, der er tilbage af en tidligere "Kongelig Privilligeret Kro" ved Tingskoven (Nu er den privat beboelse).  En sådan kro er "en gammel ting". Allerede i 1283 tumlede kong Erik Klipping med en idé om, at der skulle oprettes kroer ved de såkaldte kongeveje og færgesteder, som brugtes når kongen eller andre skulle rejse rundt i landet. I 1396 under dronning Margrete d. 1. kom en befaling om, at der skulle være en kro for hver fjerde mil (ca. 30 km.). Nu var folk begyndt at rejse rundt i landet, og så skulle der være et sted, hvor man kunne hvile sig, få slukket tørsten og eventuelt overnatte. En sådan kro måtte aldrig afvise gæster, og der var regler for, at selv den fattigste rejsende skulle kunne købe et måltid mad til lav pris og få en overnatning. Efter en del år fandt man afstanden på 4 mil for stor, så i 1522 kom der en befaling om en afstand på kun 2-3 mil (15-23 km.). Det var nok ikke, fordi man var mere tørstig dengang, men det var en langsommelig sag at færdes på vejene.
Jeg klarede mig fint i dag på min tro ganger og kørte 62 km. (8,4 mil) - og skulle således have passeret mindst 3 kroer. Det gjorde jeg nok også, men det går jo så stærkt!

Torsdag 14/5 2009:
Ingen har nogensinde sagt om mig, at jeg er fingernem - tværtimod. Bl.a. derfor har vi gennem 7-8 år haft en dryppende tagrende lige uden for vores stue. Jeg har efter fattig evne flere gange forsøgt at tætne den, men intet har hjulpet. Jeg har eksperimenteret med silicone og tagrendelim, men alt forgæves. Forstanderinden har mange gange mindet mig om min ubehjælpsomhed og antydet, at jeg da vist bare skulle tage mig sammen og få tætnet det hul. Men jeg har gjort, hvad jeg kunne, er rendt ud for ideer til en løsning. Så endelig i går fandt jeg den. Vi har en herlig hjælpsom og meget fingernem nabo 2 huse ned ad gaden. Jeg spurgte ham, om han ville redde mig ud af kniben og de hånlige antydninger fra forstanderinden. Han kom i dag medbringende det nødvendige. Resultat: Tagrenden drypper ikke længere, og det er efterprøvet, da det har regnet stort set, siden han blev færdig. Hurra for hjælpsomme og fingesnilde naboer, der forstår mig.

Onsdag 13/5 2009:
Jeg hørte i trafikradioen i morges - eller var det i går morges? - at der på motorvejen ved Hadsten stod en trillebør fint parkeret lige ved kanten mellem nødsporet og det højr spor. Det sendte mine tanker på flugt. Hvad laver en trillebør der? Den kan selvfølgelig være tabt af en bil. Det er nok det mest sandsynlige, men også det kedeligtste. Det kunne også have været et væddemål, hvor X vædder med Y om, at han kan tilbagelægge så og så mange kilometer skubbende en trillebør på A45, og så har han lige taget en lille pause og er kravlet ned ad skrænten for at lade vandet. Men jeg hælder mest til den anskuelse, at der er et mindre vejarbejde i gang, og til det har man skulle bruge bare en lille smule sand. Vognmanden har ikke villet ikke sende en lastbil med så lidt, så han har sendt sin mest betroede medarbejder med en trillebør. Det er han blevet sur over, har hældt sandet ned ad skrænten og har ladet børren stå på motorvejen. Det lyder da pausibelt!
 
Tirsdag 12/5 2009:














Jeg har i lang tid ventet på en mulighed for at cykle til det nordlige Djursland og se de berømte stendysser ved Tustrup. Og i dag var chancen der i et vidunderligt vejr. Det var en god oplevelse at vandre rundt mellem dysserne og forsøge at tænke tilbage til dengang, de blev lavet. Der er på stedet to dysser og én af Danmarks største jættestuer, som man kan komme ind i. Husk blot at dukke dig lidt. Det gjorde jeg ikke, men blev reddet af, at jeg havde glemt at tage cykelhjelmen af!
Jeg var glad og godt tilpas, da jeg igen var hjemme efter 75 km.'s kørsel.

Mandag 11/5 2009:
Når gamle hundevenner (fra Retrieverklubben) mødes, sker altid følgende: Vi fryder os over at kigge på maden, spiser og drikker en smule, men først og fremmest snakker vi. Vi havde glæden af, at huse 3 par gamle og gode venner til frokost i dag. Om snakken  gik? Jo, da. Det er en underdrivelse at sige det således. Men vi er rimeligt disciplinerede og snakker kun sjældent i munden på hinanden. Der skal jo også spises, og det lukker i det mindste munden på et par stykker ad gangen.

Søndag 10/5 2009:
Takket være 1 times benhårdt havearbejde, 1½ times slåen græs, samling af et afsindigt (men egentlig ganske pænt) IKEA-møbel, påfyldning af mange hektoliter barkflis i et stort bed, halet et stort og tungt udstødningsrør ned fra loftet (skal påsættes bilen på tirsdag) og flere andre "småting" er jeg nu ifølge forstanderinden fuldt restitueret efter gårsdagens ganske anstrengende tur til hovedstaden. "Det ømme skal nemlig arbejdes væk", lød beskeden fra damen. Sådan sagde min mor og far også altid. Men det gør ikke udsagnet mere rigtigt. Jeg er frem for noget klar til at gå i seng, og klokken er ikke mere end 18.20.

Lørdag 9/5 2009:
Det her bliver kort. Jeg er træt, meget træt, og klokken er 23.55. Vi er lige kommet hjem efter en hel dag i København. Vi var sammen med datter og to børnebørn (svigersøn kører cykelløb i Tyskland). Vi stod op kl. 5 og har kørt 650 km. i bil. Men sikken en herlig dag, det har været. Nu skal jeg i seng. Sov godt!

Fredag 8/5 2009 (St. Bededag):
På min cykeltur i dag observerede jeg en måge. Den fløj alene, og den havde tilsyneladende ikke travlt med at komme videre. Den fløj nærmest rundt i cirkler, mens den skiftevis steg og dalede, sommetider i stor fart, andre tider langsomt. Det blæste temmelig kraftigt. Den lignede en fugl, der lavede "kunstflyvning" - kort og godt min gamle bekendte "Jonathan Livingston Seagull", en herlig bog om en særegen måge. Jeg læste den sammen med de ældste elever i engelsk for mange år siden.
De fleste måger gør sig ikke den ulejlighed at lære mere end lige netop de simpleste af flyvningens principper - hvordan man kommer fra kysten og ud til føden og tilbage igen. For de fleste måger er det ikke det at flyve, det kommer an på, men det at æde. Men for Jonathan kom det mere an på at flyve end at æde. Han elskede at flyve og gjorde det til en kunstart.
Hvor var det hyggeligt at hilse på Jonathan igen.


Torsdag 7/5 2009:
Siddende ventende i vores bil i det centrale Århus i formiddags, mens forstanderinden besøgte et par ydmyge butikker på strøget, faldt mine tanker på gårdagens beskrivelse af de mange cigaretter, der gik op i røg på en lidt dramatisk måde. Årsagen til disse mine tanker i bilen var, at jeg var overrasket over at se, at af de ganske vist rimeligt få rygere, der passerede bilen, var alle unge piger i den skolepligtige alder. Det rystede  mig noget. Dels synes jeg, at det er en skam, at unge mennesker ryger, og dels tilhører jeg en generation, der er vokset op med, at "pæne piger" ikke ryger på gaden. Men selvfølgelig er jeg primært bekymret for de unges helbred.
Men hvorfor var de unge piger dog ikke i skole? Jo, jeg har mange bekymringer!

Onsdag 6/5 2009:
Jeg er ikke-ryger og er glad for det. I mere end 3½ år har jeg ikke røget en cigaret - eller andet tobak (kan du fornemme glorien over mit hoved?). Derfor gjorde det ikke sådan rigtig meget ondt, da jeg i dag erfarede, at toldvæsenet i Fredericia, Esbjerg og Aabenraa i dag har afbrændt 8,8 millioner cigaretter på Haderslev Forbrænding. Det er mange. Cigaretterne er smuglergods, konfiskeret i de tre byer. Man havde simpelthen ikke plads til flere i pakhuset. Hvis jeg stadig havde røgtrangen,kunne  jeg jo selvfølgelig have stået sådan lidt i vindretningen, da de mange cigaretter gik op gennem skorstenen.

Tirsdag 5/5 2009:
En fransk børnepsykoanalytiker ved navn Francoise Dolto (1908-1988) har vendt tingene en smule om ved at sige: "Det mest ambitiøse mål for et barn, der gerne vil give sine forældre en god opdragelse, er at gøre dem voksne"!
Men jeg frygter, at ganske mange forældre er uden for pædagogisk rækkevidde.

Mandag 4/5 2009:
Jeg kan ikke bare lade den 4. maj passere uden at tænke på denne datos historiske betydning. I aften kl. 20.36 er det nøjagtigt 64 år side, Johannes G. Sørensen på BBC meddelte, at "... i dette øjeblik meddeles det fra Montgommery, at tyske tropper i Norvesttyskland, Holland og i Danmark har overgivet sig. Jeg gentager..."
Alle, der har alderen, husker denne aften. Jeg var "desværre" kun 4½ år og husker intet. Men jeg husker, at min mormor kort efter kom med sin egen private "fredserklæring" således: "Nu har vi fred. Kan vi så få ro!"

Søndag 3/5 2009:
Velfærdskommissionen barslede for nogle dage siden med et større oplæg til, at vi alle kan få et sundere og dermed formodentlig længere liv. God ide. Der var mange gode forslag. Den fremkomne betænkning afstedkom imidlertid, at Politikens "At Tænke Sig" skrev følgende: "Det tager kun 78 år at leve i Danmark, men ville så gerne, at De blev lidt længere!" Kan hensigten siges tydeligere?

Lørdag 2/5 2009:
Jeg må på det kraftigste fraråde følgende: Når du på cykel kører hjem fra ture i de anstrengende bjerge på Mols og kommer til Kalø, hvor du holder en lille pause, skal du efterfølgende IKKE - for at undgå den lange og stejle bakke op til Rønde - køre fra rastepladsen og ned langs vandet og igennem skoven. Det gjorde jeg i dag, fordi jeg troede, den var kortere og "jævnere". Det er længe siden, jeg har dummet mig så meget. Dumheden kan gøres op i 3 punkter: 1) Turen op til Rønde blev 4,5 km. længere. 2) Den var bakket som bare p..... 3) Skovvejene var nyligt repareret med løst grus, der var håbløst at køre i. Den omvej drænede næsten de få tilbageværende kræfter ud af mig. Men jeg kom igennem, selv om jeg var tvunget til at trække et par gange på de stejleste bakker med det løseste grus. 72 km. blév det til ialt. Og lige nu er jeg meget træt - men tilfreds.

Fredag 1/5 2009:
I en pause i går under konferencen havde jeg lejlighed til at læse i de fremlagte bøger. Én af dem fangede min opmærksomhed. Den handlede om "anderledes" børn ud fra de mange forskellige måder, den menneskelige hjerne kan udvikle sig på, og hvad det betyder for det enkelte barn.
Før indledningen er gengivet et skønt digt af Benny Andersen med titlen "En hjernesag":
At føle, at høre, at se
At tale, at græde, at le
At danse, at cykle, at gå
At opdage, lære forstå.

At spørge hvorfor du er til
At indse en dag hvad du vil
er alt sammen skabt i din hjerne
din magiske valnøddekerne.

Torsdag 30/4 2009:
Somme tider står ydmygelserne i kø for at ramme mig. Således også i dag. Jeg var "Praktiske Gris" på en konference for pædagoger, et ganske spændende job, som bringer mig i kontakt med mange mennesker. Men nu til ydmygelsen: Min bror var leder af konferencen, og i en pause kunne jeg ikke undgå at høre det, da en deltager henvendte sig til ham, nikkede hen mod mig og spurgte lidt sagte, men desværre ikke sagte nok: "Ham der henne - er han din far?" Jeg måtte finde en kraftig søjle i nærheden, læne mig op ad den og skjule øjnene, mens jeg fik grædt ud. Jeg mener, her stod jeg med mit ungdommelige udseende og blev "sammenlignet" med min bror, der er 5 år yngre end jeg og blev mistænkt for at være hans far. Det var ikke en god oplevelse. Det har været en dårlig dag.

Onsdag 29/4 2009:
Jeg har for længe siden fundet et fantastisk billedmateriale på hjemmesiden www.danskebilleder.dk. På den har jeg fundet et utal af spændende billeder, især fra min gamle by Silkeborg. Og se bare, hvad jeg fandt i dag, et klassebillede fra 2. mellem i 1953, og jeg er der:



















Jeg har aldrig selv set billedet før, for vi havde ikke råd til at købe det dengang. Men så pludselig dukker det op på Internettet - lidt spøjst.
Men hvor er jeg på billedet? Sig mig lige det lige. Led efter den kønneste af knægtene, der står lidt skråt bagved sin gamle skolekæreste, som han var dybt forelsket i. Skriv evt. et svar i min "Brevkasse", klik her.

Tirsdag 28/4 2009:
Vi var til min svogers fødselsdag i dag - et lille hyggeligt selskab. Jeg har lovet svoger ikke at nævne hans alder, men han er født i 1935. Han er en flink, rolig og stille person og har altid været det. Han har kun én fejl, og det er, at han er fanatisk Silkeborg-tilhænger, hvad angår fodbold. Det kan være svært at tilgive. Men da så hans søster, min ellers højtelskede hustru, som jeg har været gift med i 47 år, bad om at måtte komme med til Silkeborgs næste hjemmekamp, måtte jeg lige synke en gang ekstra. Hvor er loyaliteten med AGF blevet af? Hun bor dog i Århus og har gjort det siden 1964! Er hun en renegat? Ligner det en skilsmisse?

Mandag 27/4 2009:
Jeg burde måske ikke - man jeg kan altså ikke lade være. "Med hvad dog?" hører jeg dig spørge. Det skal jeg sige dig. Jeg har skrevet hele dagen på min bog om fattiggårde og er kommet til en beretning fra én af dem omhandlende en vis, lidt fordrukken tømrer fra fattiggården Vester Kejlstrup i Silkeborg i 1950'erne. Jeg synes. at beretningen er så morsom, at jeg sikkert tager den med i bogen. Derfor er det måske dumt at røbe den nu, men skidt - jeg synes så godt om den, selv om den er lidt lang i forhold til mine normale dagbogsfortællinger:
"Schlunds var en dygtig tømrer, der ofte arbejdede på forsørgelsesanstaltens værksted og var til stor nytte for alt og alle på gården. Han kunne stort set lave, hvad man bad ham om, og han var en venlig og omgængelig mand. Han havde dog som de fleste andre på gården et svagt punkt, der hed ”sprit”. Bestyreren Kristian Rasmussen var ganske klar over dette, men det var endnu aldrig lykkedes ham at tage Schlunds på ”fersk gerning”. Bestyreren vidste, at den dygtige, men også snu tømrer gemte spritflasken et sted i værkstedet, og han ledte uden held efter den mange gange. Endelig en dag fandt han den – og det oven i købet inde i den lille brændeovn, der brugtes til at varme limen på. Det var lidt af en chance for Schlunds at tage at gemme spritten dèr, for sikken en eksplosion, der kunne komme ud af at tænde op i ovnen med ½-1 liter sprit indeni. Men han var som regel alene på værkstedet og kunne derfor fjerne flasken, når det var nødvendigt.
Men nu var hans gemmested altså afsløret. Kristian Rasmussen kaldte på ”synderen”, bad ham tage flasken ud og gå foran sig hen til gårdens garage. Her stod hans bil, en god, gammel og meget velpasset Ford. Schlunds” var synligt ked af situationen og gik meget langsomt mod garagen. Han frygtede det værste – nemlig at han skulle miste sin højt elskede sprit. Han stoppede flere gange og kiggede bedende på den bagved gående bestyrer, som roligt vinkede ham videre. Ankommet til garagen - efter adskillige stop undervejs - skruede Kristian Rasmussen låget til bilens køler af, og Schlunds blev beordret til at gøre det samme med spritflasken og dernæst hælde de dyrebare dråber ned i køleren. Det var vinter, så det var alt andet lige en udmærket ide. Schlunds var dog ikke helt enig i denne tese, tøvede meget længe og bad for sprittens bevarelse i flasken. Men der var ingen ”kære mor”, så langsomt begyndte han at hælde de dyrebare dråber i køleren, endog meget langsomt. Han gjorde mange stop og kiggede bedende på bestyreren. Men han vinkede på ny videre med den samme lille håndbevægelse. Der var ingen nåde. Det var nu tydeligt, at det bekom Schlunds mindre og mindre vel sådan at skille sig af med den for ham så kostbare sprit. Det gjorde ondt – vist dybt ind i sjælen, så da han var nået så langt, at der kun var en god mundfuld tilbage i flasken, stoppede han pludselig med at hælde sprit i køleren, rettede sig op, hævede flasken lidt i vejret, bukkede let mod bilen og udbrød højtideligt: ”Skål, du gamle”, hvorpå han drak den sidste mundfuld i én slurk. Kristian Rasmussen grinede og tilgav ham straks."

Søndag 26/4 2009:
Præster er normalt glade for henvendelser fra menigheden - og vist navnligt, hvis de kommer fra de yngste. Jeg har for nylig læst nogle sådanne.
Arnold, 8 år: "Kære præst! Jeg ved godt, at Gud elsker alle. Men han har ikke mødt min søster!"
Peter, 9 år: Kære præst! Kunne du ikke sige til Vorherre, at Peter Petersen har været sød og god hele ugen! Det er mig, der er Peter Petersen!"
Eleanor, 12 år: Kære Præst! Jeg kunne godt lide din prædiken, hvor du sagde, at et godt helbred er vigtigere end penge. Men jeg kunne stadig godt tænke mig flere lommepenge!"
Stephen, 8 år: "Kære præst! Jeg kunne godt tænke mig at komme i himlen engang. For jeg ved, at dèr vil min bror ikke være!"

Lørdag 25/4 2009:
Det er altså en velsignelse at cykle i et vejr som i dag. Jeg fatter ikke, at så få benytter sig af det. Alle burde være ude. Jeg kørte i stor fart til Norsminde (rygvind), bl.a. gennem skovene ved Moesgaard, hvor jeg plejer at fare vild. Men ikke længere. Jeg har fundet den direkte sti, og det var en flot oplevelse. Jeg var ganske euforisk over, hvor smukt det var. Men euforien svandt mere og mere på hjemvejen i den ganske skrappe modvind, og jeg lignede en helt færdig maratonløber, da jeg kom hjem. Det er længe siden, jeg har været så træt. Men jeg gennemførte. 72 km. blev det til. Jeg er snart klar til sommerens Tour de France. Formen skal blot lige pudses lidt af.

Fredag 24/4 2009:
At tale i håndholdt mobiltelefon, mens man fører bil, er forbudt i Danmark. Og jeg bakker 100% op om den lovgivning og gør det aldrig selv. For 25 kr. eller mindre kan man få en lille "øredims", og så er den klaret, og man kan køre sikkert. Alligevel er der alt for mange, der er helt ligeglade og snakker løs med den ene hånd ved øret og den anden på rattet.
Prøv lige at lægge mærke til, hvor mange det egentlig er. Og det er dødsens farligt.
Hvis man kan "gradbøje" det farlige, så jeg til morgen det farligste og hidtil værste eksempel. Føreren af en skolebus sad nok så krumbøjet og pladrede løs i mobilen, mens han kvikt styrede skolebussen gennem byen.
Han er et kæmpefjols, der skulle fratages kørekortet, og det kan kun gå for langsomt!

Torsdag 23/4 2009:
Når en ikke-havemand bliver sat til at så et nyt stykke græsplæne - ganske vist kun et lille stykke - er han meget in tvivl om, hvordan det lige gøres. Der stod jeg i morges med, rive, skovl og græsfrø. Jeg krattede lidt op i jorden, dryssede lidt græsfrø rundt på arealet (ca. 10 kv.m.), rev lidt oveni frøene og klappede dem på plads. Mon ikke det var rigtigt, selv om der var lidt knoldet og ujævnt? Nu afventer jeg spændt i morgen, når de første spirer viser sig. Jeg var overrasket over, hvort hurtigt det gik. Skulle jeg have vandet?

Onsdag 22/4 2009:
Jeg har deltaget i en demonstration i dag. Det sker ikke ofte - og det var naturligvis i en god sags tjeneste, nemlig bedre og skarpere TV her på matrikelnummeret med mange flere kanaler, lynhurtigt internet og vanvittig billig telefoni. Kort sagt: Lyslederkablerne kommer til Studstrup, og man demonstrerede fremskridtene i en kæmpebil, der var opstillet ved vores lokale idrætspark. Og det er billigt. Jeg forstod på lederen af demonstrationen, at NRGI faktisk ønskede at forære os det hele, fordi de kan så godt li' os. Sådan noget er lige mig. Så nu er jeg tilmeldt og afventer spændt det tidlige efterår, hvor alle herlighederne ankommer til os. Så kan jeg se AGF tabe i HD-kvalitet, men mon ikke de også bliver bedre, nu hvor billederne bliver bedre. Det var da at ønske. Og husk stadig, hvor billigt det er. Jeg forventer at tjene tykt på det.

Tirsdag 21/4 2009:
En 47-årig skotsk pige Susan Boyles kvalificerede sig forleden til en finale i en engelsk musikkonkurrence, X-factor, eller hvad det nu hedder. Hun tog vist vejret fra alt og alle med sin smukke sang. Og så er hun jomfru. Det er ifølge mine fordomme ikke ofte, man møder jomfruer i populærmusikkens verden. Men hèr var åbenbart én af dem. Jeg siger som Kumbel (tror jeg nok, det er): Af mennesker fødes der fler' og fler', men jomfuer fødes ikke mer'!"

Mandag 20/4 2009:
Mine oplevelser i dag er en fortsættelse fra fredag 17/4. Igen mødtes jeg med min pragtfulde familie, som jeg ellers ikke har mødt i 50 år. Og endnu en gang havde vi en utrolig hyggelig dag med udveksling af mange minder fra vores fortid. Ikke mindst interesserer det lige nu mig meget, at de to brødre kan fortælle så meget om to af de tre fattiggårde, som jeg skriver om. I dag var endvidere en tante, som jeg har kendt altid, med. Også hun kunne fortælle, da hun jo naturligvis kendte familien godt. Så der blev fortalt mange oplevelser, både alvorlige og endnu flere skæmtsomme. Der blev grinet meget. Hvor er det herligt at komme i forbindelse med familiemedlemmer fra fortiden  - og ikke kun på grund af mine skriverier. Det er rart at opleve fællesskabet.

Søndag 19/4 2009:













Jeg er kommet under vejr med, at min hjemmesides dagbog med hensyn til forstanderindens magtbeføjelser i vort hjem desværre har bredt sig til andre hjem, hvor mine ligesindede bliver gennet på hårdt arbejde, fordi de lokale forstanderinder har lært af min.
Jeg beklager dybt, at det er gået sådan og lover ikke at omtale forstanderinden i nogen tid. Men jeg er dog nødt til at medtage i dag, for den var helt gal. Jeg havde håbet på en "slapper" efter gårsdagens anstrengelser med maling. Men nej. Jeg fik at vide, at jeg jo holdt meget af at lægge træfliser. Jeg vidste det ikke og lærte ej heller at holde af det i dagens løb. Jeg har lige nu ondt overalt - undtagen et ganske lille sted oven på venstre lilletå. Men nu er jeg næsten færdig, hvilket end ikke ansporer mig til at blive helt færdig. Jeg har i sinde at gemme mig et eller andet sted i morgen uden for forstanderindens rækkevidde. Jeg klarer ikke tre dage i træk.
PS: Bemærk på sidste billede, at forstanderinden afslappet følger slagets gang fra vores vinterhave.

Lørdag 18/4 2009:













I det fantastisk dejlige, lune og solklare vejr sprang jeg på min cykel og kørte mig en vidunderlig tur ud på landet......... Æh, nok ikke. Her er de kolde kendsgerninger:
I det fantastisk dejlige, lune og solklare vejr beordrede forstanderinden mig til at male de 50 træfliser, som jeg på hendes vegne købte forleden. Hun havde nu taget mig sammen til det. Jeg havde dog hjælp af hende - omend af moralsk karakter og på rimelig, men kontrollerende afstand.
Se blot ovenstående to billeder, der på hver sin forsigtige måde beskriver dagen i dag.

Fredag 17/4 2009:
Sikken en fantastisk dag det har været. Jeg har i dag mødtes med to mennesker af min familie, to, jeg ikke har mødt i over 50 år. Og ydermere er de sønner af den fattiggårdsbestyrer, der ledte den fattiggård, som jeg gennem de sidste to år har forsøgt at skrive en bog om.
For det første var det skønt at møde familie, jeg ikke har set længe, men det var sandelig også en stor oplevelse for mig at møde to mennesker, der faktisk har boet og for den enes vedkommende været ansat ved landbruget på fattiggården. Jeg lærte rigtig meget og fornemmede for hver ting, de fortalte, at nogle brikker faldt på plads i min beretning.
Og jeg skal møde dem igen på mandag. Jeg glæder mig vanvittigt!

Torsdag 16/4 2009:
En mand, der som barn aldrig har ejet en dampmaskine, er ikke en "rigtig" mand. Jeg skynder mig at sige, at jeg har ejet en sådan. Jeg husker dens hvæsen og sprutten og den varme lugt af dampen. Det var spændende at få den til at køre, og også en smule farligt, hvis man ikke passede på. Jeg brændte ofte mine fingre. Men den var ganske enkelt facinerende. Man ser den vist aldrig mere i et barneværelse. Årsagen er vel enkel. Der er ikke plads til den mellem computeren, TV'et, i-POD'en og alle de andre moderne maskiner. Men jeg foreslår, at dampmaskinen bliver obligatorsik fra nu, for vi har i disse tider virkelig brug for "rigtige" mænd!

Onsdag 15/4 2009:
Klokken 10 meddelte forstanderinden mig, at jeg skulle køre i Bilka, mens hun var på arbejde. Jeg skulle i dette forbrugernes Mekka indkøbe 50 træfliser, hvilket lige er det antal der udgør vores terasse, og som efter hendes nærmere inspektion alle skulle udskiftes. Jeg forsøgte forsigtigt at indvende, at 20 fliser var mere end rigeligt. De øvrige 30 var helt i orden og kunne nemt blive liggende. Jeg drog af og købte 50, som nu afventer deres videre skæbne i vores carport, indtil forstanderinden får mig taget sammen til at male dem og lægge dem ned.

Tirsdag 14/4 2009:
Jeg læste i dag en sød lille joke om den nok så kendte "Lille Peter" i skolen.
Han stillede sin lærer følgende spørgsmål: "Der var engang en borg. Uden om den borg lå en stor, stor ål. Hvad tror du, byen kom til at hedde?" Læreren svarede straks: "Ålborg". Lille Peter: "Nej, forkert, for ålen hed Svend!"

Mandag 13/4 2009:
Medens jeg i formiddags gik og ventede på den lovede solskin efter tågen, gav jeg mig i kast med et stykke havearbejde, bistået af forstanderinden og vores genbo. Resulatet ses til venstre. Min part bestod i at anlægge det lille fliseomkransede bed, hvilket krævede mere omtanke, end jeg er i besiddelse af. Derfor er det vist lidt skævt. Men pyt. Det tjener sit formål at inddramme forstanderindens fødselsdagsgave, et magnoliatræ.
Jeg kom mig først over havearbejdet, da jeg på trods af den kølige tåge kastede mig på min cykel og kørte en tur på 58 km. På trods af meteorologernes løfter om solskin, kom den aldrig. Klokken 9.30 i formiddags skulle det blot vare en time, før tågen var væk. Nu er klokken omkring 17, og det er stadig tåget. Hurra for vore totalt hjælpeløse meteorologer!

Søndag 12/4 2009 (Påskesøndag):
Jeg har i dag med glæde måttet konstatere, at mange kvinder er gode opfindere. Lad mig nævne blot nogle få eksempler på "kvindelige" opfindelser: Skudsikre veste, vinduesviskere, brandtrapper og laserprintere. Altsmmen opfundet af kvinder. Men det var en mand - og han var ikke overraskende tandlæge - der opfandt den elektriske stol!

Lørdag 11/4 2009:
Siden det i går lykkedes mig at bilde dig ind, at jeg havde været i Paris og Rom, mens vi var i Lemvig, vil jeg gerne fortælle, at jeg dagen efter var i London - på én af verdens største jernbanestationer, Victoria Street Station! Den tror du ikke på! Men kig lige på de to billeder herunder og bliv overbevist.

















Ha, ha. Dér fik jeg dig igen. Nej, det er ikke i London. Det er mellem Lemvig og Thyborøn i en lille by, der hedder Vejby. Men jeg gad da nok vide, hvorfor man tæt på Lemvig har både Paris, Rom og London? Og det er ikke det mest beboede område i Danmark.

Fredag 10/4 2009 (Langfredag):
De mest observante vil have noteret sig, at min dagbog ikke er blevet ført i en uge.
Årsag: Påskeferie i Lemvig.
Jeg vil gerne fortælle om en usædvanlig cykeltur, jeg gjorde under vort ophold.
Først var jeg i:










Kort efter mødte jeg et vejskilt:      Det skilt fulgte jeg og kom til:
 









Nej, I skal ikke tro på det. Jeg har slet ikke været i Paris og Rom. Det er altså bare lige uden for Lemvig. Men indrøm bare. Du troede på den!

Fredag 3/4 2009:
Der er bestemte dage, som man forbinder med noget rigtig skønt - noget man har en herlig forventning til. Da jeg arbejdede, var det f. eks. første dag i sommerferien, et megahårdt slid med fagfordeling og planlægning var ovre, og 5 ugers frihed stod for døren - eller dagen efter skolefesten, som jeg stod for og var vældig træt af. Skønt at have den overstået.
Men glemt er disse to dage, skønne som de var. Nu sætter jeg meget mere pris på den årlige dag, hvor jeg slæber alle vore havemøbler frem sammen med parasollen og den udendørs brændeovn. Det har jeg gjort i dag med stort besvær og med stor glæde. Det fylder mig altid med længsel efter herligt sommervejr, lune sommerdage på terassen - måske med et stykke godt kød på grillen og en sval rosé-vin i køleskabet (hvorfor tænker jeg altid på mad og drikke?). Men dagen er også en optimistisk dag. Hvordan kan man tænke negativt, når foråret er her, og der er så mange ting at glæde sig til? Og så med det vejr, vi har haft i dag! God sommer til jer alle!

Torsdag 2/4 2009:
Forstanderinden var ubøjelig i morges. Jeg har længe bedt for, at der ikke skulle indkøbes en mosfjerner. Men hun har gennem 3 måneder påstået, at der er mere mos i vores græs, end der er græs. Og hvad så? Begge dele er grønne. Men jeg måtte afsted. 449 kr. kostede fornøjelsen. Selvfølgelig kom jeg til at købe den forkerte, for den rigtige kostede i virkeligheden 499 kr. Det vakte ikke glæde, da jeg kom hjem. Den er byttet. Men nu ser jeg allerede for mig, at jeg for det første skal traske rundt efter maskinen et par gange over hele plænen. Dernæste skal jeg rive og samle mosset sammen. Så skal jeg køre det på lossepladsen. Jeg er ikke vild med haveredskaber. Jeg kendte engang en fyr, der brød sin forlovelse med en ellers sød pige, udelukkende fordi hun havde for mange haveredskaber.

Onsdag 1/4 2009:
Jeg er ikke blevet til grin på grund af noget "1. april-nummer" i dag. Men det skyldes udelukkende, at jeg ikke er blevet testet, for jeg er vist et taknemmeligt offer. Men jeg gad da nok vide, hvor mange af australske Melbournes indbyggere, der faldt for en lokal radiomeddelelse, der sagde, at Melbourne havde overtaget "gade-tyre-væddeløbet" fra den spanske by Pamplona, det årlige "show", hvor unge mænd løber foran en flok rasende tyre og bliver slået halvt eller helt ihjel. Årsagen til at Melbourne skulle overtage løbet, var i følge radioudsendelsen, at Pamplonas licens til at stå for begivenheden var udløbet.

Tirsdag 31/3 2009:
Den første og spæde start til havearbejdet i den kommende sommer blev gjort i dag. Om jeg nød det? Tjaa - cirka lige så meget som jeg nyder synkronsvømning. Forberedelserne bestod i at bevæge sig til Bauhaus og der købe jeg ved ikke hvor mange hundrede kilo gødning, pyntebark og kompost. Det værste er, at det også skal spredes ud i haven, og det er "mit bord". Det allerværste er, at det får græsset til at gro som bare p...... Og hvem skal slå det? Det er også "mit bord".
Jeg elsker sommeren, men jeg frygter haven! Kun en tåbe gør ikke det!
Nu da jeg kom til at nævne synkronsvømning kan jeg ikke lade være med at stille et spørgsmål: "Hvis én synkronsvømmer drukner, drukner de andre så også"?

Mandag 30/3 2009:
Jeg var tidligt oppe i dag, kl. 5.15 for at være præcis. Det er helt imod min natur, men jeg havde lovet at køre vores "hjemvendte, men ikke fortabte søn" på arbejde, og han møder altså tidligt, og det er i Åbyhøj.
Der er langt fra Studstrup til Mørke til Åbyhøj og tilbage til Studstrup, skulle jeg hilse og sige. 
Men er der noget, der glæder en far mere end at kunne hjælpe sit barn? Og det selv om han er 38 år. Han kom i aftes hjem fra en uges spændende fisketur til Skotland og havde ingen bil til rådighed.
Så jeg har haft en lang - men en god dag. Oven i købet har jeg fået min forside til at virke igen.
Skulle du have lyst til at se nogle billeder fra turen til det smukke Skotland. Klik her.

Søndag 29/3 2009:
En ganske vidt lidt makaber form for galgenhumor, som jeg faldt over i dag:
William Brodie var en højt agtet borger i Edinburgh, der nød godt af sine talenter som møbelsnedker. En af hans opfindelser var faldlemmen til galgen, der betyder den sikre død. Brodie havde dog en svaghed for kvinder og spil, så for at dække sine udgifter indledte han en natlig karriere som indbrudstyv. En dag blev han grebet på fersk gerning og dømt til døden. Kort efter blev William Brodie ført til galgen og efter at have inspiceret og godkendt den håndværksmæssige kvalitet af faldlemmen, blev Brodie det første offer for sin egen opfindelse.

Lørdag 28/3 2009:
Sommetider støder man på de underligste kendsgerninger (hvis de da altså er kendsgerninger), f.eks. i dag da jeg på TV2 læste om en russisk dames høje alder.
1879 opfandt Thomas Edison glødepæren. Samme år blev den russiske revolutionær Leon Trotsky og den danske polarforsker Knud Rasmussen født. Det gjorde Sakhan Dosova også - og i går kunne hun fejre sin 130 års fødselsdag. Et skarpt hjørne, der gør hende til verdens ældste nulevende person. Hun har 35 børnebørn og flere oldebørn, end hun kan tælle.
Samtidig så jeg, at der den 1. januar i år i Danmark var 710 danskere på 100 år eller derover. Nogle holder godt ud.

Fredag 27/3 2009:
Jeg havde i dag en oplevelse, som jeg ikke har haft før, hvilket sidste jeg er meget tilfreds med. Jeg cyklede i et kraftigt haglvejr. Man bliver knapt så våd af hagl, for de preller af, men de gør knag'me ondt, når de rammer ansigtsrynkerne. Min sarte hud led kraftig overlast, mens jeg stred mig frem mod vinden og haglene på størrelse med en fodbold - sådan cirka i hvert fald. (Der skal mere end Elizabeth Arden til at rette skaderne på min delikate teint op igen). Men knægte mig kunne vejrets rasen ikke. Dog er jeg glad for, at haglevejret først kom 4 km., før jeg var hjemme.

Torsdag 26/3 2009:
Min bil måtte i dag hasteindlægges. Jeg skulle køre forstanderinden på arbejde. På vejen skulle hun absolut stoppe ved en bager for at købe rundstykker til sig selv og kolleger. Ved skæbnens gunst parkerede jeg bilen med venstre side lige mod solen. Da jeg havde betalt for bestyrerindens og hendes kollegers rundstykker og gik tilbage til bilen, så jeg helt tilfældigt, at den venstre forfjeder var knækket og hang ½ cm. over dækket. Jeg så det kun, fordi den knækkede fjeder i det klare solskin kastede en skygge. Det er farligt at køre rundt med en knækket fjeder, så jeg måtte straks afsted til "hospitalet". Heldigvis er min "overlæge" meget fleksibel, så han fiksede problemet i løbet af dagen, og bilen blev udskrevet kl. 16.30. Men det bli'r garanteret dyrt! Og sygesikringen dækker ikke.

Onsdag 25/3 2009:
Dagen i dag er en særlig dag. På denne dag for 2009 år side forkyndte ærkeenglen Gabriel det glade budskab om Kristi fødsel for Jomfru Maria. Med andre ord: Der er i dag nøjagtig 9 måneder til jul. Begynd at finde pynten frem, forbered glöggen, udvælg et juletræ og udbed dig ønskesedler fra børn og børnebørn! De vil elske det. Det haster!

Tirsdag 24/3 2009:
"Jeg har været med min søde hustru i midtbyen i dag for at købe sko." En sætning, man ønsker er hypotetisk! Det er den ikke!
Bemærk de to ubehagelige kendsgerninger, der ligger i udsagnet:
1) Jeg har været på strøget,
2) Jeg har været i en skotøjsbutik.
De er to hårde nødder at knække for mig. Der er ikke meget, jeg bryder mig mindre om. Jeg forstår egentlig ikke, hvorfor hun så gerne vil have mig med, ligefrem insisterer - måske er det, fordi jeg ikke har givet hende pin-koden på mit Dankort, som hun hævder er meget bedre at bruge, fordi det er pænere end hendes.
For at føje spot til skade skulle vi også lige en "lille" tur i Salling, bare sådan en timestid rundt i butikken. Det var slemt. Og som den berømte rosin i den berømte pølseende "nuppede" vi lige en halvtimes tid i REMA1000 på vejen hjem.
Er der noget at sige til, at jeg er glad for igen at sidde ved min computer?

Mandag 23/3 2009:
Det er en stor dag. Omkring middagstid nåede jeg 150.000 besøgende på min hjemmeside, siden den startede 9/1 2006. Jeg ved godt, at der på åbningssiden står, at starten var 28/1 2005. Den dag fik jeg den som gave fra lærerne på Jellebakkeskolen, men jeg begyndte først at skrive på den et år senere. Jeg skulle jo lige lære det. Og jeg lærer langsomt!
150.000 er mange - det er i snit 137 besøgende per dag - alle årets dage medregnet.
Og tænk på, hvor kloge disse besøgende er blevet gennem tiden. De åbner jo for en guldgrube af viden og vid. Jeg er ganske imponeret over mig selv!  "Det kedelige ved mindreværdskomplekser er, at det er de forkerte mennesker, der har dem" (Tati).

Søndag 22/7 2009:
Jeg tilbringer meget tid sammen med min computer, skriver rigtig meget. Alligevel kan man vel ikke kalde mig en "NØRD" - eller kan man? I min opfattelse er en nørd en person, der går så højt op i ét eller andet, at der ikke er plads til noget som helst ved siden af. Og sådan er jeg vel ikke! Men hvad er en nørd egentlig? Det skal jeg lige sige dig. Ordet kom ind i dansk i 1984, da Kim Schumacher oversatte filmen "Revenge of the Nerds". Han oversatte det til "Nørderne kommer". Og siden har det fået fast plads i sproget og kan nu ses i alle ordbøger. Helt oprindelig stammer begrebet "nørd" egentlig fra en amerikansk børnebog fra 1950 "If I ran the Zoo" af Dr. Seuss.
Man bliver altså så klog så klog af denne hjemmeside!

Lørdag 21/3 2009:
Jeg kunne i går udbrede mig om computerens fortræffeligheder, hvad angår indsendelse af selvangivelsen og den enorme tidsbesparelse, der ligger i det. Én af min gode og gamle "hundevenner", Hr. Anders til Viby og en rar og omsorgsfuld tidligere kollega, Hr. Mogens til Århus N, sendte mig imidlertid en endnu hurtigere version, som oven i købet illustrerer, hvad det hele går ud på.





Se blot her foroven.
P. gr. af den meget svært læste tekst gengiver jeg den her: 

 Hvor mange penge har du? _______ kr.

 Hvornår kan vi hente dem? _______
                                            Dato

Fredag 20/3 2009:
Jeg har lavet min selvangivelse i dag. Det tog under 15 sekunder. Hvem på min alder kan nogensinde glemme, at for bare 15-20 år siden tog det flere aftener at få skidtet fra hånden? Alle lønsedler, realkreditforeningspapirer, kørselsbilag, bankpapirer m.m. skulle findes frem og skrives ind de rette steder. Det var vanvittigt besværligt. Som sagt tog jeg i dag 15 sekunder inklusiv den tid, det tog, inden mit endelige slutresultat kunne læses på skærmen. Og det var faktisk et godt resultat. Så jeg har det ganske godt lige nu!

Torsdag 19/3 2009:
Så er den gal igen. Jeg kom i tanker om et ord, hvis oprindelse jeg gerne ville kende. Ordet var "SALATFAD" - altså ikke et, man serverer det grønne på ved middagsbordet, men et, man afhenter diverse forbrydere i. Det har ofte undret mig, hvoraf det navn kom. Nu ved jeg det. Det startede i januar 1911, da politiet anskaffede et hestetrukkent "SALATFAD" . Det fik sit navn, fordi det var malet i politiets karakteristiske grønne farve.
Jamen, er det da ikke enestående? Det var så det, jeg lærte i dag!

Onsdag 18/3 2009:
Han klarede den igen - og i flot stil. Den 68-årige cykelrytter, bæreren af den gule trøje (færdselssikkerhedsvesten), kørte syngende op ad den notorisk hårde Grønfeldbakke, kendt som Nordens Alp dHuez. De umanerligt stejle kurver volder ofte mangen en hærdet og veltrænet rytter problemer, men ikke dagens etapevinder i "Tour-de-Ebeltoft". Og syngende er at opfatte helt bogstaveligt. Den glade cykelrytter kunne ikke undlade at bryde ud i sang ved flere lejligheder på vej op ad stigningerne. Det siger noget om kraft og overskud - og måske om det dejlige vejr og rygvinden.

Tirsdag 17/3 2009:
Jeg har gennem mange år været "gal" med mange sportsgrene og dyrket flere af dem. Som ung var jeg i en del år "bidt af" en gal ishockeystav. Jeg spillede, nårsomhelst jeg kunne komme til det, men det var desværre kun i de koldeste vintre, det kunne lade sig gøre. Jeg overvejede at genoptage spillet, da der kom indendørs skøjtehaller og var på et enkelt besøg i "Skovbakkens" ishockeyafdeling. Men det kom ikke videre, for jeg syntes, at sporten var blevet rå udover alle grænser. Det var jeg ikke ene om at synes. Selv Alfred Hitchcock fik "gys" nok. Han sagde engang: "Ishockey kombinerer de bedste egenskaber fra kunstskøjteløb og anden verdenskrig!"

Mandag 16/3 2009:
Det ka' jo smut, det skidt! Hvad med et stavekursus, inden det går galt?















Søndag 15/3 2009:
Jeg hørte den interessante nyhed i radioavisen i morges, at årsagen til de manglende iværksættere i Danmark - i modsætning til f.eks. USA - skal findes hos H.C.Andersen. Hans eventyr, som jo næsten er obligatoriske for alle danske børn, skulle ifølge en forsker være årsagen til, at vi danskere holder os tilbage. Tænk på de mange i eventyrene, for hvem det gik så galt, fordi de "stak snuden lidt langt frem". Stoppenålen, juletræet, Lille Claus og Klods Hans's to brødre for bare at nævne nogle få eksempler.
Og jeg kan for egen regning tilføje sangen "Langt højere bjerge" af Grundtvig, en lang selvudslettende omgang. Hør bare: "Vi er ikke skabte til højhed og blæst, ved jorden at blive det tjener os bedst." Er der mon noget om forskerens påstand?

Lørdag 14/3 2009:
En dag skal du tage dig tid til at sætte dig lige så stille ned og tænke tilbage på din barndom. Tænk på små oplevelser, der gjorde dig glad eller bare optog dig. Det er en god beskæftigelse, der giver anledning til mangen en behagelig eftertanke. Jeg kom i dag i tanker om en færgemand, der i en lille robåd formedelst 10 øre roede vi knægte over Gudenåen til et sted, der hedder Indelukket - eksisterer endnu - hvor vi kunne lege i en skov lige ned til åen med dens mange både og gæster. Jeg så den gamle færgemand for mig, hyggelig og rar med den blå kasket med det fine emblem, han, som med rolige åretag roede os over til herlighederne, en tur, der maksimalt tog 2 minutter,
og vi fik et lille venskabeligt klap på skulderen, når vi steg ud af robåden! Som oftest måtte vi gå en meget lang vej hjem, fordi vi ikke havde råd til at blive roet tilbage. Og solen skinnede altid

Fredag 13/3 2009:
"De vil blive betjent, så snart der er en ledig medarbejder"! ½ minuts pause. "De vil blive betjent, så snart der er en ledig medarbejder!" ½ minuts pause - og så videre, og så videre. Som det fremgår, har jeg forsøgt at kontakte TDC i dag. Og det mislykkedes totalt. Da jeg havde ventet i 21 minutter og hørt ovennævnte besked 42 gange, var jeg så irriteret, at jeg lagde på.
Og TDC hævder endda at være den fremmeste på kommunikationsfronten, og så kan man end ikke komme i kontakt med dem. Så er det jo så nemt at prale med alle sine gode kvaliteter og fantastiske kommunikationsmidler. Sådan nogle hundehoveder! Jæ ska gi dem ska jæ!

Torsdag 12/3 2009:
Jeg er stadigvæk en meget interesseret "sprogforsker". Det forskningsmæssige begrænser sig dog blot til i ny og næ at undre mig over et ords oprindelse og dernæst at forsøge at finde den. Lige nu har jeg et spøgrsmål inde hos radioudsendelsen "Sproghjørnet". Jeg vil gerne vide, hvoraf ordet "Splitterjohannes" i betydningen "splitternøgen" stammer. Jeg afventer spændt svaret.
I dag var den så gal igen. Jeg tænkte på ordet "Pyjamas" og var så smadderheldig at finde det ved blot et enkelt opslag. Det har sin oprindelse i persisk. I Iran har man kombineret ordet "pai" (ben) med "jamah" (beklædning). Så oversat betyder "pyjamas" faktisk "bentøj". Så lærte vi også det!

Onsdag 11/3 2009:
På denne vor gamle konges fødselsdag har jeg cyklet. Havde det været i hans ånd, havde jeg roet. Men det gider jeg ikke. I herligt forårsvejr kørte jeg 55 km., hvilket resulterede i ømme hænder, håndled, albuer, skuldre, lår, knæ, skinneben, fødder, tæer og så lige det sted, hvor krop møder sadel. Men det var alle smerterne værd, selv om de var slemme - rigtig slemme, næsten ubærlige. Jeg er blot ude af træning og har brug for at cykle oftere - og sikkert også længere. Det kommer!

Tirsdag 10/3 2009:
Vores ellers altid heldige kronprins Frederik er sygemeldt. Ifølge hofmarskallatet har den unge mand fået en revne i lægbenet - en skade, som han pådrog sig under kælkning i Schweiz, godt nok lidt langt at rejse for en kælketur. Han deltager i dag i en "højtidelighed" på et hospital.
Unge "Fegge" ventes udskrevet i morgen, hvorpå han skal have benet i gips i 6 uger.
Det betyder syge/dagpenge i en længere periode, så appanagen må vel fjernes i samme tidsrum, og du og jeg vil spare penge, mange penge.

Mandag 9/3 2009:
Er det kun vejrets skyld? Eller er min interesse for AGF smuldrende? Vel næppe, men jeg burde lige nu sidde i bilen på vej til Århus Stadion for at se kampen mod Vejle. Men som du kan se, sidder jeg her foran min computer og skal ingen steder. Vejret har nok lidt af skylden. Jeg hader at fryse. Det var da én undskyldning. Men jeg gider heller ikke se noget af det, jeg så forrige søndag. Så jeg bliver hjemme i dag og tænder en gang imellem for fjernsynet, så jeg kan følge med. Jeg ved, at jeg vil fortryde min beslutning om at blive hjemme, hvis vi vinder.

Søndag 8/3 2009:
Forstanderinden kommanderede "Oprydning af gamle papirer" i dag. Og så blev det gjort. 
Jeg må indrømme, at det dog er ganske imponerende, hvor mange gamle kreditforeningspapirer, bankregnskaber, betalte regninger (heldigvis ingen ubetalte), diverse kvitteringer for indkøb, forsikringsbreve, policer, garantibeviser og meget andet, man kan opbevare i sine gemmer - og mange andre steder. Og da jeg ikke er verdensmester i at få det hele på plads straks, hober der sig hurtigt små og store stakke op på mine hylder og på mit skrivebord. Men den går ikke længere. "Nye reoler forpligter", er jeg blevet fortalt. Alle de kasserede papirer fyldte en stor og sort plastiksæk, og den er nu snart på vej til sit eget lille "krematorium" i vores baghave.

Lørdag 7/3 2009:
Sammenlign lige dette billede med billede nummer et onsdag den 4/3 en lille smule herunder. Hvilken forskel! Jeg er nu næsten færdig med at sætte bøger og andet på plads, og som det fremgår, er der stadig lidt plads tilovers på reolen, og jeg har da også flere bøger. Men måske havde det ikke været nødvendigt at smide 150 bøger ud forleden - 100 kunne måske have gjort det. Men for sent. De er allerede kørt på "Genbrugen".
Jeg vil lade afholde en lille reception, når jeg er helt færdig. Pindemadder og slesk tale. Til den inviteres byens spidser, repræsentanter for regeringen og hendes majestæt Dronningen. Hun skal nok komme, for hun kender mig fra jagter og fra den medalje, hun har givet mig i 2004. De andre er jeg mere usikker på. De har nok ikke tid, og det har Margrethe masser af.
Der må undtagelsesvis ryges indendøre den dag.

Fredag 6/3 2009:
Jeg har bandet og svoret i dag, noget, jeg ellers ikke er slem til. Men at samle 3 reoler fra IKEA bringer det værste op i mig. Ikke alene bander jeg - jeg råber også. Det må være frygteligt at høre på. Men jeg kan ikke lade være. Instruktionsarket er håbløst. Jeg laver mængder af fejl, hvoraf nogle er uoprettelige, og som jeg må leve med resten af reolens levetid. Jeg sveder og fryser på skift. Jeg slår mig over fingrene, og jeg får ondt i knæ og albuer. Der var også nogle småting tilovers, da projektet var afsluttet. Jeg håber, de ikke er væsentlige. Det eneste, der gjorde dagen til en god dag, var, at jeg blev færdig. Alle reoler står der nu og venter på at blive fyldt op.

Torsdag 5/3 2009:
Det er herligt, at jeg endnu en gang kan fortælle, at jeg har haft en perfekt dag. Mens jeg sad ivrigt bøjet over spændende og gamle papirer i Silkeborg (til min bog), fik jeg malet mit lille kontor af forstanderinden og vores søn, som yderligere samlede én af fire reoler fra IKEA. Det perfekte består i, at jeg hader at male, og jeg hader at samle møbler fra IKEA - og jeg slap for begge dele. Hvis det ikke er en perfekt dag, ved jeg ikke, hvad der hører til en sådan! Måske kan jeg liste ham til at samle de sidste tre reoler. Så vil morgendagen blive lige så perfekt!

Onsdag 4/3 2009:


























Denne billedserie fortæller en god og en trist historie.
Jeg har fået nye reoler til mit lille "hummer". Det er godt. Jeg har alt for mange bøger. Se billede 1. Det er trist, at jeg i dag har været nødt til at smide bøger ud, og hvis der er noget, der er mig imod, så er det lige netop dette. Men jeg måtte til det. Ca. 125 bøger og 50 gamle videobånd måtte "lade livet". Jeg kan ikke have plads til dem. Bøgerne kan ses i de mange plasticposer på billede 4. Det er lidt trist. Men jeg glæder mig til de nye reoler, så jeg kan få lidt overblik over mine bøger. Det er meget tiltrængt.

Tirsdag 3/3 2009:
Jeg faldt for den. Jeg lod mig i dag af forstanderinden overtale til at drage i IKEA for at købe et nyt reolsystem til mit kontor. Jeg har alt for mange bøger. De fylder for meget. Jeg har ikke vænnet mig til den sikkert ellers gode vane, at man, hver gang man køber en ny bog, skal smide en gammel ud. Ny læring kræver jo aflæring af den gamle.
For at undgå den grimme trængsel skulle vi møde op nøjagtigt kl. 10, som er åbningstiden. Det gjorde vi. Men selv med min allerbedste vilje kunne jeg ikke fornemme, at der var færre mennesker derinde, end da jeg sidst for et årstid siden var der en vanvittig fredag eftermiddag. Vi fik dog købt reolerne, hvorpå jeg målbevidst begav mig afsted mod kassen - naiv som jeg er. Man lukker ikke forstanderinden ind i IKEA for blot at købe 3 brede og 1 smal reol samt et aflangt TV-bord og en vase. Der skulle "rekognoseres" for mere, hvilket der blev, hvorfor vejen til kasseapparatet føltes uendelig.

Mandag 2/3 2009:
Det har ikke været en nem dag. Hele tiden har jeg skullet forsøge at glemme gårsdagens tragiske hændelser på stadion. Efter 40 sekunder en AGF-føring på 1-0. Efter 40 minutter bagud med 1-2, og det blev slutresultatet. Jeg har ikke ønsket på nogen måde at blive mindet om det kedelige resultat, så jeg har hele i dag opholdt mig indendøre, afskåret fra andre mennesker, ikke læst avis og slukket for radio og TV. Jeg vover mig først ud efter mørkets frembrud i håb om ikke at møde nogen - især ikke nogen fra Randers. Det vil være slemt, ligesom det var det, da jeg ikke kunne undlade at åbne min E-mail og så, at en ellers rar, tidligere kollega, der er inkarneret Randers-fan, ikke kunne dy sig for at sende mig en E-mail med hånende indhold! Det kunne han godt have skånet mig for. Havde jeg dog bare holdt mig på lang afstand af den forbistrede E-mail!

Søndag 1/3 2009:
Det er ikke nemt at skrive lige nu. Mine hænder ryster - ligesom mange andre af mine legemsdele gør det. Jaeg rsmmer ves dideb af tsatrene. Men nu har jeg taget mig sammen og forklarer: Der er under to timer til kick-off på NRGI-Parken. AGF møder Randers, og rygter vil vide, at der er udsolgt - eller tæt på. Det betyder, at jeg sammen med omkring 20.000 andre nerverystende skal overvære kampen. Det kan blive helt stort - eller det modsatte. Det BLIVER stort. Vi SKAL vinde!

Lørdag 28/2 2009:
At blive inviteret til frokost en lørdag middag er én af mine favoritter, ikke mindst når det er med gamle venner og kolleger, som det var det i dag. Jeg elsker disse sammenkomster, fordi de mennesker, jeg er sammen med, alle er hyggelige, lattermilde og venlige - og der serveres god mad. Der bliver snakket og grinet meget ud fra vores fælles baggrund på Jellebakkeskolen. Men det er meget begrænset, hvor meget vi taler om skole og undervisning. Det er vi vokset fra - heldigvis. 

Fredag 27/2 2009:
I fortsættelse af beskrivelsen den 15/2 2009 (se denne) om "Børnerester", der kunne købes i Quickly" i Viby, har Bilka nu slået til med et skilt, der højt og larmende meddeler "DAMERESTER 50 KRONER". Desværre fremgår det ikke, hvilke dele der er til salg og dermed til mulig udskiftning af noget eksisterende. Men somme tider kunne man måske tænke sig, at forstanderindens stemmebånd kunne erstattes med et, der har knapt så mange ordrer til ønsket iværksættelse og måske er lidt mindre skarpt end det nuværende. Men sig ikke til hende, at jeg har skrevet dette!

Torsdag 26/2 2009:
Som jeg før har hævdet: "Der findes gode dage, og der findes rigtig gode dage". I dag var af sidstnævnte art. Først en lille, hyggelig frokost hos familie, dernæst et 4 timers besøg på Lokalhistorisk Arkiv i Silkeborg. Jeg tog notater og kopierede til min bog. Det er for mig morsomt, at jeg i bestræbelserne for at finde noget om fattiggårdene i byen så to artikler om cricketkampe spillet i 1901 mellem Horsens og Silkeborg. Det interesserede mig meget, og jeg er helt sikker på, at det også vil interessere alle mine læsere. Blot for at I skal vide det: Jeg er vild med cricket!

Onsdag 25/2 2009:













Jeg cyklede i dag - Grundfør og tilbage. På cykelture i foråret afsløres, hvilket stort svineri der er i vore grøfter af alle mulíge former for affald. Alt ses tydeligt, da græsset er borte. Men som det fremgår ovenover, kan man også møde grisseriet på cykelstien. Jeg "antraf" dette rundstykke og denne tomme dåsecola ved et busstoppested lige uden for Søften. Det så meget "arrangeret" ud, men var det vel næppe! Er det en ny kunstform? "Cykelstiisme"?

Tirsdag 24/2 2009:
At meteorologer ikke hører til mine favorit-bekendtskaber vides måske. Jeg forstår ikke, hvorfor man ikke på skift lader vejrudsigten blive gættet af de forskellige afdelinger i DR og TV2. Underholdningsafdelingen ville være et godt bud på gode gættere med alle de åndsvage quizzer, der med mellemrum løber over skærmen. Måske kunne man endda give dem 3 livliner under gætterierne. Sportsafdelingen kunne gætte en vejrudsigt med særlig henblik på en vigtig og garanteret dødssyg håndboldkamp, som jo altid er indendørs. Filmafdelingen kunne sende filmen "Storm Warning" og udtale, at den samtidig er vejrudsigten for det kommende døgn.
At det står slemt til med meteorologernes troværdighed, ses tydeligst af (endnu) en fortalelse af en meteorolog: "Svag til jævn vest fra øst!"

Mandag 23/2 2009:
Jeg er flittig bruger af E-mail. Skriver til og modtager fra mange mennesker. Lige for tiden får jeg især mange fra min gamle soldaterkammerat, 82 Kruse, da vi har en Jeopardy-konkurrence kørende. Under trusler om det forfærdeligste har jeg lovet ham at fortælle, at lige nu er det ham, der fører. 2 points adskiller os. Jeg førte ellers med to, men har haft en skidt periode. Nu er det sagt.
Apropos E-mails: Vidste du (nej, hvor skulle du vide det fra?), at hver dag sendes der i snit omkring 2.9 milliarder emails - de 72% er SPAM! Nu ved du det.

Søndag 22/2 2009:
"Saepe grandis natui senex nullum aliud habet argumentum quo se probet diu vixisse prater aetatem". Et klogt latinsk ordsprog, der betyder: "Ofte har en gammel mand intet andet bevis for sit lange liv udover sin alder".
Der findes også mindre begavede og latinske ordsprog, f.eks.: Vescere bracis meis!", som betyder "Spis mine shorts!" Jeg må fastholde, at man lærer meget ved at læse min hjemmeside.

Lørdag 21/2 2009:
Det gør mig lidt trist, da jeg i dag læste, at pølsevogne kom til Århus 17 år senere end i København. Hvorfor skal vi altid halte bagefter dem derovre? De var med fra 1920.
Men det var da godt, at pølsevognene kom til Jylland i det hele taget, for jeg tjente en pæn sum penge til mine studier, da jeg i 50'erne var pølsemandsvikar i én af de tre lokale pølsevogne i Silkeborg. I kan finde den endnu i dag, blot i en noget større udgave, lige ved jernbaneoverskærringen i Frederiksberggade. Et historisk sted: "Der solgte Gunnar pølser og hot dogs!" skal I tænke, når i andægtigt betragter stedet.

Fredag 20/2 2009:
Vi var i Herning i dag. Ved et trafiklys på vej ud af byen kørte en personbil op på siden af os, og en ældre dame rullede vinduet ned og råbte til mig, at jeg havde kørt hendes venstre spejl af i Vestergade, og om jeg lige ville holde ind til siden, hvilket jeg gjorde. Jeg steg ud og spurgte, hvordan hun dog kunne tro, at jeg gav mig af med noget sådant. Hun fortalte, at en mand havde sagt, at det var den bil med "106" i nummerpladen, der havde gjort det - og det tal har min bil. Jeg måtte da forklare, at jeg på intet tidspunkt havde været i Vestergade, som jeg godt kender. Hun så skeptisk på mig, men kunne jo konstatere, at der ikke var skrammer på min bil og lod sig endelig overbevise, da jeg fortalte hende, at jeg kom fra Herninghallerne og derfor ikke havde været igennem Vestergade. Rødmende sagde hun undskyld. Hvordan ville nøjagtig samme hændelse have forløbet, hvis føreren havde været en hærdebred bodybuilder med HA trykt på vesten? Mon jeg kunne have overbevist ham?

Torsdag 19/2 2009:
"Holstebro Dagblad" er berømt for sine avisbøffer. Hvem glemmer nogensinde den udødelige: "Holstebrog Pigegarde nedlagt af byrådet." Og nu senest: "Hvad skal vi gøre? Ligge os ned og dø?" Meget vås kan siges i en avis, men TV2-nyhederne holder sig ikke tilbage: "Straffen for narkosmugling i Thailand er dødsstraf, men hvis de to kvinder tilstår, kan de måske få straffen halveret!" Det må da være en stor trøst.

Onsdag 18/2 2009:
Jeg var hos lægen i dag - det halvårlige tjek af mit blodtryk. Alt var fint, den rare mand sagde ovenikøbet, at jeg har et blodtryk som en 20-årig. Det må være det eneste, jeg deler med nævnte aldersklasse. Udover at være en højt kvalificeret læge er min "gode medicus" også en ivrig dyrker af en sportsgren, som jeg meget gerne vil tage op. Den hedder "GEO-TREKKING". Den går ud på, at man efter nogle koordinater, der findes på internettet, drager ud i landet og leder efter "skjulte skatte". Disse har imidlerid ingen værdi i sig selv. Når man har fundet skatten, føjer man lidt til, f.eks. i form af en teske eller en lille mønt, og begraver skatten på samme sted, så andre også kan finde den. Det lyder en smule barnligt, men det giver en herlig anledning til at se steder, man ikke kender, og da jeg naturligvis vil gøre det på cykel, giver det samtidig herlig og tiltrængt motion.
PS: For blot anden gang i år var jeg ude at cykle i går - ca. 45 km. - omkring Marselisborg og Århus Stadion. Det var kæmpe-hårdt. Jeg savner træning. Det kommer, forhåbentlig også som Geo-trekking.

Tirsdag 17/2 2009:
I mit job var fejlmarginen ikke stor - men man kunne dog slippe afsted med de mindre. Gud ske lov for det, ellers var min karriere sikkert blevet kort. Knapt så heldigt var det for SAS-kaptajnen, som i går bød sine passagerer velkommen på et fly, lige inden det skulle rulle ud, og sagde: "Velkommen på dette fly, som går til London. Vejret i England er bla bla bla, og jeg glæder mig til at bringe jer allesammen derover. Nyd turen"! Altsammen såre godt, hvis der ikke bare var den lille detalje, at alle passagererne regnede med Oslo. Det stod i hvert fald på deres billetter. Efter kort tid meldte styrmanden sig over højttaleren og fortalte, at kaptajnen desværre var blevet syg, og at der snart ville ankomme en afløser. Gad vide, om kaptajnen beholder sit job? Næppe - og da især ikke med de fyringsrunder, selskabet lige for tiden er igennem.

Mandag 16/2 2009:
Vidste du, at der findes en sygdom, der hedder "Heortophobia"? Nej vel! Jeg tvivler endda på, at en læge kunne fortælle dig det. Men jeg ved det, fordi jeg læste om det i dag. Nu vil min viden så gavne dig. Det betyder "Angst for ferie", en sygdom, som heldigvis ikke er særligt udbredt. Jeg har aldrig selv lidt af den og kommer af gode grunde heller aldrig til det. Men det må da være grimt at blive ramt af den. Det gode ved sygdommen er dog, at den højst varer 3-4 uger ad gangen!

Søndag 15/2 2009:
Min søn præsenterede mig for billedet til venstre. Ganske makabert forekommer det mig, at man nu kan købe reservedele til børn. Kvickly Xtra i Viby (Århus) prøver sig med det nye varesortiment. Han tilføjede følgende: Kunne man forestille sig følgende ordskifte i butikken:" Jeg vil gerne have en ny arm til min datter"... "Desværre hr. Rasmussen, de er alle udsolgt, men vi har en del venstreben".












Lørdag 14/2 2009:
For mig var det interessant, at jeg i dag på TV2 kunne læse, hvor lange ens negle kunne blive, hvis man aldrig klippede dem. Årsagen til min glæde var, at jeg forleden forsøgte jeg mig med regnestykket og kom til, at med mine 68 år ville neglene nok være 35-40 cm. lange. Og jeg følte mig rimelig sikker på regnestykkets rigtighed. Men en (dum) kvinde, der havde ladet sine gro altid, kunne alligevel fremvise negle på op til 89 cm. - et ulækkert syn, skulle jeg hilse og sige. Men så blev det spørgsmål da afklaret. Desværre stod ikke, hvor gammel hun var. (U)heldigvis havde hun lige været udsat for en trafikulykke og havde knækket neglene. Andet skete ikke. Hun prøver nu nok igen.

Fredag 13/2 2009:
Efter gårsdagens skuffelse med den aflyste ferietur til Schweiz med bjergbestigning uden tøj måtte vi i dag træffe ny beslutning om feriemål. Og det gjorde vi så. Vi tager til Frederikshavn som sidste år. Vi havde en rigtig god og afslappende ferie deroppe, og det er bestemt umagen værd at gentage den. Der er stadig mange ting, vi ikke nåede. Gad vide, om man ikke kan lave nøgen-klatring deroppe et sted, måske i kirketårnet eller udvendig på Føtex. Det er da en overvejelse værd, men jeg må nok hellere spørge mig for, inden jeg laver noget, som jeg fortryder bagefter og får en bøde på 1.000 kr. for. Hvem skal man mon spørge? Politiet eller turistbureauet?

Torsdag 12/2 2009:
Mine ferieplaner ligger i ruiner, begravet. Schweiziske myndigheder vil ikke længere acceptere nøgne bjergbestigere, en ellers meget populær sportsgren dernede. Man vil oven i købet få en bøde på 1000 kr., hvis man alligevel begiver sig opad i det bare ingenting. Og nu havde jeg ellers lige planlagt en ferietur til Schweiz med netop ovennævnte formål. Så der skal lægges nye ferieplaner - en tur, der så nok vil kræve, at jeg medbringer mere tøj, end jeg havde tænkt. Min dag er ødelagt!

Onsdag 11/2 2009:
Efter en længere periode (2½ måned) med nerverne i ro, skal jeg nu atter til at "ryste i bukserne". Årsag: Der er kun 17 dage, til AGF skal spille sin næste kamp, den første i forårssæsonen - og det på hjemmebane. Egentlig ville jeg gerne finde en undskyldning for at blive hjemme, for det er så rystende, uhyggeligt spændende for mig. Mon jeg kan bruge den med temperaturen? Mine fodboldvenner vil næppe acceptere den. Men jeg tror heller ikke, at de forstår problemstillingen!

Tirsdag 10/2 2009:
Det er altid spændende at få noget nyt. Jeg købte et andet digital-camera i dag. Så nu har jeg to. Den væsentligste forskel på de to er, at det ældste har 4 megapixell, og det nye har 7,5. Jeg er ikke helt sikker på, hvad det lige betyder, udover at det nye vist kan tage lidt skarpere billeder. - og så kan det en hulens masse andet, som jeg næppe nogensinde finder ud af. Mit gamle var sandelig også gammelt - næsten 4 år, og det svarer i menneskealder til omkring de 95. Ét camera-år er jo lig med 24 menneskeår. Så det var vist ikke for tidligt, jeg skiftede det ud.
Hvis jeg selv var et camera, var jeg nu godt 3 år.

Mandag 9/2 2009:
Det har været en rigtig god dag i dag. Jeg har tilbragt den her i huset sammen med ældste barnebarn, Katrine, 14 år. Hun ville gerne have mig til at fortælle om min barndom og ungdom ud fra min bog "Min livsfortælling", som jeg skrev for 3 år siden. Hvor var det herligt at læse op af egne "skriverier" og kommentere dem. Katrine gav naturligvis også sine kommentarer, stillede spørgsmål og fortalte sine erfaringer og oplevelser. Hvor jeg dog nød den pragtfulde samtale!
Og vi gik en pæn lang tur før og efter.

Søndag 8/2 2009:
Som så ofte før hørte jeg i formiddags Cafe Hack på P4. I dag var gæsten en plejehjemsbestyrer, Thyra Frank fra Nordjylland. Jeg har altid selv frygtet at skulle ende mine dage på et plejehjem, men hvis det endelig skulle være, så vil jeg bo hos Thyra Frank. Hun er en herlig oplevelse, en kone med begge ben solidt plantet i jorden, med et herligt humør og en indstilling til sin opgave, som jeg kun meget sjældent har oplevet. F. eks. er hendes holdning til sundhed og slankekure temmelig afslappet, og i hvert fald bliver man ikke påduttet noget sundhedsræs hos hende. Hun udtalte: "På vores plejehjem kan man spise, ryge, drikke og elske sig selv ihjel. Problemet er bare, at det ikke er til at få de gamle til at kradse af!"
Jeg tror, at det skyldes, at de ikke vil forlade et sted, hvor Thyra gennemsyrer hele hjemmet. Hun går selv rundt med en seddel, hvorpå der står, at skulle hun selv blive indlagt, skal hun have flæskesteg og brun sovs!

Lørdag 7/2 2009:
Jeg vidste det måske godt, men har ikke tænkt dybere over det. En maskine, der kører rundt i en skøjtehal og reparerer isen, så den bliver fin og blank, kaldes en "Zamboni". Jeg så tilfældigt ordet i dag i en artikel. Jeg måtte straks dykke ned i, hvoraf det navn kommer. Og jeg fandt det: Den er opfundet af en amerikaner, Frank. J. Zamboni. Den første blev lavet i 1950. Den har en topfart på ca. 14 km/t. Der er indtil i dag aldrig sket en dødsulykke ved kørsel med en Zamboni. Det gør den til verdens sikreste køretøj!
Forvrigt ligger der i Bologna en gade, der hedder "Via Zamboni", men den har ikke noget med ismaskinen at gøre.
Man kan altså lære meget på min hjemmeside!

Fredag 6/2 2009:
Det er vist kun få mennesker, for hvem det lykkes at fare vild på en genbrugsplads. Det lykkedes for mig i dag. Jeg var på Eskelund Genbrugssation, hvor jeg ikke plejer at komme. Sikkert derfor syntes jeg, at vejen ud af pladsen forekom lidt ulogisk. Jeg havde afleveret mit affald, kørte ned for enden af containerrækken, drejede til venstre og umiddelbart efter til højre, hvorpå jeg endte foran en ca 4 meter høj betonmur. Jeg bakkede ud, drejede øjensynligt den gale vej og endte i den modsatte ende af pladsen - denne gang op imod et hus. Jeg overvejede at slå GPS'en til, men fik det ikke gjort. Jeg kørte derpå rundt mellem affaldscontainerne - sådan på må og få, og efter endnu en halv times køren rundt (sådan føltes det) fandt jeg udkørslen. For eftertiden bruger jeg kun genbrugspladsen i Lystrup. Den er til at overskue, og den kender jeg. Det havde været pinligt i overmorgen at læse i Århus Stiftstidende: Ældre pensioneret viceskoleinspektør fundet dehydreret og udmattet på genbrugsstation". Hvilke rygter kunne der ikke komme ud af det!

Torsdag 5/2 2009:
Jeg spekulerer ofte på sprogets "særheder". For eksempel: Er det modsatte af en ulempe en "lempe"? Hvor bred er en snæver vending? Hvorfor betyder "overskue" og "overse" ikke det samme? Hvorfor hedder det "høfeber", når man ikke har feber, men blot nyser? Hvorfor skal man trykke på "START" for at slukke Windows? Hvorfor staves "PALINDROM" ikke ens forfra og bagfra? Hvorfor er det næsen, der løber og fødderne, der lugter?

Onsdag 4/2 2009:
Jeg var i dag tvunget til at gå banken. Måske husker de, der har den bedste hukommelse, at jeg har det dårligt med banker. Svedperler løber ned ad ryggen på mig, når jeg nærmer mig en sådan institution. Jeg forventer hele tiden, at én ude bag fra rejser sig og kommer hen til mig og siger: "Nu går den altså ikke længere. Nu skal vi have dækket det eller det". Det er da for dårligt! Jeg så mig derfor forskræmt omkring, da jeg trådte ind, og sør'me om ikke nøjagtigt det sker, som jeg frygtede. En mand rejser sig nede fra den bageste del af lokalet, kommer målbevidst hen imod mig, og jeg synes, jeg kan se på ham, at han vil mig det ikke godt. Jeg sænker blikket og venter det værste. Jeg hørte knapt ham sige: "Hvem er det, du skal tale med. Har du en aftale?" Jeg stammer noget uforståeligt, men heldigvis har Else hørt hans spørgsmål, og vi bliver vist hen til den rette.

Tirsdag 3/2 2009:
Hvad skal man efterhånden sige til de nyheder, der kommer til os? Nu synes det fastslået, at hvis man giver sin ko et navn, producerer den mere mælk. Det viser en undersøgelse, som forskere fra universitet i Newcastle har offentliggjort. Undersøgelsen viste, at navngivne køer var mere glade end de anonyme. I en rundspørge blandt 516 mælkeproducenter, viste det sig, at hele 46 procent navngav deres køer. Samtidig viste data, at de landmænd, som havde navngivet køerne, fik 258 liter mælk mere, end dem, der lod deres køer forblive udøbte.
Min kommentar: Næste gang må man forsøge sig med grise, høns eller får.

Mandag 2/2 2009:
Det siges, at man skal høre sandheden af børn. Nogle hævder også, at fulde mennesker kan fremkomme med dem. Men jeg møder heldigvis flere vakse børn end berusede voksne.
Trine på 5 år: "Nogle synes, at gamle mennesker er ækle. Ikke jeg. Jeg synes, at frøer er ækle."
Helle 5 år siger: "Når man bliver gammel, bliver man stiv som en åre. Det kaldes åreforkalning."
Stian 5 år: "Skindet bliver sejere på gamle folk".
Og sluttelig Gustav på 6 år: "Alderdom er, når støddæmperne i knæene ikke længere virker".

Søndag 1/2 2009:
Vi havde en lidt usædvanlig oplevelse i aftes. Vores søn Peter fandt på landevejen på vej hertil en bevidstløs ugle. Den var øjensynlig ramt af en bil. Han ville ikke bare lade den ligge, så den kunne blive kørt over, så han pakkede den omhyggeligt ind i et tæppe, ringede efter Falck og kørte det sidste lille stykke ned til os. Her pakkede vi den stadig bevidstløse ugle ind i et par store håndklæder, lagde den i en åben æblekasse, stillede den i et mørkt rum og afventede dyreambulancens ankomst. Jeg kiggede til fuglen en gang imellem i den halve time, der gik. Den lå helt stille, stadig bevidstløs. Men da jeg ville bære den ud til falck-manden, skal jeg da lige love for, at den vågnede op, og jeg havde det største besvære med at holde den nede i den åbne kasse, indtil den var sikret i et rigtigt fuglebur. Vi blev lovet, at en dyrlæge ville undersøge den stakkels fugl, inden den blev sat fri. Det er en fremragende service, Falck har i disse dyreambulancer!

Lørdag 31/1 2009:
Modet svigtede mig i morges - jeg, en stor, lidt for stor, stærk mand. Jeg plejer at veje mig hver morgen for at holde lidt øje med kalorierne - men i dag turde jeg ikke. Gårsdagens udskejelser ved julefrokosten forekom mig lidt for skræmmende, så jeg venter lige et par dage med at veje mig. Kald mig bare en tøsedreng! Men maden var altså også rigtig god. Blot var det en skuffelse, at jeg ikke vandt mandelgaven og kun vandt én gave i pakkespillet. Det har jeg grædt noget over siden!

Fredag 30/1 2009:
Det er en god dag i dag. Vi skal indtage årets første julefrokost, som vi altid gør det i januar eller februar. Det er en rar tradition, der giver de første antydninger af, at julehøjtiden så småt nærmer sig om kun 11 måneder. Vi vil om et par timer sætte os ved et veldækket bord med al den julemad og -drikke, man kan tænke sig. Fordelen ved at gøre det nu, er at det giver mere tid, når vi når til november og december, og lige nu er vi ikke nået til at være trætte af julemad. Jeg ved, at det ikke er godt for min slankekur - men skidt. Den ene dag klarer jeg nok at spise mig mæt.

Torsdag 29/1 2009:
Nu og da holder jeg af at kigge på hjemmesiden "Dagen i dag". (klik på titlen). Den giver blandt mange andre ting informationer om, hvad der skete på denne dato år tilbage. Om 29. januar læste jeg bl.a., at den var den koldeste dag i rekordvinteren 1942, og at 5 mennesker døde som følge af kulden. Men jeg læste sandelig også, at i 1658 gik Karl 10. Gustav, konge af Sverige, på denne dag over isen på Storebælt med 6.000 ryttere og 2.500 fodfolk. På blot et par dage var hele Fyn erobret efter den dristige operation. Se det var lige et par kolde kendsgerninger!

Onsdag 28/1 2009:
Det er en jubilæumsdag i dag, da det er nøjagtigt 4 år siden, jeg stoppede på Jellebakkeskolen. Jeg savnede den meget i starten, men ikke længere. Nok savner jeg ind imellem de utroligt søde mennesker, jeg lærte at kende, men ikke al bøvlet og bekymringerne. Jeg har det meget sjovere nu. Ganske har jeg travlt hver eneste dag, men først og fremmest med noget, som jeg virkelig holder af, hvadenten det er cykelture, skrivning, børnepasning, fodbold, computerarbejde eller min gode hund Sydney. Men fri mig for traveture, havearbejde og snekastning!

Tirsdag 27/1 2009:
Jeg har haft så svært ved at overtale mig selv til at stige på cyklen indtil nu. Vejret har ikke været indbydende - heller ikke i dag. Men jeg tog en dyb indånding og drog af. Jeg skal have motion. Glem alt om den skønne natur. Det var koldt, diset, koldt og koldt - og enkelte steder køligt. Jeg rundede Lystrup Engsø, og det slog mig, at med det antal svaner, der er i den, så burde den omdøbes til "Svanesøen", hvis den da ikke allerede er det. Det var helt vildt. Billedet yder ikke antallet retfærdighed. Der var tusinder spredt over hele vandoverfladen!


Mandag 26/1 2009:
Sådan bliver du rig - på den nemme måde: En kvinde fra Svendborg gik i sidste uge ind i sin bank (Nordea) for at forsøge at veksle nogle matadorpenge til kontanter - ganske vist svenske matadorpenge. Det gik fint. Hendes udbytte var, at for 2.000 matador-kroner fik hun 1.400 danske ditto. Da hun forsøgte sig et par dage senere var personalet mere påpasseligt og afslørede hende. Hun stod ellers med 8.000 matador-kroner klar til veksling. I stedet blev hun anholdt.
Banken undskylder sig med, at det var bankens yngste elev, der betjente hende første gang.
Men det er da et forsøg værd - blot skal man ikke gå i samme bank to gange.

Søndag 25/1 2009:
Ved du, hvad "Carpal Tunnel Syndrom" er for noget? Det gør jeg, og jeg lider under det. Det handler om en lille nerve, der klemmer sig sammen i håndledet og ikke kan bevæge sig frit frem og tilbage. Herved svulmer fingre, håndflade og -ryg op, og det gør djævelsk ondt. Man kan slet ikke bruge den hånd, der er ramt af syndromet. Man er en-håndet. Som sagt lider jeg under det, fordi min søde kones venstre hånd er "angrebet". Så jeg må lave alt - inklusive madlavningen. Det tegner ikke godt for det kommende aftensmåltid. Men jeg gør mit bedste og har skåret salat. Det gik rigtig fint. Jeg skar også tomater og avocadoer, og det gik lige så fint. Så det skal såmænd nok gå!

Lørdag 24/1 2009:
Vores ældste og eneste søn har fødselsdag i dag - 38 år. Tænk, at jeg har et barn på 38. Jeg synes, at det ikke er længere siden end i går, at jeg selv var 38.
Jeg kunne fortælle mange artige historier om ham og hans barndom og ungdom, men jeg vil ikke. Hans mor kan fortælle timevis om hans fødsel. Men lad være med at bede hende om det. Det er som at slå spunsen af en øltønde!
(En hemmelighed: Jeg er på slankekur. Så sig det ikke til nogen. Men i aften spiser jeg til jeg styrter. Vi skal nemlig spise herlig græsk mad på en herlig restaurant i Århus. Det bli'r fedt!)

Fredag 23/1 2009:
Else arbejder meget i denne tid. I næsten 3 uger har hun været på jobbet hver dag. Fra på onsdag er der dog en pause. Naturligvis savner jeg hende, men på den anden side set giver det mig en chance for virkelig at få skrevet noget - og den har jeg udnyttet. Men helt ærligt: Lidt mindre adskillelse var ikke så dårligt, og det er naturligvis lidt hårdt for hende. Jeg må dog sige, at hendes "fravær" gør det muligt, at vi kan tænke lidt større, når ferien skal planlægges!

Torsdag 22/1 2009:
Else har lige været herinde i mit lille "kontor". Vi hyggesnakkede lidt, men jeg kunne godt mærke, at der var noget, der stak under - og ud kom det: "Du skal se at få ryddet op. Det roder overalt herinde". Jeg synes sjovt nok, at det ikke er så galt, selv om jeg indrømmer, at papirstakke har en tendens til at vokse helt af sig selv. Jeg ved, hvor alting er - så her skal ikke ryddes op. Knapt havde jeg tænkt den tanke, og fruen var gået, før jeg på TV2's hjemmeside kom til at læse om en tysk kvinde, der var blevet begravet under et "papirskred" i hendes hus. Hun smed aldrig noget ud, ryddede aldrig op, men stakkede i årevis alle former for papirer i en stor bunke helt op til loftet i den ene side af sin stue. Og nu havde papiret begravet hende. Hun blev kun fundet, fordi hendes lejer ringede på, og der blev ikke svaret. Lejeren blev urolig og tilkaldte politiet, der fandt kvinden meget dehydreret, men i live. Måske denne skildring kan få mig til at rydde op, som forstanderinden gerne vil have det - men så alligevel?

Onsdag 21/1 2009:
Desværre er det mig lige for tiden strengt forbudt at ringe efter en pizza (er på slankekur), for jeg må bryde sammen og tilstå, at jeg forfærdelig godt kan lide dem. Men når den tid kommer igen, skal jeg erindre mig nogle gode råd, jeg stødte på i dag, om opringningen til pizzabaren:
1) Prøv at overtale pizzamanden til blot at leje pizzaen ud. 2) Bestil en Mac Menu. 3) Spørg, om du må beholde pizza-boxen, efter du er færdig og suk lettet, når du får at vide, at det må du gerne. 4) Bestil muslinger som din første topping og afslut samtalen med at sige "Og ingen muslinger, tak". 
5) Afslut samtalen med at sige "Husk vi har aldrig ført denne samtale".

Tirsdag 20/1 2009:
Som ventet kunne ingen gætte mit spørgsmål fra i går, så her følger svaret: "DUELIG", hvad ellers?

Bortset fra det er jeg skuffet over vejret, som ikke rigtig tillader cykling, hvorfor jeg må nøjes med at gå. 6,5 km. blev det til i et trist og kedeligt vejr. Hvad, der også gjorde traveturen kedelig, var, at jeg på min vej så to henkastede cykler af rimelig god kvalitet - sikkert stjålet og smidt. Jeg bliver så træt af at se et sådant spild - især fordi jeg jo ved, hvor stor glæde man kan have af en cykel. Der må jo sidde nogen, der savner deres cykler.
Det' træls!

Mandag 19/1 2009:
Jeg har glæde af sammen med en soldaterkammerat at have en lille jeopary-konkurrence kørende. Vi stiller hinanden faktuelle spørgsmål og scorer points, hvis vi finder det rette svar. Lige for tiden fører jeg med 3, hvilket er mig til usigelig fryd. Han stillede mig dog i går et spørgsmål, som jeg måtte give op over for - heldigvis var det uden for konkurrence: Jeg skulle oplyse ham om et ord fra en kryds og tværs. Det var: "Brugbar og død fugl (6 bogstaver)". Jeg kunne ikke løse den, men har modtaget svaret fra min gamle ven og sætter nu dig på opgaven. Skriv på mail gr@sport.dk (klik på adressen) eller i brevkassen (Klik her). Der vil blive uddelt stor ros, endog skamros, til det rette svar. Senest tirsdag kl. 15.

Søndag 18/1 2009:
Grundet dagens læsning (blot husker jeg ikke hvor) er jeg nødt til at fortsætte gårsdagens betragtninger om hukommelse. For til min overraskelse læste jeg nemlig, at mennesker inden for 24 timer glemmer op til 80 % af alt det, de lærte den dag. Det er beroligende for mig at vide, at jeg ikke er den eneste. Helt uafhængigt af dette læste jeg også, at en loppe kan springe næsten 4 meter. Men pyt med den kendsgerning. Den har jeg jo sikkert glemt i morgen!

Lørdag 17/1 2009:
Når alderen så småt bliver med 6-tallet forrest og nærmer sig 7-tallet, tænker man på mange ting fra fortiden. For eksempel stiller jeg sommetider mig selv spørgsmål om, hvad jeg kan huske som "det første" af ét eller andet: Kan jeg huske min første tand, cykel, bog, tur i biffen, første skoledag, første grammofonplade, første eksamen, første gang med lille "kæfert" eller første tur i bil efter at have taget kørekort? Der er spørgsmål nok at svare på. Og jo ældre man bliver, des vanskeligere kan det være at svare. Det er ikke så svært, når det handler om første barn, hus, barnebarn, grå hår eller rynke. Sidste to husker jeg alt for godt. Men jeg tror, at det er gavnligt at teste sig selv lidt en gang imellem. Hvis jeg dog bare kunne huske min oprindelige hårfarve!

Fredag 16/1 2009:
Jeg synes selv, at jeg skriver hurtigt på en computer. Har gjort det i over 20 år, og før den tid skrev jeg på skrivemaskine, fra jeg var 14. Så jeg har et rimeligt højt tempo. Men jeg blegnede totalt, da jeg i dag så yngste barnebarn (10 år) skrive - og fejlfrit. Jeg har ikke en kinamands chance for at følge med. Jeg kunne ikke engang følge med i at læse det, hun skrev, i det tempo, ordene kom på skærmen. De første år, jeg brugte skrivemaskinen, var det med to stive pegefingre, der langsomt og tungt faldt ned på tasterne én ad gangen i behersket tempo. Det lignende mest af alt to strikkepinde, der hoppede op og ned. Den gælder ikke for barnebarnet.

Torsdag 15/1 2009:
Det er koldt, gråt og tåget vejr. Rigtig kedeligt januar-vejr. Men pyt, vi går mod lysere tider. Dagen er allerede tiltaget med 36 minutter, og jeg har tabt mig næsten 2 kilo siden i forgårs, da jeg påny startede en slankekur. Så også det går den rigtige vej. Det har uden tvivl også hjulpet på vægten, at jeg gik en tur på næsten 1 time i dag sammen med min gode hund Sydney.
Jeg er ellers ikke meget for traveture, men da vejret ikke tillader cykling, må jeg jo gribe til drastiske midler.



Onsdag 14/1 2009:
Man må med rette sige, at fortidens familifotos på hylder og vægge nu er "afgået ved døden". Min søde hustru købte i dag en elektronisk billedramme, hvori man kan indlæse sine digitale billeder, stille rammen op på et passende sted, trykke på en knap eller to, og vupti vises familieportrætterne, eller hvad det nu er, i et diassow, som kan laves langt eller kort. Det hele virker som et mini-tv.
Gad vide, hvor længe ad gangen man vil sidde eller stå foran rammen?

Tirsdag 13/1 2009:
Jeg er selvfølgelig ked af at have svigtet min dagbog siden lørdag. Men årsagen er sikkert kendt. Jeg skulle lige til Manchester og se en lille fodboldkamp sammen med min bror og 75.500 andre tilskuere på Old Trafford. Vi så et brag af en kamp.
Man. Un. slog Chelsea med hele 3-0. Sikken en oplevelse. Alene lyden, brølene og sangene var helt unikke. Sejren fejrede vi på verdens hyggeligste, bedste og mindste pub, "Circus Tavern" (klik her og se pubbens hjemmeside) midt i Manchester. Se også en billedserie fra turen til Manchester. Klik her!



Lørdag 10/1 2009:
Ja, ja, ja. Jeg ved godt, at det er enormt tidligt. Jeg håber, at jeg ikke vækkede dig. Men sagen er, at om 15 minutter drager jeg afsted til England, fodbold, du ved. Stoke-Liverpool og Manchester United-Chelsea, et par småkampe, der lige skal overstås. Jeg skal være i lufthavnen om 45 minutter og se at få den morgenmad, jeg ikke rigtig har haft tid til her til morgen. Det er unægteligt tidligt! Ha' nu en god weekend. Jeg er sikker på, at jeg vil få én!

Fredag 9/1 2009:
Jeg har prøvet et par gange med skiløb i Alperne. Jeg blev aldrig nogen mester, men hyggede mig på de røde og blå pister og faldt kun uheldigt én gang. Jeg fik også lært at køre i skilift og slap vel fra det - i modsætning til en amerikansk skiløber, der i går faldt ud af liften. Han var dog så heldig, at hans bukser, underbukser og støvler kilede sig fast i fodbrættet, hvilket betød, at han 3,6 meter over sneen hang med hovedet nedad og splitternøgen fra bæltestedet og ned.
7 minutter varede det, inden han kunne befries og de udstillede "genstande" blive skjult igen.
Mon ikke han valgte et andet sted at udfolde sig næste dag!

Torsdag 8/1 2009:
"Typisk", tænkte jeg! "Hvorfor tænkte du dog det?" hører jeg dig spørge.
Jo, det skal jeg fortælle dig. Jeg rejser til England på lørdag - bare et par dage for at se to fodboldkampe, Stoke-Liverpool og Man. United-Chelsea . I den anledning har jeg længe mindet mig selv om, at jeg skal have nogle engelske pund med - sådan til at bruge på pubber og andre kulturelle steder. Men jeg glemte hele tiden at få vekslet - indtil i dag. Og nu kommer det der "typiske". I mandags kostede 1 pund 7,75 kr., og i dag da jeg vekslede, var det 8,55 kr. Typisk. De må have vidst derovre, at jeg var på vej og villig til at købe en øl eller to.

Onsdag 7/1 2009:
Jeg har (Gud forbyde det) sommetider et overtræk på min bankkonto. Det er ikke rart, men heldigvis har jeg en "tilgivende" bank. Men mine små overtræk er dog pebernødder sammenlignet med noget, der skete i England lige efter nytår. En mand fik sig et gevaldigt chok, da han tjekkede sin konto. Den viste nemlig et overtræk på ikke mindre end 100 milliarder pund (godt 775 milliarder kr.), og så meget mente han alligevel ikke, at han havde brugt i juledagene. Ifølge den 38-årige Donald Moffat var det hans kone, der opdagede uoverensstemmelsen, som to ret store udtræk på hver 50 milliarder pund havde efterladt på hans konto. "Vi vidste, vi stadig havde en del stående på kontoen, fordi vi tjekkede den dagen forinden, før vi gik ud," forklarede en forundret Moffat. Det viste sig dog senere, at det var banken, som stod bag fejlen. I hvert fald kunne man i en erklæring fra banken Barclays læse, at "et teknisk problem var skyld i, at nogle kunder fik trukket forkerte beløb". 
Det har været nogle søvnløse nætter for ægteparret.

Tirsdag 6/1 2009:
Det var ikke helt korrekt, da jeg den 20/12 fortalte, at jeg havde været på den sidste jagt i sæsonen. Den var nemlig i dag - en ekstra og ikke ventet jagt. Det var koldt og anstrengende. Jeg tror, at jeg er blevet for gammel til lange og kolde dage. Jeg fryser, bliver stiv i alle koder. Men sig det ikke til nogen. Ingen kan se det på mig, jeg skjuler det, til jeg kommer hjem. De unge "fløse" skal ikke tro, at vi gamle ikke kan følge med! Men jeg skal tidligt i seng.

Mandag 5/1 2009:
Jeg måtte på posthuset i dag for at sende en pakke indeholdende en satelit-receiver, for vi har opsagt abonnementet med "Canal Digital". Vi synes, det var blevet alt for dyrt. Men jeg var da lige ved at fortryde, da jeg hørte prisen for at sende pakken, 75 gode, danske kroner. Jeg nævnte over for den ellers så venlig dame bag skranken, at den jo ikke skulle til Australien. Men hun hævdede fortfarende, at 75 kr. var prisen. Jeg var rystet - den vejede højst 2 kg. Godt, det ikke var mig, der skulle sendes!

Søndag 4/1 2009:
Jeg har i vindueskarmen ved min seng et fantastisk apparat, hvorpå jeg kan aflæse inden- og udendørstemperatur, luftfugtighed samme steder, lufttryk, dagens længde og meget mere.
I denne tid er det navnlig temperaturen, der interesserer mig. Min kone har nemlig fået den ide, at der skal være koldt i et soveværels. I morges var den udendørs temperatur på -2 grad. Men skidt med det, for inde i soveværelset var den 11 grader højere - altså 9 grader. Bestyrerinden hævder, at det er en passende temperatur at sove ved. Måske har hun ret, men den er dæl'me lav at vågne op til.

Lørdag 3/1 2009:
Jeg har haft en absolut herlig dag her foran min computer. Jeg er et stort smil. Det er jeg næsten hver dag. Jeg skriver og redigerer på og i min bog om fattiggårde i Silkeborg og nyder hvert øjeblik. Jeg føler efterhånden, at min viden om emnet er kæmpestor, jeg synes, jeg har overblikket, så jeg tror, at jeg forsigtigt kan begynde at se enden. Ikke at jeg glæder mig til den, for jeg vil savne "skriveriet" meget. Men heldigvis har Silkeborg Museum allerede bedt mig om at skrive om et nyt emne, som jeg dog ikke vil røbe endnu. Jeg forventer heller ikke at være færdig med fattiggårds-emnet før engang til sommer (måske, for der kan dukke ny viden op).

Fredag 2/1 2009:
Jeg har i dag gjort en morsom observation. Læs lige flg.:
"En viskdenbaleig unsdelrøgese lavet af et untiverseriet i Enlgnad har vist, at desrom de to føsrte og de to sisdte botsvager i alle oredne i en tekst er ritgigt pledsaret, spllier det ingen rolle hviklen ræføkkelge de øvirege bosgtvaer i oredne kommer. Tektsen er fuldt læbsar".
Årsagen er naturligvis, at vi ikke "staver", når vi læser, men ser billede af ordet som en helhed. Det er da interessant!

Torsdag 1/1 2009:
Jeg har altid syntes, at det var underligt at skulle skrive et nyt årstal efter en nytårsaften. Nu er det sør'me blevet 2009. Det er en underlig fornemmelse. For blot 40 år siden i 1969 havde jeg absolut ingen anelse om, hvad 2009 ville være for noget - og tænkte ej heller over det. Jeg var dengang lærer på Risskov Skole, havde fået en datter for 2 år siden, boede i en dejlig lejlighed i Rissov, var optaget af "Pariser-revolutionen" og meget engageret i skolearbejde. Der er sket en del siden. Intet er genkendeligt. Men jeg har det fint med denne kendsgerning. Jeg gør brug af så mange af tidens nye opfindelser, som jeg har råd til. Liver er godt - bedre end dets alternativ. Carpe Diem!

Onsdag 31/12 2008:
Alle ønskes et rigtigt godt nytår 2009. Jeg håber, det må blive det bedste af dem allesammen for jer alle.
Jeg håber, at nøgleordet i 2009 må være "FORSTÅELSE".
Hvor ville det være godt, hvis vi kunne udvise forståelse for hinanden på tværs af alt, der måtte skille os - hudfarve, tro, meningsforskelle, alder. Forståelse er meget bedre end fordømmelse.

Tirsdag 30/12 2008:
Årets sidste cykeltur gennemført i dag - til Allingåbro og hjem. 62 km. i alt.
Det er nu tid til at gøre status over cykelåret 2008. 3.249 km. er kørt, hvilket betyder, at jeg har overskredet mit årsmål med 499 km., idet jeg havde sat det til 2.750 km.
2008 er således mit hidtil bedste år, hvad antal kørte km. angår. Jeg har for længe siden bestemt, at jeg vil køre ét "Tour de France" hvert år, ca. 3.000 km. Jeg har ganske vist hele året til det, mens EPO-drengene i Frankrig kun bruger 3 uger. Men de har til gengæld det gode vejr og deres sjove indsprøjtninger, mens jeg kører hele året og kun får en chokolade-protein-bar nu og da!

Mandag 29/12 2008:
Som uden tvivl bekendt er det for mig en sand lidelse at være med i stormagasiner som f.eks. "Salling" og "Magasin". Jeg læste dog i dag om et lille "nummer", der kunne gøre det lidt spændende at gå med derind. Jeg skulle blot gå ind i et af de små prøverum, trække gardinet for, vente i ca. 1½ minut og derpå højt råbe: "Hej, jeg er løbet tør for toiletpapir herinde!"

Søndag 28/12 2008:
Jeg tror, jeg er en sej gammel knark. Hele den øvrige familie (8 personer) er gået til sengs med dårlig mave og alle denne tilstands spændende konsekvenser. Men ikke jeg. Vi skulle endda have været til fødselsdags-kom-sammen i aften hele flokken, men den er aflyst, fordi jeg er den eneste, der kan stå op. Nå, men nu skal man jo passe på med at erklære sig selv for usårlig, for der kommer jo en dag i morgen!

Lørdag 27/12 2008:













Jeg har haft en fantastisk oplevelse i dag. Jeg cyklede til Skafføgård lidt uden for Mørke for at smide et par overflødige kilo. Og ikke nok med at jeg kunne nyde synet af den gamle hovedbygning, jeg var også så usigelig heldig at spotte 12 krondyr, roligt græssende på en mark tæt ved godset. Der var tæt hegn ud til vejen. Dyrene lod sig ikke forstyrre af, at jeg sneg mig ind i hegnet og tog en lang serie af billeder af dem - helt enestående. Det har jeg aldrig prøvet før - og så med så mange krondyr på én gang. Det har været en rigtig god dag.
PS: Hvorfor har ingen reflekteret på mit tilbud fra i går?

Fredag 26/12 2008:
SUPERTILBUD:
Jeg har været så heldig at have vundet et gavekort på en rejse. Jeg kan desværre ikke gøre brug af det, så jeg vil høre, om der er nogen, der gerne vil have det. Det er et gavekort, som skal bruges inden nytår i år. Det lyder på 15.000 kr. - islandske og er udstedt af Roskilde Bank. Man skal rejse med Sterling Airways, og det er underskrevet af Stein Bagger.
Er der nogen af jer, der kan bruge det, så kontakt mig - gerne her på hjemmesiden. Klik her. Eller på E-mail: post@gunnarrasmussen.dk. (Klik til venstre).

Torsdag 25/12 2008:
At gå i kirke juleaften lige før andestegen er en god tradition i mange familier - også i vores, selv om den de sidste år har begrænset sig til ældste barnebarn, Katrine og jeg. Af praktiske årsager kunne vi ikke få passet det ind i programmet i går, hvorfor vi valgte i dag. Og det fortrød ingen af os. Ikke alene var der meget færre mennesker, det var også herligt afslappende, vi fik sunget flere af de gamle salmer, end man gør juleaften, og vi var heldige at høre en rigtig god prædikant i Hornslet Kirke. En god oplevelse, som hun og jeg vil gentage næste år.
Og det er stadig jul. Else sidder og venter med juleslikket inde i stuen, så jeg må hellere slutte her.

Onsdag 24/12 2008:

Så er den her endelig, juleaften.
Jeg ønsker alle en rigtig glædelig jul med masser af gaver og masser af god mad og drikke. Spis og drik nu ikke noget, jeg ikke ville have indtaget, men det er nu også svært, for jeg har kun meget få begrænsninger, som f.eks. irsk stuvning!

Tirsdag 23/12 2008:
Jeg har lidt i dag, lidt meget. Jeg ved godt, det er selvforskyldt, men derfor gjorde det ondt alligevel. Jeg har ikke cyklet i 3 uger p. gr. af vejret, og så endelig er det der. Op på cyklen og over på Djursland. Der var jo lige den dèr stendysse ved Korupsøgård ved Tirstrup Lufthavn, som jeg længe har haft lyst til at se. Der er mange bakker på vej derover, og for at få lidt mere motion gjorde jeg omveje for at finde flere, også på vejen hjem - for det var jo så længe siden og alt det dèr. Av min arm. Det gjorde ondt - også i armene, men nok særligt i benene - og så lige der, hvor kroppen møder sadlen. Men jeg så dyssen, selv om jeg måtte ind på en gård og spørge om vej. Der er intet skilt, og den ligger midt i en granplantage. Men det var spændende nok. Jeg har altid været fascineret af stendysser. (57 km. blev det.)

Mandag 22/12 2008:
Nu har jeg hørt det med. Læs her, hvad jeg erfarede i dag. Terrorgruppe slår til i Danmark. Det er hårrejsende:
En hidtil ukendt dansk gruppe, der kalder sig "Baggers Børn" tager nu ansvaret for jordskælvet i Danmark i sidste uge. Gruppen kræver, at Stein Bagger frigives straks. Hvis ikke angriber de landet med flere jordskælv. Gruppens formand Simon Lajboschitz fortæller, at han og hans fæller ved hjælp af resonans kan starte et mini-jordskælv. "Vi startede jordskælvet lige før Stein Bagger landede. Det var et statement, og der er en symbolværdi i tallet 06.20. Vi vil befri vores høvding," siger han til nyhederne.tv2.dk.
Simon Lajboschitz, der studerer filosofi på Københavns Universitet, ønsker ikke at oplyse om Stein Bagger har lovet gruppen, der består af ham selv og hans to brødre Simon og Noah, penge for deres indsats. "Det har jeg ingen kommentarer til," siger han.
Jeg synes, at stillet over for denne trussel bør vi straks frigive Stein Bagger.

Søndag 21/12 2008:
Årets korteste dag er over os - kun 6 timer og 54 minutter. Her i Studstrup står solen op kl. 8.46 (det gør jeg kun, hvis jeg er tvunget) og går ned kl. 15.40. Så tidligt går jeg heller ikke i seng. Det giver ikke mange lyse timer, men skidt med det. Fra i morgen går det langsomt den anden vej. Jeg glæder mig til den lysere tid, selv om jeg måske skal lidt tidligere op.






Lørdag 20/12 2008:
Sidste jagtdag i år blev afviklet i dag. Det var lidt koldt og meget blæsende, hvilket fik fasanerne til at flyve vanvittigt stærkt, hvilket igen gjorde skydningen særdeles svær. Ikke at noget sådant påvirker mig - for jeg skyder slet ikke. Det har jeg folk ansat til. En herlig dag i godt selskab afsluttede sæsonen, og der er nu 10 måneder, til vi skal afsted igen.






Fredag 19/12 2008:
Oh, it's good to be a bilejer. Jeg så i dag, at prisen på benzin var helt nede på 6,97 kr. pr liter. Jamen, jamen! Desværre havde jeg ikke spor plads i min tank, så jeg overvejede at køre en tur til Skagen og tilbage bare for at kunne tanke til den uhørt lave pris. Hvis de priser fortsætter ved med at falde, så bliver der forbrugsfest på Q8!

Torsdag 18/12 2008:
Lad mig først afsløre, at svaret i "Brevkassen" er korrekt. 300.000 nåle på et juletræ på 1,70 m. og 200.000 nåle på et juletræ på 1,20 m. Men vidste du så også, at hvis du tager ALLE nålene på det største af de to nævnte træer og lægger dem tæt ved siden af hinanden, så vil de fylde 10 kvadratmeter? Se, det vidste du ikke, så nu har du lidt mere unødvendig viden at slæbe rundt på - og en del arbejde med din støvsuger efter jul, især hvis alle nåle falder af!

Onsdag 17/12 2008:
Viden er godt. Viden giver magt. Viden styrker selvtilliden. Men hvad med al den unødige viden, vi alle slæber rundt på? Den kan være stor, men også lidt rar, og nu har Gyldendal igen udgivet "Lokumsbogen", beregnet til - ja, som titlen siger: "Toilet-læsning". Og heri kan du nemt udvidde din helt unødige viden. Herligt! For eksempel blev i  morges i P4 stillet flg. spørgsmål, hentet fra bogen: "Hvor mange nåle er der på et juletræ, et "pensionisttræ", Normannsgran (1,20 m.)? Og hvor mange nåle er der på et "familietræ", normannsgran (1,70 m.)?
Ikke sandt? Meget væsentlig viden at have, når man skal støvsuge efter jul. Jeg kendte ikke svaret i morges, men det gør jeg nu, for jeg hørte det - og jeg har bestilt bogen, for der må være uanede mængder af unyttig viden i den.
Men tag lige og gæt på de to spørgsmål. Send svaret inden i morgen ved 16-tiden, for da lægger jeg det rigtige svar ind på hjemmesiden. Skriv i min Brevkasse (klik her) - eller send et gæt på post@gunnarrasmussen.dk.

Tirsdag 16/12 2008:
Jordskælv i Danmark, 4,8 på Richterskalaen kl. 6.20 i morges, aldrig oplevet før i den størrelsesorden! Og her lå jeg i min tryggeste søvn og opdagede ikke det mindste. Kunne nogen da ikke have fortalt i TV-avisen i aftes, at det ville komme, så jeg kunne have stået op og have mærket det? Eller skal det hele gå op i Stein Bagger? En papegøje i København oplevede det på nærmeste hold. En "kjøvenhavner" fortæller: "Jeg vågnede ved at min papegøje fløj rundt i sit bur og faldt ned i bunden af buret tre gange." Stakkels kræ!

Mandag 15/12 2008:
Endnu engang kunne man i dagens nyheder høre og læse om hospitalernes ventelister - en uhyrlig kendsgerning, der ikke hører hjemme i 2008. Men det gør den desværre. Et folketingsmedlem er citeret for følgende (desværre er navnet ikke opgivet): "Der har fundet en vigtig politisk proces sted, men det kan de meennesker, der dør, mens de står på venteliste til sygehusbehandling, ikke leve af". Tydeligere kan det vist ikke siges!

Søndag 14/12 2008:
"Det er svært at spå - især om fremtiden", et kendt citat, der er tillagt Storm P, men ikke var hans. I det hele taget tror jeg, at man skal undlade at spå. Hør blot, hvad Bill Gates sagde i 1979: "Ingen vil nogensinde få brug for mere end 640KB hukommelse på deres computer". Samme "spåmand" sagde i 2004: "Problemet med spam vil blive løst". Konklusion: Bill Gates er måske ganske velhavende, men ikke nogen god spåmand. Bedre gik det ikke for Ken Olsen, grundlægger af Digital Equipment Corp. i 1977: "Der bliver intet behov for en computer i hjemmet".
Og til sidst den måske værste: "Tv'et slår aldrig igennem. For folk vil hurtigt blive træt af at stirre på en kasse af krydsfiner aften efter aften" - Darryl Zanuck i 1946. Han fik heller ikke ret!

Lørdag 13/12 2008:
Af lørdagens mange nyheder kunne jeg ikke undgå at lægge mærke til en lille én. Den handlede nemlig om lærere, der var kommet i slagsmål til en skoles julefrokost - lærere, der ellers skulle være forbilleder for de unge. Det handler om Vejle Tekniske Skole. Én af slagsbrødrene blev ovenikøbet anholdt, da politiet ankom til slagpladsen. Meget har jeg oplevet i min tid i skolen, men heldigvis da aldrig slagsmål blandt personalet til julefrokosten. Jeg tror, at jeg ikke engang ved, hvordan jeg ville have tacklet det. For en sikkerheds skyld undlader jeg dog at komme til min gamle skoles julefrokost i år. Man ved jo aldrig!

Fredag 12/12 2008:
Jeg har lært noget i dag. Utroligt, at det fortsat kan ske for mig. Jeg har altid været en klovn til at "prutte" om priserne, men hør nu blot: Jeg skulle købe en julegave, som jeg havde set i en butik til omkring 800 kr. Jeg havde fundet den samme ting på Internettet til 499 kr. naturligvis med den "indbyggede" usikkerhed, om den ville nå frem til jul. Jeg valgte derfor at køre til butikken for at få den og sagde ligeud: "Jeg kan få den samme på nettet til 499 kr." uden tøven fik jeg at vide, at så kunne jeg sandelig da også få den til samme pris i butikken - og det gjorde jeg så. 300 kr. sparet - wa' ba'? Man muss sich nicht verblöffen lassen!

Torsdag 11/12 2008:
Jeg har ledt og ledt. I 4 timer har jeg i dag på Silkeborg Bibliotek gennemsøgt samtlige udgaver af "Silkeborg Avis" fra 1. sept. til 31. dec. 1902. Der var en bestemt oplysning, jeg bare skulle have. Men ak, jeg fandt den ikke. Eftersøgningen foregik på en scanner af størrelse som et TV, så lige nu har jeg helt firkantede øjne. 120 aviser "bladede" jeg igennem. Heldigvis var jeg lidt heldigere, da jeg efterfølgende var til fødselsdag hos min svigerinde.
PS: Fødselsdagsbarnet har pudsigt nok været ansat på "Silkeborg Avis" i mange, mange år, ingen husker vist hvor mange - dog ikke i 1902!

Onsdag 10/12 2008:
Det var med næsten ubehag, at jeg i morges på P4 hørte, at man nu i England kan købe chokolade MED INDLAGT RØGET BACON. Hvor ulækkert kan man dog lave chokolade - men selvfølgelig måtte det være i England. Hvem er ellers gale nok til at spise så meget bacon, at det er nødvendigt at lægge det ind i chokolade? Da jeg hørte det, troede jeg, at det var en spøg, men et opslag på en hjemmeside viste, at den er god nok. Prøv bare at klikke på denne her: http://www.vosgeschocolate.com/product/bacon_exotic_candy_bar/exotic_candy_bars
Og så er det ikke engang løgn!

Tirsdag 9/12 2008:
Min søn har lært mig at downloade musik. Det viser sig, at når man som jeg er abonnent hos TDC, kan man downloade en mængde vidt forskellig musik både gratis og lovligt. Det har jeg nu gjort, og det er da fint. Jeg har 50-100 numre allerede. Blot ved jeg ikke, hvordan man får dem sorteret. Så lige nu, mens jeg skriver dette, kommer det ene nummer efter det andet strømmende ud af højttaleren i helt vilkårlig rækkefølge, ABBA, Tom Lehrer, The Dubliners, Lonnie Donegan, Poul Erik Krogen, De Nattergale, Kim Larsen, Beethoven, Queen, Gnags, Bamse, Tina Turner, Gerry and the Pacemakers, Frank Sinatra, Mozart og Monty Python oven i hinanden. Knægten har glemt at lære mig at lave en afspilningsliste. Men skidt, jeg kan lide alle numrene.

Mandag 8/12 2008:
Jeg har ikke været uden for en dør i dag. Alligevel har den været fantastisk, og jeg har nydt hvert sekund i selskab med min "fattiggårds-bog", har skrevet og redigeret, bl.a. lagt store afsnit ind på nye steder. Det er altid med en vis bæven, jeg gør det, for hvordan vil det mon så se ud? Her ved dagens afslutning ser det heldigvis rigtig godt ud - i hvert fald set med mine øjne.
Jeg arbejdede bl. a. med ordensregler. Hør lige §28, stk. 7 i "Reglementariske Bestemmelser for Silkeborg Fattiggaard" fra 1869:
"Arbeidstiden i Marken er efter Egnens Skik. I Huset begynder Arbeidet fra 1ste April til 30te September Kl. 6, i Marts og Oktober Kl. 7, fra 1ste November til Udgangen af Februar Kl. 8. Efter Middagsspisning er Fritid til Kl. 1½, derefter fortsættes Arbeidet til Kl. 9 (aften) med 1 times Ophold til Aftensmaaltidet." En arbejdsdag på netto 12½ time.

Søndag 7/12 2008:
Jeg var så heldig at få forærende bogen "Kongerækken forfra og arfgab" af Morten Ingeman og Bent Falbert i fødselsdagsgave. Den er ganske morsom at læse, men er nok ikke hele vejen igennem venlig overfor vore monarker - ej heller den nuværende. F.eks. kan man om hende læse: "...hun er gevaldigt populær, selv om vi jævnligt sidder med hjertet i hænderne, når hun nervøst padler sig gennem et af sine sjældne tv-interviews. Som taler er Margrethe ikke noget naturtalent; slet ikke, når hun skal sige noget spontant."
Men den af vore regenter, der får mest "på puklen", er nok Frederik VII. Om ham kan læses: "I forvejen var det et problem, at Frederik ofte opførte sig mærkværdigt. Og ikke kun, når han var beruset... Den tromletykke mand kunne klukkende finde på at sprøjte en flaske champagne ud over et selskab - og blev mut, hvis gæsterne ikke morede sig lige så strålende som han."
Han havde en svaghed for balletdanserinder - især en vis Louise Rasmussen.

Lørdag 6/12 2008:
Gårsdagens ordprog, som kan ses lige herunder, var meget lang, men kan nedskrives til denne korte sætning: "Man skal lære, mens man lever". Check den bare selv - den er god nok. Ingen havde gættet det, hvilket er lidt skuffende, når det tages i betragtning, at 131 personer havde været inde og læse den. Men de havde måske været til julefrokost.
Jeg må nemlig berette, at det var jeg i aftes og det på et meget spændende sted, som hedder "Constantia", som ligger ved Brabrandstien i Viby. Maden var totalt perfekt, og øllene fra Århus Bryghus og hvidvinen fra et eller andet fransk bryghus var ligeledes helt i top. Jeg var lidt træt, da jeg kom meget sent hjem, og jeg har klaret endnu en julefrokost i dag. Denne gang dog helt alkoholfri, da jeg skulle køre forstanderinden hjem. Men hun klarede sig nu fint og hævdede, at det var længe siden, hun havde smagt så god en snaps.
Men nu skal jeg heller ikke til julefrokost lige med det samme, men på jagt i morgen.

Fredag 5/12 2008:
Det er hyggeligt engang imellem at repetere et par af ordsprogene. Der er altid lidt visdom i dem, f.eks. "Man skal ikke slå større brød op, end man kan bage!"
Men fortæl mig lige, hvad dette efterfølgende ordsprog egentlig siger:
"En rådnende, almen antagelse konstaterer de overordnede indlæringsprocessers muligheder som værende successivt fungerende, samt værende potentielt ekspansive i et tidsrum, hvis udstrækning modsvarer, hvad man med generelle statistiske beregningsmetoder anslår som værende den menneskelige organismes gennemsnitlige eksistensperiode under normalt gældende forhold."
Sig mig lige, hvad det er for et ordsprog. Skriv gerne i min Brevkasse. Klik her!

Torsdag 4/12 2008:
Ethvert barns store skræk.
Måtte det aldrig ske!
Én eller anden: "Sig til ham, at det er en spøg!"










Onsdag 3/12 2008:
Jeg elsker marcipanbrød. Problemet er blot, at jeg bør gå langt uden om dem. Det gjorde jeg desværre ikke i aftes. Jeg spiste et af de dér med lidt blød nougat indeni - en himmerigsmundfuld. Jeg skulle ikke have gjort det, men det var med forstanderindens tilladelse - ja, faktisk var det hende, der spurgte, om vi dog ikke skulle dele et. Hun lokker - og jeg falder. Det eneste, jeg ikke kan modstå, er fristelser!

Tirsdag 2/12 2008:
Jeg ved meget vel, at ikke alle mine læsere deler min udelte interesse for AGF. Men jeg er altså nødt til at fortælle alle om min kæmpestore begejstring over, at vi i aftes bankede førerholdet OB med 2-1. Det var naturligvis vanvittigt spændende, og helt fantastisk, da det stod 1-1, indtil sidste minut, hvor Nando scorede det vindende mål. Vi ligger nu nr. 5, og en sejr næste mandag vil gøre, at vi overvintrer på denne gode plads.
Jeg kunne nu have lavet en mængde statistikker over AGFs gode efterår og mange gode kampe, men jeg vil ikke, for jeg mindes den gamle Brøndby-træner Ebbe Skovdahl, som sagde: "Statistik er som et miniskørt. Det giver gode ideer, men skjuler det vigtigste!"

Mandag 1/12 2008:
På en cykeltur rundt om Årslev Engsø og videre mod Silkeborg cyklede jeg i dag 72 km. Det var lidt køligt, men OK. Samtidig satte jeg personlig rekord for en sæson. Jeg har nu kørt 3.032 km. i år. Min tidligere var på 3.006 km., sat i 2006. Jeg bliver åbenbart sejere med årene. Hvad kan det da ikke ende med?

Søndag 30/11 2008:
I går skulle jeg spise "Flæskesteg med hele MOLEVITTEN". Sidstnævnte manglede dog, men førstnævnte var der og smagte dejligt. Men det fik mig til at tænke på følgende: "Hvad er egentlig en MOLEVIT, og hvor stor er den?" Kan nogen svare mig på det? Det har noget at gøre med en dans! Men da jeg danser elendigt, håber jeg på et nøjagtigt svar. Samtidig vil jeg også gerne vide, om der findes et andet ord for SYNONYM?

Lørdag 29/11 2008:
Det var vådt og det var lidt koldt. Alligevel nød jeg jagten i dag, ikke mindst pausen med varm suppe og frokosten bagefter. Jeg synes selv, at jeg og min hund var gode i dag - endda særdeles gode. Jo mere jeg tænkte over det, jo mere blev jeg klar over, at jeg kun har én fejl: Jeg praler aldrig. Jeg lider heller ikke af storhedsvanvid, jeg nyder hvert minut af det. Så er det sagt!

Fredag 28/11 2008:
Jeg er blevet "Kryds-og-tværs-specialist", gætter kun de allersværeste, og selv om de ofte volder mig store problemer, kan jeg ikke lade være med at holde ved, indtil hver eneste er gættet færdig, og det kan tage måneder. Men det er nu heller ikke nemt, når jeg for meget længe siden fik stukket følgede ord ud: "Lydord" på 16 bogstaver. Jeg havde efterhånden fået nogle få af dem, som ikke sagde mig noget. Men da min kloge søn i dag kom på besøg og slog op på "Google", fandt han ud af, at svaret var "Onomatopoietikon". Jeg må indrømme, at det ord kendte jeg ikke, men nu vil jeg aldrig glemme det, måske blot have problemer med at udtale og stave det rigtigt hver gang!

Torsdag 27/11 2008:
Med beklagelse må jeg fortsætte sagaen om min utroværdige hustru (se i går), for hun er faktisk også lidt ondskabsfuld. Hør blot: I dag var det aftalt, at jeg på min cykel skulle have et forspring på 1½ time for at køre til Fuglsø, hvor vi skulle se min brors nye sommerhus. Da det søde væsen langt om længe ankom, var jeg ved foden af den stejle og lange bakke ved Fuglsø. Hun overhalede mig, men kørte helt uanfægtet videre. Jeg kender kun få ukvemsord, men de få, jeg kender, råbte jeg meget højt efter hende - ingen effekt - kørte blot videre. Febrilsk greb jeg efter mobilen i lommen, fik med besvær ringet hende op og sagt så meget, som jeg nu turde. Det fik hende modstræbende til at stoppe et godt stykke oppe ad bakken og vente på mig der. Hendes undskyldning for ikke at have stoppet: "Ja, men du gjorde jo ikke tegn til mig om, at jeg skulle stoppe!" Så meget indrømmer jeg, men jeg så jo først bilen, da den var flere hundrede meter foran mig.
En hyggelig lille frokost hos rare venner i Ebeltoft mildnede mit sind.

Onsdag 26/11 2008:
Jeg må desværre konstatere, at jeg har en løgnagtig hustru. I morges, da jeg var ved at vågne og som sædvanlig lå og overvejede, hvordan jeg i dag kunne gøre hende glad, gav hun mig et kraftigt puf i siden og sagde, at jeg skulle holde op med at snorke.
Punkt 1: Jeg snorker aldrig.
Punkt 2: Jeg sov slet ikke.
Af dette kan man kun udlede, at min kone lyver, hvorfor jeg end ikke har prøvet at gøre hende glad i dag, hvilket hun hævder ikke gør noget, da min blotte tilstedeværelse gør hende glad. Det var da sødt sagt - så hun er tilgivet.

Tirsdag 25/11 2008:
Alder er tilsyneladende ingen hindring for vold. Århus Stiftstidende fortæller i går, at en 80-årig mand blev så oprørt over problemer med sit telefonabonne­ment, at han valgte at ty til vold. Klokken lidt over tre fik politiet i Århus en anmeldelse fra TDC-butikken i Storcenter Nord. Her havde en 22-årig ekspedient fået et knytnæveslag på hagen af den 80-årige, som var stærkt utilfreds med sit abonnement. Overvågningsbillederne talte deres tydelige sprog, og politiet fik fat i den ældre mand, som nu er sigtet for vold.
Jeg er bestemt heller ikke altid tilfreds med TDC, men så vidt som den gamle nævefægter gik, vil jeg næppe gå. Historien fortæller iøvrigt heller ikke, om han fik sine ønsker opfyldt - men vel næppe!

Mandag 24/11 2008:
På trods af næsten fuld tank måtte jeg ind på Q8 i Løgten i dag for at fylde op. Prisen var kun 7,52 kr. pr liter. Jeg husker, at for blot ½ år siden, var prisen omkring 11,50 kr./l. Det er da et fald, man kan mærke. Jeg fyldte op til godt og vel randen og kørte derfra med en bevidsthed om at have sparet omkring 100 kr. alene for denne tankning i forhold til for ½ år siden. Jeg må til at køre nogle flere kilometre, så jeg kan spare endnu flere penge.

Søndag 23/11 2008:
Nogle beboere i en ejendom på Åboulevarden i Århus blev noget overraskede, da der kom vand med brus ud af vandhanen i stedet for kommunalt postevand. Fænomenet skyldtes, at en restaurant i stueetagen ved en fejl havde tilsluttet et ulovligt kulsyreanlæg. Anlægget bestod af to store trykflasker, der var koblet direkte til ejendommens vandforsyning i stedet for til en sodavandsmaskine. Nu kunne restauratøren pludselig bedre kunne forstå, hvorfor han brugte så meget kulsyre til forholdsvis små mængder sodavand. Meget morsommere ville det have været, om det var ølhanerne, der var blevet forbundet til vandrørene.

Lørdag 22/11 2008:
Sommetider kan man føle sig lidt lille - og overraskende nok gælder det også mig. Men godt, jeg ikke skal betale, når der skal skiftes dæk. Det må koste lidt mere end til Mondeoen.
Billedet er taget på dagens jagt i flot, men koldt vejr. Især var det koldt, når man stod ude i det åbne. Skønt var det da at komme ind i skoven og finde lidt læ, måske på en solbeskinnet plet.






Fredag 21/11 2008:
Jeg har besøgt min tidligere skole, Jellebakkeskolen i dag. Anledningen var, at min gamle kollega og chef, Torben fylder 60 år. Den unge mand skulle behørigt fejres, hvilket han blev ved en dejlig festlighed med sange og taler. Og hvor er det herligt at møde alle de mange tidligere kolleger. Intet sted får man så mange søde smil og knus, som når man besøger Jellebakkeskolen. Prøv bare!

Torsdag 20/11 2008:
Mens jeg skriver dette, er jeg langt fra hjemmets lune arne - helt i København. Jeg har været med ved en konference for pædagoger, og selv om jeg var oppe kl. 4 i morges, har jeg haft en strålende dag, mødt spændende mennesker, spist fantastisk, og om 20 minutter kører jeg hjem. Jeg vil være hjemme ved 8-tiden og så direkte i seng. Ikke engang aftenteen bliver der tid til - og så dooooog!

Onsdag 19/11 2008:
Så kom den uafvendelige besked fra Århus byråd, den, som jeg hele tiden har vidst ville komme på trods af løfter om det modsatte: "De fjernvarmepenge, som vi er kommet til at skylde jer, fordi vi ved en fejl har opkrævet for mange hos dig, bliver desværre ikke udbetalt. Du vil i stedet få dem i små afdrag i form af takstnedsættelser over de næste år".
"Abekatte", siger jeg og foreslår samtidig det dumstædige byråd, at de penge, jeg for eftertiden kommer til at skylde kommunen, tilbagebetales i små afdrag over nogle år, f.eks. min eventuelle ekstraskat. Det er ganske horribelt ikke at tilbagebetale de penge, man skylder væk! En rigtig Århus-historie. Der sidder for mange århusianere i byrådet.

Tirsdag 18/11 2008:     










Forhåbentlig er sammenhængen mellem de tre billeder øjensynlig for enhver. I anledning af min fødselsdag fik jeg lov at slappe lidt af med at køre et mægtigt læs affald på lossepladsen, og da jeg nu alligevel var der, kunne jeg jo lige så godt tage et par trailerfulde muld med hjem. Det gjorde jeg så. Retfærdigvis skal dog siges, at Else hjalp til. Og det er ikke engang hendes fødselsdag.
Men skidt, nu er projektet fuldendt, og vi afventer spændt indvielsen.


Mandag 17/11 2008:
Jeg burde jo være stolt - og er det også. Min bror og svigerinde har foræret mig en helt fantastisk cykeldragt. Men de var da overbevist om, at jeg var XL. Det har jeg også været. Nu er jeg XXL. Derfor måtte jeg drage til staden for at få byttet omtalte gave. Jeg var meget spændt på, om man nu kunne få den i den voksen-udgave, jeg behøver. For den er utrolig lækker.  Jeg blev mødt af en smilende og vældig sød og ung dame, der tålmodigt hørte på min bekymring og straks susede afsted for at checke lageret. Smilende rakte hun den i vejret i den anden ende af lokalet, og hele afdelingen kunne høre mit "YES".
Jeg har også af søn og svigerdatter fået foræret et smart og godt sæt cykeltasker, som også ses på billedet. Det hele blev indviet på en tur på 38 km. rundt i omegnen. Alt virkede!

Søndag 16/11 2008:
Som så ofte før hørte jeg i morges "Cafe Hack" i radioen. Dagens gæst var Søren Ryge. Han fortalte fra sin nye bog "Den røde smed" bl.a., at han for et par år siden besøgte en god bekendt fra en tidligere TV-udsendelse, Ketty, sammen med sin 94-årige far. Ankommet til stedet var Søren først ude af bilen og gik hen til huset, hvor Ketty stod ude på trappen. Bag ved kom hans far langsomt og lidt besværet gående hen imod dem. Efter at sagt pænt goddag siger Søren til Ketty: "Som du ser, har jeg taget min gamle far med". Ketty kigger lidt bestemt på Søren og siger: "Nå, har du også en ung far?"
Siden omtalte Søre Ryge aldrig mere sin far som "min gamle far".

Lørdag 15/11 2008:
I det kedelige og grå regnvejr har det været hyggeligt i dag at sidde inde og læse og skrive om fattiggården i Silkeborg. I min læsning stødte jeg i http://www.wikisilkeborg.dk/index.php5/Mads_Hjordt på et billede af en gammel silkeborggenser, som intet har med mit emne at gøre, men han forekom så spændende, at jeg opsøgte flere oplysninger om ham. Hans navn var Mads Hjordt. Han levede i og omkring Silkeborg fra 1824 til 1911. De sidste 6 år dog på sindsygeanstalten i Viborg. Han var kendt for sine midler mod alskens sygdomme, og hans forskellige "væsker" har nok været interessante for myndighederne, da flere af dem var med spiritus, på trods af at han også en periode var missionær i "Indre Mission". Han udgav også en bog, en oversættelse af en fransk bog med råd om religion og sygdomme.

Fredag 14/11 2008:
Desværre har jeg en tendens til at være overvægtig. Det er der jo ganske mange, der har, og der kommer sjældent noget godt ud af det. Men det gjorde der for en canadier, jeg læste om i dag. Michel Lapointe vejer 205 kilo og er samtidig lidt af en bandit. Han blev idømt 5 års fængsel, men blev hurtigt løsladt, da han var alt for stor til at være i cellen for slet ikke at snakke om sengen. Så efter kun et kort fængselsophold blev han løsladt. Denne kendsgerning skal dog ikke forhindre mig i flere forsøg på at tabe mig.

Torsdag 13/11 2008:
Vores venlige nabo kom i dag for at beundre mine anstrengelser med det nye rosenbed. Efter de forventede rosende ord kunne han fortælle, at hans kone er noget plaget af forkølelse, og at de havde glemt at få den tilbudte influenza-vaccination hos lægen. Det gik mig til at tænke på en lille beretning fra min fars tid. Han var også blevet forkølet - noget så forkølet. Han var ikke den type, der rendte til lægen for ingenting, men denne forkølelse var lige streng nok, så han blev af min mor kraftigt overtalt til at aflægge et besøg hos familielægen. Denne kiggede lidt på far og sagde så: "Rasmussen, nu går De hjem og tager et varmt brusebad. Men det skal være meget varmt, så brændende varmt, at De næsten ikke kan klare det. De skal blive under brusen, så længe De kan - og så et par minutter mere, så De er mere end gennemvarm overalt. Dernæst ifører De Dem et par små underbukser og ikke andet, hvorpå De stiller Dem ude på altanen i 20-25 minutter."
Den tyggede far lidt på og sagde, at da det jo var januar måned og frostvejr, ville han uden tvivl få en lungebetændelse ud af det. "Det er korrekt," sagde lægen, "og den kan jeg helbrede, men en forkølelse kan jeg intet stille op med!". Far forlod konsultationen med et bredt smil og tog ikke det anbefalede varme brusebad.

Onsdag 12/11 2008:
Sommetider overraskes man af noget, man allerede vidste, men ikke havde tænkt nøjere over. Jeg hørte i radioen i dag, at vi nu er 6,7 milliarder mennesker på jorden. Da jeg var 10 år i 1950, var vi kun 2,5 milliarder. Kan der da blive ved med, at være plads til os? Ressourcemæssigt bruger vi 33% for meget, fortalte dommedagsprofeten, idet ressourceforbruget svarer til 1,3 planet af jordens størrelse - hvordan man så har fundet ud af det. Men nu kommer det mest overraskende. Lego fortæller, at der gennem tiderne er lavet flere Lego-mænd, end der er mennesker på jorden. Jeg må gå ud fra, at der har været mere end ét barn om det.

Tirsdag 11/11 2008:
Som det med al ønskelig tydelighed fremgår af billedet til venstre er mit store entrepenørarbejde med Else rosenbed nu afsluttet, og jeg må give min læserbrevsskribent ret i, at det er det pæneste rosenbed i byen, og at jeg nu fortjener nogle dages hvile. Som det endvidere med opmærksomhed vil bemærkes, har jeg også hævet det gamle blomsterbed tilhøjre ved naboens garage med 2 lag sten. Denne prisværdige handling fandt sted i formiddags i silende regn med regndråber dryppende nedad min ryg og fra min kasketskygge og ned på maven. Jeg er ikke den, der beklager sig. Jeg gør blot opmærksom på tingenes reelle tilstand. Sådan var det bare!

Mandag 10/11 2008:
"Det er godt at kunne sidde på egen mur",udtalte den lykkelige bygmester, da havebedet var næsten færdigt. Den sidste sten blev lagt på blot ½ time senere. Inden længe kastes der muldjord ind i bedet, og en formel indvielse venter. Det er ikke utænkeligt, at Hendes Majestæt Dronning Else vil overvære indvielsen og kaste en flaske champagne efter bygmesteren.






Søndag 9/11 2008:
Den opmærksomme læser vil have noteret sig, at forleden dag skrev min rare svigersøn til mig i min brevkasse. Han bedyrede at mod et mindre måltid og en mindre beskænkning ville han komme og lægge mine knækfliser til min kones nye blomsterbed for mig. Da han er en mand, man kan stole på, dukkede han op lige over middag i dag og gik i gang, lidt støttet af undertegnede. Og hvor var det heldigt, at han kom, for jeg havde aldrig selv fundet ud af de beregninger, der skal til for at lægge knækfliser rundt i et firkantet bed med to stumpe 90 graders vinkler. Men nu er hele bunden plus lidt mere lagt, og jeg kan selv lægge de øverste lag på. Og han ville ikke engang hverken spise eller drikke, da han var færdig. Ham ringer jeg efter også næste gang!

Lørdag 8/11 2008:
Jeg er glad for at kunne fortælle, at jeg endnu ikke er for gammel til at lære noget nyt - også praktiske ting. I går da jeg efter jagten skulle skifte fra gummistøvler til sko, beklagede jeg mig til min sidemand, en ung mand på omkring 55, mens jeg prustede og stønnede for at skifte fodtøj over, at der blev længere og længere ned til gulvet, og at den midterste del af kroppen kom mere og mere i vejen. Han gav mig da et råd, som er meget mere værd end de mange, jeg ser og hører om, hvordan jeg komme igennem den midtvejskrise, jeg skulle befinde mig i lige nu (jeg forventer nemlig at blive 136 år). Han sagde blot: "Husk at ånde ud, når du bukker dig forover. Så går det meget lettere". Det gjorde jeg, og sør'me om han ikke havde ret. Rådet er hermed videregivet til de, der måtte have brug for det!

Fredag 7/11 2008:
Der er noget evigt velsignet ved at gå på jagt i et grusomt regnvejr, som jeg gjorde det i dag. Naturligvis er det ikke behageligt at blive våd og måske endda kold - langtfra. Og det er heller ikke rart, at gummistøvlerne føles centnertunge af mudder, og at de tager vand ind fra oven.
Men heldigvis er der også noget meget behageligt forbundet med alle disse ulemper. Hør blot: Hjemkommet, våd og forkommen, tager min kone imod mig med et sødt smil. Jeg går straks i et varmt brusebad, som jeg nyder overmåde. Jeg sætter mig i en dejlig varm stue i en god sofa og nyder, at jeg er tør og varm, og jeg tænder for fjernsynet - og falder i søvn. Det har været en pragtfuld dag.

Torsdag 6/11 2008:
Jeg har købt en julegave til min kone i dag - dejligt tidligt. Mit problem er blot, at jeg ikke ved, hvad jeg har købt. Jeg fik blot en melding om, at hun havde fået "noget" stillet til side i en bestemt butik, så jeg bare kunne afhente. Det gjorde jeg, og nu må så jeg leve i spændingen om, hvad hun får af mig lige til juleaften. Det er længe at vente.
PS: Jeg glemte helt at fortælle i lørdags, at jeg den dag nåede årsmålet for cykling, 2750 km. Jeg har også cyklet lidt i dag, 38 km., så jeg er efterhånden pænt over målsætningen, og det bliver mere.

Onsdag 5/11 2008:
Mit ønske om en cykeltur i dag blev udsat af to grunde. 1) Vejret. Trist, gråt, vådt. Det kunne jeg måske have klaret, men årsag 2) umuliggjorde det. Jeg var nemlig under et ubønhørligt pres fra min bedre halvdel om at afhente vores campingvogn, som har fået repareret den skade, jeg kom til at påføre den i pinsen. Jeg kunne umuligt modstå presset, det ville ingen kunne, så nu står den igen på sin faste plads. Det allerbedste var, at det ikke kostede noget - ikke engang en selvrisiko! Er det ikke herligt?

Tirsdag 4/11 2008:
Er det da ikke forunderligt, at det holde en gammel ting i hånden - måske blot berøre den, når og hvis den er en ting, der siger dig noget - giver dig en rigtig god oplevelse, næsten et "sug" i maven?
Det oplevede jeg i aftes, hvor jeg holdt mit foredrag på Silkeborg Museum om de lokale fattiggårde. Én af arrangørerne havde medbragt 4 genstande fra fattiggårdene, de eneste genstande, der overhovedet findes. Jeg brugte dem dels i mit foredrag, og dels tog jeg billeder af dem - billeder, som skal bruges som illustrationer min bog. Det næsten gøs i mig, da jeg løftede tingene op og betragtede dem på tæt hold, en stol, en kop, en klokke og en skabelon (formodentlig til at male på kornsække fra gården).
Det er for mig spændende at tænke på, at disse genstande har været brugt i dagligdagen på
fattiggårdene, de to steder, som jeg kender meget indgående, både deres historie, indretning og dagligdag.

Mandag 3/11 2008:
Jeg vil ikke benægte, at jeg har en smule spændt kildren i maven lige nu. Årsagen er, at jeg om et par timer skal holde et lille foredrag på Silkeborg Museum om min kommende bog om fattiggårde i Silkeborg. Jeg glæder mig meget til det og håber, at jeg måske kan møde nogle mennesker, der har kendt stederne, og som derfor kan give mig førstehåndsberetninger. Det ville være helt perfekt. Det er for mig også spændende, at jeg for første gang skal bruge Power Point i en fremlægning. For mange er det ren rutine, men ikke for mig. Jeg er spændt på, om alt fungerer. Men det gør det. Jeg må vænne mig af med at tænke andet!

Søndag 2/11 2008:
En perfekt weekend er (næsten) forbi (se gårsdagens beskrivelse) med en flot sejr til AGF over FCM. En god kamp at overvære, når man er glad for AGF - og det er jeg. Livet er ikke det værste, man har.

Lørdag 1/11 2008:
I går på jagt. I dag på cykeltur (73 km.). I morgen til fodbold. Hvad kan man da næsten ønske sig mere af tilværelsen? Livet er ikke det værste, man har!

Fredag 31/10 2008:
Når man går på jagt, som jeg gør det, skyder man ingenting. Jeg har nemlig ikke bøsse med. Selv om jeg havde det, ville jeg næppe skyde noget alligevel, for jeg var altid en elendig skytte. Og det kedede mig faktisk en smule at slæbe rundt på det dér jernrør, som hele tiden var i vejen, og som ikke kunne ramme, når det gjaldt. Så nu har jeg meget mere glæde af, at min gode hund Sydney samler det op, som de andre skyder. Det er en sport i sig selv, som jeg nyder over al måde. Heldigvis gør Sydney det også - om muligt endnu mere end jeg.



Torsdag 30/10 2008:
Jeg tipper aldrig, spiller aldrig på heste, køber aldrig lotto. Derfor kan jeg ikke være så heldig som den svenske ægtemand fra Boda, der i dag er beskrevet på TV2's hjemmeside: 
Han var forleden forhindret i at indlevere sin obligatoriske travkupon og bad i stedet sin kone om at gøre det. Konen, som ikke er familiær med travsport, havde sine kvaler med at få udfyldt de felter, som manden havde dikteret og kom ved en fejl til at spille på de forkerte heste. Held i uheld, må man sige: Kuponen indbragte 474.353 svenske kroner. 
Jeg elsker sådanne beretninger og håber hver gang, at det kunne ske for mig, hvilket det jo nok ikke kan, da jeg ikke spiller. Men jeg har sådan set allerede brugt pengene.
 
Onsdag 29/10 2008:
Jeg har sparet en del penge i dag. Jeg var i byggemarkedet for at købe knækfliser og sand (se 27/10). Fliserne, jeg købte, var ikke nye, men udmærkede. Mod at jeg selv læssede dem og kørte dem hjem, kunne jeg købe dem til 25% af prisen for nye fliser. Også sandet ville være meget billigere, hvis jeg selv klarede transporten. Så nu har jeg læsset ½ tons sand og godt ½ tons fliser på og af en trailer, som desværre kun kunne stå langt fra fliserne, båret og kørt dem og sandet ind herhjemme. Jeg har sparet mange penge, jeg har arbejdet hårdt, og nu har jeg en morsom gangart - sådan foroverbøjet!

Tirsdag 28/10 2008:
Jeg har i dag været meget optaget af at renskrive et interview med en ekspert om, hvad man kan forvente af børn på 1, 2 eller 3 år. Det var interessant. Navnlig fæstnede jeg mig ved udsagnene om, at forældre stiller disse helt små børn over for alt for mange valgmuligheder, f.eks. ved afhentningen i en daginstitution. I løbet af et split-sekund skal det lille barn tage stilling til, hvordan han/hun og moderen skal komme hjem: "Skal vi gå, eller vil du hellere cykle, eller skal vi tage bussen? Vi kunne jo også sidde og vente på, at far henter os. Hvad synes du?" Der kunne nævnes mange andre eksempler: "Hvad vil du ha' til aften? Skal mor lave brasede kartofler eller risengrød? Måske vil du hellere have en pizza eller noget helt andet? Hvad synes du? Giv dog børnene fri for alle disse beslutninger og vær så voksen, at du tager de beslutninger, som kun forvirrer barnet og gør det usikkert. Jeg husker et eksempel, som min psykologilærer på seminariet (ja, det er mange år siden) gav. Han skulle på en rejse til København, hvilket dengang var en stor tur, og i sin venlighed spurgte han sin datter på 7 år, om hun ville med, eller om hun hellere ville blive hjemme hos sin mor. Dette afstedkom, at det stakkels barn græd inderligt, for det var en alt for stor beslutning for hende at tage. Når man bliver ældre, er det iøvrigt, som om man igen helst vil være fri for store beslutninger.

Mandag 27/10 2008:
Kig godt på billedet. Normalt er havearbejde ikke lige min yndlingsbeskæftigelse. Men af ukendte årsager nød jeg i dag i det gode vejr at grave op til nogle kantfliser, der skal indkranse et nyt rosenbed, som min hustru længe har ønsket sig. Om årsagen til nydelsen ved arbejdet i dag kan næsten kun gættes. Måske var det fordi det ikke var nær så hårdt, som jeg havde ventet. Måske var det vejret. Skidt. Nu er det gjort, og så skal fliserne blot nedlægges. Dertil skal jeg have hjælp af to grunde: 1) Det er alt for tungt for en næsten 68 år gammel ryg, og 2) jeg finder aldrig ud af de beregninger, der skal til for at få fliserne lagt rigtigt. Så glæd jeg kære søn og svigersøn! Ora et labora!

Søndag 26/10 2008:
Da jeg var barn, måtte jeg fra mine forældre ofte høre om "dovenskabens svøbe". For dem var det meget væsentligt, at deres børn ikke fremviste nogen form for dovenskab, og den værste sætning, man kunne præsentere dem for var: "Jeg gider ikke". Den kunne sætte gryden i kog. 
Men lysten til at gøre det, man blev bedt om sådan lige her og nu, kunne sommetider være af minimal karakter. Lige midt i en spændende leg eller en spændende bog lød det: "Du skal ned og feje gården!" Trak det lidt ud med fejningen, kunne man godt høre følgende: "Dovenskab klæder ikke nogen!" Og så var det afsted.
Men i dag er jeg træt ovenpå gårsdagens anstrengelser. Havde jeg her i mit 68. år været en rigtig dovenlars, ville jeg sige som Storm P: "Egentlig skulle jeg hvile mig, men jeg gider ikke."

Lørdag 25/10 2008:
Jeg har igen i fulde drag nydt at være sammen med retrieverholdet på en jagt på Møllerup. Det er en flok herlige mennesker, som ovenikøbet er dygtige hundeførere. Det har været en travl dag, men måske burde de gode hundefolk tage lidt mere hensyn til mig gamle mand, som ofte selv må bære et stort bundt fasaner, og det endda ofte en lang vej. Jeg går stærkt ind for uligebehandling. Jeg bør bære færre fasaner, end jeg gør, så kan de yngre bære dem - også selv om de måske skal gå to gange. Nå, skidt! AGF vandt jo, så gør det knapt så meget!

Fredag 24/10 2008:
Når gamle cirkusheste hører musikken og lugter savsmuldet, sker der noget indeni dem. Det oplevede jeg i dag, da jeg hjalp til på en konference for skoleledere, lærere og pædagoger i Fredericia. Konferencens emne var "Ro i klassen", et tema, der altid er aktuelt og vel navnligt i disse år. Desværre kunne jeg af praktiske grunde ikke høre meget af det, der omtaltes, men det var morsomt igen at opleve stemningen blandt så mange skolefolk og være med i deres "pause-snak", som ikke er den mest uvæsentlige del af en konference. Det var også "interessant" at opleve en vice-leder, der lidt altereret kom ud af salen og fortalte, at hun lige var blevet ringet op fra sin skole, at to vikarer var udeblevet. Jeg følte med hende. Den situation har jeg selv prøvet - det er ikke behageligt at skulle klare noget sådant på afstand i en telefon. Hele ledelsesgruppen sad jo i konferencen. Men problemet blev løst.

Torsdag 23/10 2008:                                     













Da jeg i dag på min cykeltur rundt om Årslev Engsø så en stendysse,stoppede jeg og fotograferede den. Jeg er kørt forbi stedet utallige gange, men har ikke bemærket den tidligere. Efter hjemkomsten måtte jeg ind på internettet for at finde noget om dyssen: Den hedder "Ormslev Stendysse" og ligger tæt ud til Storskovvej mellem Konstantinborg og Ormslev Stationsby. Dyssen er fra "Ældre Tragtbægerkultur" (bondestenalderen, ca. 4000 f.kr.), og ved udgravningen fandt man en del keramik, flint og lidt rav. Stedet blev fredlyst i 1870, og de fundne ting findes på Moesgaard Museum. Enkelte genstande forsvandt dog efter udgravningen. Jeg er dybt fascineret af sådanne stendysser. Hvem er blevet begravet der? Hvordan foregik begravelsen? Hvilke følelser og stemninger fulgte den døde til graven? Hvordan så der ud på stedet? Hvor gammel var vedkommende? Det kunne have været spændende at have overværet det, men så havde jeg næppe siddet her og skrevet om det! Man lærer altså meget af at cykle!

Onsdag 22/10 2008:
Det er kommet med alderen. Jeg har svært ved at overtale mig selv til at stå ud af sengen om morgenen. Jeg ved ikke, hvad der er sket. For bare 3-4 år siden sprang jeg ud, så såre jeg slog øjnene op. I morges burde jeg have stået op kl. 8, men den blev 9, inden det skete. Jeg kunne ikke overtale mig selv til at stige ud.
Jeg er enig med Garfield om, at livet er smukt set gennem sprækken mellem dynen og madrassen og tilføjer: "Hvordan kan en dag blive god, når man skal begynde den med at stå op?"

Tirsdag 21/10 2008:
Man imponeres jævnligt over, hvad lægerne kan udrette. Vores mellemste barnebarn har hele sit liv haft problemer med sine øjne - kunne ikke fokusere, hvilket naturligvis er meget ubehageligt. Et besøg på hospitalet i dag, en med nutidens øjne mindre operation, men dog stor nok til at kræve fuld narkose, og i løbet af en time var det hele klaret, og han kunne endelig få noget at spise. "Og ved du hvad, morfar? Jeg skal ikke i skole hele ugen!"
Jo, operationer kan være nyttige på mange måder.

Mandag 20/10 2008:
Vi har i dag købt ny trådløs telefon til indendørs brug - sådan en smart strømlinet tingest. Den gamle gik i stykker. Jeg har nu installeret den nye, eller rettere DE nye, for der er tre af dem, så nu har vi en telefon i alle rum, i nogle har vi to. Men hør blot: Først var der irritationen over, at det hele ikke var med i kassen. Det var det nu, da jeg fik rodet alle de små pakker igennem. Så skulle telefonerne sættes til, og forskellige "forøvelser" skulle gennemføres. Det gik rimelig godt, selvom jeg nu og da bandede fælt. Men hvorfor er brugsvejledninger altid skrevet AF nørder TIL nørder. Vi andre er jo fortabt. Se blot, hvad jeg måtte lægge øjne til, og her gav jeg op:
INDSTIL PRÆFIKS: Denne funktion lader dig definere et præfiksnummer (hvad mon det er for noget?), der bliver tilføjet til begyndelsen af et nummer under forudindtastning (se "Forudindtastning" i kapitel 4.1.1). Du kan muligvis også bruge denne funktion til at tilføje en søgestreng, der matcher og udskifter de første par cifre under forudindtastning."
Og det byder man en gammel mand, der bare gerne vil holde lidt kontakt med omverdenen!

Søndag 19/10 2008:
Jeg måtte forleden dag konstatere, at alle mine filer i Excell var forsvundet - sådan bare pist ude af computeren. Det skulle ikke kunne lade sig gøre. Jeg ved, jeg ikke har slettet dem. Men jeg har ledt længe efter dem. Normalt hører jeg ofte fra min kone, at jeg er en klovn til at lede efter noget. Når jeg har opgivet efter lang tids søgen, forbarmer hun sig over mig og går direkte hen og finder det eftersøgte. Det har ærgret mig ofte, at sådan er det bare. Men med hensyn til computeren kunne hun desværre intet stille op. Hun kan ikke engang tænde den. Uheldigvis kunne min meget EDB-kyndige nevø heller ikke finde dem, fordi det er for længe siden de forsvandt. Men til gengæld kom han og familien og besøgte os i formiddags, så det gode kom der da ud af de forsvundne filer.

Lørdag 18/10 2008:
Jeg kørte for nylig i elevator. Det er ganske morsomt, at man lige pludselig stoppes ind i et ganske lille rum sammen med måske 5-10 andre helt ukendte mennesker. Normalt vil man vel blot stå og kigge lidt ned i jorden. Man kan jo også diskret kigge på medpassagererne. Men man kan være endnu mere aktiv. F. eks. kan du lave "bil-lyde", hver gang én står på eller af. Du kan snyde næse og tilbyde de andre at se indholdet af din Kleenex. Eller du kan åbne din brevmappe, rode lidt rundt i den og højt sige: "Får du luft nok dernede?" Hvis der er tæt fyldt op i elevatoren, så muml fra det fjerneste hjørne: "Åh nej, nu ikke køresyge igen!"
Altsammen vil det være med til at gøre elevatorturen mere interessant for dig selv og de andre.

Fredag 17/10 2008:
Jeg har en meget venlig og hjælpsom svigersøn, som kun vil mig det bedste. Jeg har ham dog lidt mistænkt for at have haft lidt "skumle bagtanker", da han forleden anbefalede mig den cykeltur (55 km.), jeg tog i dag, og som bl.a. bestod i at bestige "bjerget" op til Haar ved Hinnerup (gns.stigning 5,4% og visse steder på omkring 10%) og derfra via to næsten endnu værre bakker til Ødum - og det hele i en strid modvind. Meteorologen i radioen i morges sagde, at der ville blive "jævn til hård" vind. Jeg syntes, at den var mere "hård" end "jævn", men jeg klarede det hele - endog med et smil, især da jeg fik rygvind på vejen hjem!
PS: Mine rygsmerter fra gårsdagens entrepenørarbejde forsvandt straks, jeg satte mig på cyklen.

Torsdag 16/10 2008:                                                                
J eg stod op i morges fast besluttet på, at cykle til Hinnerup og omegn. Men jeg kom hurtigt i tanker om, at jeg skulle have flyttet 6 fliser i forhaven ved vores campingvogn, hvorfor jeg sporenstregs gik i gang med dette - og det helt frivilligt. 6 fliser lyder ikke af meget, men vores jord er tung, og det var fliserne også. Det indebar også, at jeg måtte flytte rundt på 1½ kvadratmeter særdeles tunge græstørv.
Derfor kan jeg lige nu nemt mærke, hvor ryggen kaldes "lænd", for der gør det ondt.
Men så cykler jeg blot en god tur i morgen, så forsvinder smerterne straks! Sådan plejer det at gå.


Onsdag 15/10 2008:
Jeg har siddet her foran min computer siden kl. 9.30, og nu er den 15.50. Jeg har ingen planer om at forlade den lige nu. Jeg er gået i gang med at gennemse billeder på nettet - billeder fra det gamle Silkeborg i håbet om, at jeg kan bruge et enkelt eller to til min bog. Til nu har jeg gennemset ca. 3.100 billeder og i bedste fald fundet 3, jeg måske kan bruge. Det lyder for andre sikkert vanvittigt kedeligt, men er det overhovedet ikke. Jeg er spændt på hvert billede, jeg kommer forbi.
Hvis du er interesseret, kan du finde billeder fra din egen hjemegn på www.danskebilleder.dk. Klik bare på navnet og søg af hjertets lyst. der er titusinder af billeder. God fornøjelse!

Tirsdag 14/10 2008:
Vores genbo var i dag så venlig at spørge mig, om jeg aldrig får ondt i ryggen af at cykle. Det er altid rart, når nogen medfølende interesserer sig for ens helbred. Til spørgsmålet kunne jeg kun svare, at jeg får ondt i ryggen, hvis jeg IKKE cykler. Desuden kunne jeg fortælle hende, at jeg får ondt i ryggen af så mange andre ting, især af alle former for havearbejde, hvorpå jeg gik ud og slog græs i næsten 1 time og beskar blommetræet, også i en timestid. Nu har jeg ondt i ryggen!

Mandag 13/10 2008:
Jeg er af Silkeborg Museum blevet inviteret til at holde et lile foredrag om min bog om Silkeborg Fattiggård, der forhåbentlig udkommer næste år. Det har betydet, at jeg grundigt har gennemgået manuskriptet endnu en gang og fundet frem de ganske få punkter, jeg vil omtale. Men jeg læste naturligvis det hele, og synes, at jeg lige vil fortælle en lille "ting", jeg læste i dag om "Fryse-Frederik", som jeg jo selv kendte. Han var ca. 2 meter høj og spritter og gik uanset årstiden i en mægtig stor, grå overfrakke. Han havde i nogle år en lille hund, som øjensynligt også kunne lide ”en lille én”. Stillede man en underkop med øl og én med vand eller mælk foran den, drak den altid øllet først. Det var et ”nummer”, den store mand gladelig viste frem - også for vi børn, som så imponerede på.

Søndag 12/10 2008:
Jeg cyklede til Skødshoved og tilbage i dag (77 km.) og kiggede ind hos gamle venner, Ulla og Lars, i deres sommerhus  - altid hyggeligt. På vejen ud af døren fik jeg foræret nogle æbler fra deres have, hvoraf jeg spiste et enkelt, da jeg pauserede ved parkeringspladsen ved Kalø Slotsruin. Det er ét af de bedste æbler, jeg har smagt. Men alt dette er egentlig blot indledning til det, jeg også gerne vil fortælle. Under min pause på parkeringspladsen ankom en meget lille stationcar af ukendt herkomst. Ud steg 4 rigtig store mennesker, ca. på min alder. Jeg kunne se, hvordan bilen hævede sig i fjedrene for hver, der steg ud. De fire forsamledes om bagklappen, åbnede den, og endnu engang hævede bilen sig, da den største grand danois, jeg har set i mit liv, hoppede ud. De 5 gik ud mod ruinen, og jeg MÅTTE om og se det diminutive bagagerum, hvori grand danoisen havde været. Den må have været foldet sammen 3-4 gange - stakkels hund. Men den så nu glad nok ud!

Lørdag 11/10 2008:
Jeg har en 100% tiltro til, at de luftfartsselskaber, jeg flyver med, har sikkert materiel. Det skal man jo tro. Men jeg må indrømme, at jeg kom lidt i tvivl, da jeg i dag tilfældigt faldt over nogle rapporter fra det australske flyselskab Quantas. Som alle andre selskaber har Quantas en rapportbog, hvori piloten (P) skriver, hvad der er galt med maskinen, og mekanikeren (M) svarer.
Her er 4 eksempler:
P: "Et eller andet sidder løst i cockpittet."
M: "Et eller andet er blevet strammet i cockpittet!"
P: "Modstandslåse får gashåndtaget til at sidde fast".
M: "Det er ligesom derfor, de er der!"
P: "Inderste hjul i venstre side skal næsten skiftes."
M: "Inderste hjul i venstre side næsten skiftet!"
P: "Mangler motor nr. 3."
M: "Motor nummer 3 fundet på højre vinge efter kort eftersøgning!"

Fredag 10/10 2008:
Jeg for vild på min cykeltur i dag. Planen var at cykle til Norsminde via Moesgaard Strand. Første del gik fint, men efter Moesgaard blev det svært. Jeg kørte rundt i et virvar af skovstier og vidste til sidst intet om, hvor jeg var. Ovenikøbet var det regn, så forestil dig, kære læser et gult regnslag på meget fedtede skovstier, passerende de samme steder og mennesker nogle gange for til sidst pludselig at se Restaurant Skovmøllen. Den kender jeg, og så gik det hjemad i det grufulde vejr.
Min tese om, at på cykelture møder man altid gode og rare mennesker slog igen til. På vejen hjem - midt i Århus - mødte jeg Ragnhild og Poul, to af retrieverfolkene, som jeg har kendt i mange år. Det blev til en lang snak midt på cykelstien. Det er godt at møde rare mennesker - især når man slet ikke venter det.